Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen sammenfatning
|
|
- Ulrik Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 47 Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen sammenfatning Christian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er karakteriseret ved at være tæt integreret med omverdenen. Det gælder både på det finansielle og det realøkonomiske plan. Summen af Danmarks im- og eksport er på niveau med det samlede bruttonationalprodukt, BNP, og omtrent hvert fjerde job er direkte eller indirekte afhængigt af eksport. Selv om Danmarks eksport af varer og tjenester opgjort i mængder er fordoblet siden 1995, er eksportens andel af det samlede importmarked imidlertid faldet. En del af dette fald afspejler, at vækstøkonomiernes andel af verdenshandlen er steget, men udviklingen i den danske konkurrenceevne spiller også en rolle. Del 2 af denne Kvartalsoversigt indeholder en større artikel om Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen. Denne artikel sammenfatter de vigtigste pointer og konklusioner. Eksporten afspejler forskellen mellem på den ene side tilgangen af resurser (produktion og import) og på den anden side den indenlandske anvendelse (forbrug og investeringer). I perioder med stærk indenlandsk efterspørgsel vil der være en mindre andel af produktionen til overs til eksport sammenlignet med en normal konjunktursituation. Det var fx tilfældet under højkonjunkturen i midten af 2000'erne. Perioder med stor indenlandsk efterspørgsel afspejler sig som regel i et stramt arbejdsmarked. Det fører normalt til lønstigninger, som overstiger, hvad der er basis for på baggrund af produktivitetsudviklingen. Dermed svækkes konkurrenceevnen, og eksporten bliver klemt. Danske virksomheder har da også de senere år tabt konkurrenceevne over for udlandet, når denne opgøres på baggrund af de relative enhedslønomkostninger. Det afspejler både, at de danske lønninger er steget mere end i udlandet, og at produktivitetsudviklingen har været svagere. I et fastkursregime som det danske, hvor pengepolitikken tilrettelægges ud fra hensynet til kronekursen, er finanspolitikken det primære instrument til at styre den indenlandske efterspørgsel. Konkurrenceev-
2 48 nen opgjort som produktionsomkostningerne relativt til udlandets afhænger således af den førte finanspolitik. Et lands eksportpræstation afhænger ikke kun af virksomhedernes evne til gennem lave produktionsomkostninger at konkurrere med de udenlandske producenter. Eksportens sammensætning på tværs af varegrupper og aftagerlande spiller også en rolle. Ved at være til stede på hurtigt voksende markeder kan Danmarks andel af verdens eksport vokse, selv hvis markedsandelen på de enkelte delmarkeder er uændret. Vi finder, at vareeksportens sammensætning på tværs af produktgrupper siden 1995 har bidraget moderat positivt til Danmarks markedsandel på de otte største eksportmarkeder. Sammensætningen på tværs af lande har haft et stort set neutralt bidrag til markedsandelen set over perioden som helhed. Danmark har en stor andel af såkaldt lavteknologiske produkter i sin eksport sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Det afspejler bl.a. en specialisering i fødevarer, drikkevarer og tobak. Omvendt er danske virksomheder underspecialiserede i højteknologiske produkter. Det afgørende er, at Danmark er til stede i brancher, hvor der er muligheder for at drage fordel af et højt vidensniveau og dermed at få dækket de høje lønninger. Det kan godt lade sig gøre også inden for andre brancher end de højteknologiske. Fx kan det teknologiske niveau i fremstillingsprocessen være højt inden for produktion af lavteknologiske produkter. Evnen til gennem fleksibilitet og omstillingsevne at kunne være til stede på de hurtigst voksende markeder er også et udtryk for konkurrenceevne. Denne evne fremmes bedst gennem strukturpolitiske tiltag, der sikrer fri konkurrence og et fleksibelt arbejdsmarked. Danmarks konkurrenceevne er traditionelt blevet forbundet med priskonkurrenceevnen, der opgøres på basis af priserne på dansk producerede varer relativt til varer produceret i konkurrentlandene. I de senere år er der imidlertid kommet stigende fokus på landenes evne til at konkurrere på andre faktorer end prisen. Et lands ikke-priskonkurrenceevne er vanskelig at måle, og som regel vurderes den derfor på baggrund af indikatorer. Eksempler er udgifter til forskning og udvikling, antal tildelte patenter og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Vurderet på basis heraf er Danmarks ikke-priskonkurrenceevne god sammenlignet med andre vestlige lande. Det afspejles i en forbedring af bytteforholdet over for udlandet. For at belyse, hvad der har drevet eksportmarkedsvæksten for en gruppe OECD-lande, opstiller vi en økonometrisk model. I modellen forklares eksporten både ud fra pris- og ikke-prisfaktorer. Mens der er en klar sammenhæng mellem udviklingen i et lands priskonkurrenceevne og dets eksportformåen, er effekten af ikke-priskonkurrence mindre tydelig. Der er dog en tendens i retning af, at lande, hvor udgifterne til
3 49 forskning og udvikling er steget relativt meget, har klaret sig bedre. Analysen bekræfter også, at priskonkurrenceevnen for Danmarks vedkommende har hæmmet eksporten, mens ikke-priskonkurrenceevnen har bidraget positivt. På trods af tabet af markedsandele er dansk økonomi fortsat i en relativt gunstig position. Der er overskud på betalingsbalancen, og den strukturelle ledighed er moderat. For at denne udvikling kan fortsætte, er det afgørende, at finanspolitikken og de øvrige økonomiske politikker tilrettelægges på en måde, så den indenlandske efterspørgsel udvikler sig i overensstemmelse med økonomiens produktionspotentiale. Det giver de bedste forudsætninger for en stabil fremgang i eksporten sammen med lønstigninger, der følger udviklingen i produktiviteten. Der kan desuden være en gunstig effekt af at være til stede på de markeder, der vokser hurtigst. Det gælder både på tværs af lande og på tværs af varegrupper. Den danske eksports sammensætning på tværs af lande og markeder er i stort omfang et resultat af vores erhvervsstruktur, som kun udvikler sig langsomt over tid. Det er vanskeligt at forudsige, hvilke markeder der fremadrettet vil opleve den kraftigste vækst i efterspørgslen. Det er imidlertid vigtigt at fokusere på bevægeligheden og omstillingsevnen i dansk økonomi, så produktionsresurserne kan søge mod de brancher, hvor der er mulighed for at konkurrere internationalt. Endelig kan evnen til at konkurrere på andre faktorer end prisen søges bedret, fx ved at satse mere på forskning og uddannelse. Mens den gunstige effekt af en finanspolitik, der er tilpasset konjunkturudviklingen, er klar, er der mere usikkerhed forbundet med de øvrige veje til at fremme konkurrenceevnen. EKSPORTMARKEDSANDELE OG PRISKONKURRENCEEVNE Et lands markedsandel er et udtryk for udviklingen i dets eksport i forhold til dets eksportmarkeder. Danmark har i lighed med Frankrig, Sverige og Storbritannien ikke fastholdt sine markedsandele for vareeksporten i mængder siden 1995, jf. figur 1. Tabet af markedsandele er dog knap så udtalt, når tjenesteeksporten inkluderes. Det afspejler, at markedsandelen for den samlede eksport bliver holdt oppe af fremgangen i eksporten af søtransport. Danmarks tab af markedsandele i mængder afspejler, at udlandets import er vokset hurtigere end dansk eksport. I en periode med øget international arbejdsdeling og integration af fx BRIK-landene i verdensøkonomien afspejler generelt faldende markedsandele for vesteuropæiske lande og USA ikke nødvendigvis en forværring af konkurrenceev-
4 50 MARKEDSANDELE FOR VAREEKSPORT I MÆNGDER Figur 1 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Holland Anm.: Kilde: Årlige observationer. Seneste observation er Markedsandelene er beregnet som landets eksport af varer i forhold til dets eksportmarked for varer. Eksportmarkedet fremkommer som et vægtet gennemsnit af modtagerlandenes samlede vareimport. Som vægte anvendes afsenderlandets markedsandel i det pågældende land i år OECD, International Trade Statistics, OECD, National Accounts, og egne beregninger. nen. 1 Danmarks tab af markedsandele i mængder er dog relativt stort i forhold til andre vesteuropæiske lande. Over perioden svarer tabet i mængder til godt 30 pct., jf. figur 1, mens det opgjort i værdi har været lidt mindre, jf. figur 2. Lønomkostningerne udgjorde i 2011 omtrent en tredjedel af de danske virksomheders samlede produktionsomkostninger og to tredjedele af bruttoværditilvæksten. Når priskonkurrenceevnen vurderes ud fra omkostningssiden, er det derfor centralt at betragte lønudgifterne ved at producere en enhed af en given vare, de såkaldte enhedslønomkostninger, i fælles valuta. Herved tages hensyn til udviklingen i såvel lønomkostninger, valuta og produktivitet på tværs af lande. Over perioden er enhedslønomkostningerne steget mere i Danmark end i de fleste sammenlignelige lande, jf. figur 3. Det afspejler, at lønningerne er steget betydeligt mere end i udlandet, men også at produktivitetsudviklingen har været svag. Stigningen i enhedslønomkostningerne er en væsentlig faktor bag faldet i Danmarks markedsandele. 1 BRIK-landene, der omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina, fremhæves ofte som eksempler på lande, hvis betydning i verdensøkonomien er steget markant i de senere år.
5 51 MARKEDSANDELE FOR VAREEKSPORT I VÆRDI Figur 2 Indeks, 1995 = Anm.: Kilde: Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Holland Se anmærkning til figur 1. OECD, International Trade Statistics, og egne beregninger. ENHEDSLØNOMKOSTNINGER FOR FREMSTILLING OPGJORT I DOLLAR Figur 3 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Holland Anm.: Kilde: Årlige observationer. Seneste observation er 2010 med undtagelse af Frankrig, hvor seneste observation er OECD, Main Economic Indicators.
6 52 DISAGGREGERET ANALYSE AF DANSK EKSPORTFORMÅEN Danmarks eksportformåen afhænger ikke kun af vores evne til at konkurrere med udenlandske producenter inden for de enkelte produktgrupper. Eksportens sammensætning på tværs af produkter og aftagerlande spiller også en rolle. Ved at være til stede på hurtigt voksende markeder kan Danmarks samlede markedsandel vokse, selv hvis markedsandelen på de enkelte delmarkeder er uændret. Evnen til gennem fleksibilitet og omstillingsevne at kunne være til stede på disse markeder er således også et udtryk for konkurrenceevne. Betydningen af eksportens sammensætning analyseres på baggrund af detaljerede data for handel med Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Holland, Norge, Sverige og USA. Tilsammen har disse otte lande siden 1995 aftaget ca. 60 pct. af Danmarks vareeksport. Vi anvender data opdelt på varer efter Standard International Trade Classification, SITC, på 2-cifret niveau. For at undgå at resultaterne domineres af de senere års store udsving i energipriserne, udelukkes hovedgruppen "Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l." Desuden ser vi bort fra kategorien "Diverse varer og transaktioner, der ikke er medtaget andetsteds". Det giver os 59 forskellige varegrupper. Data findes kun i værdi. Dermed kan en stigning i Danmarks markedsandel både afspejle, at eksporten i mængder har udviklet sig stærkt, og at bytteforholdet er blevet forbedret. Udviklingen i Danmarks samlede markedsandel dekomponeres i to overordnede effekter, henholdsvis struktureffekten og delmarkedsandelseffekten. 1 Struktureffekten angiver, hvor meget den samlede eksportandel ville have ændret sig, hvis Danmarks markedsandel havde været uændret på tværs af produktgrupper og destinationslande. Delmarkedsandelseffekten er forskellen mellem den samlede ændring i markedsandel og struktureffekten. Effekten udtrykker dermed, hvor godt eksportørerne klarer sig på de enkelte delmarkeder. Delmarkedsandelseffekten har klart bidraget negativt til udviklingen i markedsandelen side 1995, jf. figur 4. Bidraget fra struktureffekten har varieret over tid og er nu moderat positivt i forhold til Struktureffekten kan yderligere opdeles i tre komponenter. Produkteffekten, som måler, hvordan eksportformåen er påvirket af eksportens sammensætning på tværs af produkter. Landeeffekten, som måler, hvordan eksporten er påvirket af dens sammensætning på tværs af lande. Desuden er der en komponent, som opfanger interaktionen mellem 1 En tilsvarende dekomponering foretages i ECB (2005). Finansministeriet har tidligere lavet lignende analyser, se fx Finansministeriet (1986).
7 53 UDVIKLING I MARKEDSANDEL, VARER Figur 4 Indeks, 1995 = Total Delmarkedsandel Struktur Kilde: OECD og egne beregninger. produkt- og landeeffekten. Denne komponent betegnes den blandede struktureffekt. Den positive struktureffekt afspejler, at dansk eksport er koncentreret på varegrupper, hvor aftagermarkedet siden 2000 er vokset relativt til det samlede eksportmarked, jf. figur 5. Eksportens sammensætning på UDVIKLING I MARKEDSANDEL, VARER, STRUKTUREFFEKT Figur 5 Indeks, 1995 = Produkt Land Blandet struktur Kilde: OECD og egne beregninger.
8 54 DANMARKS RELATIVE SPECIALISERING I LAVTEKNOLOGISKE PRODUKTER Figur 6 Pct., periodegennemsnit BMA BMI FOD MNM PAP TEX WOD Anm.: Søjlerne angiver forskellen mellem en sektors andel af dansk eksport og dens andel af OECD-landenes eksport opgjort som periodegennemsnit. En høj værdi angiver, at Danmark er relativt specialiseret i den pågældende sektor. BMA: Fremstillede metalprodukter, BMI: Metaller, FOD: Fødevarer, drikkevarer og tobak, MNM: Ikkemetalliske mineralprodukter, PAP: Papir og papirprodukter, TEX: Tekstiler mv., WOD: Træ og træprodukter. Kilde: OECD og egne beregninger. tværs af de otte lande bidrog negativt til udviklingen i dansk eksport fra Det skyldes især, at importen i USA i denne periode voksede markant hurtigere end i de europæiske lande. Da Danmark er relativt svagt repræsenteret på det amerikanske marked, trækker det i retning af at reducere vores samlede markedsandel. Sammenlignet med resten af OECD har landbrugsvarer traditionelt udgjort en stor andel af dansk eksport, jf. figur 6. Denne tendens er fortsat til stede, om end i mindre omfang end tidligere. Derimod er Danmark underspecialiseret i medium- og højteknologiske produkter, jf. figur 7. Den negative specialisering i medium teknologiske produkter afspejler især, at Danmark ikke har en produktion af biler. Vi er dog specialiserede i fremstilling af maskiner til produktion sammenlignet med OECD som helhed. Den negative specialisering i højteknologisk produktion er bredt funderet på brancherne "Videnskabeligt udstyr" og "Elektriske maskiner". På grund af det høje danske omkostningsniveau er det afgørende, at danske virksomheder producerer varer med høj værditilvækst. Den relative specialisering i lavteknologiske produkter kunne på den baggrund forekomme betænkelig. Der er imidlertid ikke en entydig sammenhæng mellem en sektors værditilvækst og det teknologiske niveau for dens produktion. Således har forbedringer i produktionsteknologien medført,
9 55 DANMARKS RELATIVE SPECIALISERING I MEDIUM- OG HØJTEKNOLOGISKE PRODUKTER Figur 7 Pct., periodegennemsnit CHE MTR MAI MIO MEL Anm.: Søjlerne angiver forskellen mellem en sektors andel af dansk eksport og dens andel af OECD-landenes eksport opgjort som periodegennemsnit. En høj værdi angiver, at Danmark er relativt specialiseret i den pågældende sektor. CHE: Kemiske produkter, MTR: Fremstilling af transportmidler, MAI: Fremstilling af maskiner til produktion, MIO: Professionelt og videnskabeligt udstyr, MEL: Elektrisk udstyr. Kilde: OECD og egne beregninger. at væksten i arbejdsproduktiviteten inden for fx landbruget i mange år har ligget over økonomiens gennemsnitlige produktivitetsvækst. Det har resulteret i en høj værditilvækst inden for branchen, selv om den er kategoriseret som lavteknologi. Overordnet er Danmarks relative eksportspecialisering således hverken entydigt god eller dårlig. IKKE-PRISKONKURRENCEEVNE Konkurrenceevne forbindes ofte med priskonkurrenceevnen, der fx kan opgøres på baggrund af de relative enhedslønomkostninger. Konkurrenceevnen afhænger dog af flere faktorer end priser, lønninger og produktivitet. En virksomhed kan fx forbedre sin konkurrencesituation gennem kvalitetsforbedringer eller en udvidelse af sit sortiment. Differentiering på andre parametre end prisen er vanskelig at måle, og det er derfor nødvendigt at benytte indikatorer. Nogle af indikatorerne for ikke-priskonkurrenceevne er virksomhedsspecifikke, mens andre er af mere strukturel karakter. De virksomhedsspecifikke indikatorer dækker bl.a. over teknologi, forskning og udvikling samt antallet af patenter. De strukturelle indikatorer inkluderer uddannelsesniveau, infrastruktur, eksportbarrierer osv. Hvor de strukturelle indikatorer må-
10 56 UDGIFTER TIL FORSKNING OG UDVIKLING Figur 8 Pct. af BNP Mexico Slovakiet Polen New Zealand Estland Italien Portugal Spanien Irland Tjekkiet Slovenien Norge Storbritannien Holland Belgien Canada Frankrig Australien OECD Østrig Tyskland Danmark USA Schweiz Korea Japan Finland Sverige Anm.: Figuren viser et lands udgifter til forskning og udvikling i procent af BNP som gennemsnit for årene og For Mexico og New Zealand er benyttet gennemsnit for årene i stedet for på grund af datatilgængelighed. Kilde: OECD. ler, i hvilket omfang virksomhederne i et land generelt har forudsætninger for at kunne producere produkter af højere kvalitet og afsætte disse på eksportmarkederne, er de virksomhedsspecifikke et udtryk for den enkelte virksomheds konkurrenceposition på eksportmarkedet. Danmark bruger i lighed med fx Sverige og Finland en relativt stor andel af BNP på forskning og udvikling, jf. figur 8. Sammenlignet med 1995 er udgifterne i Danmark steget med mere end 1 procentpoint. Det har medført, at vi er gået fra at ligge under gennemsnittet for OECDlandene til at ligge over. Det er en mulig indikation på, at ikke-priskonkurrenceevnen er forbedret. Danmarks ikke-priskonkurrenceevne har også udviklet sig positivt, når den opgøres på baggrund af antallet af patentansøgninger ved de internationale patentkontorer. Desuden er andelen af den danske befolkning med en videregående uddannelse gennem det seneste årti steget lidt mere end i en række sammenlignelige lande. Overordnet har Danmark således klaret sig relativt godt målt på nogle gængse indikatorer for ikke-priskonkurrenceevne. For at få et klarere indtryk af, hvad der har drevet udviklingen i eksporten fra 1995 til 2010, opstiller vi en økonometrisk model, som estimeres på baggrund af data for 17 OECD-lande. Modellen forklarer eksportudviklingen ud fra pris- og ikke-prisfaktorer. Mens der er en klar sammenhæng mellem udviklingen i et lands priskonkurrenceevne og dets
11 57 DEKOMPONERING AF DEN TRENDRENSEDE UDVIKLING I EKSPORTFORMÅEN Figur 9 Pct./procentpoint Østrig Belgien Canada Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Luxembourg Holland Norge Spanien Sverige Schweiz Storbritannien USA Priskonkurrenceevne Ikke-priskonkurrenceevne Uforklaret Eksportformåen Anm.: Dekomponeringen er foretaget omkring den negative fælles trend og viser således, om de to mål for konkurrenceevne har trukket op eller ned i landenes eksportformåen i forhold til trendniveauet. Udviklingen er fra den gennemsnitlige værdi for perioden til Luxembourg er fra til , Schweiz er til og USA til Kilde: OECD og egne beregninger. eksportformåen, er effekten af ikke-priskonkurrence mindre tydelig. Der er dog en tendens i retning af, at lande, hvor udgifterne til forskning og udvikling er steget relativt meget, har klaret sig bedre. Resultaterne understøtter, at ikke-priskonkurrenceevnen har bidraget positivt til Danmarks eksport, mens priskonkurrenceevnen har trukket ned, jf. figur 9. Den del af eksportudviklingen, der ikke kan forklares af modellen, varierer på tværs af landene, og for Danmark er den relativt stor. Det er et udtryk for, at der er faktorer med betydning for et lands eksport, som ikke opfanges af modellen. Som vist ovenfor ligger Danmark i bunden, hvad angår udviklingen i priskonkurrenceevne. Baseres sammenligningen på indikatorer for ikkepriskonkurrenceevne, ligger Danmark bedre, og vores position er blevet styrket over de seneste 15 år. Det kan bidrage til at forklare, at Danmarks bytteforhold er blevet forbedret. Generelt er der dog stor usikkerhed forbundet med effekten af ikke-priskonkurrenceevne.
12 58 LITTERATUR ECB (2005), Competitiveness and the export performance of the Euro Area, Occasional Paper, nr. 30. Finansministeriet (1986), Industrieksporten: konkurrenceevne og markedsudvikling, Finansredegørelse, kapitel XII.
Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen
39 Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen Christian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er karakteriseret ved at være tæt
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereNy beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne
Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereFigur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,
Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereDansk eksport er bedre end sit rygte
Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mere