Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen

Transkript

1 Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv, udpegning af industriminder, den 24. februar 2004 med repræsentanter for museumsrådene, kulturmiljørådene og specialmuseerne indenfor emnet. INDLEDNING I det følgende skitseres de administrative og institutionelle rammer for arbejdet med Industrisamfundets Kulturarv og der gives en kort skitse af udviklingen i interessen for området. Derefter præsenteres Kulturarvsstyrlsens mål og arbejdsplan for satsningsområdet. Endelig opridses, Kulturarvsstyrelsens forventninger til indholdet af museumsrådenes og kulturmiljørådenes rapporter. DE ADMINISTRATIVE OG INSTITUTIONELLE RAMMER Interessen for industrisamfundets kulturarv har været voksende i de senere år blandt andet med det resultat, at der siden 1970erne er etableret nye museer og fredet fabriksanlæg. Industrikulturen er blevet betragtet ud fra en række forskellige synsvinkler. Samtidig har der været en tendens til et vist snæversyn, for et sted skulle man begynde. Der har været en tendens til at ingeniører og teknikhistorikere har set på maskiner, arkitekturhistorikere på bygningernes stil og æstetiske værdi og etnologer har indsamlet erindringer og genstande. I dag er det klart, at de forskellige synsvinkler i højere grad må integreres, fordi industrikulturens enkeltelementer er forbundet og belyser hinanden. Kulturarvsstyrelsen ønsker at se tingene mere på tværs Ved kulturarv forstår vi erindringer, billeder, genstande, arkiver, bygninger og bebyggelsesmiljøer, såvel som videnskabelige undersøgelser, dokumentation og formidling heraf. Ansvaret for bevaringen af denne arv er fordelt på en række institutioner og reguleres af forskellige love. Hvortil kommer det arbejde, som private personer og organisationer udfører. De vigtigste institutionelle aktører er museerne, arkiverne, kommunerne, Kulturarvsstyrelsen som fredningsmyndighed samt universiteterne. Museerne sikre især bevaring af erindringer, billeder og genstande samt private arkivfonde i et vist omfang. Desuden forsker, dokumentere og formidler museerne. Og de rådgiver om bevaringsspørgsmål.

2 Statens Arkiver sikre bevaringen af offentlige arkiver. Erhvervsarkivet og de lokalhistoriske arkiver indsamler især privatarkiver herunder virksomhedsarkiver, hvor der jo ikke er afleveringspligt som ved de offentlige arkiver. Mens museer og arkiver som hovedregel ejer deres samlinger, sker sikringen af kulturmiljøet dels gennem bygnings- og areallovgivning, dels gennem den særlige kulturmiljølovgivning. Både lokalplanlægning og bygningsfredning er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Endelig er der grund til at nævne universiteterne, fordi de skaber meget af den viden, som er nødvendig for de andre institutioners arbejde. Disse institutioner reguleres af forskellig lovgivning. Men hvor museerne og bygningsfredningen tidligere var i hvert sit ministerium er de nu samlet i Kulturministeriet. Det giver nye muligheder. INTERESSEN FOR DEN INDUSTRIELLEARV - HVAD ER GJORT INDTIL NU Ser vi på indholdet kan man sige, at en mere markant interesse for den industrielle arv i Danmark først manifesterede sig i 1970'erne. Men der findes ældre initiativer. Hvis man i stedet for at opfatte museet som en historisk tilbageskuende samling vælger at definere museet som en samtids- eller fremtidsdokumenterende samling, så er Det kongelige Modelkammer ved Orlogsværftet et eksempel her på. Modelkammeret blev oprettet i 1670, antagelig i forbindelse med opbygningen af en indenlandsk kompetence indenfor skibsbygning. Også efter oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt i 1829 blev der her opbygget en modelsamling, hvoraf dele senere er indgået i Teknisk Museum. De forskellige industriudstillinger, hvoraf den første beskedne blev afholdt 1810, kan opfattes som en fortsættelse af de samtidsdokumenterende modelkamre blot henvendt til en bredere offentlighed. Skifter vi perspektiv og ser på den tilbageskuende interesse for det industrielle miljø, er Danmarks Tekniske Museum et eksempel herpå. Museet blev oprettet af Industriforeningen og Håndværkerforeningen i 1911, men fik først en permanent udstilling i Hertil kommer de forskellige etatsmuseer, som Post- og Telegrafmuseet fra 1907 og Jernbanemuseet fra En anden tilgang er Nationalmuseets arbejderundersøgelser, der blev indledt i Baggrunden var en erkendelse af, at arbejderklassen stort set ikke var repræsenteret på landets museer, og man ønskede ud fra en etnologisk synsvinkel at supplere de skildringer af arbejdernes faglige og politiske historie, som allerede eksisterede. Arbejdet resulterende i et stort antal levnesskildringer, ligesom der blev indsamlet gamle fotografier og foretaget ny fotodokumentation. 2

3 Nationalmuseet er i disse dage ved at færdiggøre et web-baseret register til erindringerne. Nye initiativer kom til i 1970'erne. Man gik bl.a. i gang med at undersøge det industrielle miljø i Horsens. Et af resultaterne blev oprettelsen af Industri- og Håndværkermuseet i Andre undersøgelser udsprang af det 5årrige projekt "Industrialismens bygninger og boliger. Det industrielle miljø i Danmark ", som blev iværksat af Statens humanistiske Forskningsråd i Udover en række publikationer resulterede projektet i en landsomfattende registrering af industribygninger gennemført i et samarbejde mellem projektet, Nationalmuseet og de lokale kulturhistoriske museer. Som udgangspunkt for registreringen valgte man fremstillingsvirksomheder, der var optaget i Danmarks Statistiks erhvervstælling fra 1935, og som beskæftigede mindst 6 arbejdere. Herved udskiltes godt virksomheder. Også industriregistreringen er Nationalmuseet ved at udarbejde et web-baseret register til, som vi forventer, er færdig inden sommeren begynder. Men det må konstateres, at der aldrig er blevet foretaget en kulturhistorisk sammenfatning på landsplan. Derimod har materialet dannet grundlag for skitser af det industrielle miljø i Esbjerg fra 1978 og i Ribe Amt fra Der er i dag fredet 38 fabriksanlæg. 2 af disse fredninger går tilbage til 1918, 3 blev gennemført i 1970erne, 12 i 1980erne og siden 1990 er der gennemført 21 fredninger. Hertil kommer en række andre anlæg som f.eks. traditionelle vind- og vandmøller. Især siden 1970erne er der således sket en del, men på den anden side har bl.a. museernes Håndværks- og Industripulje efterlyst en bedre koordinering foruden flere ressourcer til området. Samtidig må det konstateres, at forståelsen i befolkningen for industrisamfundets kulturarv endnu er forholdsvis beskeden. På den baggrund og som en opfølgning af rapporten fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv (2002) har Kulturarvsstyrelsen taget Industrisamfundets Kulturarv op som satsningsområde. I Udredning om bevaring af kulturarven (2003) anbefales det endvidere, at Kulturarvsstyrelsen opprioriterer en særlig indsats for opbygning af kompatible informationer på museumsområdet. Indsatsen skal skabe overblik over eksisterende samlinger og er en forudsætning for fremtidig prioritering af såvel indsamling som kassation. Kulturarvsstyrelsen har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne søgt om en særskilt bevilling til satsningsområdet. Ansøgningen er imødekommet med en bevilling på 2 mio. kr. årligt i perioden Hertil kommer en anden særskilt bevilling til registrering af museernes samlinger, og rådighedssummen, hvorfra der både i 2003 og 2004 er bevilliget ca. 1,7 mio. kr. til industriprojekter. 3

4 Endelig er der i Kulturarvsstyrelsen nedsat en intern projektgruppe, der på tværs af styrelsens forskellige kontorer skal samle trådene i satsningsområdet, og som har styrelsens direktør som leder. KULTURARVSSTYRELSEN MÅL OG ARBEJDSPLAN Kulturarvsstyrelsens overordnede mål med satsningsområde er at skabe et øget kendskab til industrisamfundets kulturarv såvel i fagmiljøer som i offentligheden samt at sikre at et passende udvalg af arven bliver indsamlet, registreret, undersøgt og bevaret. Vi ønsker at forme satsningsområdet i dialog med museerne og kulturmiljørådene. De konkrete mål er: at indkredse de dele af industrisamfundets kulturarv, som er vigtigst at dokumentere, undersøge og bevare. at opbygge kompatible informationer om industrisamfundets kulturarv til brug for fremtidig indsamling, forskning og kassation samt til brug for almen formidling af industrisamfundet. at skabe et grundlag for Kulturarvsstyrelsens fremtidige politik for koordinering af museernes arbejde med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling samt bygningsfredning og -bevaring indenfor emnet. at styrke styrelsens koordinering med andre institutioner som arkiverne og bibliotekerne samt forskningsrådene hvad angår industrisamfundets kulturarv. at styrke information og dialog om emnet i offentligheden. Virkemidler Status Et nødvendigt udgangspunkt vil være en status over det hidtidige arbejde, hvor hovedvægten lægges på en oversigt over de bygningsfredede anlæg og hvad der allerede er indsamlet, undersøgt og formidlet på museer, arkiver og andre forskningsinstitutioner. En liste over frede fabrikker mv. er udarbejdet. Derimod kniber det mere med at få et overblik over, hvad museerne har indsamlet. Projektgrupper Det er vigtigt, at projektet udformes på baggrund af en dialog med styrelsens rådgivende råd, samarbejdspartnere og andre interesserede. 4

5 Herudover vil vi oprette dels en faglig idegruppe dels en styregruppe med deltagelse fra industrierhvervet, turisterhvervet, forskningsmiljøet til at deltage i koordineringen af projektet. Særligt initiativ Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive en tredelt satsning i perioden som omfatter: Den faste industriarv som anlæg og bygninger. Den løse industriarv som genstande og arkiver. Debat om betydningen af industriarven. Men de tre dele skal spille sammen. Vi ønsker at se tingene på tværs. Satsningen handler ikke om bygninger isoleret, eller erindringer eller genstande isoleret. Satsningen handler heller ikke om at registrere. Satsningen handler om at udvælge det, der er særlig karakteristisk, særlig vigtigt, og forklare hvorfor det er vigtigt, sætte det ind i en sammenhæng. For at fremprovokerer en fortælling, en forklaring, har vi valgt at spørge: Hvad er de 25 vigtigste industriminder i Danmark? Det har vi - som I ved - spurgt museumsrådene og kulturmiljørådene om, ligesom vi har spurgt om de vigtigste regionale industriminder. Med udgangspunkt i de foreløbige tilbagemeldinger fra museer og kulturmiljøråd vil vi sammen med den faglige idegruppe i år udarbejde et foreløbigt bud på de 25 industriminder, der bedst kan sammenfatte og forklare industrisamfundets kulturarv i Danmark. Når de endelige rapporter foreligger, vil vi indarbejde resultatet i den nationale oversigt over de 25 industriminder. Oversigten vil derefter være oplægget til et seminar, hvor vi drøfter resultatet. Seminaret afholdes i Derefter vil vi udarbejde handlingsplaner for hvert enkelt industriminde, således at den nationale oversigt kan udgives i Målet er først at opstille et ideelt bevaringsprogram og derefter at undersøge hvilke bevaringsmuligheder, der er i praksis ved at udarbejde handlingsplaner for hvert enkelt industriminde. De 25 industriminder tænker vi ikke som en liste med bygningsfredningsforslag, men som 25 erindringskomplekser - erindringssteder, Der hver består af en række delelementer, som f.eks. kan være spor i landskabet, bygninger, genstande, erindringer eller arkiver, Og som kan bevares på forskellige måder: på stedet, på et museum, eller i form af dokumentation. Og som formidles gennem undersøgelser og fortolkninger. Spørgsmålet om de 25 industriminder kan også formuleres som: Hvilke 25 industriminder fortæller om centrale faser og forhold i landets industrialisering? 5

6 Parallelt med udarbejdelsen af den nationale oversigt vil vi igangsætte en sammenfatning af de endelige rapporter fra museums og kulturmiljørådene til 4-5 regionale oversigter. Hvor mange oversigter, det vil være hensigtsmæssigt at lave, vil afhænge af de endelige rapporter. Resultat: Udvælgelse af de ca. 25 vigtigste nationale industrianlæg eller miljøer, hver med en handlingsplan for det fremtidige arbejde. 4-5 oversigter med regionale industrianlæg eller miljøer med anbefalinger for det fremtidige arbejde. Den faste industriarv: Med udgangspunkt i forslag fra museer og kulturmiljøråd om de vigtigste regionale og nationale industriminder udvælges forskellige kategorier til en eller flere model-temagennemgange af større anlæg, f eks havnen som kulturmiljø, af virksomheder, f eks slagterier, og af boliger, hvor indsamling, forskning, bevaring ved fredning eller dokumentation og formidling koordineres. Tanken er, at disse model-temagennemgange sammen med de regionale rapporter fra hvert enkelt amt skal fungere som underlag for den nationale oversigt (de 25), og for de regionale oversigter (de 3-4). Resultat: f.eks. 3 modeltemagennemgange, der belyser: infrastruktur, produktion, og boliger. Den løse industriarv: Som opfølgning på Udredning om bevaring af kulturarven (2003) igangsættes en elektronisk registrering af museernes samlinger af industrisamfundets kulturarv. Et vigtigt mål er fastholdelse af den nye viden der skabes. Der afsættes en pulje penge som incitament for denne særlige registreringsindsats på de statsanerkendte museer. Resultat: Der er skabt et overblik over eksisterende museumssamlinger som en forudsætning for fremtidig prioritering af såvel indsamling som kassation og som også er en forudsætning for fremtidig elektronisk formidling af industrisamfundets kulturarv. Debat om industriarven: Der ønskes en bred folkelig debat, om industriarvens betydning i et moderne samfund, samt hvilken rolle industriarven skal spille i de kommende år med det formål at skabe almen interesse og dermed bevaring af de sidste 160 års industriarv både lokalt, regionalt og nationalt. Det er en målsætning at der kan afholdes en række udstillinger om industriarven på landets museer i 2007 samtidig med præsentationen af publikationen, både som bog og som elektronisk formidling, af Danmarks vigtigste industrimiljøer. 6

7 Der afholdes en række seminarer med tilhørende arbejdsrapporter: Hvornår blev Danmark et industrisamfund og hvordan afspejler det sig i bebyggelse og kultur. 28.september Hvordan arbejder man i andre lande. 30.oktober 2.november Genanvendelse af industrimiljøer Danmarks vigtigste industrimiljøer, regionalt, nationalt og internationalt Udstillinger på museer om industriarven Resultat: Der er skabt en bred interesse for bevaring af industriarven. DE REGIONALE OVERSIGTER Styrelsen ser gerne, at oversigterne redegør for, hvilke industriminder man regionalt anser for vigtige herunder særlig karakteristiske for regionen. Målet er, at rapporterne forklarer, hvorfor de valgte industriminder er vigtige, bl.a. på grundlag af en oversigt over den hidtidige regionale forskning indenfor emnet regionens industrihistorie industribebyggelsens regionale udvikling og lokalisering hvad der er fredet eller beskyttet i planlægning i regionen peger på områder, hvor der er særlig behov for yderligere undersøgelser AFSLUTNING Sammenfattende har vi planlagt satsningsområdet som et forløb, der begynder med museumsrådenes og kulturmiljørådenes udarbejdelse af oversigter med forslag til de vigtigste industriminder. Herefter kommer vi med et udkast til en national oversigt, der diskuteres på et seminar til næste år Derefter skal de forskellige bevaringsmuligheder analyseres i Endelig præsenteres resultatet i Parallelt hermed vil vi igangsætte modeltemagennemgange, den første allerede i år. Tag fat på genanvendelses problematikken Og ikke mindst fremme registereringen af museernes samlinger Endelige forbereder en arbejdsgruppe under industripuljen organiseringen af en række udstillinger over hele landet i 2007, der tænkes lanceret som industriens år. Satsningsområdet industrisamfundets kulturarv bevæger sig fremad. 7

8 Vi kan mærke interessen blandt museerne og kulturmiljørådene, og ikke mindst blandt politikerne. Det har resulteret i at vi har fået en særskilt bevilling til området. Det betyder, at der de 4 år vil være bedre muligheder for at arbejde med industrisamfundets kulturarv. Så nu skal vi levere varen! 8

9 Overhead Monumenter Forslag fra museumsråd og kulturmiljøråd til de vigtigste regionale og nationale industriminder ultimo december nationalt: seminar, 2 temagennemgange igangsættes 1 temagennemgang udgives 2 temagennemgange udgives Udgivelse af national oversigt De regionale oversigter udgives 1 temagennemgang igangsættes regionalt seminar Genstande Debat om industriarv Registrering af musernes samlinger Seminar om genanvendelse Registrering af musernes samlinger Seminar om de vigtigste industrimiljøer Registrering af musernes samlinger Hvad skal på museum? Hvad skal bevares? Registrering af musernes samlinger Museernes industriår: udstillinger

10 DEFINITIONER Caspar Jørgensen, konsulent Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv, udpegning af industriminder, den 24. februar 2004 Da mere præcise definitioner har været efterlyst redegøres der her for, hvad vi lægger i begreberne (indtil vi måtte blive klogere): kulturarv, industrisamfund, industrimiljø og industriminde. Kulturarv Ved kulturarv forstår vi immaterielle og materielle levn: erindringer, litteratur, musik, billeder, genstande, arkiver, bygninger, bebyggelsesmiljøer og landskaber, i det omfang de direkte eller indirekte er formet af den menneskelige kultur, så vel som videnskabelige undersøgelser, dokumentation og formidling heraf. Industrisamfund Ved et industrisamfund forstår vi et samfund, hvor industrien præger såvel menneskenes livsbetingelser og tankesæt som sociale mønstre, politik og lovgivning. Den geografiske afgrænsning af samfundet bør principielt være åben, hvad der er grund til at understege, fordi nationalstaten meget let bliver en given naturlig ramme. Men industrisamfund kan både afgrænses til et lokalområde som Frederiksværk eller Brede værk, en by som Horsens eller København, en klynge af lokalområder, der står i tæt forbindelse, eller til en overnational region som landene langs Østersøen og Nordsøen. Ser vi på den kronologiske afgrænsning har industrien rødder langt tilbage i tiden, og den har præget mindre samfund som Brede, men også København, i flere hundrede år. På landsplan synes der at være enighed om, at det var fra omkring 1840 forskydningen fra håndværk til industri begyndte at tage fart. Og i den forholdsvis korte periode ca var industrien den sektor, som beskæftigede den største andel af befolkningen. Når vi taler om industrisamfundets historie tænker vi derfor især på perioden , men vi mener, at de særlige enklaver, hvor industrien har præget det lokale samfund før 1840 bør tages med. Selvom der er grund til særlig at være opmærksom på perioden , også fordi forskningsrådsprojekt Industrialismens Bygninger og Bolig var afgrænset til , så vil det være forkert ikke at inddrage det forudgående forløb. Dels for at forstå de lange linier, dels fordi der er en række spørgsmål, som ikke er undersøgt. Det gælder ikke mindst det industrielle miljø.

11 Industrimiljø Ved industrimiljø forstår vi de regioner, bebyggelser og genstande, der på et eller andet tidspunkt har været anvendt til råstofudvinding, industriel produktion, distribution, kommunikation, transport og forsyningsvirksomhed, foruden boliger i direkte tilknytning til virksomheden, set i forhold til de hertil knyttede produktionsmåder og livsformer, organisationer, vurderinger og viden. Det betyder, at kernen her opfattes som de ting, der har direkte forbindelse med industrien, men set i forhold til hele samfundet. Industriminde Ved industriminder forstår vi i forbindelse med dette satsningsområde især bebyggelsesmiljøer, men i begrebet indgår både miljøerne selv og tilhørende erindringer, billeder, genstande, arkiver, bygninger, landskaber og videnskabelige undersøgelser. I analysen af bebyggelsesmiljøerne i museumsrådenes og kulturmiljørådenes rapporter er det derfor vigtig også at inddrage disse elementer. Når Kulturarvsstyrelsen i denne forbindelse har valgt at afgrænse emnet forholdsvis snævert, er det for at fokusere arbejdet og gøre det handlingsorienteret. 11