Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Transkript

1 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune skal finde effektiviseringer for yderligere 0,7 pct. af lønsummen fra og med I Magistratsafdelingen for Børn og Unge svarer det til 25,5 mio. kr. i 2015 stigende til 26,1 mio. kr. i Aarhus Kommune Børn og Unge Herunder har rådmanden tilkendegivet, at der skulle ses på, om opgavevaretagelsen i Børn og Unge skal justeres med særligt fokus på de decentrale enheders behov. MBU-Fællessekretariat På den baggrund har der i foråret været igangsat en proces, hvor effektiviseringsmuligheder er blevet drøftet ad to omgange med følgende: Forældreorganisationer De faglige organisationer Lederforeningerne Effektiviseringskravet er endvidere blevet drøftet på de enkelte områders ledermøder. Input fra disse møder er medtaget udarbejdelsen af forslag. Formålet med processen har været via dialog at undersøge, om der kan findes mere effektive måder at løse opgaverne på i Børn og Unge. På møderne har der således været fokus på, hvilke opgaver der fremadrettet skal løses, og om der er opgaver der kan løses på en anden måde eller som eventuelt ikke skal løses fremadrettet. Sagsnr. 14/ Journalnr. Sagsbeh. Stine Fiedler Røge Telefon Direkte telefon Fax str@aarhus.dk Forslagene har efterfølgende været i høring fra 12. juni 25. august. Nedenfor er en kort opsamling på høringssvarene. Høringssvarene samt forslagene kan i sin helhed ses på: faellesmoede-budget-2015.aspx Side 1 af 6

2 Høringssvar Der er i alt modtaget 56. I nedenstående tabel fremgår det, hvilke parter der har sendt høringssvar. Høringspart Antal høringssvar Skole 21 Dagtilbud 9 FU 4 Specialinstitutioner 2 Selvejende/private tilbud 2 Faglige organisationer og lederforeninger 6 Centrale MED 8 Råd og nævn 3 Øvrige 1 I alt 56 Generelt udtrykker høringsparterne tilfredshed med processen omkring udmøntning af effektiviseringskravene. Forslagene til udmøntning af effektiviseringskravene er inddelt i fem overordnede emner. Den centrale administration Øvrige budgetreduktioner Lokale administrative fællesskaber Afledte konsekvenser af folkeskolereformen Sygefravær Nedenfor er en gennemgang af, hvordan høringsparterne har forholdt sig til de fem emner. Den Centrale administration Samlet foreslås der en budgetreduktion i den centrale administration for 5,82 mio. kr. Hertil foreslås der en budgetreduktion på 0,7 pct. af budgettet i administrationen af de decentrale ydelser, som er forankret centralt (PPR, sundhedsplejen og tandplejen), hvilket svarer til 1,0 mio. kr. Samlet set foreslås der besparelse i den centrale administration for 6,82 mio. kr. Besparelserne i den centrale administration svarer til 3,14 pct. af budgettet. Ved udarbejdelse af forslagene er der lagt vægt på i videst mulig omfang at friholde områder, hvor fællesfunktionerne understøtter decentralt med specialistviden. Side 2 af 6

3 Generelt udtrykker høringsparterne tilfredshed med, at det er forsøgt, at finde en relativ stor del af besparelserne på de centrale administrative ydelser frem for de direkte børnerelaterede ydelser. Der udtrykkes dog samtidig en bekymring for, at administrative besparelser kan betyde dårligere administrativ understøttelse eller en forskydning af opgaver til de decentrale enheder. Flere høringsparter peger således på, at det eksempelvis er vigtigt med en effektiv og kompetent understøttelse omkring eksempelvis økonomi, jura og psykologisk bistand. Øvrige budgetreduktioner Samlet set er foreslås der en budgetreduktion på 7,0 mio. kr. under øvrige besparelser. Fælles for forslagene er, at de ikke direkte berører de decentrale enheder. Forslagene omfatter således reduktion af betalinger på IT, reduktion af midler afsat til tompladser i dagplejen, afskrivninger, tomdrift, tidligere besluttet flytning af legepladsen Hjortensgade Børnenes Hus, mindreforbrug på fællesposter samt allerede vedtaget sammenlægning af dagtilbud. Der er ikke mange høringsparter som forholder sig til forsalgene under øvrige budgetreduktioner. Der er enkelte høringsparter som mener, at driftstilskud til Hjortensgade skal bevares frem til legepladsen er solgt. Med afsæt i tidligere byrådsbeslutning (26. juni 2013) skal legepladsen på Hjortensgade lukkes og aktiviteterne skal flyttes til Børnenes Jord. Der blev i den forbindelse afsat 3 mio. kr. til at forbedre de bygningsmæssige rammer på Børnenes Jord. Der er en proces i gang omkring udmøntning af disse midler som forventes afsluttet medio Tilskuddet til Hjortensgade forventes at ophøre senest 1. juli Lokale administrative fællesskaber Samlet set foreslås der en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. under lokale administrative fællesskaber. Der har været igangsat en række pilotprojekter, som har meldt positivt tilbage. Herudover har der også været gode erfaringer fra andre steder, hvor man lokalt har valgt at indgå i administrative fællesskaber udenfor pilotprojektet. I forslaget er forudsætningen, at de administrative fællesskaber er med afsæt i distriktssamarbejdet det vil sige, at de administrative fællesskaber vil være mellem en skole og det dagtilbud der dækker den pågældende skoles distrikt. Administrative fællesskaber kan på den måde være med til at understøtte den faglige røde tråd i 0-18 års perspektivet. Side 3 af 6

4 Forslaget omkring lokale administrative fællesskaber er det forslag, som flest høringsparter forholder sig specifikt til. Nedenfor er en kort beskrivelse af de kommentarer der er mest gennemgående i høringssvarene. Det lokale råderum En række høringsparter (primært dagtilbud) peger på, at besparelsen skal udmøntes indenfor det lokale råderum. Administrative fællesskaber kan således være et redskab og bør ikke en obligatorisk model. Det påpeges herunder, at det er væsentligt med selvstændige og adskilte budgetter for skole og dagtilbud. Der er dog samtidig også flere høringsparter (primært skoler), som synes administrative fællesskaber er en god løsning. Hensigten med forslaget er at understøtte det lokale samarbejde både fagligt, men også i forhold til eventuel understøttelse af fælles anvendelse af ressourcer på andre områder. Derfor er det foreslået at de administrative fællesskaber oprettes indenfor de enkelte lokaldistrikter mellem dagtilbud og skole. Inden for denne ramme skal forslaget udmøntes inden for det lokale råderum, herunder hvordan opgaverne skal tilrettelægges etc. Endelig skal der fortsat bevares særskilte budgetter for den enkelte enhed. Besparelsen skal være relativ i forhold til den enkelte enheds størrelse. Særligt de mindre enheder peger på, at der bør ske en differentiering i besparelsens størrelse, afhængig af den enkelte enheds størrelse og der stilles spørgsmålstegn ved reduktionens størrelse. I forslaget antages det at der kan frigives ressourcer svarende til kr. (5-7 pct.) pr lokaldistrikt. Der er der lagt op til at hvert dagtilbud og SFO vil blive reduceret med kr. pr. medens den øvrige skoledel reduceres med kr. I den videre proces vil det blive drøftet med lederforeningerne på de relevante områder om det er mere hensigtsmæssigt at udmønte budgetreduktionen efter størrelse. Side 4 af 6

5 Administrative systemer Flere høringsparter peger på, at dagtilbud og skoler arbejder i forskellige administrative systemer. Pilotprojekterne peger på, at der er langt flere ligheder end forskelle på de systemer der anvendes på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet. Hensigten med forslaget har været, at undgå budgetreduktioner på ydelser direkte relateret til børnene. Samtidig er forslaget en forudsætning for dele af de centrale besparelser, idet den centrale administration med forslaget skal understøtte færre decentrale enheder. Præcisering af opgaverne i den fælles administration Der peges i høringen på, at der er behov for at præcisere opgaverne i den fælles administrative enhed. Der er på nuværende tidspunkt igangsat en udredning af dette. De decentrale enheder vil blive inddraget i denne udredning som forventes afsluttet ved årsskiftet. Specialtilbud har nogle helt særlige administrative opgaver Der er enkelte specialtilbud som påpeger, at de har særligt behov for egen administration. Specialtilbuddene er ikke omfattet af besparelsen i det foreliggende forslag. Afledte konsekvenser af folkeskolereformen Samlet set er foreslås der en budgetreduktion på 3,0 mio. kr. under afledte konsekvenser af folkeskolereformen. Der er i dag afsat midler til blandt andet pædagogisk ventetid samt lektiecafe på de skoler, der har mange elever med dansk som andetsprog. Fremadrettet vil en del af disse opgaver blive løst indenfor rammerne af folkeskolereformen, hvor eleverne vil modtage undervisning i flere timer ligesom alle skoler skal tilbyde lektiehjælp. Midlerne foreslås på den baggrund nedjusteret. Aarhus lærerforening, børne- og ungerådet, FOA samt de skoler der berøres af forslaget påpeger, at de fortsat har særlige udfordringer Side 5 af 6

6 omkring elever med dansk som andetsprog. De ønsker derfor, at midlerne fastholdes på deres nuværende niveau. Midlerne er blevet tildelt med afsæt i nogle specifikke opgaver - eksempelvis at sikre indhold i den periode, som de elever der på baggrund af sprogvurdering går på anden skole end distriktsskolen. Denne ventetid bliver nu kortere som konsekvens af længere skoledage. Derfor foreslås midlerne reduceret. På samme måde bliver lektiehjælp nu et integreret tilbud på alle skoler. Det skal hertil bemærkes, at de individuelle tilskud der følger børn med særligt sprogstøttebehov ikke påvirkes af forslaget. Sygefravær Samlet set er foreslås der en budgetreduktion på 4,67 mio. kr. svarende til 0,5 dag mindre sygefravær om året pr. medarbejder. Byrådet har fastsat måltal for reduktion af sygefraværet frem til og med år Med dette forslag forudsættes en yderligere reduktion i 2015 og frem. Samtidig er der i forbindelse med regnskab 2013 afsat ekstra midler til at fortsætte den forstærkede indsats til at understøtte indsatsen for at nedbringe sygefraværet i MBU. Der er 7 høringsparter som ikke mener, at sygefravær er et godt område at finde besparelser. Der er enkelte enheder med relativt lavt sygefravær som påpeger, at de allerede har et lavt fravær, hvorfor det er vanskeligt at sænke yderligere. Samtidig er der enheder med relativt højt sygefravær, som mener, at forslaget vil ramme dem ekstra hårdt, idet de også har udgifter forbundet med det høje fravær som har været vanskeligt for dem at sænke. Fra og med 2015 har byrådet ikke forudsat yderligere reduktioner i sygefraværet. Børn og Unge er meget opmærksomme på, at understøtte de enheder som har særlige udfordringer med sygefravær. Herudover er der generelt af sat midler til en forstærket indsats. Det er derfor Børn og Unges forventning, at det er realistisk at sænke sygefraværet yderligere. Side 6 af 6