Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Transkript

1 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber kan være med til at understøtte den faglige røde tråd i 0-18 års perspektiv og kan eventuelt også medvirke til understøttelse af fælles anvendelse af ressourcer på andre områder. Administrative fællesskaber kan derudover medvirke til en generel decentral specialisering og kompetenceudvikling, mindre lokal sårbarhed ved eksempelvis sygdom og opsigelser. Dette vil både reducere behovet for central understøttelse samt bidrage til en samlet effektivisering i de enkelte lokaldistrikters administrative opgavevaretagelse. De administrative fællesskaber kan således også ses som et tiltag til at effektivisere og reducere den samlede administrative opgave centralt som decentralt. Jævnfør forlig om FUstrukturen den 5. april og efterfølgende den 4. juni indgår FU-området ikke i forslaget, da der forventes etableret selvstændigt administrativt fællesskab på dette område. Der er gennem vedvarende fokus på Børn og Unges driftsstrategi blevet skabt de værktøjsmæssige og organisatoriske rammer, der er nødvendige for at etablere de administrative fællesskaber. Dette har betydet, at der på lokal opfordring i 2013 blev gennemført et pilotprojekt om lokalt funderede administrative fællesskaber med henblik på at afdække, hvordan de administrative opgaver kan løses i fællesskab mellem skole og dagtilbud i de enkelte lokaldistrikter. Pilotprojektet, der omfattede 5 lokaldistrikter, peger på, at der er skabt en organisatorisk ramme, som giver bedre betingelser for administrativt samarbejde mellem skoler og dagtilbud. Erfaringerne fra projektet peger således på, at en samling af de administrative opgaver vil have flere positive effekter. Først og fremmest knytter der sig en direkte effektiviseringseffekt til samlingen, men der er også peget på potentielle kompetence-, og kvalitetsforbedringer på specielt løn- og økonomiområdet. Der er i pilotprojektet ikke direkte lavet tidsstudier omkring hvilken konkret effektivisering og mindreudgift der kan forventes ved oprettelsen af det administrative fællesskab. Dette skyldes blandt andet at der i pilotprojektet har været forskelle i, hvilken administrativ portefølje der blev samlet samt at pilotprojektet først og fremmest skulle afdække, hvilke fordele og muligheder der kunne anvendes lokalt ved en samling. Med administrative fællesskaber på decentralt niveau sker der en samling af en række administrative opgaver for skoler (undervisning og SFO) samt dagtilbud og eventuelt specialinstituti-

2 onerne. Det er primært økonomiopgaver som eksempelvis økonomiopfølgning, bogføring og indkøb, samt løn- og personale administration som blandt andet indberetning i lønsystem af nye medarbejdere. Med oprettelse af administrative fællesskaber, gives det en anledning til lokalt at se på de yderligere administrative og tekniske områder (teknisk serviceledere, IT-medarbejdere og lignende) med henblik på om der eventuelt med fordel kan laves samdrift lokalt. Dette skal vurderes lokalt, med udgangspunkt i de kompetencer der samlet set er til stede på de enkelte enheder i lokaldistriktet. På det decentrale niveau pr. lokaldistrikt vil der typisk være 4-5 ansatte som i dag arbejder med administrative opgaver i de relevante tilbud (skole og dagtilbud). Dvs. en samlet direkte administrativ udgift på 1,5 2 mio. kr. På baggrund af pilotprojektet antages det, at der med samlingen i administrative fællesskaber frigives ressourcer svarende til ca kr. (ca. 5-7 pct.) årligt i hvert af de 46 lokaldistrikter en samlet (brutto)besparelse på 5,1mio. kr. årligt. Besparelsen foreslås fordelt med 25 pct. til dagtilbuddene og 75 pct. til skolen svarende ca. til den relative fordeling af administrative personaleressourcer i henholdsvis dagtilbud og skole. Besparelsen udmøntes som en reduktion i budgetrammen for det enkelte tilbud. Det vil sige, at der ikke grundlæggende ændres i budgettildelingsmodellerne til henholdsvis skoler og dagtilbud, men at der indregnes en administrativ besparelse på kr. pr. dagtilbud svarende til ca. 2 timer i grundtildelingen pr. dagtilbud. Besparelsen udmøntes tilsvarende på SFO. De resterende kr. udmøntes pr. skole, på tildelingskriterierne til det administrative personale. Udover de 46 dagtilbud, der indgår ovenfor vil der ligeledes være effektiviseringer på de kommunale dagtilbud, hvor der ikke er et direkte sammenfald mellem dagtilbud og skole i lokaldistriktet Her vil udgangspunktet være, at der lokalt kan laves aftaler med udgangspunkt i, at der kan være flere dagtilbud med i det enkelte administrative fællesskab. Der vil også være forudsat en besparelse på kr. for disse dagtilbud. Derudover foreslås det, at de 32 selvejende institutioner, skal udmønte den samme relative besparelse som de kommunale. Besparelsen på de kommunale institutioner udgør i størrelsesordenen 0,1 pct. Af dagtilbuddenes samlede budget. Med et gennemsnitligt budget pr. selvejende institutionsafdeling på ca. 5 mio. kr. vil den konkrete besparelse pr. selvejende institution være på kr. pr. institution. Besparelsen på 4,8 mio. kr. fremkommer således på følgende vis: Tilbudstype Mio. kr. Skoler- undervisningsdelen 2,53 SFO 1,27 Dagtilbud inklusiv selvejende 1,59

3 Nettotakstkonsekvens dagtilbud -0,28 Nettotakstkonsekvens SFO -0,35 I alt 4,75 Det administrative arbejde centralt skal blandt andet understøtte administrationen på 46 folkeskoler, 52 dagtilbud, specialinstitutioner, samt selvejende dagtilbud, der fortsat har valgt den kommunale driftsunderstøttelse. Forslaget indebærer, at der vil være behov for at se på de bygningsmæssige rammer for etableringen af de administrative fællesskaber. Med et udgangspunkt, hvor der samlet set sker en reduktion må det forventes, at der vil blive frigjort areal samlet set, men der vil kunne være lokale udfordringer, som kan betyde, at der vil være et anlægsbehov i enkelte områder. Den konkrete udmøntning vil ske inden for Børn og Unges økonomiske rammer. Opsamling på høringssvar: Lokale administrative fællesskaber Samlet set foreslås der en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. under lokale administrative fællesskaber. Der har været igangsat en række pilotprojekter, som har meldt positivt tilbage. Herudover har der også været gode erfaringer fra andre steder, hvor man lokalt har valgt at indgå i administrative fællesskaber udenfor pilotprojektet. I forslaget er forudsætningen, at de administrative fællesskaber er med afsæt i distriktssamarbejdet det vil sige, at de administrative fællesskaber vil være mellem en skole og det dagtilbud der dækker den pågældende skoles distrikt. Administrative fællesskaber kan på den måde være med til at understøtte den faglige røde tråd i 0-18 års perspektivet. Forslaget omkring lokale administrative fællesskaber er det forslag, som flest høringsparter forholder sig specifikt til. Nedenfor er en kort beskrivelse af de kommentarer der er mest gennemgående i høringssvarene. Det lokale råderum En række høringsparter (primært dagtilbud) peger på, at besparelsen skal udmøntes indenfor det lokale råderum. Administrative fællesskaber kan således være et redskab og bør ikke en obligatorisk model. Det påpeges herunder, at det er væsentligt med selvstændige og adskilte budgetter for skole og dagtilbud. Der er dog samtidig også flere høringsparter (primært skoler), som synes administrative fællesskaber er en god løsning.

4 Hensigten med forslaget er at understøtte det lokale samarbejde både fagligt, men også i forhold til eventuel understøttelse af fælles anvendelse af ressourcer på andre områder. Derfor er det foreslået at de administrative fællesskaber oprettes indenfor de enkelte lokaldistrikter mellem dagtilbud og skole. Inden for denne ramme skal forslaget udmøntes inden for det lokale råderum, herunder hvordan opgaverne skal tilrettelægges etc. Endelig skal der fortsat bevares særskilte budgetter for den enkelte enhed. Besparelsen skal være relativ i forhold til den enkelte enheds størrelse. Særligt de mindre enheder peger på, at der bør ske en differentiering i besparelsens størrelse, afhængig af den enkelte enheds størrelse og der stilles spørgsmålstegn ved reduktionens størrelse. I forslaget antages det at der kan frigives ressourcer svarende til kr. (5-7 pct.) pr lokaldistrikt. Der er der lagt op til at hvert dagtilbud og SFO vil blive reduceret med kr. pr. medens den øvrige skoledel reduceres med kr. I den videre proces vil det blive drøftet med lederforeningerne på de relevante områder om det er mere hensigtsmæssigt at udmønte budgetreduktionen efter størrelse. Administrative systemer Flere høringsparter peger på, at dagtilbud og skoler arbejder i forskellige administrative systemer. Pilotprojekterne peger på, at der er langt flere ligheder end forskelle på de systemer der anvendes på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet. Hensigten med forslaget har været, at undgå budgetreduktioner på ydelser direkte relateret til børnene. Samtidig er forslaget en forudsætning for dele af de centrale besparelser, idet den centrale administration med forslaget skal understøtte færre decentrale enheder. Præcisering af opgaverne i den fælles administration Der peges i høringen på, at der er behov for at præcisere opgaverne i den fælles administrative enhed. Der er på nuværende tidspunkt igangsat en udredning af dette. De decentrale enheder vil blive inddraget i denne udredning som forventes afsluttet ved årsskiftet. Specialtilbud har nogle helt særlige administrative opgaver

5 Der er enkelte specialtilbud som påpeger, at de har særligt behov for egen administration. Specialtilbuddene er ikke omfattet af besparelsen i det foreliggende forslag.