Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Transkript

1 Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen

2 Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet?

3 Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme til 62 % af alle danske husstande 38 offentlige forsyninger Leverer 49 % af al fjernvarme 353 andelsselskaber /private Leverer 51 % af al fjernvarme Øvrige medlemmer 3 er transmissionsselskaber 11 er associerede medlemmer

4 Det intelligente system

5 Fjernvarmen er bindeleddet

6 Fjernvarmens nuværende og fremtidige rolle: Sikrer effektivitet i elproduktionen (kraftvarme) Muliggør udnyttelse af industriel overskudsvarme Sikrer udnyttelse af affaldsressourcer Udnytter biomasse Øger energiforsyningssikkerheden Mindsker lokal miljøbelastning fra individuelle varmekilder Stordriftsfordele i stedet for individuelle anlæg Muliggør udnyttelse af geotermi Skaber synergi til kollektive biogas og solvarmeanlæg Muliggør bedre indregulering af vindkraft i form af fleksibel kraftvarme (op og nedregulering; bl.a. i kombination med varmepumper og elpatroner) Gode energilageregenskaber

7 Brændselsfordeling i fjernvarmen

8 Brændsel forbrug i fjernvarmen i 2009 Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2009

9 Brændselsforbrug i mængder 2009 tons Estimeret ved gns. Brændværdier på hhv. 2,6 MWh/tons flis og 4,9 MWh/tons træpiller

10 Biomasse i dansk fjernvarme ca. 150 biomasse baserede fjernvarmeværker i Danmark 60 halm 90 flis og/eller træpiller Typisk 1 10 MW Flere større kraftvarmeværker

11 Dansk Energipolitik Folketingsvalg 2011

12 Energipolitisk status i Danmark Følge EU s energipolitiske målsætning om at spare CO 2 på en omkostnings effektivmåde for samfundet Spare CO 2 udenfor kvotemarkedet Øge forsyningssikkerheden Opfylde varmeforsyningslovens formål om samfundsøkonomi, heri inkluderet alle miljøomkostninger Bane vejen for et grønt Danmark uafhængigt af fossile brændsler og uden velfærdstab Reelt venter vi på et nyt energiforlig det haster!

13 Regeringens energipolitik Energi Strategi 2050 : Uafhængighed af kul, olie og gas i 2050 Væsentlig reduktion i drivhusgasemissioner Væsentlig forøgelse i vedvarende energi fra vind, biomasse og biogas I 2020: 33% vedvarende energi i alt Vindenergi udgør mere end 40% af elproduktionen Elproduktionen baseres på mere end 60% VE Energibesparelser reducerer brutto energiforbruget med 6% Rød blok: plan ret ens (KlimaDanmark 2050)

14 Aktuelle fjernvarmetrends i Danmark Konverteringsprojekter Områder med individuel naturgas Typisk byområder eller hele landsbyer Typisk konvertering til biomasse eller anden VE (solvarme!) Varmeplan Danmark 2010 (mere herom) Afgiftsstrukturer Fiskale hensyn Politisk krav om omstilling centrale værker

15 Energipolitik EU Konverteringstab

16 EU 27 Energitab US$ 97/barrel, Sven Werner Halmstad University, 2011

17 Energipolitisk status i EU Energi: et prioriteret område: Energieffektiviseringsdirektivet strategisk miljøvurdering bygningers energimæssige ydeevne energiforbrugende produkter vedvarende energi Spørgsmål om bæredygtighed specielt for biomasse fra 3. verdens lande trænger sig på Tysklands farvel til a kraft

18 Bæredygtighed EU Krav for bæredygtighed på fast biomasse mangler Palmekerneskaller som alternativ til træpiller 16. august 2011 Brændværdien i importerede palmekerneskaller er testet og blåstemplet hos pillefyrsproducenten Linka i Vestjylland. Nu har Skovbyholm Grønt bestilt tons bioskaller fra Ghana Kilde: Energy Supply.dk

19 Tre fokusområder i Euroheat & Power

20 Varmeplan Danmark 2010 Fokus på opvarmning Yderligere 25 % rumvarmebesparelser Lavere returtemperatur fra varmeanlæg <35 o C Optimal opdeling mellem fjernvarme og varmepumper: fra 50 % op til 65 % af det samlede varmemarked 5 % nabovarme i landsbyer 30 % individuelle varmepumper Effektivt brug af vedvarende energi til fjernvarmen

21 Fordeling på opvarmningsformer (25 % besparelse og fjernvarme op til 70%) 70 Case A: Moderately improved building envelope and expansion of district heating Net heat demand in TWh Biomass Solar heating (individual) Heat pumps (individual) Stoves, electricity Central heating/with natural gas Central heating/with oil District heating

22 Fjernvarmens lastfordeling Mere overskudsvarme, varmepumper og VE Boilers, biomass Boilers, fossil fuels Heat pump/electric heat boilers Solar heat Biomass CHP & geothermy Biogas CHP Decentr gas CHP (back pressure) Central gas CHP (back pressure) Power plant heat extraction Waste incineration heat/chp Surplus heat from industry Annual load - Case A District Heating Production in TWh

23 Fjernvarmens lastfordeling Ressourceforbrug pr. varmeenhed an forbruger 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Udvikling af fjernvarmens ressourcefordeling Moderat udvikling Statistik Fremskrivning Storskala solvarme Geotermi El, elpatroner El, store varmepumper Affald Biomasse, kedler Biomasse, kraftvarme Biogas Naturgas Kul Olie CO2-emission CO2-emission kg. pr. MWh varme an forbruger 0,

24 Brændselstyper Nu: Halm Træflis Træpiller Biogas Bio olie Kort sigt: (0 6 år) Energi pil Stød, rødder Have og park affald Mere biogas Fiberfraktion fra gylle Andet husdyraffald + Længere sigt: (6 20 år) Forgasningsgas Nye typer bio olie Rest produkter fra bioraffinering og ethanolproduktion Flere energiafgrøder Marine afgrøder +

25 Krav og ønsker til biobrændsel Tekniske specifikationer: Yderst individuelt Nøgleord: Fleksibilitet Forsyningssikkerhed langsigtede aftaler Konkurrencedygtige priser

26 Konklusion Stærkt politisk ønske om mere biomasse Forventet fortsat vækst i biomasseforbruget i fjernvarmen (Varmeplan Danmark 2010) Konverteringsprojekter lokalt giver ofte fingerpeg om skift i brændsel Fremtidige afgiftsstrukturer er afgørende Markant øget efterspørgsel i EU Øget anvendelse af biomasse fra 3. verdens lande og deraf krav til bæredygtighed

27 Tak for jeres opmærksomhed!