Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Transkript

1 Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker i Technucationprojektet. Mail:ulje@phmetropol.dk/Mobil Hvad gør teknologi ved sygeplejerskens kliniske blik Baggrund Dette paper tager udgangspunkt i empirisk forskning indenfor teknologiforståelse, hvor forskergruppen fra projekt technucation i perioden 1. april april 2012 har gennemført en pilotundersøgelse, der omfattede deltagerobservation på to skoler og fire sundhedsafsnit(på hospitaler og hjemmeplejen)samt 34 dybdegående interviews med lærere og sygeplejersker. Pilotundersøgelsens omfattende materiale er blandt andet blevet til en antologi med titlen Teknologiforståelse på lærere og sygeplejerskers arbejdspladser (Hasse og Søndergaard 2012). I antologien præsenterer projektets forskere en række tematikker, der bygger på ny empirisk forskning i projektet, og som viser hvordan teknologi griber ind i, støtter, udfordrer og forandrer eller måske selv omformes i professionelle lærere og sygeplejerskers meget forskelligartede daglige arbejde og professionelle identiteter. I denne antologi har jeg været med til at skrive et kapitel, der har fokus på hvad teknologi gør ved sygeplejerskens kliniske blik og det er viden herfra der danner udgangspunkt for dette paper. Inspiration til kapitlet er en nysgerrighed omkring, hvordan teknologiske artefakter influerer på sygeplejerskernes kliniske blik (Esbensen og Gars 2012). Det empiriske grundlag for dette kapitel er læsning og analyse af de fulde transskriptioner af 16 interviews med sygeplejersker. Sideløbende er interviewene også kodede efter ordene: Klinisk blik, 1

2 faglige skøn, erfaringer, fornemmelser og professionsfaglighed. I analysen ses at teknologi influerer på sygeplejerskernes kliniske blik på forskellige måder. Det sker dels ved, at teknologier øger det faglige mulighedsrum ved at tilbyde data, som sygeplejerskerne kan lægge til deres subjektive vurderinger af patienternes tilstande. Endvidere ses at sygeplejerskernes måde at agerer på i deres interaktion og relation med patienterne ændre sig, vi ser at teknologi ændrer på sygeplejerskernes praksisser, og måder at se og tænke om patienterne på, fordi teknologier tilskynder til fokus på nogle ting frem for andre. (Ihde 2008). Vi ser at teknologier virker som direkte redskaber men de har også mere indirekte og usynliggjorte virkninger på professionelles handlinger og selvforståelser. Det, vi helt grundlæggende argumentere for i kapitlet, er vigtigheden af, at sygeplejersken er bevidst om både at rette sit kliniske blik mod patienten og mod teknologierne i sig selv ved kontinuerligt at have øje for, hvordan aktuelle praksisser relaterer sig til sygeplejefaglige værdier. Hvad er klinisk blik Indenfor sygeplejen, ligesom indenfor mange andre fag, er en del af professionalismen en erfaringsbaseret kropslig indlejret viden som opfattes sansemæssigt i konkrete situationer. Denne viden kaldes klinisk blik indenfor sygeplejefeltet, og anvendes som et hverdagsbegreb, som alle ved hvad indeholder, og det defineres derfor sjældent eksplicit. Kort fortalt er det en kropsligt indlejret handleviden, som ikke til fulde kan italesættes, men hvor sygeplejersken gennem sine sanser får indtryk af og sammenholder forskellige data om patienternes tilstande, for at kunne vurdere hvilke plejeforanstaltninger der er relevante. Det er altså en praksisviden, der hele tiden udvikles og som også er en del af sygeplejerskens formelle læring. Såvel Dreyfusbrødrene (1986), Wacherhausen (1991) som Benner (2004) m.fl. beskriver den intuitive viden som eksperten handler på baggrund af og det er i denne intuitive viden at klinisk blik hører under. 2

3 I sygeplejelitteraturen er begrebet kun beskrevet i mindre omfang, men det har rødder helt tilbage til Florence Nightingale (Nightingale, 1860). I den grad det er beskrevet, fremhæves der at sygeplejersken ser ud fra en faglig indsigt med professionelle øjne (Jf. Martinsen, 2001, 2002 & Karoliussen, 2011). Det man søger at indfange med begrebet, er et professionelt overblik over patientens tilstand som sygeplejersken danner sig, på baggrund af sin faglige viden og erfaringer, koblet med aktuelle subjektive registreringer. I dette kan teknologier indgå som helt selvfølgelige artefakter som sygeplejersken bruger, for at vælge hvad hun skal fokusere på, og prioritere i en aktuel situation. Når sygeplejerskerne i vores undersøgelse fortæller om deres hverdag, beskrives, at de anvender deres kliniske blik indledende til at vælge, hvad de skal prioritere at iværksætte i patientforløb. Samtidig fortæller de at de bruger klinisk blik til mere end det. De bruger det også til at forholde sig til objektive registreringer i relation til patienterne. På denne måde fortælles at klinisk blik anvendes gennem hele plejeforløbet, og at objektive data indgår og vurderes på samme måde som subjektive registreringer i sygeplejerskers kliniske blik. Registreringerne indsamles således gennem sanser, over tid, i dialoger med patienten og med kolleger. Så på den måde spiller refleksioner en væsentlig rolle i udvikling af klinisk blik. I selve ordet sanser understreges det visuelle, men det er også i høj grad de taktile sanser, lugte- og høre sanser som sygeplejerskerne anvender. Fx lytter man til åndedræt og kan lugte sig frem om der er tegn på en urinvejsinfektion. Allerede fra begyndelsen af uddannelsen, lærer de sygeplejestuderende at bruge deres sanser til at udvikle deres kliniske blik. De lærer at opdage relevante tegn og symptomer hos patienterne lærer at fokusere deres opmærksomhed på sygeplejefaglige aspekter ( Studieordningen for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje 2008). Udviklingen af klinisk blik er en fremadskridende proces på den måde, at man vil blive ved med at opbygge erfaringer, der giver muligheder for at udvikle sit kliniske blik. 3

4 Teknologier influerer på sygeplejerskernes praksisser, handlemuligheder og måder at se patienten på. I bearbejdningen af det empiriske materiale er der taget udgangspunkt i sygeplejerskernes egen teknologiforståelse ud fra deres praksiserfaring med teknologi. Her ses at teknologi både understøtter og giver udfordringer i forhold til den faglige kvalitet. Teknologi er mere end blot redskaber idet de reelt forandrer praksisser og derfor må anskues som indgribendende agenter, fordi de giver nye måder at se, tænke om og handle overfor patienten på. Det er der en række udfordringer forbundet med, fx at de enkelte fagspecialer prioriterer, at reflektere over hvordan teknologi spiller ind på faglige værdier, prioriteringer mv. Det stiller fx krav om at forholde sig kritisk reflekterende i prioriteringer af dataindsamlinger i aktuelle situationer. Endvidere viser undersøgelsen at det er væsentligt, at have øje for hvornår noget ikke stemmer, og i hvilke situationer teknologi skal fra- eller tilvælges af faglige hensyn. Undersøgelsen peger på, vigtigheden af at sygeplejerskers teknologiforståelse dels handler om at lære at anvende teknologierne, men samtidig kun at tilegne dem den funktion de berettiger til, så de ikke bliver styrende på bekostning af subjektive vurderinger. Det er vigtigt at sygeplejersken er bevidst om både at rette sit kliniske blik mod patienten og mod teknologierne i sig selv ved kontinuerligt at have øje for, hvordan aktuelle praksisser relaterer sig til sygeplejefaglige værdier. Litteraturliste Benner, P. (2004). Fra novice til ekspert: Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Kbh.: Munksgaard Dreyfus, H., & Dreyfus, S. (1986). Five steps from novice to expert. I H. Dreyfus, & S. Dreyfus, Mind over Machine: The power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer (s ). New York: Basil Blackwel. Esbensen, Gertrud Lynge,& Jensen, Ulla Gars (2012): Hvad gør teknologi ved sygeplejerskens kliniske blik i Hasse, C. & Søndergaard, K. D. red. (2012, in press): Teknologiforståelse på lærere og sygeplejerskers arbejdspladser. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 4

5 Hasse, C. & Søndergaard, K. D. red. (2012, in press): Teknologiforståelse på lærere og sygeplejerskers arbejdspladser. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Ihde, D. (6. December 2008). From da Vinci to CAD and Beyond. Springer Science+Business Media B.V. 2008, s Karoliussen, M. (2011). Nightingales arv - ny forståelse: Sykepleiens kjerne; verdier, intensjon og handling. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Martinsen, K. (2001). Øjet og kaldet. Kbh.: Munksgaard. Martinsen, K. (2002). Fra Marx til Løgstrup: Om etik og sanselighed i sygeplejen. Munksgaard. Nightingale, F. (1860). XIII. Observations of the sick. I F. Nightingale, Notes on nursing: what it is, and what it is not (s ). New York: D. Appleton and Company. Undervisningsministeriet. ( ). Studieordning I: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Bek. Nr. 29. Hentede fra Retsinformation: Wackerhausen, S. (1991). Teknologi, kompetence og vidensformer. Philosophia, årg. 20. Nr 3/4, s