Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi

Transkript

1 Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar Strategien har været annonceret i Frederiksberg Bladet, på kommunens hjemmeside samt været udsendt direkte til relevante interessenter. Der er indkommet 5 høringssvar fra: Københavns Kommune Movia FDM Københavns Vognmandslaug Landsforeningen til oplysning om brændeovnsforurening (LOB) Opsummering af Københavns Kommunes høringssvar Københavns Kommune anfører, at man ser positivt på Frederiksberg Kommunens Luftforureningsstrategi og at den stemmer godt overens med de indsatsområder som Københavns Kommune arbejder med. København ser særligt positivt på strategiens tiltag omkring bæredygtig kollektiv trafik, samt skærpede krav indenfor miljøzonen. Københavns Kommune ser gerne (som Frederiksberg), at kravene i zonen bliver gjort dynamiske dvs. løbende strammes efterhånden som den teknologiske udvikling mv. muliggør dette. Kommunen ser gerne et tættere samarbejde med Frederiksberg på disse områder. Københavns Kommune er desuden åben over for et samarbejde omkring brændeovne, herunder erfaringsudveksling og evt. fællestiltag til gavn for begge kommuner. Luftforurening kender ingen grænser. Særligt for Frederiksberg Kommune med sin begrænsede fysiske udstrækning er det afgørende for at opnå effekt at tiltagene udføres i tæt samarbejde med øvrige interessenter. Udbygningen af miljøzonen, som det foreslås i strategien, til også at omfatte vare- og personbiler, kræver tæt samarbejde med Københavns Kommune. Det foreslås under Oversigt over kommunens fremtidige indsats og tiltag af betydning for sundhedsskadelig luftforurening indført et ekstra afsnit på strategiens side 14 omkring koordinering. Der foreslås tilføjet følgende afsnit: Samarbejde og Koordinering. Frederiksberg Kommune vil i samarbejde med blandt andet Københavns Kommune arbejde for at udbygningen af miljøzonen og strategiens øvrige luftforureningstiltag (fx overfor brændeovne) koordineres bedst muligt.

2 Opsummering af Movias høringssvar Movia anfører, at Frederiksberg Kommunes ønsker om, at miljøzonen i 2014 udvides til at omfatte krav om fx Euro 5 køretøjer vil betyde, at ikke alle Movias linjer på Frederiksberg, som det pt. ser ud, vil kunne overholde dette krav. Dette gælder linjerne 2A, 12, 18, 68, 82N samt 250S. Hvis kravet indføres fra en specifik (tidlig) dato anfører Movia, at dette kan blive bekosteligt. Movia anfører, at det er vigtigt, at man kan miljøopgraderede busserne, så de lovligt kan køre i miljøzonen. Busser med høj Euronorm (4 eller bedre) anføres mest hensigtsmæssigt at kunne opfylde reglerne uden brug af partikelfilter. Movia udfører i dag allerede miljøtest af deres busser og stiller miljøkrav ved udbud, og indgår gerne i et samarbejde om dette med Frederiksberg Kommune. Movia anbefaler ved udbud generelt funktionskrav frem for teknikkrav som f.eks. krav om hybriddrift. Movia anfører, at der allerede foregår fire forsøg med hybriddrift i Movias område. Movia anfører desuden vigtigheden af, at det sikres, blandt af andet af konkurrencehensyn, at leverandørerne kan levere køretøjer i takt med af den pågældende standard indføres. Fastsættelsen af miljøkrav til køretøjer i miljøzonen er, som lovgivningen i dag er fastsat, et statsligt anliggende. Kommunen har ingen bestemmende indflydelse på reglerne i zonen. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, hvis der forinden fastsættelse af yderligere krav i zonen laves en konsekvensvurdering af de tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold for de berørte. På den baggrund bør den for Danmark mest optimale løsning udvælges. I forbindelse med indførelsen af den hidtidige miljøzone har der været en overgangsperiode, hvor transportørerne har kunnet tilpasse sig til de nye regler. Det må også forventes ved evt. ændringer af zonekravene. Da der allerede foregår hybridforsøg med busser, synes det ikke relevant, som foreslået i forslaget i strategien, at gennemføre yderligere forsøg med hybriddrift. Det foreslås under Oversigt over kommunens fremtidige indsats og tiltag af betydning for sundhedsskadelig luftforurening side følgende ændringer: I afsnittet om Trafikken Mere miljøzone foreslås tilføjet følgende afsnit: Staten opfordres til at gennemføre en analyse af konsekvenserne af en udvidelse af miljøzonen med henblik på at finde den teknisk, miljømæssigt og økonomisk mest optimale løsning. I afsnittet om Miljøkrav til kommunens egne køretøjer og udbudte transportopgaver, Tunge køretøjer side 13: i samarbejde med Movia arbejde for, at der gennemføres forsøg med hybridrift, foreslås ordet hybriddrift at udgå. Det vurderes, som anført i teksten stadig relevant at gennemføre forsøg med eldrift (af busser). Opsummering på FDM s høringssvar FDM høringssvar berører kun trafikale forhold. FDM anfører, at visionen om at sikre en luftkvalitet så ren, at borgernes helbred ikke belastes kan være vanskelig at nå, da en stor del af forureningen kommer udefra. FDM anfører, at trafikken kun udgør 20 % af den samlede partikelforurening. FDM hilsen alligevel miljøzoner med krav om miljøteknologi velkommen, og anfører især behovet for at stillede skærpede krav til varebiler (diesel). Tilsvarende roses strategien generelt for, at være med til at stille skærpede krav til

3 tunge køretøjer. FDM er dog skeptisk overfor en skærpelse af miljøzonen, f.eks. til Euronorm 5 fra 2014, til alle køretøjer, også personbiler. Det nævnte anføres at være vanskeligt at opfylde for selv relativt nye biler. FDM ser gerne, at offentlige myndigheder ved indkøb og udbud efterspørger køretøjer med alternative drivmidler for at fremme de nye teknologier. FDM anfører, at de med interesse følger udviklingen omkring delebiler og efterlyser i den sammenhæng en mere detaljeret plan i Frederiksberg Kommune for efterspørgsel af delebiler. FDM kvitterer afslutningsvis for, at strategien ikke indeholder overvejelser om betalingsring eller bompenge. BPM er enig i vurderingen af, at Frederiksberg ikke alene kan sikre kommunens vision om ren luft. Man kan dog ikke sige, at trafikkens luftforureningsbidrag kun udgør 20 % på Frederiksberg. Tværtimod. På de stærkt trafikerede veje, hvor man ser de højeste og mest kritiske værdier, er trafikkens bidrag (fra såvel partikler som NO2) på Frederiksberg klart dominerede. Tilsvarende er bidraget fra f.eks. ultrafine partikler lokalt relateret, og de klart højeste niveauer findes på de trafikerede veje. FDM anvender således (fejlagtigt) landsdækkende tal for Frederiksberg. Vedr. skærpede krav i miljøzonerne til også at omfatte personbiler, skal BPM refererer til strategiens tabel 1.1. der viser, at nu (med miljøzoner for de tunge køretøjer) er det personbilerne der står for det største partikeludslip på Frederiksberg, efterfulgt af varebiler. En udvidelse af miljøzonen til også at omfatte personbiler, er således uhyre relevant. Vedr. kravene i miljøzonen er det, med den eksisterende lovgivning, staten der fastsætter kravene i zonen. Kommunen har ingen bestemmende indflydelse på reglerne i zonen. Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis der forinden fastsættelse af yderligere krav i zonen, laves en konsekvensvurdering af de tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold for de berørte. På den baggrund bør den for Danmark mest optimale løsning udvælges. FDM har en pointe om, at formuleringen på strategiens side 12 Trafikken Mere miljøzone omkring euronormer, ikke er præcist svarende til de forventede fremtidige tyske krav. Vedr. overvejelser om delebiler indgår dette i strategien. Den konkrete udmøntning anføres, jf. strategien, at skulle ske i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen, som pt. er udarbejdelse. Det vurderes således ikke i luftforureningsstrategien relevant, at specificere dette nærmere. Det forslås, at strategiens side 12 første afsnit i Trafikken Mere miljøzone præciseres svarende til det forventede tyske miljøzoneniveau i 2014: Kommunen vil arbejde for, at den eksisterende miljøzone udbygges, så den også omfatter krav til vare- og personbiler. Det kunne fx være mindst Euro V i 2014 eller godkendt rensning for alle dieseldrevne køretøjer (person-, vare-, og lastbiler) svarende til de forventede fremtidige tyske miljøkrav. I afsnittet om Trafikken Mere miljøzone foreslås tilføjet følgende afsnit: Staten opfordres til at gennemføre en analyse af konsekvenserne af en udvidelse af miljøzonen med henblik på at finde den teknisk, miljømæssigt og økonomisk mest optimale løsning. Københavns Vognmandslaug Københavns Vognmandslaug høringssvar vedrører alene bemærkninger til lette og tunge transportkøretøjer. Københavns Vognmandslaug finder det naturligt, at kommunen som anført i strategien, via indkøb og udlicitering, går forrest med at stille krav til egne køretøjer. Københavns Vognmandslaug er tvivlsom overfor, om det i de kommende år er mu-

4 ligt at begrænse den tunge trafik, blandt andet fordi der i de kommende år vil opstarte en række anlægsprojekter. De er skeptiske overfor det anførte samfundsøkonomiske tal på 31 mio. kr. årligt i udgifter, da emissionstallene til de anvendte opgørelser er fra Københavns Vognmandslaug opfordrer kommunen til at følge udviklingen for tekniske metoder til reduktion af NOx i gademiljøet og om muligt deltage i processen. Københavns Vognmandslaug er skeptisk overfor, at der evt. stilles krav i miljøzonen om anvendelse af Euro V fra Det anføres, at et tungere køretøj typisk har en levetid på 10 år, hvorfor skarpe krav vil medføre store omkostninger. Særligt bør der her være lempeligere regler for specialkøretøjer. Københavns Vognmandslaug anfører desuden, at krav til mindre køretøjer ligeledes ikke bør være Euro 5, da indfasningsperioden så vil blive uacceptabel kort. I strategien er det anført på side 12 Tunge køretøjer, at kommunen vil arbejde for at miljøbelastningen for den tunge trafik reduceres. Emnet anføres at blive behandlet i trafik- og mobilitetsplanen, som pt. er under udarbejdelse. Aflæg af en række større anlægsprojekter i hovedstaden (Metrocityring) m.v.) vil betyde mere tung trafik, hvorfor BPM vurderer, at det på den korte linje vil være vanskeligt at begrænse bidraget fra den tunge trafik. Modsat understreger dette vigtigheden af, at der i de kommende år stilles skærpede miljøkrav til de tunge køretøjer, netop som strategien ligger op til. Kommunen har ingen bestemmende indflydelse på reglerne i zonen. Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis der forinden fastsættelse af yderligere krav i zonen laves en konsekvensvurdering af de tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold for de berørte. På den baggrund bør den for Danmark mest optimale løsning udvælges. BPM har forespurgt DMU om rigtigheden af tallet 31 mio. kr. DMU anfører, at tallet 31. mio. kr. skal ses tentativt (størrelsesordensmæssigt), og på den baggrund forsat må anses for rimeligt. Anvendelse af tekniske midler til reduktion af NOx er omtalt i strategiens side 48 (titaniumoxid), som der er gjort forsøg med i Sverige. Stoffet udlægges på banen og kan binde NOx. Teknikken vurderes fortsat på forsøgsstadiet og er derfor ikke umiddelbart relevant at medtage i strategien. Det forslås analogt til FDM, at strategiens side 12 første afsnit Trafikken Mere miljøzone præciseres svarende til det forventede tyske miløjzoneniveau i 2014: Kommunen vil arbejde for at den eksisterende miljøzone udbygges, så den også omfatter krav til vare- og personbiler. Det kunne fx være mindst Euro V i 2014 eller godkendt rensning for alle dieseldrevne køretøjer (person-, vare-, og lastbiler) svarende til de forventede fremtidige tyske miljøkrav. I afsnittet om Trafikken Mere miljøzone foreslås tilføjet følgende afsnit: Staten opfordres til at gennemføre en analyse af konsekvenserne af en udvidelse af miljøzonen med henblik på at finde den teknisk, miljømæssigt og økonomisk mest optimale løsning. Landsforeningen til oplysning om brændeovnsforurening (LOB) LOB har inddelt sine bemærkninger i henholdsvis generelle bemærkninger, kommentarer, anbefalinger og konklusioner. Foreningen anfører under generelle bemærkninger, at Luftforureningsstrategien indeholder adskillige nye vinkler på luftforurening i almindelig og brændeovnsforurening i særdeleshed. LOB værdsætter at kommunen under hensyntagen

5 til sine CO2 mål tilstræber, at dette sker uden sundhedsskadelig luftforurening. LOB nævner, at I Sverige (Malmø) har de en 100 meter sikkerhedszone for følsomme byfunktioner (skoler, børnehaver sygehuse etc) overfor brændeovne. LOB gør opmærksomhed på, at figur 2.1 side 28, ifølge nye undersøgelser (DMU PAH koncentrationen i brændeovnsområder) ukorrekt placerer PAHen (Benz(a)pyren) i nederste vurderingsområde, hvilket har betydning for antal målinger etc., der skal udføres. LOB anfører under kommentarer, at kommunens strategi sandsynligvis undervurderer konsekvenserne af brændeovnsrøgen. LOB anfører, at partikler fra brændeovne medfører mindst 1000 for tidlige dødstal i Danmark, ligesom udsættelsen af brændeovnsrøgen er koncentreret til de 10 % beboede områder. De henviser til en australsk undersøgelse der viser, at mindst 90 af partiklerne fra brændeovnsfyring har en diameter under 1 mikrometer og en betydelig andel må betragtes som ultrafine (0,1 mikrometer) og dermed særligt farlige. LOB foreslår under afsnittet anbefalinger, at kommunen kunne tilbyde tilskudsmuligheder, ved omlægning til mere miljøvenlig energiproduktion. En nærmere kortlægning af brændeovne, som strategien lægger op vil kunne fastlægge hot-spots nærmere. Foreningen anbefalinger desuden, at der udføres egentlige partikelmålinger på brændeovne. Foreningen peger konkluderede på følgende tiltag overfor brændeovne: Betydningen af et aktivt miljøtilsyn ved klagesager, kortlægning af brændeovne, målinger af brændeovnsforurening, indførelse af beskyttelseszone omkring brændeovne, gradvis forbud med træfyring i fjernvarmeområder, selektiv inddragelse af luftkvalitet i kommuneplanlægningen, inddragelse af sundhedsmyndigheder m.v., samt generel information til offentligheden om luftforurening. BPM s vurdering Vedtagelsen af egentlige sikkerhedszoner omkring byfølsomme funktioner er ikke med den nuværende lovgivning, mulig. En zone på 100 meter ville reelt betyde, at brændeovne ikke kunne anvendes på Frederiksberg. Omkring de sundhedsmæssige konsekvenser synes den seneste viden at pege på, at bidraget fra brændeovne formentlig er større end hidtil antaget. Således peger et nyligt studium fra RUC (af Ryan Lund) på, at brændeovnsfyring er skyld i mindst 600 for tidlige dødsfald i Danmark. Særligt i byer med meget tæt/lav bebyggelse ser man i fyringssæsonen høje koncentrationer af partikler. Det skal anføres, at Frederiksberg Kommune ikke har meget tæt/lav bebyggelse. Luftforureningsstrategien vurderer således, at brændeovne på Frederiksberg bidrager med ca. 0, 6 mikrogram/m 3 PM2,5 svarende til ca. 5 % af bybaggrundskoncentrationen for PM2,5. De i strategien foreslåede initiativer vurderes med den pt. gældende lovgivning, at omfatter det for kommunen maksimalt mulige nemlig kortlægning, gennemførelse af kampagner samt udarbejdelse af en forskrift for korrekt fyring med mulighed for forbud i kritiske områder. BPM modtager meget sjældent egentlige klager over brændeovnsrøg, der er således ikke modtaget klager det seneste år. Det vurderes derfor ikke relevant at gennemføre særlige kommunale målinger af brændeovnsrøg, ligesom det kommunale tilsyn vurderes tilfredsstillende. Det vurderes relevant på baggrund af den seneste viden at få gennemført flere undersøgelser af brændeovnens betydning for luftkvaliteten i byområder, få undersøgt mulighederne for reduktion af udslip via skrappere regler overfor brændeovne samt evt. ændrede afgifter på træfyring.

6 Det tilføres en bemærkning omkring figur 2.1, side 28, at benz(a)pyrens indplacering pt. er under revurdering. Det tilføjes på strategiens side 13 Oversigt over kommunens fremtidige indsats og tiltag af betydning for sundhedsskadelig forurening under afsnittet Brændeovne : Staten opfordres til at foretage yderligere undersøgelser af brændeovnes betydning for luftkvaliteten i byområder. Staten opfordres desuden til, at udarbejde forslag til, hvorledes forureningen fra brændeovne kan reduceres, fx via skrappere regler overfor brændeovne samt evt. ændrede afgifter på træfyring.