Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret 2 Struktur 2 Operative kapaciteter 3 Ansat personel 3 Sammenfatni ng 3 1

3 Indledning Denne delrapport beskriver hjemmeværnets fremtidige opgaver, struktur, kapaciteter og fokusområder med udgangspunkt i Aftale om forsvarets ordning og Forsvarsministeriets implementeringsskrivelse til Hjemmeværnskommandoen. Notatet behandler ligeledes forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med den kommende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. Baggrund Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og det territoriale forsvar, som det hidtil har været kendt, gør, at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret. På den baggrund gives hjemmeværnet følgende opgaver: Opstilling og uddannelse af en regionalbaseret føringsstruktur, der gør totalforsvarsregionerne i stand til at indsætte og føre hjemmeværnets indsatsstyrke, indkaldte dele af totalforsvarsstyrken og det øvrige frivillige hjemmeværn. Det øvrige forsvar bidrager med i alt 885 officerer og befalingsmænd af reserven til føringsstrukturen. Opstilling og uddannelse af regionalbaserede indsatsstyrker fra alle tre hjemmeværnsgrene, hvortil der stilles øgede uddannelsesmæssige krav. Dette personel gives en militæruddannelse og en totalforsvarsuddannelse, der modsvarer den totalforsvarsuddannelse, som værnepligtige i det øvrige forsvar modtager. Opretholdelse af marinehjemmeværnets sejlende beredskab og indsættelse. I følge Lov om Hjemmeværnet skal hjemmeværnet deltage som en del af det militære forsvar til løsning af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet. I kraft af hjemmeværnets nye opgaver ses hjemmeværnets fremtidige virke ud over løsning af egentlige militære opgaver i højere grad udmøntet som støtte til civile myndigheder i totalforsvarsmæssig sammenhæng. Totalforsvaret Hjemmeværnets enheder skal kunne indsættes i en koordineret totalforsvarsramme sammen med forsvarets totalforsvarsstyrke til opgaver i forbindelse med bevogtning af infrastrukturer, imødegåelse af terrorvirksomhed og følgevirkningerne heraf, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv. samt støtte til hæren, søværnet og flyvevåbnet. Hjemmeværnets enheder vil i kraft af et højt beredskab, målrettede uddannelser og en landsdækkende struktur kunne indsættes til løsning af opgaver i totalforsvarsmæssig sammenhæng. Disse forhold kan især nyttiggøres ved løsning af særligt mandskabskrævende opgaver. Beskrivelsen af hjemmeværnets rolle i relation til totalforsvaret tager udgangspunkt i forligsteksten, og forholder sig alene til den mulige anvendelse af hjemmeværnets kapaciteter og ikke til indsættelsesansvaret i totalforsvarsregi. Struktur Hjemmeværnets overordnede struktur består af følgende elementer: Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnets skolestruktur 2

4 Regionsstrukturen, bestående af fem regioner med et antal hærhjemmeværnsdistrikter og Hjemmeværnsdistrikt Bornholm. Marinehjemmeværnet bestående af to marinehjemmeværnsdistrikter, flyverhjemmeværnet bestående af to flyverhjemmeværnsdistrikter samt virksomhedshjemmeværnet. Underafdelingsstrukturen som underlægges distriktsniveauet Den nuværende Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlægges som region, og i stedet oprettes et værnsfælles distrikt på Bornholm. De nuværende lokalforsvarsregioner omdøbes til totalforsvarsregioner, og der oprettes en ny totalforsvarsregion i Midtjylland. I hærhjemmeværnets distriktsstruktur reduceres antallet af distrikter fra 23 til 18. Antallet af underafdelinger i hele hjemmeværnet forventes reduceret fra de nuværende ca. 500 til ca Operative kapaciteter Hjemmeværnets primære operative kapaciteter bliver indsatsstyrken, marinehjemmeværnets fartøjer og den regionale føringsstruktur, hvor indsatsstyrken baseres på den nuværende mandsstyrke. De samlede operative kapaciteter udgøres af de ca. 275 underafdelinger, der efter opdelingen i aktive og reserven, vil bestå af ca aktive medlemmer. Heri er medregnet marinehjemmeværnets sejlende enheder. Reserven på ca medlemmer vil umiddelbart kunne tilkaldes og indsættes. Ansat personel Efter gennemførelse af strukturtilpasningerne, vil der være ca. 620 ansatte i hjemmeværnet, heraf ca. 315 militære og ca. 305 civile ansatte. Deres opgave vil blandt andet være at sikre opstilling, indsættelse, uddannelse og administration af hjemmeværnets operative kapaciteter, herunder at sikre at enhederne lever op til de uddannelsesmæssige krav, og i det daglige virke, at yde støtte og konsulentbistand til den aktive frivillige struktur. Dette virke i en frivillig struktur giver især for militære ansatte særlige arbejdsvilkår, blandt andet i form af skæve arbejdstider m.m. Hjemmeværnets ansatte er omfattet af Lov om forsvarets personel, og er i kraft heraf forpligtet til at deltage i international tjeneste. Hjemmeværnet har på årsbasis ca. 10 ansatte i international tjeneste. Hjemmeværnet implementerede personelstrukturen af 1983 (P-83) i En del militært ansat personel i hjemmeværnet er efterfølgende overført til P-83. En konsekvens af hjemmeværnets fokusering mod totalforsvaret er blandt andet behovet for, at frivillige og militære ansatte gennemfører nye kompetencegivende uddannelser på totalforsvarsområdet, differentieret i forhold til enhedstyper og forudsete opgaver. Sammenfatning Hjemmeværnet skal deltage som en del af det militære forsvar i løsning af de opgaver, der er pålagt værnene, men hjemmeværnet forudses i større omfang end tidligere indsat til støtte for civile myndigheder i totalforsvarssammenhæng. I den forbindelse vil der være et behov for ændrede kompetencer hos såvel frivilligt som ansat personel. Herudover kan sammenfattes følgende: 3

5 Hjemmeværnets struktur tilpasses hjemmeværnets fremtidige virke, herunder som følge af overførsel af opgaver til de funktionelle tjenester. Hjemmeværnets fremtidige operative struktur består af regionsstrukturen med fem totalforsvarsregioner, distriktsstrukturen med i alt 22 distrikter samt virksomhedshjemmeværnet. Hertil kommer hjemmeværnets skolestruktur. Der opstilles og uddannes en regional føringsstruktur samt indsatsstyrker fra alle tre værnsgrene. Hjemmeværnets operative kapaciteter vil bestå af ca. 275 underafdelinger, med ca aktive medlemmer. Hertil kommer en iklædt reserve på ca medlemmer. Hjemmeværnets primære operative kapaciteter består af indsatsstyrken, marinehjemmeværnets fartøjer og den regionale føringsstruktur. Hjemmeværnets operative kapaciteter vil i kraft af en landsdækkende struktur og et højt beredskab kunne indsættes med kort varsel over hele landet. Ansatte i hjemmeværnet, især militært ansatte, er i praksis underlagt særlige vilkår, der kendetegner virket i en frivillig organisation. I forbindelse med justeringen af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur bør det løbende vurderes, i hvilket omfang der er behov for at tilpasse særlige forhold for ansatte i hjemmeværnet. 4