Højdedata til klimatilpasning og beredskab

Transkript

1 Program: Højdedata til klimatilpasning og beredskab Holckenhavn Slot, tirsdag d. 2. oktober kl. 8:30-16: Ankomst, registrering og let morgenmad i Riddersalen Velkomst v/ baronesse Christina Hou Holck Session1: Overordnet status på udviklingen (sessionsleder: Niels Broge, KMS) Højdemodellen - Aktuel status v/ Kåre Clemmesen, vicedirektør, Kort & Matrikelstyrelsen Hvordan ser situationen ud i dag overordnet set på højdemodel-området? Hvor er vi på vej hen? Danmarks Højdemodel som fælles offentlige data? KMS' rolle i anvendelsen af højdedata? Keynote: Watermanagement to the next level, powered by spatial data v/ Rene Van der Velden, AHN-2 programme manager, Waterschapshuis, The Netherlands Rene Van der Velden is manager of spatial information for Het Waterschapshuis. Het Waterschapshuis aims to promote cooperation between the water boards and other authorities operating in the water sector. René is further responsible for the governmental program AHN (national elevation model of the Netherlands) and the central governmental program for aerial photography. The key-note will address the history of the first and second generation AHN, the specifications and products, quality control, the assessment of massive datasets, the lessons learned, the benefits and costs, the limitations as well as the (un-)expected applications of the AHN. Special attention will be paid to the innovations and improvements within the third generation AHN-3 and the challenges that must be addressed in order to fulfil the increasing demands. NB! - An extended abstract may be found on the conference website under the download section Questions and discussion pause (Formiddagskaffe/-the, chokolade, tørret frugt og nødder) Session 2: Anvendelser af højdedata i fuld fart (Ignite session) (Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen, Cheche)

2 Introduktion til Ignite konceptet og gruppearbejdet i Session 3 v/ Hans Ravnkjær Larsen, Cheche [gnist på Swahili] På mindre end en time vil otte engagerede mennesker hver især fortælle om deres visioner og/eller erfaringer med anvendelse af højdedata i relation til klimatilpasning og klimaberedskab. De vil dele deres syn på 'hvordan?', 'hvorfor?' og måske 'hvorfor ikke...?' til videre diskussion under frokosten og til inspiration og afsæt for eftermiddagens diskussioner. Det tempo- og energifyldte præsentationskoncept kaldes 'Ignite' - På session 2 bliver din gnist tændt! 2. Hvordan kommer kommunerne igang med at bruge højdedata i klimaarbejdet? v/ By og Miljødirektør Phillip Hartmann, Gladsaxe kommune For at kunne forebygge klimaudfordringerne i forbindelse med ekstremregn m.m. er det nødvendigt, med både grove beregninger og mere detaljerede beregninger. Danmarks Højdemodel er perfekt som grundlag for den grove beregning. De mere detaljerede beregninger laver kommunerne og forsyningerne hver for sig i de systemer, de nu har. Hvordan kommer vi i gang med at samarbejde om dette og hvad er der brug for? 3. Hvilke data og hvilken detaljeringsgrad er der brug for i fase 1 af de kommunale klimatilpasningsplaner - og hvad er realistisk? v/ Lennart Christoffersen, Hovedstadsregionens Kortsamarbejde (HRKS) Hvad skal der teknisk set til for at komme igang med at bruge højdemodel data i min kommune? Har vi adgang til data? Har vi kompetencerne? Kræver det dyre special systemer at bruge højdemodellen? Oplægget vil give en guide til, hvordan din kommune kan komme igang med fase Rejseholdet for klimatilpasning vejleder om risikokortlægning v/ Louise Grøndal, Naturstyrelsen Indlægget vil kort beskriv,e hvilke ydelser Rejseholdet for klimatilpasning kan tilbyde kommunerne. Fokus vil især være på de erfaringer Rejseholdet har indhentet i forhold til at vejlede kommunerne i deres arbejde med klimatilpasning. Herunder særligt anvendelse af værktøjer og information med baggrund i højdedata ifm. udarbejdelse af risikokort til brug for de kommunale klimatilpasningsplaner. 5. Operativ anvendelse af Danmarks Højdemodel ved en skarp hændelse v/ Steffen Svinth Thommesen, Kort & Matrikelstyrelsen. Den 27. november kl. 23:57 modtager KMS et opkald fra Rigspolitiet, om at assistere Nordsjællands Politi i forbindelse med oversvømmelser af Strandvejen. Dette resulterede i, at KMS blev mobiliseret og et antal medarbejdere rykkede ud for at bistå Politiet. I dette indlæg berettes om, hvorledes der ved denne hændelse blev gjort brug af Danmarks Højdemodel til at assistere beredskabet. 6. DK FLOOD projektet v/ David Garcia, David Garcia Studio Målet med DK FLOOD er, i samarbejde med eksperter, arkitekter og ingeniør, at skabe et vokabularium af potentielle løsninger til at takle oversvømmelser i forskellige skalaer, fra den urbane til den landskabelige. Dette muliggøres ved i første fase, at inddrage institutioner og forskere, til at bidrage med deres data og viden, og dermed give et grundlag til videnssamling og case scenarier. Et vigtigt grundlag for projektet er, at pålidelig information om lokaliteter som er i risiko for at blive oversvømmet, samt information om udbredelse og hyppigheder af oversvømmelser, er til rådighed og til fri brug blandt projektets interessenter. 7. DHM som kvalitetskontrol af kommunens grundvandsmodel v/ Mie Balleby Dahl, Herning kommune Herning kommune har anvendt Danmarks Højdemodel til at lave en kontrol af kommunens grundvandsmodel. Grundvandet ligger højt i Herning kommune, men hvor nøjagtigt er grundvandsmodellen egentlig? Kommunen har i flere år ukritisk anvendt en grundvandsmodel fra miljøcenteret til bl.a. udarbejdelse af miljøgodkendelser, men kan den "holde vand"? En sammenligning af terrænmodellen (DHM/Terræn) og grundvandsmodellen er blevet udført, mhp. at bestemme grundvandsspejlets niveau. Differencen mellem grundvandmodellen og terrænmodellen, burde være et udtryk for dybden af grundvandsspejlet ift. terræn, men beregningerne indikerer at grundvandsmodellen er for unøjagtig til mange formål. F.eks. viste beregningerne, at grundvandsspejlet skulle ligge en del over terrænhøjde mange steder. 8. Udfordringer ved at bruge højdedata i forhold til Klimatilpasning i Esbjerg Kommune v/ Lisbet Mærsk-Møller, Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har konstateret en række udfordringer i forhold til brug af højdedata, når der skal laves klimatilpasning. De 2 hovedudfordringer omfatter dels den meget flade marsk hvor få cm afgør om vandet løber den ene eller den anden vej og dels områder tæt på byer, hvor der sker en forholdsvis stor indsynkning. Er Danmarks Højdemodel nøjagtig nok til brug for oversvømmelsesberegninger når f.eks. Kongeåen går over sine bredder i marsklandet? Er DHM stadig tilstrækkeligt retvisende i områder med store indsynkningsrater? 9. Beredskabsplaner i klimatilpasningen - Hvem vil være med? v/ Mads Ecklon, Beredskabsstyrelsen Beredskabstyrelsen deltager i et projekt, der har til formål at etablere et netværk, som samlet kan

3 medvirke til en forbedring af beredskabet i forhold til klimaskabte krisesituationer. Projektet vil afdække relevante interessenter, identificere nødvendige kompetencer samt udpege og tilgængeliggøre nødvendige data, informationer og digitale løsninger til brug for alle aktører i håndtering af en krisesituation. Projektets mål er bl.a. at kunne etablere 10 gode velbegrundede råd/forholdsregler og skabe et målrettet grundlag for udarbejdelse af beredskabsplaner. Projektet skal endvidere afklare hvilke data og tilhørende digitale løsninger, der konkret er behov for til implementeringen af disse forholdsregler og til den generelle håndtering af krisesituationer til gavn for borgere, miljø og natur. Projektet har derfor brug for gode råd og inputs evt. i form af din deltagelse i en af vinterens workshops Frokost Serveres i Flisesalen, Billardstuen, Dansesalen og Farmors stue Session 3: Diskussionsfora Med inspiration fra Ignite indlæggene (Session 2) diskuterer konferencedeltagerne udvalgte emner i grupper á ca. 10 personer. Diskussionen faciliteres og styres af en på forhånd udpeget tovholder. Highlights fra diskussionerne i de enkelte grupper opsummeres sammen med tovholderen og præsenteres i plenum sidst på dagen Opdeling i spor (Riddersalen og Dansesalen) Spor 1 Spor Session 4: Hydrologiske beregninger på højdemodeller del 1 (Sessionsleder: Gitte Rosenkranz, KMS) Session 5: DHM/punktsky Eksempler på anvendelser (Sessionsleder: Nynne Sole Dalå, KMS) Metoder til kortlægning af oversvømmelser v/ Morten Rungø, DHI Kortlægning af risikoen for oversvømmelser forårsaget af intensiv nedbør eller høj havvandstand gennemføres i Danmark med anvendelse af en lang række metoder, som alle har det tilfælles, at de benytter en digital højdemodel. De metoder der anvendes til kortlægning af nedbørsbestemte oversvømmelser dækker spektret fra de simple såkaldte bluespotkort til avancerede fuldt dynamiske simuleringer af strømninger på terræn og i afløbssystem. Tilsvarende omfatter metoderne til kortlægning af oversvømmelse fra høj havvandstand spektret fra simpel skæring mellem horisontalt vandspejl og højdedata til dynamiske modeller, som tager hensyn til f.eks. det tidslige forløb af en stormflodshændelse, dynamikken i udbredelsen af oversvømmelsen fra kystlinjen ind over land samt overskyl og gennembrud af diger og klitter. I indlægget vil fordele og ulemper ved de forskellige kortlægningsmetoder blive præsenteret. Fokus her vil være 1) metodernes anvendelighed til vurdering af klimatilpasning herunder vurdering af ændringer i hyppighed for oversvømmelser, og 2) hvilke krav metoderne stiller til de digitale højdedata. Overvågning af habitater ved hjælp af LiDARbaserede højdedata v/ Peder Klith Bøcher, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Indlægget præsenterer resultater fra to studier foretaget ved Aarhus Universitet. Det første studie omhandler monitering af strandenge ved brug af Danmarks Højdemodel. Dette studie har påvist to vigtige ting: (1) Der er en sammenhæng mellem salttolerence for alle NOVANA-overvågede strandengshabitater i Danmark og højdeafstand til havet modelleret med DHM. Dermed kan det konstateres, at højdemodellen er af en sådan kvalitet, at selv små højdeforskelle kvantificeres relativt korrekt. (2) Denne sammenhæng kan benyttes til at modellere påvirkningen af fremtidige vandstigninger, som disse fremgår af forskellige klimascenarier. Resultater antyder, at op til 70% af alle danske strandenge er i fare for at forsvinde, samt at de relativt artsrige øvre zoner vil reduceres kraftigt. Det andet studie omhandler monitering af opvækst af vedplanter i halvåbne habitater ved brug af LiDAR punktdata. Ud fra disse data er der beregnet otte forskellige indeks, som kan relateres til struktur og tæthed af vegetationen i forskellige højdezoner. Studiet har påvist at disse indeks med næsten 90% nøjagtighed kan kortlægge vegetationen i forskellige tæthedszoner.

4 Udnyttelse af detaljeret højdemodel til national-skala oversvømmelses-screening v/ Lars Arge, Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO), Aarhus Universitet Detaljeringsgraden i Danmarks Højdemodel har potentiale til at understøtte realistisk kortlægning af oversvømmelsesrisiko på meget stor (kommunal, regional, national) skala. Desværre udnyttes dette potentiale sjældent fuldt ud, idet kortlægningssoftware ofte ikke kan håndtere de tilgængelige datamængder. Dette kan medføre, at modellens fulde detalje ikke udnyttes, hvilket kan lede til urealistisk kortlægning eller til at kun meget små områder analyseres. Indlægget vil beskrive, hvordan arbejdet med effektiv håndtering af store datamængder ved MADALGO har ledt til udvikling af værktøjer, der bla muliggør brug af højdemodellen i fuld detalje til oversvømmelses-screening på national skala. Dette inkluderer værktøjer til basal vandstrømnings-modellering, til screening af oversvømmelsesrisiko ifm. stigende havvandstand, samt beregning af bluespot kort til simpel screening af oversvømmelsesrisiko ifm. ekstremregn. Indlægget vil også beskrive mere avancerede værktøjer til ekstremregn-screening, samt til identifikation af terræn-elementer, der er specielt vigtige ift. beregning af oversvømmelsesrisiko. De omtalte screeningsmetoder kan i mange situationer være tilstrækkelige, men de kan også bruges til at udpege kritiske områder, der bør analyseres nærmere med mere detaljerede modelleringsværktøjer. Anvendelser af DHM/Punktsky i Naturerhvervstyrelsen /v Peter Viskum Jørgensen, NaturErhvervsstyrelsen NaturErhverstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri administrerer udbetaling og kontrol af landbrugsstøtte og gør i den sammenhæng omfattende brug af diverse ortofotos og geodata, herunder også Lidar højdedata. Danmarks Højdemodel er hidtil blevet anvendt til at generere et simpelt hældningskort (slope, aspect) til brug for vurdering af bla. erosionsrisiko og lignende. Adgang til hele punktskyinformationen bagved DHM giver nu endnu flere muligheder. NaturErhverstyrelsen har sammen med Niras BlomInfo i 2011/2012 gennemført et pilotstudie, hvor punktskydata succesfuldt blev brugt at finde kronekanter langs alle vandløb i Jammerbugt kommune. Dette er højaktuelt ift. kortlægningen af landmændenes randzoner (10 m dyrkningsfri bræmmer). Desuden påtænkes igangsætning af flere udviklingsprojekter hvor punktsky data, eventuelt sammen med ortofoto, skal bruges til klassifikation og detektion af landskabselementer, der ikke er berettigede til landbrugsstøtte såsom læhegn, bygninger, grøfter og mindre vådområder Screening og modellering af oversvømmelser i Gentofte Kommune v/rie Rose Møller Pedersen og Marie-Louise Sune Andersen, Gentofte Kommune Kraftige regnhændelser i Gentofte Kommune har medført efterspørgsel på værktøjer og kort, der hurtigt kan visualisere, hvor oversvømmelser kan opstå i kommunen før problemerne opstår. Kommunen har på den baggrund vha. Danmarks Højdemodel udarbejdet et kort over sårbare arealer i forhold til oversvømmelser en såkaldt råscreening af kommunens terræn, hvor der ikke er taget højde for afløbs- og dræningsforhold, jordartstyper samt befæstningsgrader. Efterfølgende har Nordvand, kommunens forsyningsselskab, fået fremstillet en mere detaljeret oversvømmelsesmodel, en såkaldt Mikeurban/Mouse-model, for henholdsvis en års regnhændelse. Denne model skal tilvejebringe den nødvendige viden til brug for planlægning af klimatilpasningsindsatsen i kommunen. I indlægget diskuteres værdien af de to forskellige tilgange, herunder koblingen imellem disse, der skal tilvejebringe den nødvendige viden til brug for planlægningen, og LiDAR til forvaltning af skovressourcer /v Thomas Nord Larsen, Institut for Skov & Landskab, Københavns Universitet Traditionelle metoder til opgørelse af skovressourcer som en del af en bæredygtig forvaltning omfatter målinger på udlagte prøveflader. Metoden er dyr og der skal mange prøveflader til at opnå en rimelig sikkerhed på estimaterne. Højdedata fra luftbåren LiDAR kan anvendes til at estimere kronetagets højde såvel som mængden af træ og derved lagringen af kulstof. Metoden kan bruges som grundlag for forvaltningen af skovressourcerne og som værktøj til at fremme lagring af kulstof i skov og herved imødegå klimaforandringer som følge af menneskeskabt udledning af kuldioxid. LiDAR har yderligere anvendelser inden for kortlægning af skov og kan muligvis med få ændringer i dataindsamlingen anvendes til at skelne mellem forskellige træarter.

5 de formidlingsmæssige udfordringer, som følger Spørgsmål fra salen Spørgsmål fra salen pause (Eftermiddagskaffe/-the med hjemmebagt kage) Session 6: Hydrologiske beregninger på højdemodeller del 2 (Sessionsleder: Lola Bahl, KMS) Session 7: Landhævning / landsænkning En overset parameter i klimatilpasningen? (Sessionsleder: Niels Broge, KMS) Dynamisk oversvømmelsessimulering ved Vestkysten v/ John Jensen, Kystdirektoratet Kystdirektoratet arbejder med oversvømmelsessimulering i kombination med en forbedret højdemodel og deltager sammen med en række andre offentlige og private instanser i stormflodsberedskabet for den centrale del af Vestkysten og for kogene langs Vadehavet. I tilfælde af gennembrud af klitter eller diger er det essentielt, at det operative beredskab kan målrette indsatsen. Hvor hurtigt forventes oversvømmelsen at brede sig? Hvor dyb kan man forvente at den bliver i forskellige dele af det truede område? Dynamisk oversvømmelsessimulering vil forbedre de risikovurderinger og -kort, der i løbet af de nærmeste år skal udarbejdes for landets udsatte kyststrækninger, men det stiller også store krav til kvaliteten og aktualiteten af højdedata. Synergier mellem detaljerede højdemålinger og DHM Er der uopdyrkede potentialer? v/ Karsten Vognsen og Ian Berg Sonne, Kort & Matrikelstyrelsen Nye højdemålinger har vist at landhævnings- og sænkningsrater kan spille en anseelig rolle i klimatilpasning. Højdemålinger som disse varierer imidlertid meget henover landet, og afhænger af lokale forhold. I indlægget præsenteres nye foreløbige beregninger af landhævnings- og sænkningsrater baseret på nye og historiske opmålinger af fikspunkter og brønddæksler i og omkring Thyborøn by. Foreløbige skøn over betydningen af at inkludere information om landhævning og sænkning i klimatilpasningen vil blive præsenteret i form af eksempler med udgangspunkt i det igangværende arbejde med implementeringen af oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesværktøjet på klimatilpasning.dk v/ Daniel Grube Pedersen, Naturstyrelsen Indlægget vil beskrive funktionaliteten i værktøjet om oversvømmelser på klimatilpasning.dk og lancerede data i værktøjet vil blive vist. Den samlede udgave af værktøjet, som forventes lanceret primo 2013, vil blive beskrevet. Hovedvægten i indlægget vil være på (1) datagrundlaget, herunder det hydrologiske rettelseslag, samt (2) anvendelsen af disse data til oversvømmelsesberegninger som følge af skybrudshændelser. Opførelse af højvandsværn i Lemvig v/ Mariane Vistisen Lindskov, Lemvig Kommune Lemvig Kommune omdanner i disse år Lemvig havn fra industrihavn til en havn med et mere rekreativt sigte. En del af projektet handler om at bygge et nyt værn mod højvande. Højvandsværnet udformes med en fast topkote på 2,10 m. Topkoten er fastlagt på baggrund af en blanding af erfaringer med højvandstande i Lemvig kommune og viden om hvordan terrænet sætter sig år for år. Af oplægget vil det fremgå, hvordan Lemvig Kommune har gjort brug af højdedata fra KMS, herunder både terrænmodellen, punktskyen og præcisionsopmålinger i felten Risikovurdering af veje udpegning af oversvømmelsestruede områder v/ Michael Larsen og Christian Axelsen, Vejdirektoratet Vejdirektoratet har i samarbejde med det svenske VTI og PH Consult udarbejdet en screeningsmetode der kan udpege oversvømmelses truede områder på eller i nærheden af veje, de såkaldte blue spots. Screeningsmetoden anvender de sidste nye Ekstremvandstande og vandstandsstigninger langs de danske kyster v/ Carlo Sørensen, Kystdirektoratet Hyppigere stormfloder i fremtiden er en af konsekvenserne af et stigende havspejl. Viden om vandstandsændringer og ekstreme vandstande er vigtig i relation til klimatilpasning af vores kystnære områder, og her er robuste målinger fra det danske net af vandstandsmålere essentielle.

6 digitale højdedata og selve metoden er delt ind i 3 niveauer. Niveau 1 er en udpegning af alle lavninger i landskabet, niveau 2 er en regnfølsomhedsanalyse hvor der bliver analyseret på hvor meget nedbør der skal til for at fylde hver enkel lavning, mens niveau 3 er at opstille en hydrodynamisk model for de mest kritiske lavninger. Vejdirektoratets udgangspunkt for at anvende værktøjet er at kende statsvejnettets sårbarhed i forbindelse med klimaforandringerne. Dette gælder både i planlægnings-, anlægs- og driftsfasen. Med værktøjet kan Vejdirektoratet til enhver tid beregne, risikovurdere og modellere status for de sårbare vejstrækninger ud fra forskellige klima scenarier. Blue spot udpegningen og den efterfølgende risikoanalyse giver et solidt redskab, når investeringerne i afværgeforanstaltninger skal prioriteres, sådan at man får mest klimatilpasning for pengene. Højvandsstatistikkerne viser, hvor ofte en given vandstand kan forventes at blive overskredet i fremtiden, statistisk set, og bygger på serier af historiske vandstandsmålinger ved de enkelte målestationer. Statistikkerne relateres til middel havspejlsniveau. Grundet en generel havspejlsstigning og regionale og lokale sætninger opleves forskellige stigningsrater i middelvandstanden rundt i Danmark, og hvor lokale sætninger flere steder langt overstiger den observerede havspejlsstigning i øjeblikket. Udover det vigtige aspekt i at have korrekt indmålte og præcise vandstandsmålere, er lokal viden om f.eks. sætninger i diger, bygninger og infrastruktur vigtig, når der fremadrettet skal planlægges og laves risikovurderinger i kystnære områder. Oplægget adresserer behovet for autoritative højde- og vandstandsdata og giver eksempler på, hvordan de relative ændringer i vandstandene kan inddrages i planlægningen Spørgsmål fra salen Spørgsmål fra salen Alle går til plenumlokalet (Riddersalen) Session 8 Budskaber fra konferencen (Sessionsleder: Niels Broge, KMS) Præsentation af highlights fra diskussionsfora Opsamling og afrunding v/ Lola Bahl, Områdechef for Referencenet, Kort & Matrikelstyrelsen Tak for i dag!