(Mis)trivsel i skolen -og modtræk

Transkript

1 (Mis)trivsel i skolen -og modtræk

2 Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni % af eleverne har haft negativ skolegang. - Oplevelser som meget negative forhold til lærerne, faglige udfordringer, stærkt skolehad og mobning dominerer narrativerne. - SKOLESORG (Hansen & Kofoed in press)

3 Hvad er sorg? sorg,stærk nedtrykthed som følge af oplevelse af fortrædeligheder, onder eller ulykkelige begivenheder. Sorg skyldes således noget, der kommer udefra og opleves som en pålagt byrde (man bærer på en sorg). At føle sorg er ofte at være i en tilstand af passivitet og er undertiden forbundet med følelsen af at være alene med sin sorg. (Gyldendal 2016)

4 Hvad er skolesorg?-mit bud sorg,stærk nedtrykthed som følge af oplevelse af fortrædeligheder, onder eller ulykkelige begivenheder i skolen. Sorg skyldes således noget, der udspringer af skolegang og opleves som en pålagt byrde (man bærer på en sorg). At føle sorg er ofte at være i en tilstand af passivitet og er undertiden forbundet med følelsen af at være alene med sin sorg. Sorg kan blive til vrede rettet mod skole.

5 Om grundskolen set fra ungeperspektiver (produktionsskole interviews) - Jeg hadede, hadede, hadede skolen (Dreng 18 år) - Alt hvad jeg lærte i skolen, har jeg lært mig selv. Min dansklærer sagde, at jeg aldrig ville lær at læse. Jeg tænkte, at det er f... løgn, og så lærte jeg det mig selv i en sommerferie. (Dreng 18 år). - Det var mange år i helvede (Pige 17 år). - Jeg husker ikke en eneste dag, hvor jeg ikke var nervøs eller bange i skolen (Pige 19 år)

6 Mulige forklaringer og moddiskurser Det er klart, de er i mistrivsel. Mange af dem har jo diagnoser. Det er klart, at der i mistrivsel. Mange af dem kommer fra socialt dårligt stillede hjem. Hvorfor adresseres skole ikke? Skolen er en arena for mange slags læringer: Udover dansk, matematik, engelsk osv., er skolen den vigtigste platform for social dannelse af vores børn. Hvorfor det?

7 Her tilbringes et langt børneliv. Her knyttes de første længerevarende bekendtskaber/venskaber i livet Her vurderes barnet konstant fagligt og socialt i en relationel sammenhæng, der ikke er båret af familiekærlighed. Skift i de signifikante andre. På trods af denne betydning udskrives skole ofte af italesættelser af mobning og af kriminalpræventive indsatser.

8 Mobning Nye sociokulturelle studier af mobning, viser at den mest betydningsfulde faktor for, om der opstår mobning eller ej handler om klassekulturen (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) NB: lovpligtig for skolerne at udvikle handleplaner mod mobning. Sidste nye: klageadgang for mobbeofre.

9 Ungdomskriminalitet Negativ skolegang er et af de centrale predectivefactors for unge, der starter krim.inel levebane

10 Når skolen nævnes i indsatsen (Retskildestudier) Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen. Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til et andet undervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd. (Bet. Nr Indsats mod ungdomskriminalitet. Justitsministeriet) 10

11 Hvad kan der siges om denne strategi? Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen.kommissionenforeslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrettede sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til et andet undervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd. (Bet. Nr Indsats mod ungdomskriminalitet. Justitsministeriet) 11

12 Fokus på skolen som en indsatslokationsynes retskildemæssigt at være præget af: 1. Opdag for at undgå 2. Se dem i tide. Kontrollér deres videre færden. 3. Beskyttelsesopgaven handler om at beskytte samfundet mod det kriminelle individ. Hvad kunne man ellers kigge efter? 12

13 Opdag mistrivsel

14 Skolen som trivselsudviklende lokation Find bedre veje end det sanktionerende overfor børn der ikke vil skole. Mennesker fødes med longing for belonging Skab større belongingtil skolen i en tid, hvor tilhørsforhold er i diffus ophør.

15 (Parentesmetoden) en måde at tænke flere dynamikker ind i mobbe- og mistrivselssager til brug for interventioner

16 Parentesmetoden - ( Emma) Formålet er at finde flere veje til at forbedre betingelserne for enkelt individerne Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 16

17 Baggrund 1. (parentesmetoden) Mange års indsats har haft lille effekt for hardcoreofre i mobebsager(hbsc ). Indsatser mod mobning bærer fortsat præg af individualiserede tilgange. Jamen-effekten. Indsatserne ligger udenpå undervisningen og ikke indeni undervisning.

18 Baggrund 2. (parentesmetoden) Metoden bygger på en ny forståelse af mobning, men ser ud til at forbedre skoletrivsel for flere elever end mobbeofre. Mobning er et udstødelsesfællesskab i institutionelle fællesskaber. (Mobning som en form for social dynamik) Skoleklasser med mobning er kendetegnet af mere ensomhed, bange for..ogskolelede sammenlignet med klasser uden mobning (Vestegnsundersøgelsen/eXbus)

19 (parentesmetodens) 4 trin 1) Sagen drøftes (mistanke eller klage over mobning og/eller mistrivsel). Sæt herefter parentes om de synlige aktører 2) Undersøg kontekst / social portræt af klassen/gruppen 3) Beslut jer for mulige tiltag der rettes mod klassens miljø 4) Opløs herefter parentesen hvad kan der gøres for de synlige aktører i processen, Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 19

20 Spørgsmål til kontekst trin2 (parentesmetoden) 1) Hvordan kom klassen fra start? 2) Hvordan har klassen klaret øvrige overgange: fra indskoling til mellemtrin. Fra mellemtrin til udskoling? Teenagertid? Hvad er klassen optaget af i øjeblikket? 3) Lærerskift og elevflow 4) Hvordan er samarbejdet mellem forældrene? 5) Hvordan er samarbejde mellem lærerteam og forældregruppen 6) Hvordan har relationen mellem lærerteam og elevgruppe udviklet sig? 7) KEDSOMHED og fremmedgørelse? (Hvad er meningen) 8) Ensomhed?, angst?, skolelede? 9) Lokale forhold, historier og vaner der smitter af på klassen 10)Hvad mere? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 20

21 Mulige tiltag udfraportræt af klassens socialitet trin 3 Nyt syn på elevgruppen? Og/eller nyt syn på enkelt elever Udfordre kedsomhed ved peer-learning Udfordre ensomhed, angst og skolelede? Supporte forældregruppen til at komme i gang med et forældresamarbejde eller til et brush up Sammenholdsskabende undervisningsaktiviteter/fællesskabende didaktikker Ny sammensætning af lærerteam? Nye italesættelser af klassen og af eleverne? Mobbeteori som undervisningstema? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 21

22 Et fællesskabende didaktisk løft af 3 x 8. klasser Nyt syn på elevgruppen? Og/eller nyt syn på enkelt elever Udfordre kedsomhed ved peer-learning Udfordre ensomhed, angst og skolelede? Supporte forældregruppen til at komme i gang med et forældresamarbejde eller til et brush up Sammenholdsskabende undervisningsaktiviteter/fællesskabende didaktikker Ny sammensætning af lærerteam? Nye italesættelser af klassen og af eleverne? Mobbeteori som undervisningstema? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 22

23 Tilbage til (Emma) trin 4 Hvad kan vi på baggrund af beslutninger, der retter sig mod klassens kultur gøre for at støtte Emma? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 23

24 Summetræneparentesmetoden a) Vælg én konkret sag om mobning, negativ konflikt, skolemodstand, begyndende skoleeksklusion... b) Sæt parentes om den/de direkte berørte. c) Gennemgå spørgsmål til skolekontekst, hvad kan I få øje på? d) Skriv sætninger om jeres vigtigste fund. Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 24

25 Tak for i dag Bogen (parentesmetoden) er udgivet af Dafolo Forlag. Den kan bestilles her: etoden