REFERAT. Studienævn. Møde i Studienævnet v. DTU Aqua: Fredag d. 5. september kl DTU bygning 221, lokale 237 (2. sal t.v.) 24.

Transkript

1 REFERAT Studienævn 24. november 2008 NIQ Mødedeltagere Bo Jørgensen (formand), Martin Malthe Borch (næstformand), Inger Dalsgaard, Henrik Gislason, Gry Hougaard Svendsen, Nina Qvistgaard (sekretær), Mette Nørager (uddannelsessekretariatet), Christian Westrup (AUS) Afbud Søren Syrach Nielsen Referat Nina Qvistgaard Møde i Studienævnet v. DTU Aqua: Fredag d. 5. september kl DTU bygning 221, lokale 237 (2. sal t.v.) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 2. juli Præsentation af studienævnets formelle opgaver (v. Christian Westrup, AUS) 4. Meddelelser 5. Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi (bilag: Akkrediteringsansøgningen som fremsendt d. 1. september 2008) 6. Kort præsentation af Kandidatuddannelsen i Fødevareteknologi (optakt til senere temamøde m. Alan Friis) 7. Kort præsentation af Diplomuddannelsen om Fødevareanalytiker (optakt til senere temamøde m. Alan Friis) 8. Oversigt over kurser og uddannelser v. DTU Aqua 9. Præsentation af DTU Aquas uddannelsesaktiviter på internettet 10. Evaluering (ønsker til evaluering af kurser og uddannelser) 11. Møderække for efteråret 12. Evt. Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund Tlf Dir Fax niq@aqua.dtu.dk

2 REFERAT: 1. Godkendelse af dagsorden Efter forslag fra formanden blev de oprindelige punkter 3 og 4 byttet om, således at Chr. Westrups præsentation af studienævnets opgaver kom til at ligge før meddelelsespunktet. 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 2. juli 2008 Referatet blev godkendt uden yderligere ændringer. Til næste gang vil referatet sendes i skriftlig høring, så det kan ligge godkendt på internettet senest 14 dage efter mødets afholdelse iht. Forretningsordenen. 3. Præsentation af studienævnets formelle opgaver (v. Christian Westrup, AUS) Christian Westrup startede med at nævne, at AUS var glade for at kunne være med til at skyde studienævnsarbejdet i gang på de nye institutter. Han henviste i øvrigt til forretningsordenen, som er ved at blive revideret på DTU i øjeblikket. CW ville hellere blot lytte med og kommentere i løbet af mødet, hvis der var brug for input om regler og retningslinier i stedet for at lave en egentlig præsentation af studienævnets arbejde; og så i stedet invitere studienævnet til at besøge AUS, hvor de relevante medarbejdere og opgaver kan blive præsenteret. Studienævnet takkede ja til dette tilbud, og det blev aftalt, at studienævnet besøger AUS fredag d. 24. oktober kl. 10 hvorefter der efterfølgende vil blive holdt studienævnsmøde kl. 13 på FF. 4. Meddelelser a. 3 specialkurser / BA-projekter til godkendelse Der er indløbet 3 projekter til godkendelse i studienævnet. Bo efterlyste retningslinier for, hvordan sådanne skal godkendes. Det blev aftalt, at formanden kan godkende sådanne. Samtidig efterlyste nævnet retningslinier eller evt. et kursus i karaktergivning efter den nye karakterskala. I første omgang henvistes til Portalen / Infosite om Undervisning, hvor der ligger retningslinier. [vejledning vedr. 7-trinsskalaen vedlægges som bilag til referatet] Endvidere spurgte nævnet CW til godkendelse/evaluering og hvordan man sikres medindflydelse vedr. karaktergivning. Der blev i første omgang henvist til censor-feedback. Endelig spurgte nævnet CW om speciale- og BA-projekters sluttidspunkt. CW orienterede kort om, at AUS tjekker op på sluttidspunkt for projekterne. Instituttet kan give 3 ugers udsættelse alt herover skal AUS give dispensation til. b. Kurset gentagelse i 2009? Thomas Kiørboe havde inden mødet bedt ISN tage stilling til, om sommerkurset i Oceanografi skal gentages næste sommer. Denne sommer måtte kurset, der inkluderede et mindre togt med DANA, aflyses pga. for få tilmeldte. Nævnet godkendte, at TK går videre med revidering 2

3 af kurset, der denne gang kan udbydes med 25xxx-kursusnummer. [Kurset er efterfølgende blevet sendt til godkendelse i nævnet + godkendt som kursus nr (kurset er nu uden DANA-togt)]. c. Nordisk møde d oktober Formanden informerede om et Nordisk møde, der finder sted d oktober på DTU om CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) et princip som alle diplomingeniørretninger følger fra og med September i år (2008). d. Ny ph.d-vejledning på e. Mette Nørager ny medarbejder i uddannelsessekretariatet, DTU Aqua Mette tiltrådte stilling som uddannelsesmedarbejder i uddannelsessekretariatet 1. september Mette kommer til at varetage en del af den administrative support af studienævnet. 5. Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi Nina gennemgik arbejdet med akkrediteringsansøgningen, der blev fremsendt fra DTU d. 1. september. Herefter blev den videre proces og studienævnets rolle drøftet. Der var enighed om, at studienævnet også gerne påtager sig en aktiv rolle for at få rekrutteret studerende til uddannelsen. Malthe påpegede, at der burde anbefales et kursus i procesteknik (som udbudt på kemiteknik) på den faglige toning vedr. akvakultur. 6. Kort præsentation af Kandidatuddannelsen i Fødevareteknologi Bo præsenterede kort den nye kandidatuddannelse i Fødevareteknologi, der startede 1. september 2008 under Fødevareinstituttet. DTU Aqua bidrager endnu ikke med særlige kurser, men Bo bidrager med forelæsninger til et par af de første kurser (kursusnr og 23102). Det er hensigten, at DTU Aqua med tiden skal deltage med hele kurser til kandidatuddannelsen, både fordi det vil være relevant i forhold til instituttets faglige spidskompetencer (særligt FF), men også idet Alan Friis (der er studieleder for uddannelsen), har bedt os om det. Det blev aftalt, at Bo skal skrive til VIP erne på FF og bede om forslag til kurser til kandidatuddannelsen i Fødevareteknologi. 7. Kort præsentation af Diplomuddannelsen om Fødevareanalytiker Bo præsenterede herefter kort arbejdet med at etablere en ny diplomuddannelse til Fødevareanalytiker. Det vil også her være oplagt, at FF bidrager med kurser, hvis uddannelsen akkrediteres. [Diplomuddannelsen er efter mødet blevet afvist, og der vil ikke blive arbejdet mere med at etablere en sådan uddannelse i DTU-regi]. 8. Oversigt over kurser og uddannelser v. DTU Aqua Studienævnet drøftede de kurser, der udbydes på instituttet: 3

4 a Kvalitetsforringende processer i muskelbaserede levnedsmidler Har tidligere været udbudt under Systembiologi (som kursusnr ) Der er behov for at se på evalueringsformen for kurset. b. Oversigt over kurser og studenterprojekter Der er behov for en fuld oversigt over kurser, der udbydes på DTU Aqua + de kurser vi deltager i (eller udbyder) andre steder på DTU eller andre universiteter. FF har løbende opdateret en sådan liste fsva. de kurser, FFs undervisere har bidraget til i løbet af de seneste år. Listen er tilgængelig på FFs del af DFUnet. En liste over studenterprojekter fra FF findes samme sted. Der er en ny DTU-projektbase på trapperne om kort tid. I denne database vil det være muligt at liste potentielle projekter v. DTU Aqua. Studienævnet drøftede herefter muligheden for at oprette projektnumre i TOR/Projects, så undervisningen kan synliggøres og godskrives. Der bør på tilsvarende vis oprettes et projektnummer for studienævnet. 9. Præsentation af DTU Aquas uddannelsesaktiviter på internettet Der skal etableres en uddannelsesfane på hvor instituttets forskellige uddannelsesaktiviteter kan beskrives. Det vil være oplagt at linke til div. Uddannelsesdatabaser her. Nina arbejder sammen med kommunikationssekretariatet for at få etableret web-siderne. 10. Evaluering Studienævnet drøftede rammerne for kursusevaluering og studienævnets egen rolle og ønske til at kunne præge evalueringen. Studienævnet ønsker at se på muligheden for at bede om at få ekstra punkter på den standardiserede evaluering via DTU og/eller muligheden for at selv at foretage en mundtlig evaluering på en af de sidste kursusgange. Dette vil særligt være relevant ved opstart af den nye kandidatuddannelse. Studienævnet udtrykte endvidere ønske om at kunne foretage midtvejsevaluering i løbet af kurser. Studienævnet ønskede også at kunne komme frem til et bredere billede af uddannelsesudbudet end blot ved enkeltstående kursusevaluering. Det blev nævnt, at det evt. kunne være en mulighed at anvende den kompetencematrix, der har været brugt til udviklingen af den nye kandidatuddannelse, for at se om de studerende mener, at den svarer til den undervisning de har modtaget. Der blev endvidere nævnt muligheden for at involvere LearningLab for at få input til forskellige evalueringsmetoder. Endelig nævnte Henrik, at han har evalueringsskemaer, han tidligere har anvendt fx til ph.dkurser. Disse kan evt. videreudvikles til også at bruges til evaluering af kandidatuddannelsen. 4

5 11. Møderække for efteråret Der blev aftalt følgende møder: a. 24. oktober kl startende med møde på AUS - efterfølgende møde på FF b. 28. november kl Evt. a. Der skal oprettes TOR-numre for - studienævn - uddannelse b. Ønske om præsentationsbesøg på de forskellige geografiske lokaliteter - inkl. Silkeborg og Hirtshals. Planlægges afholdt til februar/marts 2009 c. Ønske om møde med gruppen bag kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi for at høre mere om baggrunden for og udviklingen af uddannelsen; samt for at kunne styrke samarbejdet med studienævnet. d. Malthe bør som næstformand i studienævnet deltage i uddannelseskomitemøderne for at sikre studenterindflydelsen også der. e. Malthe havde afslutningsvis en række punkter, han ønsker, at studienævnet ser nærmere på i forbindelse med uddannelsesudviklingen v. DTU Aqua: - synlig ledelse - synlig sammenhæng - medindflydelse - god kommunikation - evaluering af specialkurser? 5

6 BILAG 1: (Fra Infosite om undervisning: - se i øvrigt også slides fra præsentationsmøder vedr. karakterskalaen samme sted: Brugen af 7-trins skalaen på DTU Januar 2007 Den nye 7-trinsskala er resultatet af et arbejde, hvor en uafhængig kommission havde til opgave at analysere brugen af den nuværende 13-skala og evt. opstille alternativer. Der var en række grunde til, at kommissionen foreslog en helt ny skala, og her kan nævnes den vigtigste, at den internationale sammenligning er vanskelig. Dels har 13-skalaen et antal trin, som gør den uforenelig med den fælleseuropæiske ECTS-skala, og dels har 13-skalaen en særkarakter (13-tallet), som gør, at danske studerende kun sjældent får topkarakter, hvilket i internationale sammenligninger er uheldigt. Regeringen valgte at følge kommissionens indstillinger, som resulterede i 7-trins skalaen. 7-trins-skalaen er direkte sammenlignelig med ECTS-skalaen, idet antallet af trin og de enkelte trins betydning er den samme. Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS -skala 12 Den fremragende 10 Den fortrinlige Karakteren 12 gives for den fremragende, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Beskrivelse ECTS-skala A Excellent outstanding performance with only minor errors B Very good above the average standard but with some errors 7 Den gode Karakteren 7 gives for den gode, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler C Good generally sound work with a number of notable errors 4 Den jævne Karakteren 4 gives for den jævne, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler D Satisfactory fair but with significant shortcomings 6

7 02 Den tilstrækkelige 00 Den utilstrækkelige -3 Den ringe Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets må Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren -3 gives for den helt uacceptable E Sufficient performance meets the minimum criteria Fx Fail some more work required before credit can be awarded F Fail considerable further work is required På de videregående uddannelser træder 7-trinsskalaen i kraft 1. september 2007, således at alle eksaminationer (med differentieret karaktergivning) afholdt senere end denne dato, evalueres efter den nye skala. Undtagelsen er sygeeksamener, hvor den oprindelige eksamen foregik før 1. september 2007 her skal evalueringen ske i den oprindelige skala. Karakterskalaen bestået/ikke bestået eksisterer fortsat. Bestå-grænsen ved den nye 7-trinsskala er 2, og ligesom ved den gamle skala, så kan en prøve eller en uddannelse ikke bestås ved oprunding. Hvis gennemsnittet af delkaraktererne til en prøve eksempelvis er 1,50, kan dette ikke rundes op til 2,0, og dermed er det pågældende kursus ikke bestået. For at klare overgangen mellem de to skalaer, er der udarbejdet en teknisk oversættelse fra gammel til ny skala. Alle nuværende studerende, som bliver færdige med deres uddannelse efter 1. september 2007, vil altså have karakterer efter to skalaer på deres diplom. Rent praktisk vil diplomet indeholde tre karaktersøjler, idet både den oprindelige (13-skala) karakter, karakteren efter 7-trinsskalaen og karakteren efter ECTS-skalaen skal anføres. Ud over at introducere en ny karakterskala, betyder de nye regler også en ændret måde at give karakterer på. På DTU har vi opstillet følgende: Karaktererne i et kursus skal afspejle den grad af målopfyldelse, som den studerende har demonstreret i forhold til de for kurset opstillede læringsmål Læringsmålene for et kursus skal være realistiske forstået således, at en studerende der opfylder de faglige forudsætninger, følger undervisningen og leverer den normerede arbejdsindsats, kan påregne at bestå kurset med et godt resultat. Der er udarbejdet en vejledning i at udfærdige læringsmål til kursusbeskrivelserne. Ændringerne til kursusbeskrivelserne skal ske i forbindelse med den almindelige opdatering 7

8 af kursusbasen i april måned. Kriterierne for at bestå et kursus fastlægges af den kursusansvarlige i samarbejde med relevante studienævn og studieledere For store kurser og/eller samlet over en længere periode forventes de beståede karakterer i et sædvanligt kursus at følge en fordeling svarende til o 12 De bedste 10% o 10 De følgende 25% o 7 De midterste 30% o 4 De næste 25% o 2 De svageste 10% Denne fordeling afspejler den tilstræbte brug af den europæiske ECTS-skala, som 7- trinsskalaen er baseret på, og af hensyn til den internationale sammenlignelighed bør de to skalaer anvendes på samme måde For individuelt tilrettelagte undervisningsforløb, herunder eksamensprojekter og specialkurser, er der ingen forventninger om en bestemt 8