Forslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 145 Folketinget

Transkript

1 Lovforslag nr. L 145 Folketinget Fremsat den 23. februar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Krav om etablering af målrettede efterafgrøder) 1 I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. 7, stk. 1, affattes således:»en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde: 1) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af 18 og 19. 2) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af 18 a. 3) Virksomheden har ikke udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af 5 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«2. I 7, stk. 2, udgår»endvidere«. 3. I 7, stk. 3, indsættes som nyt 1. pkt.:»ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof, jf. stk. 1.«4. I 7, stk. 3, der herefter bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter»ministeren kan«:»endvidere«. 5. Efter 18 indsættes:» 18 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter i 2017 og 2018 regler, der fastlægger krav for virksomheder om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofreduktion på tons kvælstof i forhold til kystvande, tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand samt yderligere tons kvælstof i rodzonen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at den kvælstofreducerende effekt af målrettede efterafgrøder anmeldt i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven, kan fradrages ved opgørelse af kravet efter stk. 1. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for Stk. 4. Er det opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, behæftet med fejl, kan ministeren fastsætte regler om, at indsatsen tilpasses den nye opgørelse. 18 b. I det målrettede efterafgrødekrav pålagt virksomheder i medfør af 18 a kan virksomheder fradrage arealer med efterafgrøder, som virksomhederne ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om fradragets størrelse. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at en del af det målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. 18 a. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter 21, stk. 1, uanset om virksomheden er omfattet af 2. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder dens udformning, indhold og indberetning.«6. I 21 a, stk. 1, ændres» 18«til:» 18 og 18 a«. Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr CK001205

2 2 7. I 21 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»ministeren kan herudover fastsætte krav om, at virksomheden angiver efterafgrødernes placering på virksomhedens arealer.«8. I 26 a, stk. 1, indsættes efter»indberetning af gødningsplanlægningen«:»efter 18 b, stk. 4, og«. 2 Loven træder i kraft den 5. april Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Indholdsfortegnelse Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret 3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget fremsættes med henblik på at bemyndige miljø- og fødevareministeren til i 2017 og 2018 at fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofreduktion på tons kvælstof i forhold til kystvande, tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og yderligere tons kvælstof i rodzonen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den frivillige ordning om målrettede efterafgrøder, der er etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Ordningen er etableret inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren, jf. bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder (herefter den frivillige målrettede efterafgrødeordning). Den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder anmeldt i medfør af tilskudsordningen om frivillige målrettede efterafgrøder, jf. tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven, fradrages ved opgørelse af kravet. Den foreslåede bestemmelse i 18 a, jf. lovforslagets 1, nr. 5, til at fastsætte krav om målrettede efterafgrøder vil blive udnyttet, hvis der ikke er tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt af de efterafgrøder, der er anmeldt i den frivillige målrettede efterafgrødeordning til at opnå en samlet kvælstofreduktion for 2017 og 2018 på tons kvælstof i forhold til kystvande, tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og yderligere tons kvælstof i rodzonen. Den frivillige målrettede efterafgrødeordning og dette lovforslag skal endvidere ses i forlængelse af den ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 (herefter gødskningsloven), der blev vedtaget ved lov nr. 186 af 2. marts Ved ændringen af loven blev den generelt gældende begrænsning i landbrugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse ændret. Ændringen indebar en trinvis forhøjelse af kvælstofnormerne for planperioderne 2015/2016 og 2016/2017. Kvælstofnormerne indgår i fastlæggelsen af den kvote for kvælstof, som landbrugsvirksomhederne maksimalt må bruge i et dyrkningsår. Den 1. august 2016 svarede de fastsatte kvælstofnormer til de normer, der anses for at være økonomisk optimal gødningsanvendelse. De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drikkevandsdirektivet), Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet). Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa- Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til Lovforslagets baggrund Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzonen, transporteres via dræn og grundvand frem til overfladevande, dvs. vandløb og søer, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde. Belastning med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde alger, når de dør. For at standse eutrofieringen af de danske overfladevande har der siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I (herefter VMP

4 4 I) i 1987 været fokus på at nedbringe næringsstofbelastningen af det danske vandmiljø, herunder de åbne kyster og fjorde, søer, vandløb og grundvand. VMP I er fulgt op af en række vandmiljøplaner VMP II i 1998, VMP III i 2004 og Grøn Vækst-aftalen i 2009 i takt med, at der på EU-plan har været et forøget fokus på næringsstofbelastningen af vandmiljøet i Unionen, særligt med nitratdirektivet fra 1991 og vandrammedirektivet fra I Danmark anvendes grundvand generelt til drikkevand efter alene en simpel vandbehandling, inden det leveres til vandforbrugerne. Dette kræver en særlig beskyttelse af grundvandet mod bl.a. nitratforurening. Der stilles i EU-direktiverne krav om grænseværdier for indholdet af nitrat i både grundvand og drikkevand. Gødskningslovens formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvaskning af kvælstof. I medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende foranstaltninger, herunder bl.a. krav om etablering af hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om, at virksomhedernes forbrug af kvælstof ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof. For bl.a. at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at øge eksporten og skabe mere vækst og beskæftigelse indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 22. december 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med aftalen lanceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, således at den fremtidige miljøregulering målrettes, så indsatsen gøres der, hvor der er brug for den. Aftalen indebar endvidere, at den på aftaletidspunktet foretagne reduktion af afgrødernes kvælstofnormer på ca. 20 pct. i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse skulle udfases. Udfasningen af kvælstofnormreduktionen blev vedtaget af Folketinget den 25. februar 2016, jf. lov nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer). Den 20. maj 2016 indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Aftale om Naturpakken. I aftalen indgik en udvidelse af den målrettede efterafgrødeordning lanceret i aftale om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december Herudover blev det aftalt, at der kunne komme tekniske justeringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til grundvand og overfladevand. I aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat 112 mio. kr., finansieret fra reserven til kvælstofinitiativer på finansloven, til etablering af en frivillig støtteordning om udlægning af målrettede efterafgrøder i 2017 og Ved Aftale om Naturpakken blev der afsat yderligere 46 mio. kr. i perioden. Det blev aftalt, at ordningens omfang skulle dimensioneres bl.a. på baggrund af beregninger fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) således, at den kan forhindre forringelse af både grundvand og kystvande som følge af aftale om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, herunder den trinvise forhøjelse af kvælstofnormerne for planperioderne 2015/2016 og 2016/2017. Efter konsolidering af indsatsbehovet for grundvand og kystvand er der afsat yderligere 29 mio. kr., således at der samlet set er afsat 187 mio. kr. på finansloven i til den frivillige målrettede efterafgrødeordning. I det konsoliderede indsatsbehov er der inkluderet en sikkerhedsforanstaltning svarende til i alt ca hektar efterafgrøder udover det beregnede indsatsbehov. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Gødskningsloven har efter lovens 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at opsamle det kvælstof, der ellers ville blive udvasket til vandmiljøet. Gødskningslovens 18 indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte et årligt krav om etablering af plantedække på op til hektar efterafgrøder på landsplan. Kravet om etablering af plantedække omfatter efter lovens 3 alle virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (iberegnet forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller derover. Bemyndigelsen i lovens 18 er senest udnyttet til at fastsætte krav om etablering af hektar efterafgrøder på landsplan ved bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr af 17. august 2016 (herefter ændringsbekendtgørelsen). Efter plantedækkebekendtgørelsens 2 skal virksomhederne i hver planperiode forud for forårssåede afgrøder etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Planperioden er defineret i lovens 4 og omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli.

5 5 Arealet med efterafgrøder skal mindst udgøre 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal, som virksomheden dyrker med korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, jf. plantedækkebekendtgørelsens bilag 1. For de virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. En dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i den gødning, der stammer fra husdyrenes produktion af kvælstof i afføring og urin. Virksomhedens harmoniareal er de dyrkede arealer på en ejendom, som må og kan modtage husdyrgødning (brakareal indgår ikke). Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet skal efter plantedækkebekendtgørelsens 3 som udgangspunkt senest være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august og skal bestå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg skal senest være sået den 20. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden 2016/2017 senest 30. august 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens 1, nr. 1. Efterafgrøderne må ligeledes efter plantedækkebekendtgørelsens 3 tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den samme planperiode, hvori de er udsået, dog i planperioden 2016/2017 tidligst den 30. oktober 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens 1, nr. 1. Efterafgrøder udsået som udlæg i majs må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som følger umiddelbart efter den planperiode, hvor efterafgrøderne og majsen er udsået. I medfør af gødskningslovens 19 er der i plantedækkebekendtgørelsens 5-10 etableret en række ordninger med virkemidler, som virksomhederne kan vælge til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav som alternativ til udlægning af efterafgrøder. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrødekrav omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en nærmere fastsat omregningsfaktor, jf. plantedækkebekendtgørelsens 4. Alternativerne omfatter udlægning af mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer (randzoner), afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover kan virksomheder overføre overskud af efterafgrøder i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens 11 og 13, eller overdrage efterafgrøderne til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens 11 og 12. Virksomhederne skal efter gødskningslovens 21 a indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder i planperioden. Fristen herfor er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens 14, og indberetningen skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service senest den 31. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden 2016/2017 senest den 12. september 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens 1, nr. 2. Virksomhederne skal som hovedregel ligeledes senest den 31. august angive, om de ønsker at gøre brug af alternative virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekravet, dog i planperioden 2016/2017 senest den 12. september 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens 1, nr. 2. Efter plantedækkebekendtgørelsens 15 skal virksomhederne i hver planperiode foretage en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden dyrkes med de afgrøder, der udgør efterafgrødegrundarealet. Markplanlægningen for planperioden er koordineret med ansøgningen om støtte bl.a. under ordninger omfattet af arealbaserede direkte betalinger, der finder sted i Fællesskemaet, og som indsendes via Miljøog Fødevareministeriets Tast selv-service. Fristen for indsendelse af Fællesskema og udarbejdelse af markplanlægningen er ligeledes koordineret og skal ske senest den 21. april, jf. plantedækkebekendtgørelsens 15, stk. 1, der henviser til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgørelse nr af 29. november Samtidig med markplanlægningen skal virksomhederne opgøre efterafgrødekravet for den planperiode, der er foretaget markplanlægning for. Gødskningslovens 2, stk. 2, fastlægger, hvilke virksomheder der har pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab. Gødskningslovens 2, stk. 3, bestemmer, hvilke virksomheder der kan anmeldes til registrering i Register for Gødningsregnskab. I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål i de virksomheder, der er registreringspligtige efter gødskningslovens 2, stk. 2, eller registrerede efter gødskningslovens 2, stk. 3, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. gødskningslovens 5. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens 6 som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes kvælstofnorm fastsættes årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017. Hvis virksomhederne ikke har udlagt tilstrækkeligt arealer med efterafgrøder eller alternativer hertil til at dække planperiodens efterafgrødekrav, følger det af gødskningslovens 7, stk. 1, at virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden reduceres. Efter plantedækkebekendtgørelsens 16 reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad

6 6 der svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres den samlede kvote for kvælstof i planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde. Der er pr. 1. februar 2017 etableret en målrettet efterafgrødeordning med tilskud i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Der ydes tilskud til udlægning af efterafgrøder i henhold til de foranstaltninger om kompenserende miljøtiltag, der er fastlagt i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale om Naturpakke af 20. maj Tilskud ydes som de minimis-støtte. Ordningen er en fokuseret indsats og er målrettet efter, hvor der er størst behov for en ekstra kvælstofreducerende indsats. Behovet for efterafgrøder er opgjort efter en analyse af, hvor stort et behov der er i forhold til grundvand og kystvand i de enkelte områder. Ansøgning om tilskud sker via indsendelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Fællesskema i perioden 1. februar til 21. april første gang i Illustration af årshjulet for efterafgrøder i planperioden 2017/2018: 1. august 2017 Planperioden 2017/2018 starter. Efterafgrøder skal være udlagt. 31. august Arealer med efterafgrøder og alternativer skal være indberettet april 2018 Markplanlægning og opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav for planperioden 2017/2018 skal være foretaget. 31. juli 2018 Planperioden 2017/2018 slutter Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Formålet med dette lovforslag er i sammenhæng med den frivillige ordning om målrettede efterafgrøder at sikre en kvælstofreducerende effekt ved etablering af efterafgrøder med henblik på samlet set at bidrage yderligere til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til kystvande og grundvand, samtidig med at paradigmeskiftet hen imod en mere målrettet miljøregulering af landbruget fortsættes. Den foreslåede regulering iværksættes for at opfylde et eventuelt resterende indsatsbehov ved, at miljø- og fødevareministeren i tilfælde af manglende kvælstofreducerende effekt af ordningen om frivillige målrettede efterafgrøder fastsætter krav om etablering af målrettede efterafgrøder i områder, hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i det omfang og med den placering, der er forudsat ved den frivillige tilskudsordning. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a, stk. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 5, er ny, og indebærer, at miljøog fødevareministeren i 2017 og 2018 fastsætter krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats svarende til en samlet kvælstofreduktion på tons kvælstof i forhold til kystvande, tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand samt yderligere tons kvælstof i rodzonen. Der skal med den foreslåede regulering opnås en kvælstofreduktion svarende til det eventuelle resterende indsatsbehov, der måtte opstå, hvis der ikke er anmeldt efterafgrøder i det omfang eller efter den placering, der er forudsat ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning. Afgrænsningen af de områder, hvori der vil blive fastsat krav om målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a, vil ske med udgangspunkt i den samme opdeling, som anvendes i den frivillige målrettede efterafgrødeordning (ID15-områder), og som fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kort over vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet kan tilgås via styrelsens hjemmeside. Konstateringen af, om der fortsat er et indsatsbehov i forhold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil ske efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning den 21. april første gang i 2017, jf. 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. Dette skal ske, indtil den målrettede arealregulering iværksættes efter 2018, jf. dog den foreslåede 18 a, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dele af kvælstofreduktionen efter en konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for Et krav om målrettede efterafgrøder efter den foreslåede ordning vil endvidere fremgå af et nyt kort over de områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet vil kunne tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse, som indeholder koordinater over områder, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder efter den foreslåede 18 a. Det er hensigten, at det målrettede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gøds-

7 7 kningslovens 18 a, fastsættes i procent af efterafgrødegrundarealerne på virksomheden. Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige efterafgrødekrav. Der vil blive fastsat regler om beregning af kravet, således at efterafgrøderne placeres, hvor der er et fortsat indsatsbehov. Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder vil ikke kunne anvendes til at opfylde det allerede gældende efterafgrødekrav på hektar efterafgrøder på landsplan fastsat i medfør af gødskningslovens 18, stk. 1. Dette gælder ligeledes efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lovgivning. Det er hensigten, at virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller er under omlægning med henblik på at opnå autorisation til økologisk jordbrugsproduktion (herefter de økologiske jordbrugsvirksomheder), undtages fra kravet om yderligere efterafgrøder, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 18 a. Efter gødskningslovens 5 må de virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens 2, ikke anvende mere kvælstof til gødningsformål i planperioden, jf. gødskningslovens 4, end virksomhedens kvote for kvælstof. Virksomhedens kvote for kvælstof fastlægges på baggrund af reglerne i gødskningslovens 6-8. Bestemmelserne i gødskningsloven vedrørende registrerede virksomheders kvælstofkvote i planperioden gælder generelt uanset, om jordbrugsvirksomheden drives som en økologisk eller konventionel virksomhed. Gødskningsloven indeholder heller ikke begrænsninger i forhold til, hvilken type gødning med kvælstofindhold der må anvendes på bedriften, f.eks. husdyrgødning. Der anvendes ikke mineralsk kvælstofgødning (handelsgødning) i økologisk vegetabilsk produktion, og der er ligeledes fastsat en øvre grænse for, hvor meget husdyrgødning og organisk gødning i øvrigt, der udbringes pr. år pr. hektar udnyttet landbrugsareal, jf. 31 i bekendtgørelse nr af 26. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), der omfatter husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Der vil således ikke være ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning, som økologiske virksomheder kunne anvende inden for rammerne af økologireglerne henholdsvis før og efter udfasningen af kvælstofnormreduktionen, der trinvist blev gennemført i planperioden 2015/2016 og 2016/2017. Det er derfor fundet unødvendigt at pålægge økologiske virksomheder et yderligere efterafgrødekrav. Det er hensigten, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes til at udlægge målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede 18 a. Der gælder en tilsvarende begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs 18, stk. 1, jf. 2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen. Det målrettede efterafgrødekrav i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a vil ikke kunne opfyldes ved anvendelse af de i medfør af gødskningslovens 19, stk. 1 og 2, fastsatte ordninger om alternativer til udlægning af efterafgrøder. Det målrettede efterafgrødekrav vil heller ikke kunne opfyldes ved brug af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel fra en anden virksomhed. Det foreslås i 18 a, stk. 2, at ministeren fastsætter regler om, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder anmeldt under den frivillige målrettede efterafgrødeordning kan fradrages ved opgørelsen af kravet efter stk. 1. Det er hensigten, at der kun vil blive fastsat et målrettet efterafgrødekrav i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelse af kravet skal der derfor tages højde for, hvor mange hektar efterafgrøder, samt deres placering, der er anmeldt under den frivillige målrettede efterafgrødeordning. For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil det målrettede efterafgrødekrav i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant krav, dog blive fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes indsatsbehov. Det foreslås endvidere i 18 a, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion, der er fastsat efter den foreslåede 18 a, stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017 nationalt. Vurdering af muligheden for overførsel for hvert enkelt ID15-område foretages på baggrund af en konkret faglig vurdering, under forudsætning af at det enkelte områdes kvælstofreduktion opnås. Regler i medfør af bestemmelsen forventes anvendt i de tilfælde, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold til kystvande indgår effekter af lempelser og af baseline som beskrevet i rapport fra Aarhus Universitet (2015): Revurdering af baseline. Desuden indgår effekt af ophør med randzoner, effekt af akvakultur, vådområder, minivådområder, skovrejsning mv. Indsatsbehovet for grundvand er opgjort ved inddragelse af de af ovenstående elementer, der har betydning i forhold til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager udgangspunkt i modelberegningerne beskrevet i rapport fra GEUS (2016): Kvælstofpåvirkning af grundvand". Det foreslås i den nye 18 a, stk. 4, at ministeren bemyndiges til at tilpasse indsatsen til den nye opgørelse, såfremt det opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, er behæftet med fejl. Bemyndigelsen forventes benyttet, såfremt der fra Aarhus Universitet eller GEUS bliver peget på fejl i beregningsgrundlaget for indsatsbehovet.

8 8 Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens 18 b, stk. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 5, at de virksomheder, som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den frivillige målrettede efterafgrødeordning, vil kunne fradrage disse arealer i det målrettede efterafgrødekrav pålagt virksomheder i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a. Det foreslås endvidere, at ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om fradragets størrelse, jf. forslaget til 18 b, stk. 2. Ved fastsættelsen af det målrettede efterafgrødekrav i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a vil der blive taget højde for fradragsmuligheden i den foreslåede 18 b, således at den kvælstofreducerende effekt ikke reduceres, jf. ovenfor om den foreslåede 18 a, stk. 2. Det forventes, at virksomhederne gives mulighed for at fradrage de arealer, som de har anmeldt under den frivillige målrettede efterafgrødeordning, i det målrettede efterafgrødekrav efter den foreslåede 18 a, forudsat at den kvælstofreducerende effekt ikke reduceres. Det er de arealer, som virksomheden har anmeldt ved ansøgningsfristen for den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der kan fradrages i det målrettede efterafgrødekrav. Ansøgning om tilskud skal indgives via Fællesskemaet, der indgives efter bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgørelse nr af 29. november 2016, jf. 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. Ansøgningen skal være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved den ansøgningsfrist, der gælder for modtagelsen af Fællesskema, jf. 2, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. Ansøgningsfristen er den 21. april, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema. Efter den foreslåede bestemmelse i 18 b, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om, at en del af det målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis det overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. 18 a. Det er hensigten, at den enkelte virksomhed ikke bliver ramt af et målrettet efterafgrødekrav, der er større, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Det er dog en forudsætning for dette, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås. Såfremt der viser sig et behov for etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkelte virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil den foreslåede 18 a, stk. 3, blive anvendt til at fastsætte regler om overførsel af et mindre efterafgrødekrav til den følgende planperiode, således at virksomhedens samlede kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct. Anvendelse af 18 a, stk. 3, forudsætter, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås. Det er hensigten, at hvis en virksomhed skal have mulighed for at få nedsat det målrettede efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af den foreslåede 18 b, stk. 3, skal den kunne dokumentere, at det målrettede efterafgrødekrav er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Den foreslåede ordning om målrettede efterafgrødekrav vil indgå i den almindelige ordning for kontrol og håndhævelse af efterafgrøder, som allerede er etableret i medfør af gødskningsloven i forbindelse med det almindelige pligtige efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens 18, stk. 1. Dette betyder bl.a., at virksomhederne hvert år skal indberette det areal, hvor der er etableret plantedække, jf. gødskningslovens 21 a, stk. 1. Det foreslås derfor, at denne bestemmelse udvides til også at gælde for indberetning af de arealer, hvor der er etableret målrettede efterafgrøder efter den foreslåede 18 a, jf. forslaget til 1, nr. 6. Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens 2, skal for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer, jf. 21, stk. 1. Der kan dog være virksomheder, som bliver omfattet af et målrettet efterafgrødekrav efter den foreslåede 18 a, stk. 1, som ikke er registrerede i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens 2, stk. 2 eller 3. Det er hensigten, at virksomheder, som ønsker at benytte sig af den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af den foreslåede 18 b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning, så det kan dokumenteres, at det målrettede efterafgrødekrav udgør mere, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Det følger derfor af den foreslåede bestemmelse i 18 b, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal foretage gødningsplanlægning efter 21, stk. 1. Det foreslås endvidere, at ministeren i 18 b, stk. 4, 2. pkt., bemyndiges til at fastsætte regler om planlægningen, herunder dens udformning, indhold og indberetning. Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Ifølge lovforslagets 1, nr. 8, foreslås miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i gødskningslovens 26 a, stk. 1, udvidet til også at omfatte bemyndigelse til at fastsætte pligt til elektronisk indberetning af gødningsplanlægningen, som skal indgives efter den foreslåede 18 b, stk. 4. Det er hensigten, at der bliver fastsat regler om, at gødningsplanlægningen skal indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Det foreslås endvidere, at virksomheder, som ikke overholder regler udstedt i medfør af den foreslåede 18 a, stk. 1, og således ikke opfylder det yderligere efterafgrødekrav, vil få reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i

9 9 planperioden efter gødskningslovens 7, jf. forslaget til 1, nr. 1. For at øge overskueligheden foreslås det, at 7, stk. 1, nyaffattes. Det er ikke hensigten, at den nye affattelse vil betyde ændringer i administrationen af den reduktionsordning, som er etableret for så vidt angår udlægning af efterafgrøder eller anvendelse af alternative ordninger efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens 18 og 19. Ændringen betyder, at der foretages enkelte konsekvensændringer i gødskningslovens 7, stk. 2 og 3. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets 1, nr Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte krav om, at virksomheden angiver efterafgrødernes præcise placering på virksomhedens arealer, jf. 1, nr. 7, om forslaget til gødskningslovens 21 a, stk. 2, 2. pkt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige I forbindelse med udmøntningen af efterafgrødekravet i en bekendtgørelse vil der være økonomiske og administrative omkostninger for staten. Omkostningerne omfatter tilpasninger i eksisterende kontrolordninger og tilpasning af IT-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. Lovforslaget vil ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Den foreslåede ordning om krav om udlægning af målrettede efterafgrøder vil kunne udgøre ekspropriation og berettige til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens 73. Om en virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under domstolene. Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. TER bemærker dog, at der vil være administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med en eventuel udnyttelse af lovforslagets bemyndigelse til, at miljø- og fødevareministeren årligt kan fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder i de områder, hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i det forudsatte omfang i den forudgående frivillige tilskudsordning. De administrative konsekvenser består i, at landmændene i et webbaseret informationssystem skal undersøge, hvor mange efterafgrøder der skal udlægges og omsætte kravet, der angives i procent, til antal hektar, samt indberette opfyldelsen af kravet i form af antal hektar målrettede efterafgrøder, alternativt forholde sig til anvendelse af kvælstofnormreduktion. På det foreliggende grundlag kan de administrative konsekvenser dog ikke vurderes nærmere. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere, hvor mange bedrifter der vil blive ramt af et målrettet efterafgrødekrav. Baggrunden herfor er, at behovet for et eventuelt målrettet efterafgrødekrav og dermed størrelsen på et eventuelt restbehov pr. kystvandopland ikke kendes på nuværende tidspunkt, da dette forudsættes af, i hvor høj grad den ønskede kvælstofeffekt opnås ved den frivillige efterafgrødeordning. Når det målrettede efterafgrødekrav beregnes og udstedes i form af bekendtgørelse, vil der være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt på forhånd at beregne disse konsekvenser, da størrelsen af det målrettede efterafgrødekrav er afhængig af den kvælstofreducerende effekt opnået under den frivillige ordning, idet omfanget dog ikke kan overstige efterafgrøder svarende til tons kvælstof i forhold til kystvande, tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand, samt yderligere tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018, jf. de foreslåede 18 a, stk. 1 og 4, jf. forslaget til 1, nr. 3. Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyttelse udarbejde den nødvendige erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering efter inddragelse af TER, som offentliggøres i forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørelsesudkastet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Den foreslåede regulering i dette lovforslag bidrager sammen med den frivillige målrettede efterafgrødeordning til en kvælstofreducerende effekt på tons kvælstof til kystvand og tons kvælstof til grundvand, samt yderligere tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og Herudover bidrager udlægning af de målrettede efterafgrøder til en samlet positiv klimaeffekt på ca. 0,27 mio. tons CO 2 -ækvivalenter i , forudsat medregning af klimaeffekt af kulstoflagring. I det omfang bemyndigelsen udnyttes som følge af manglende kvælstofreducerende effekt under den frivillige tilskudsordning, og der etableres efterafgrøder efter den foreslåede ordning, vil lovforslaget således i sig selv have en positiv effekt for miljøet, svarende til dette indsatsbehov.

10 10 8. Forholdet til EU-retten De foreslåede bestemmelser om målrettede efterafgrøder bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt nitratdirektivet og vandrammedirektivet samt grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategirammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa- Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art. Efter nitratdirektivets artikel 5, jf. bilag III, skal der udarbejdes et nitrathandlingsprogram for nitratsårbare zoner. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, anvendes handlingsprogrammet for hele det danske område. Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlemsstaterne har en pligt til at fastsætte foranstaltninger til at nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand og bremse tendenser til nitratforurening, særligt hvis grundvandet derved kan komme til at indeholde en sådan højere nitratkoncentration end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis overfladevandet derved kan blive eutrofieret. Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljødirektiver. Det gælder særligt vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet. Nedbringelse af tilførslen af nitrater til vandmiljøet er en integreret del af vandrammedirektivet. En del af indholdet af den danske nitrathandlingsplan er direkte fastlagt i nitratdirektivet i form af bestemmelser, der skal gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis direktivets bilag III. Disse foranstaltninger indgår som grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de danske vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, med henblik på opfyldelse af målsætningen om opnåelse af god tilstand i vandmiljøet. Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder, herunder kystvande. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i). Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii). Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af nitrat i grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf. vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Et tilsvarende kvalitetskrav følger af drikkevandsdirektivet. Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes. Drikkevandsdirektivet fastsætter ikke kvalitetskrav til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter. Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til formål at skabe en ramme inden for hvilken, medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategirammedirektivet. Habitatdirektivet skal ifølge artikel 2, stk. 2, sikre, at de foranstaltninger, der træffes efter direktivet, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a, jf. lovforslagets 1, nr. 5, bidrager yderligere til opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet. Danmark har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030 en forpligtelse til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 fra de sektorer, som ikke er en del af EU s kvotehandelssystem herunder landbruget jf. artikel 2 og bilag II. De foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets 1, nr. 5, bidrager til opfyldelse af forpligtelsen. Det målrettede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 18 a, jf.

11 11 lovforslagets 1, nr. 5, vil indgå i det kommende danske nitrathandlingsprogram udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5. Det målrettede efterafgrødekrav vil derfor blive omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93. Der gennemføres en miljøvurdering af det målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i 18 a, som indgår i udkastet til det danske nitrathandlingsprogram. Miljøvurderingen gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2017 til den 10. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening, KL, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns Universitet), Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk Landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Der vil være økonomiske omkostninger for staten i forbindelse med tilpasning af IT-systemer m.v. i forbindelse med udmøntning af efterafgrødekravet i en bekendtgørelse. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljøog Fødevareministeriets egen ramme. Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.