Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Transkript

1 Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Hjemme i DK var jeg vokset med at jeg skulle have en uddannelse, så jeg kunne få et godt job og forsørge mig selv (altså ikke være afhængig af en mand). Her sad jeg så, i et fremmed land (der er stadig store kulturelle forskelle, selvom det kun er USA: uden færdiggjort udannelse, fordi jeg havde fulgt mit hjerte, uden mulighed for at arbejde (da jeg ikke havde visa til det) var helt og aldeles afhængig af min mand, og så var jeg gravid! Det gik imod alt hvad jeg havde lært, og det var så svært at acceptere at det var det jeg havde at arbejde med nu. Jeg gik fra at være studerende med job, til hjemmesiddende kæreste (vi havde kun 1 bil). Når jeg ser tilbage, er jeg rigtig glad for at jeg blev tvunget til at sætte mig ned og se på mig selv og de meninger jeg havde, -jeg fandt ud af hvilke der var mine egne, og hvilke jeg var blevet påduttet så at sige (hvad jeg gjorde véd det). Der kom også mellemmenneskelige konflikter, for jeg sad der palle og endnu ikke havde fundet mine egne ben at stå på. Jeg levede mit liv igennem min mand, - stakkels mand!

2 Hvad gjorde jeg ved konflikterne? Hvad gjorde jeg ved det? Jeg opbyggede mig stille og roligt mit eget netværk af bekendte iblandt naboer og dem der arbejdede i forskellige butikker jeg jævnligt kom i (supermarkedet, posthuset, hos viceværten). Familien blev ved med at sige, at jeg måtte da få mig en videregående uddannelse, men jeg var faktisk glad for at jeg kunne gå hjemme med mine børn. Frihed er vel også at kunne vælge at være Mor, selvom kvinderne er blevet "frigjorte"? Der har været gnidninger med en del af de mennesker jeg har mødt herovre, når de har fundet ud af at: jeg ikke er kristen (nogle føler sig meget truet af det, -af grunde jeg ikke helt forstår. Det er jo ikke fordi jeg prøver at overbevise dem om at de ikke skal være det ) jeg taler åbent med mine børn om sex :-O jeg ikke censurerer hvad de hører af musik, læser, ser på TV (andet end at det er "age appropriate). Der har jeg så snakket med dem om det, og forklaret at jeg er glade for at de er kristne, og jeg takker dem for at de beder for min frelse. Jeg forklarer, at vi lader vores børn vælge deres tro selv, -når de stiller de store livs-spørgsmål, så siger vi, "Nogle mennesker tror at.. Andre mennesker tror at.. Jeg tror at.hvad synes du selv?" Jeg forklarer dem, at bare fordi jeg vælger at oplyse mine børn om sex, behøver de ikke at gøre det med deres. Det er jo ikke fordi børn ynder at tale om sex med deres venner (førend de er teens). Jeg vil bare hellere have at mine børn har fakta. Og med hensyn til ikke at censurere, så tror jeg at det er bedre at forberede børn på hvad de vil møde, end at prøve at skjule det for dem, og at de så ikke véd hvad de skal gøre med alt den nye information, de pludselig står med, når de flytter hjemmefra. Så i en konflikt, vælger jeg at forklare mine valg, og gøre det tydeligt at jeg respekterer deres. Systemiske konflikter: Ja, der kan jeg jo ikke rigtigt gøre andet end at acceptere at det er sådan tingene er Hvor fik jeg styrke fra?

3 Hvor fik jeg styrken fra? Hmmmm. Jeg havde ikke noget valg. Jeg sad i et fremmed land, uden venner. (Det var før Skype og internet via kabel, så det kostede en formue at ringe hjem til DK og nettet kunne jeg ikke lige surfe på). Så jeg kunne enten sidde alene hjemme og have ondt af mig selv, eller gøre noget véd situationen (gå ud i verden og danne mig et netværk af bekendte i mit lokalsamfund). Min mand var sød at hjælpe mig. Vi snakkede meget sammen, for han havde det jo også dårligt over at han havde hevet mig væk fra min familie og venner, -selvom jeg stædigt holder ved at det var et valg jeg selv tog Og igen, jeg var jo klar over at det ikke var fair at bede ham om at opfylde mine behov, så jeg måtte lære nogle andre mennesker at kende. Den øvrige familie og vennekreds var ikke til megen hjælp, for de havde jo aldrig stået i situationen selv. Hvad hjalp mig videre Det hjalp så, da jeg fødte min søn. Jeg meldte mig til hospitalets mødregruppe og fik en rigtig god ven derigennem. Nogle år senere læste jeg så en artikel i et dansk dameblad, hvor der stod om gruppe af kvinder ude i verden, der hedder dk-mor-i-udlandet Der meldte jeg mig ind, og det var forfriskende at møde ligesindede; kvinder i udlandet, der havde konflikter og glæder, ligesom jeg selv. Igennem den gruppe fandt jeg 6 andre piger her i det sydlige Californien, og dannede senere dk-mor-i-socal (en gruppe, der er vokset til over 100 medlemmer). Jeg har været væk fra Danmark i 14 år, dog arbejdede jeg uden for Danmark i flere måneder af gangen, inden jeg flyttede hertil. (Hvilket gjorde det lettere for familien). Det var desuden ikke meningen at jeg skulle bliver her I starten tog jeg til Danmark hver måned, nu er det ca. hvert 2. år. Det koster jo. (og jo flere børn, desto dyrere). Og så er det man skal overveje om man vil bruge sine penge på nye møbler, opgradering af huset, eller rejse til Danmark. Ud over det vil jeg vildt gerne på ferie på Bahamas, The Virgin Islands, Hawaii, Grækenland, London osv., men så slår den dårlige samvittighed igennem; -overfor børnene og familien som jo gerne skulle lære hinanden at kende, -pga. børnene bliver bedre til det danske sprog og kulturen af at være dér, oveni at man gerne vil bruge tid med sin familie og venner. (Det er en ulempe). Familien siger ikke noget til at vi bor i udlandet længere, -de har faktisk aldrig sagt noget til det. Man bliver jo ofte opfordret til at få noget udendansk erfaring. De er holdt op med at spørge om vi flytter hjem til DK igen.

4 Jeg har endda snakket med min mor om, at jeg har det dårligt med at jeg ikke vil kunne komme og besøge hende jævnligt hvis hun en dag flytter på plejehjem. Jeg har kontakt med overraskende mange af mine danske venner og bekendte. Der var selvfølgelig nogle, der røg fra (især i starten, inden Facebook) Nogle (bekendtskaberne) kommunikerer jeg kun med via FB, men vennerne også med tlf., breve, gaver osv. Der er mange fordele og ulemper ved at bo her i Californien, ligesom der er det ved at bo i Danmark. Og mange af fordelene er også ulemper, -en medalje har jo som bekendt 2 sider. Den største fordel er at jeg kan gå hjemme med børnene (at der ikke er behov for 2 indtægter). Ulempen er så, at min mand arbejder mange timer. Så vi har også taget det valg at jeg går hjemme, så vores børn ser mindst 1 forælder hver dag. Fordele og ulemper ved at være hvor jeg er Fordel: Det er næsten altid dejligt vejr her. Ulempe: Jeg savner den tydelige skiften af de danske årstider. Jeg kan se årstiderne skifte her, men ikke i samme grad. Fordel: Lavere skat. Ulempe: Vi skal betale flere ting ud af egen lomme, -forsikring, videregående uddannelse. Fordel: Biler er billigere. Ulempe: Vi er afhængige af bilerne, der er langt til alting. Man ikke lige cykle, og offentlige transport er ikke så dækkende som i DK. Fordel: Jeg ser mit eget land (DK) på en anden måde. Jeg ser det ligesom udefra nu. Ulempe: Når jeg er i DK, får jeg ofte skudt i skoene at jeg er amerikaniseret. Hvortil jeg kun kan svare, at det vil jeg da håbe at jeg er, -jeg bor her. Man bliver nødt til at assimilere (noget af) sin nye kultur for at trives. Fordel: Jeg kende ende diskussioner med at sige, Det må være en kulturel forskel. På den måde er der ikke nogen der har tabt ansigt. Ulempe: Jeg føler nogle gange at jeg bliver nødt til at censurere mig selv, for ikke at støde folk her i CA. (Sjovt, når nu jeg ikke censurer mine børn). Det er så også en af de ting, der gør at det er vigtigt at kende andre danske (kvinder) i mit nye hjemland. Vi hjælper hinanden med alting, både emotionelt og praktisk (er der nogen der véd hvor jeg kan købe gær) Fordelen ved at lære andre danske kvinder at kende her, er at det ikke nødvendigvis er den type som jeg ville blive venner med i Danmark (pga. geografi eller socioøkonomisk status). Her er vi mere lige, da vi alle er fremmede.

5 Nogle ting er også lettere med danskere her, da vi har samme kulturelle arv. Og sproget, selvom jeg taler flydende amerikansk, så kan jeg nogle gange bedre nuancere hvad jeg siger på dansk (og andre ting mangler i det danske sprog). Der er helt sikkert mange andre fordele og ulemper end hvad jeg lige kan komme i tanker om nu Hvad savner jeg Det jeg savner mest ved at være langt fra mit fødeland er den daglige og især fysiske kontakt med familie og venner. Skype hjælper jo så en del på det. Jeg savner til dels de gode danske råvarer, og den danske æstetik (dansk design) og gamle bygninger. Og så en lidt underlig ting, jeg savner de store træer. Det bedste ved at bo i Californien er at jeg kan være hjemmegående og at det er normalt i den amerikanske kultur. Selvindsigt Jeg er glad for at have lært en anden kultur at kende, og at se den kultur jeg er vokset op i udefra, og stille spørgsmålstegn ved hvordan tingen bliver gjort i begge kulturer. Jeg føler at jeg har fået et større billede af verdenshistorien, og hvorfor landene er hvor de er nu. Og så er det jo et plus, at man ikke behøver den helt store vintergarderobe. Jeg arbejder med min selvindsigt ved at jeg lærer mennesker at kende, som jeg ikke ville have mødt hvis jeg boede hjemme i lille Dannevang. Hvis der er noget jeg reagere negativt på véd andre mennesker, så ser jeg ind i mig selv, og prøver at finde ud af hvorfor. Man mand er også glimrende til at hjælpe mig med at reflektere mit indre. Ud over det, så læser jeg gerne bøger om Buddhisme og mediterer. Det hjælper at stoppe lidt op en gang imellem. Tak til Elise Hahn for så åbenhjertigt at dele ud af sine oplevelser og erfaringer, som jeg ved er til stor glæde for andre at læse. Mette Weber