FOREBYGGELSE OG. De legende mennesker. Træning gennem leg. Evaluering af projektet

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E De legende mennesker Træning gennem leg Evaluering af projektet De legende mennesker

2 Kolofon Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelseschef, Torben H.D. Petersen, tlf Indhold 1. Forord 2 2. Indledning 4 3. Hovedkonklusioner og anbefalinger 6 4. Baggrund Metode Resultater og erfaringer Bilag Litteratur 48 De legende mennesker Træning gennem leg 1

3 1. Forord De legende mennesker er et kommunalt kvalitetsudviklingsprojekt finansieret af Sundhedspolitikken i Gentofte Kommune målrettet ældre og bør. Kommunalbestyrelsen besluttede at iværksætte en række tiltag under Sundhedspolitikken i 2010 for at fremme borgernes sundhed igennem motion, og herunder sætte fokus på ældres muligheder for at styrke deres fysiske og mentale formåen igennem fysisk træning. Fysisk aktivitet er en særdeles vigtig faktor, for at ældre kan få en god alderdom, og ved at få regelmæssig motion kan ældre udskyde det forventede fald i funktionsevne og derved undgå at få alvorlige fysiske skader såsom hoftebrud og lignende. I Gentofte Kommune, som i resten af landet, er der stor risiko for, at ældre kommer til skade ved faldulykker, da hver tredje mellem >65-79 år og hver anden over 80 år falder én gang om året % af alle fald giver alvorlige skader. Hvis man først falder én gang, så bliver man usikker og har stor risiko for at falde igen. Det giver den enkelte forringet livskvalitet og er økonomisk dyrt for samfundet. Man anslår, at Gentofte Kommune har en årlig udgift på ca. 4,3 millioner kr. forbundet med faldrelaterede hoftebrud. Undersøgelser viser, at ca. hvert tredje barn ikke har en alderssvarende motorik ved skolestart. Det kan skyldes, at mange børn bliver transporteret til og fra institutionen, og at det kan være mere interessant at sidde foran computeren end at gå ud og lege. Ideen til De legende mennesker blev skabt efter et besøg på Center for Playware (DTU), der har udviklet interaktive fliser, som kan tilpasse sig den enkelte brugers fysiske niveau. De interaktive fliser, mente vi, kunne motivere ældre og børn til at lege samtidig med, at de trænede deres balance, koordination og muskel- styrke. Det lykkedes at få et godt samarbejde med Center for Playware under Lev Vel, hvor DTU og Gentofte Kommune deltog som partnere. Vi fik etableret et godt samarbejde med to af kommunens dagcentre Vennerslund og Tværbommen og den integrerede daginstitution Dalgården. Ledelsen og personalet på institutionerne viste stor interesse for idegrundlaget og formålet med projektet. Vi undersøgte, om 32 ældre i alderen fra 65 til 96 år og 19 børnehavebørn i alderen 4 til 5 år kunne have udbytte af at lege/træne på de robotteknologiske fliser ved at styrke: Balance, koordination, muskelstyrke og kognition Samspillet mellem børn og ældre den sociale interaktion Vi ønskede ligeledes at undersøge: Legens betydning for udbyttet af træningen Ældres udbytte af hjemmetræning De sundhedsmæssige effekter af De legende mennesker er blandt andet: Stor fremgang på flere fysiske tests hos de ældre og børnene Flere af deltagerne oplevede både en fysisk og mental fremgang Samspillet mellem ældre og børnene: Generelt lykkedes det os ikke i dette projekt at skabe den nødvendige ramme for den sociale interaktion mellem børnene og de ældre dog mente nogen af de ældre og børnene, at samværet på tværs havde været sjovt. Men de lærte også af hinanden: Når man er sammen med andre mennesker, lærer man noget nyt om ældre. Man lærer, at de ældre ikke dør under træning (Pædagog om barn). Legens betydning for udbyttet af træningen: 61 % af de ældre synes, at det var sjovt at træne på de robotteknologiske plader og den samme tendens, så vi hos børnene Kvalitetsudviklingsprojektet De legende mennesker vil vi betegne som en stor succes, da de ældre deltagere fra 65 til 96 år fik stort udbytte af træningen både fysiologisk, og mentalt. Som en af de ældre sagde: Jeg føler mig mere sikker og glemmer ofte stokken hjemme i lejligheden. En anden af de ældre deltagere sagde: Det med fliserne har været morsomt, navnlig det hvor man skulle huske frem. Udfordringen var sjov. Forstår godt det hedder De legende Mennesker. Det var en leg.. Børnene havde også stort udbytte af træningen og nogen synes godt om samværet med de ældre som en sagde: De var gode at lege med. Det var de bare. Der er et stort økonomisk potentiale ved at minimere udgifterne ved ældres faldulykker og børns manglende motoriske udvikling. De fysiologiske testst viser generelt, at både børn og ældre har et stort udbytte af at træne. Både børnene og de ældre synes, at den fysiske træning var sjov, og opfattede den som en leg. De legende mennesker blev en succes ikke mindst på grund af en engageret ledelse og personalet på Tværbommen, Vennerslund og Børnehuset Dalgården samt konsulenten fra Danmarks Tekniske Institut (DTU). En stor tak til børnefysioterapeuten og bevægelseskonsulenten i Gentofte Kommune, SundhedsDoktor, Center for Playware (DTU), seniorforsker Nina Beyer (Bispebjerg Hospital), overlæge Ann Isabel Kryger og selvfølgelig de engagerede børn og ældre. 2 3

4 2. Indledning Når der skal skabes sunde rammer og etableres forebyggende eller sundhedsfremmende tilbud for borgerne, er kommunen en vigtig aktør her lever borgerne, og i dagligdagen har mange direkte kontakt med kommunen. Med befolkningens stadig højere uddannelsesniveau, højere levestandard og nye individuelle værdier stiger kravene til den offentlige service. Borgerne stiller krav til de institutioner, der leverer og producerer de offentlige serviceydelser - de forventer høj kvalitet, fleksibilitet og individuel tilpasning. Derfor må vi løbende gen- tænke vores forebyggende strategier, metoder og organiseringsformer. I projektet De legende mennesker sætter Gentofte Kommune med en innovativ tilgang og tværfagligt samarbejde fokus på to områder, hvor der findes vægtige menneskelige, ressourcemæssige og økonomiske grunde til at sætte ind: Forebyggelse af funktionstab og faldulykker hos ældre Forebyggelse af motoriske udviklingsproblemer hos børn Projektet var et kvalitetsudviklingsprojekt, som gennem træning på robotteknologiske fliser søgte at forbedre seniorers balance, koordination og styrke, samt børnehavebørns balance og motorik. Ved at styrke seniorers fysiske funktionsevne var målet at forebygge tab af funktionsevne, faldulykker og knoglebrud samt øge eller fastholde seniorernes selvhjulpenhed. Målet for børnene var gennem leg og motorisk træning at øge deres fysiske styrke og lyst til bevægelse, hvilket på sigt kan forebygge social eksklusion, livsstilssygdomme og indlæringsproblemer. I De legende mennesker deltog to dagcentre og én daginstitution fra Gentofte Kommune. Udover selve den fysiske træning har et vigtigt element i projektet været at fremme sociale relationer blandt børn, ældre og på tværs af generationerne. Projektets aktiviteter løb over fire måneder, hvor seniorer og børn trænede hver for sig i de første to måneder af projektets første fase, og sammen i de efterfølgende to måneder i projektets anden fase. For at understøtte en fællesskabsfølelse og social inklusion i henholdsvis børnehaven og de to dagcentre foregik al træning gruppebaseret. I forløbets anden fase blev den traditionelle institutionsopdeling udfordret, og der blev søgt at skabe sociale relationer på tværs af generationer. Projektet havde således fokus på både fysiologiske og mentale effekter, og på sociale relationer barntil-barn, senior-til-senior samt børn og seniorer imellem. Træningen foregik på robotteknologiske fliser, udviklet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Fliserne er interaktive og fungerer som spil med forskellige sværhedsgrader. Man kan spille individuelt eller flere personer sammen og mod hinanden (se desuden kapitel 5: Beskrivelse af de anvendte fliser ). 4 5

5 3. Hovedkonklusioner og anbefalinger Overordnet set viser evalueringen, at projektet har været en succes. Tilbagemeldingerne fra deltagerne og de involverede aktører er positive, og testresultaterne viser, at både børn og ældre har opnået positive resultater i forhold til fysisk funktionsevne og motorisk udvikling. Særligt for projektets ældre deltagere er den fysiske fremgang i løbet af projektperioden markant. Her ses øget styrke, balance og koordination, større overskud og tro på egne evner. Ligeledes har de deltagende børn opnået positive resultater i forhold til deres motoriske udvikling. Udover at fremme projektdeltagernes fysiske og mentale sundhed, har De legende mennesker generere brugbar viden om, hvordan man bedst tilrettelægger kommunale projekter med fokus på fysisk aktivitet blandt børn og ældre, hvordan børn og ældre kan motiveres, og hvad man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at fremme den sociale interaktion mellem børn og ældre. Projektets legende tilgang til træning fremhæves som særligt motiverende. Disse erfaringer vil fremadrettet kunne bidrage til at kvalitetsudvikle og sikre kommende tilbud af denne art. I det følgende opsummeres evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger i forhold til de seks fokuspunkter, som er gennemgående i evalueringen: fysisk udbytte, mentalt udbytte, social interaktion, motiverende elementer, økonomi og organisering. Fysisk udbytte børn og ældre Evalueringen af De legende mennesker viser tydeligt, at selv en begrænset træningsindsats medfører store gevinster, både for seniorernes funktionelle mobilitet og for børnenes motoriske udvikling. Næsten samtlige seniorer har forbedret deres fysiske formåen i løbet af 4 måneders træning på robotteknologiske plader, samt ved såkaldt reklamepausetræning med elastikker og bolde i hjemmet. Seniorerne er, som beskrevet i kapitel 5, blevet testet på seks forskellige parametre, der tilsammen viser de ældres styrke i ben og arme, kondition, adræthed og balancegang. Testen viser, at seniorerne, samlet set, har haft fremgang på alle seks parametre fra første til sidste test. De har som gruppe haft en fremgang på mellem 7 % og 65 %. Fremgangen er klar og tydelig på alle testede parametre, med den største gennemsnitlige fremgang i forhold til balancegang på 65 %. Den målte fremgang støttes op af seniorernes egne oplevelser. I de af- Efter projektet er jeg begyndt at lave morgengymnastik hver morgen. Jeg har fundet ud af, at man kan gøre en forskel (Senior) sluttende interviews fortæller 43 % af seniorerne, at de i forløbet var blevet mere sikre i forhold til deres gang/ fysiske aktivitet, og 53 % mener, at de havde fået en bedre fysik sammenlignet med før træningen. Fx fortæller flere af deltagerne, at de efter at have deltaget i projektet føler sig friskere og ikke så nervøse som tidligere. Andre er blevet mere bevidste om deres krop, og det at det gør en forskel at bruge den. Også børnene har gennemgået en mærkbar fremgang i løbet af projektet. Den motoriske screening, der er blevet gennemført af børnene før og efter forløbet, viser, at antallet af børn med bemærkninger til deres motorik reduceres kraftigt. Hvor 9 ud af 19 børn havde én eller flere bemærkninger ved første test, har kun 5 ud af 18 børn bemærkninger ved anden test. Der er således et markant fald fra første til anden test i forhold til andelen af børn med bemærkninger til deres motorik. I evalueringen vurderes det, at denne fremgang bør tolkes som en effekt af samspillet mellem træning, samtaler og øget fokus på bevægelse og motorik blandt børn, personale og forældre. For at skabe kommunale tilbud med fysisk udbytte for både børn og ældre, anbefales det på baggrund af evalueringen, at: Der igangsættes fysisk træning og bevægelsesinitiativer for børn og ældre (fx med robotteknologiske fliser eller lignende) Budskabet, det nytter at træne, skal være nærværende på daginstitutioner og dagcentre Personalet på dagcentre og daginstitution bør få mulighed for kompetenceudvikling i forhold til at igangsætte bevægelsesinitiativer Der oprettes et Idrætsdagcenter for seniorer, hvor der i særlig grad fokuseres på bevægelse Der oprettes en social kontekst, hvor børn og ældre kan dyrke meningsfulde bevægelsesaktiviteter sammen Bevægelsesaktiviteterne foregår parallelt med en løbende dialog med forældre/pårørende, personale og deltagere omkring effekterne af fysisk aktivitet. 6 7

6 Mentalt/socialt udbytte børn og ældre Det er kendt viden, at fysisk aktivitet har positive effekter på børn og ældres mentale trivsel. Hertil viser undersøgelser, at fysisk aktivitet kan skabe rammer for social inklusion, samt at ældres følelse af at høre til og deltage i meningsfulde aktiviteter øges ved deres deltagelse i fysiske aktiviteter 1. Det er ligeledes dokumenteret, at børn, der er fysisk aktive, bl.a. har større livsglæde og selvtillid, har lettere ved at få venner og føler sig mindre udenfor 2. Evalueringen af De legende mennesker viser, i overensstemmelse med ovenstående, at seniorernes selvvurderede trivsel og selvtillid styrkes gennem projektperioden. De rapporterer om større tro på egne evner, at de føler sig mere sikre i forhold til fysisk aktivitet og har fået mere mod på livet. 1 Sundhedsstyrelsen 2010; Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 2005 Flere seniorer fremhæver gruppen wede pædagog mener dog, at der er som et støttende og motiverende opstået nye venskaber på tværs af fællesskab, hvor de andre deltagere stuerne, og at træningen har skabt et og i høj grad personalet har været fællesskab for de børn, der var med gode til at opmuntre. Flertallet af de i projektet. Samtidigt er det deres ældre har i forvejen gode relationer opfattelse, at børnenes deltagelse i på dagcentrene og mener ikke, at projektet har haft positiv betydning træningen har været med til at skabe for deres selvopfattelse og status i nye relationer eller vedvarende fællesskaber. For at skabe et kommunalt tilbud forhold til børnehavens øvrige børn. Børnene mener ikke selv, at de har med fokus på fysisk aktivitet og med fået nye venner eller er blevet bedre mentalt/socialt udbytte for både børn venner med dem, de har trænet med. og ældre, anbefales det på baggrund Institutionslederen og den intervie- af evalueringen, at: Træningen udfordrer børn og ældres forestillinger om egen fysisk formåen det giver selvtillid at overvinde barrierer at gennemføre aktiviteter, de ikke troede muligt Have fokus på leg og det sjove i bevægelse Der tilknyttes én fast træner, som opbygger en viden om den enkelte deltager og ud fra denne motiverer, roser og har fokus på den enkeltes ressourcer og fremskridt Træningens fysiske udbytte tydeliggøres, fx via sammenlignende test eller ved at relatere øvelsernes udbytte med dagligdags aktiviteter Træningen foregår i et socialt fællesskab, da det relaterede samvær vurderes at have en positiv effekt på ældre og børns mentale sundhed. Social interaktion børn og ældre i mellem Et af projektets formål var, gennem træning og leg, at skabe positiv social interaktion på tværs af generationer. Evalueringen viser, at dette kun til dels er lykkedes, idet en stor andel af de ældre oplevede børnene som en uvelkommen forstyrrelse, og flere af børnene helst ville træne i børnehaven frem for på dagcenteret. Flertallet af de ældre blev hurtigt meget optaget af træningen og opsatte på at forbedre deres fysiske formåen. Dette betød, at holdningen blandt en stor andel af seniorerne var, at børnene var urolige, larmende og en generel forstyrrelse for træningen. En anden andel af de ældre oplevede børnene som søde og sjove, men understregede samtidig, at de ikke havde det store udbytte af den fælles træning. En sidste mindre andel af de ældre er udelukkende positive omkring mødet med børnene, én mener endda, at mødet med børnene var det bedste ved hele projektet. Børnenes fortællinger om mødet med de ældre viser, at børnene generelt synes, at det har været sjovt at lege med de ældre. Flere mente dog, at det var tryggere og sjovere at være i børnehaven. Erfaringen er således, at der ikke uden videre opstår en positiv og udfordrende social kontekst på tværs af generationer. Samværet skal være styret af et mål, en udfordrende ramme og en respekt for hinandens forskelligheder og den skal faciliteres. Interaktionen mellem børn og ældre skal planlægges, sådan at der gøres brug af de forskellige aldersgruppers ressourcer og begge grupper kan se et formål med mødet. Det er ligeledes erfaringen, at tidspunktet og stedet for mødet har betydning for udfaldet. Man bør derfor have fokus på, hvordan man bedst skaber rammerne for dialog. For at skabe et kommunalt tilbud med positive betingelser for social interaktion mellem børn og ældre, anbefales det på baggrund af evalueringen, at: Børn og ældre forberedes på mødet, så der ikke opstår usikkerhed om, hvem de skal møde, og hvad rammerne og formålet er Aktiviteter planlægges og koordineres med fokus på børn og ældres forskellige udgangspunkt og behov Der skabes rammer, der gør det muligt for børn og ældre at komme i dialog og drage nytte af hinandens ressourcer Der er opmærksomhed på, hvordan projektets formål kommunikeres: fx hvis fremme af sociale relationer er det primære mål med mødet, bør fokus være på leg eller samvær frem for træning og fysiske test. Jeg har fået lidt mere tro på mine egne evner jeg har valgt livet! (Senior) Det var morsomt at se på, men et egentlig udbytte var der ikke (Senior) Det var sjovt at lege med de gamle, fordi de grinede meget (Børnehavebarn) 8 9

7 Motiverende elementer Træningen er i høj grad bygget op omkring det legende element, og skiller sig på den måde ud fra mere traditionel træning af og med ældre. Det er derfor interessant og opløftende, at både seniorer, børn, personale og understreger, at legende og konkurrerende elementer virker motiverende og tiltrækkende. Tilbagemeldingerne fra både seniorer og børn viser, at aktiviteterne meget gerne må være sjove og udfordrene både kognitivt og fysisk. Træningen skal vedvarende være udfordrende, og samtidigt fremhæves genkendeligheden som noget positivt, og der bør være balance mellem udfordring og den enkeltes kompetence. Særligt når børn og ældre træner sammen, er det vigtigt, at træningen kan rumme begge gruppers behov og niveau. Det var sjovt, når man skulle fange de røde farvefelter og så smuttede de igen (Børnehavebarn) Jeg glemmer, at jeg er i gang, men bagefter er jeg helt forpustet. Man bliver grebet af det! (Senior) Økonomi Ældres inaktivitet, og deraf følgende funktionstab og øgede risiko for faldulykker, er en stor udgiftspost for Gentofte Kommune (se kapitel 4). Ligeledes kan børn med motoriske udviklingsvanskeligheder på sigt blive en udgift for samfundet, i form af øgede udgifter til specialundervisning, frafald på uddannelser og livsstilssygdomme. Når der efter forløbet således aflæses store gevinster, for både seniorernes funktionelle mobilitet og trivsel og for børnenes motoriske udvikling, er der også et stort økonomisk potentiale forbundet med at tilbyde denne, eller enlignende, form for fysisk og motorisk træning for børn og ældre. For at skabe et kommunalt tilbud, der er økonomisk rentabelt og har fokus på sund aldring og børns motorik, anbefales det på baggrund af evalueringen, at: En reduktion af faldulykker vil have positiv betydning for ældres livskvalitet og spare ressourcer på sundheds- og socialområdet (Sund By Netværket 2010) Evalueringen af De legende mennesker viser, at fysiske tests før og efter konkrete aktiviteter på fliserne skal Det fremhæves ligeledes, at de forløbet virker motiverende for de deltagende seniorer. Bliver resultaterne flest muligt af deltagerne er aktive på organiseres på en sådan måde, at fra testene præsenteret for seniorerne samme tid. Ventetiden for den enkelte på en forståelig og fremadrettet skal minimeres. måde, virker det støttende og fastholdende. Resultaterne kan samtidigt der motiverer både børn og ældre til For at skabe et kommunalt tilbud, virke som en øjenåbner for personalet fysiske aktiviteter, anbefales det på og bidrage til at sætte fysisk aktivitet baggrund af evalueringen, at: yderligere i fokus på dagcentrene. Træningen skal være sjov og legende samt udfordre deltagerne både fysisk og kognitivt Der anvendes test før og efter en intervention for at motivere og fastholde deltagerne Træningen tilrettelægges sådan, at ventetiden minimeres Der findes en passende balance mellem deltagernes individuelle kompetencer og de udfordringer, de stilles overfor. Udfordringerne skal være vedvarende Der tilrettelægges en træning, der udfordrer både børn og ældre, hvis de skal træne sammen. Der tages udgangspunkt i erfaringer og evidens på området, for at sikre at de mest kosteffektive aktiviteter vælges (se baggrundsafsnittet) Der fokuseres på, at forebyggende fysiske aktiviteter blandt ældre kan have et enormt menneskeligt og økonomisk potentiale. Organisering For at sikre en evidensbaseret, innovativ og tværfaglig indsats, er VIS-modellen 1 blevet anvendt som organisatorisk ramme for De legende mennesker. På den måde er projektets vidensgrundlag blevet verificeret, de innovative elementers implementeringsparathed er blevet drøftet, og der er blevet skabt mulighed for samarbejde på tværs af fagligheder. De deltagende aktører er blevet spurgt til deres oplevelse af koordinering, samarbejde, planlægning og gennemførelse af projektet. Overordnet set er projektets aktører tilfredse med projektets organisering. Der har i projektets forberedende fase været afholdt en del koordinerende møder mellem projektets forskellige aktører. Der blev her diskuteret løsninger på eventuelle praktiske udfordringer, roller, tidsplaner, kommunikationsveje og forventet output. Trods de mange møder har der under projektets afvikling været episoder med tvivl omkring roller, og hvem der har ansvar for hvilke opgaver. Der har særligt været udfordringer i forbindelse med transport af fliser mellem daginstitution og dagcenter, og det at skabe rum for inklusion i mødet mellem børn og ældre. Dette kan bl.a. skyldes, at der i starten af forløbet var udskiftning blandt personalet på væsentlige nøglepositioner. Det er vigtigt, at der er en tovholder, der kan skabe interesse for projektet også blandt personalet, som ellers ikke er med til at skabe gejsten (Konsulent fra DTU) Forløbet kunne godt være mere gennemtænkt i forhold til børn og ældre (Bevægelseskonsulent) 10 1 Se afsnit 5 11

8 Perspektiver Resultaterne og erfaringerne fra De legende mennesker har efter projektets afslutning været præsenteret for en række relevante fagpersoner, der bredt repræsenterer de to opgaveområder i Gentofte Kommune Social og Sundhed og Børn, Unge og Fritid. Resultaterne dannede udgangspunkt for diskussioner om implementering, perspektiver og beskrivelse af konkrete fremtidige indsatser. Én af perspektivgruppens mange idéer er bl.a. at fastholde fokus på bevægelse, koordination og leg ved at omskole et af kommunens dagcentre til et Idrætsdagcenter. Visionen er at skabe et kommunalt idrætsdagcenter med faste bevægelsestilbud og særlige faglige kompetencer. Dagcentret skulle være inkluderende for borgere, der ikke normalt er knyttet til dagcentret eller andre kommunale tilbud. Det kunne fx være borgere, der har gennemgået et genoptræningsforløb på Tranehaven 1, men fortsat har behov for træning. Idrætsdagcentret kunne tilbyde en nødvendig træning for borgere med begrænset eller nedadgående fysisk funktionsevne og samtidigt skabe en ramme for videndeling og læring på tværs af organisationen. Bilag 1 beskriver perspektivgruppens idéoplæg til mulige perspektiver på det fremtidige arbejde for at højne funktionsevnen, motorik og fysisk aktivitetsniveau for borgere med behov herfor. 1 Tranehaven tilbyder Gentofte Kommunes borgere rehabilitering på baggrund af en konkret henvisning eller genoptræningsplan. Evalueringen viser derfor, at rolleafklaringen, koordineringen og opfølgning herpå, særligt i starten af forløbet, bør prioriteres og gentages for at sikre, at de indgåede aftaler også kan realiseres i praksis. Det er ligeledes vigtigt at gøre den praktiske del af indsatsen så let og smidig som overhovedet muligt. I en hverdag fyldt med daglige gøremål kan selv mindre forhindringer være en stor udfordring for kvaliteten af indsatsen. Det er erfaringen, at det fra centralt hold er nødvendigt, at følge op på aktiviteter, indhold og aftaler undervejs i forløbet, sådan at små problemstillinger ikke eskalerer og forringe indsatsen. Der anvendes en organisatorisk ramme, der kan sikre, at viden, innovation og samarbejde bliver nærværende. En sådan organisatorisk ramme kunne være VIS-modellen (se kapitel 5) En fortløbende rolleafklaring og forventningsafstemning gennemføres, når indsatsen skal implementeres Holde indledende møder hvor de forskellige aktører introduceres til hinanden Følge op på indsatsen undervejs. For at sikre at indsatsen forløber som planlagt, er det nødvendigt med en løbende opfølgning Der er opmærksomhed på, at selv små problemer og udfordringer kan eskalere og resultere i forringet kvalitet, hvis ikke der tages hånd om disse. For at skabe et kommunalt tilbud med fokus på godt samarbejde, grundig planlægning og sikker gennemførelse, anbefales det på baggrund af evalueringen, at: 12 13

9 4. Baggrund Projektet er blevet igangsat på baggrund af et ønske om at udfordre det traditionelle institutionsskel mellem børn og ældre. I Gentofte Kommune har visionen længe været at skabe et rum, hvor generationer kan bringes sammen og få et fælles udbytte. Træning og leg er her blevet valgt som dét fælles tredje, der kan bringe de to grupper sammen. De legende mennesker søger ligeledes, at skabe rammer for, at hjemmeboende ældre kan fastholde deres selvhjulpenhed og udskyde aldersbetinget funktionstab. En lang række undersøgelser viser, at aldersbestemt funktionstab kan forebygges og udskydes, hvis ældre styrker deres motorik og muskelmasse, og at en række faldulykker potentielt kan undgås 1. Dermed mindskes risikoen for, at ældre kommer ind i en negativ spiral, hvor reduceret muskelmasse fører til mindre aktivitet og øget forringelse af muskelstyrke og koordinationsevne. Hertil ved man, at fysisk aktivitet kan fremme mental sundhed. Fysisk aktivitet kan skabe gode rammer for social inklusion, og øge børn og ældres følelse af at høre til og at deltage i meningsfulde aktiviteter 2. Ved at fremme den mentale og fysiske sundhed blandt ældre og børn er der meget både menneskeligt og samfundsøkonomisk at vinde 3. 1 Se bl.a. Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 2010 Formålet med De legende mennesker var, at: Afprøve træning på robotteknologiske fliser samt styrketræning blandt 32 seniorer på Gentofte Kommunes dagcentre med henblik på at vurdere, om dette gav forbedringer i udførelse af dagligdagsaktiviteter, såsom gang, trappegang og stolerejsning blandt seniorerne afprøve leg på robotteknologiske fliser blandt 19 børn i en daginstitution i Gentofte Kommune med henblik på at vurdere, om dette forbedrede børnenes motorik Iagttage om leg på fliser kunne fremme social interaktion mellem generationer, medvirke til at skabe nye relationer mellem børn og seniorer, og om dette kunne fremme motivation og aktivitet for begge grupper. Udgangspunktet for projektet, har været en viden om, at: En tredjedel af alle børn i Gentofte Kommune har bemærkninger til deres motoriske udvikling ved skolestart Andelen af ældre borgere i Gentofte Kommune er stadigt stigende Der er en klar sammenhæng mellem aldring og funktionsnedsættelse, men at fysisk aktivitet næsten fordobler chancen for at undgå tab af funktionsevne og afhængighed i slutningen af livet Fysisk aktivitet er en væsentlig positiv faktor for mental sundhed og social inklusion

10 Ældre og fald Fald i hjemmet, på plejehjem eller på gaden er den hyppigste ulykkesårsag blandt ældre. Faldene har mange menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Fald kan medføre nedsat funktionsniveau, institutionalisering og i værste fald død. Frygten for at falde får mange ældre til at isolere sig og undgå fysisk aktivitet med det resultat, at de svækkes og bliver endnu mere udsat for at falde 1. Blandt hjemmeboende ældre falder én ud af tre mindst én gang årligt, og risikoen for at falde igen stiger efter en nyligt overstået faldulykke. Hyppigheden af fald stiger markant med alderen. I Danmark anslås det, at ældre over 65 år årligt kommer på skadestuen efter fald, og over af disse ældre bliver indlagt. Den alvorligste skade blandt ældre er brud på hofte eller lårben, hvilket finder sted ca gange årligt. Sådanne brud medfører ofte langvarige hospitalsophold, nedsat gangfunktion, øget risiko for at komme på plejehjem og højere dødelighed i forhold til jævnaldrende med bedre funktionsniveau. Skader som følge af fald medfører flere sengedage end alle andre ulykker tilsammen 2, og ca ældre dør årligt af følgerne efter fald - tre gange så mange, som der dør i trafikken. En fremskrivning foretaget af Institut for Folkesundhed viser, at antallet af indlæggelser som følge af fald i Danmark (baseret på udviklingen i befolkningssammensætningen) vil stige fra cirka indlæggelser i 2005 til næsten indlæggelser i Indlæggelser, hjemmepleje, genoptræning og medicinering som følge af faldrelaterede ulykker vil sætte samfundsøkonomien alvorligt under pres. Et hoftebrud giver for eksempel udgifter på omkring kr. (2011), hvoraf ca kr. er kommunale omkostninger 3. Forebyggelse af faldulykker hos ældre er derfor et vigtigt indsatsområde. I 2012 er 18,2 % (13.279) af borgerne i Gentofte Kommune over 65 år en andel, der forventes at stige de kommende år 4. Der er borgere mellem >65-80 år og borgere over 80 år i Gentofte Kommune. Hver tredje ældre mellem >65-80 år og hver anden ældre over 80 falder én gang om året 5. Overført til Gentofte Kommune betyder det, at ca borgere >65-80 år og borgere >80 år falder én gang årligt. Mellem % af alle fald for personer over 65 år resulterer i alvorlige skader, hvoraf ca. 5 % er knoglebrud 6, og ca. 1 % af alle fald blandt ældre medfører hoftebrud 7. I Gentofte Kommune vil der således teoretisk være ca. 31 ældre >65-79 år og 20 ældre over 80 år, der falder og pådrager sig en hoftefraktur. 4 Gentofte Kommune Sund By Netværk 2010, 7 Borgergruppe Antal Fald Hoftebrud Samfundsudgift Årlige udgifter forbundet med faldrelateret hoftebrud blandt borgere over 65 år i Gentofte Kommune Overfører man resultaterne af en stor engelsk undersøgelse, der har undersøgt de samfundsmæssige udgifter forbundet med hoftebrud blandt ældre, bliver de samfundsmæssige omkostninger forbundet med faldrelateret hoftebrud blandt ældre i Danmark ca kr. (2011) per person, hvoraf kommunerne finansierer ca. 40 %, svarende til kr. 8. Teoretisk har Gentofte Kommune altså en årlig udgift på ca. 4,3 mio. kr. forbundet med faldrelateret hoftebrud blandt ældre over 65 år. Kommunal udgift Hertil kommer, at risikoen for genfald for de ca ældre, der er faldet én gang, stiger med %, ligesom ældre, der oplever fald, ofte bliver bange for at falde igen. Frygten kan begrænse deres hverdagsliv, færden og sociale interaktioner. Det er væsentligt her at tilføje, at hoftebrud blot er én blandt mange mulige negative konsekvenser ved fald blandt ældre. I 2011 var der fx 224 knoglebrud (frakturer af kranie, hals, ribben, rygsøjle, bækken, skulder, arm, hånd, ben og fod), heraf Alvorlige skader (10%) Alvorlige skader (20%) Knoglebrud (5%) > > > Samfundsudgift pr. hoftebrud (kr.) hofte- og hoftenærebrud blandt borgere over 65 år i Gentofte Kommune 9. En øget fysisk funktionsevne blandt ældre, og en heraf følgende reduktion af faldulykker, vil altså have en positiv betydning for ældres livskvalitet og samtidigt spare ressourcer på socialog sundhedsområdet. 9 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sund By Netværk Rytter et al. 2012, 26 1 Pedersen Pedersen 2012 og Sund By Netværk Sund By Netværk 2010, 7 8 Sund By Netværk 2010,

11 Fysisk aktivitet og mental sundhed - ældre Fysisk aktivitet Forskning viser, at fysisk aktivitet formentlig er den vigtigste prædiktor for succesfuld aldring 1, og at en livsstil med regelmæssig fysisk aktivitet/ træning kan reducere eller udskyde det forventede aldersrelaterede fald i funktionsevne, herunder reduktion i kondition og muskelstyrke, nedsat balance, dårligere koordination og forøget reaktionstid. Fysisk aktivitet, selv når den påbegyndes sent i livet, resulterer i forbedret fysisk form (styrke, udholdenhed, balance) og i forbedret funktionsevne (gå, trapper etc.). I figurerne nedenfor fremgår det, at fysisk aktive mennesker i gennemsnit præsterer bedre end fysisk inaktive 2. 1 Der er ikke konsensus om definitionen af succesfuld aldring, men de fleste forskere er enige om, at succesfuld aldring er multidimensional, og at funktionsevnetab og sygdom er de primære faktorer (Beyer og Puggaard 2008) 2 Rikli og Jones 2004, Beyer og Puggaard 2008, Fysisk funktion kan beskrives som et hierarki, hvor det laveste niveau repræsenterer basale funktioner, dvs. muskelstyrke, balance, koordination, bevægelighed og kondition. De basale funktioner er en forudsætning for de højere niveauer i hierarkiet, hvor næste niveau er simple dagligdags bevægelser som fx at rulle, stå og sidde. På tredje niveau er bevægelserne koordinerede og mere komplekse, fx at tage tøj af og på, spise, skrive eller gå på trapper, og på højeste niveau integreres kognitive og følelsesmæssige ressourcer, så fysisk uafhængighed og sociale roller kan opretholdes. Ændringer i fysisk funktionsevne foregår ofte trinvis og følger ofte den almindelige svækkelsesproces. Ældres dalende funktionsevne skyldes særligt tab af muskelstyrke. Muskelmassen reduceres med ca. 50 % fra henholdsvis det 20. år til det leveår, og dermed reduceres muskelstyrken. Muskelstyrke i benets strækkemuskulatur falder med ca. 1,5 % årligt fra 65 år til 84 år, mens muskelpower falder med ca. 3,5 % årligt 3. Ældre med lav fysisk funktionsevne udsættes dagligt for at skulle udføre aktiviteter, der ligger tæt på deres maksimale formåen, fx når de skal ud af sengen, tage tøj på, gøre rent eller foretage indkøb 4. Samtidig er en lav fysisk funktionsevne en risikofaktor, der øger sandsynligheden for en faldulykke betragteligt 5. Fysisk aktivitet næsten fordobler chancen for at undgå funktionsevnetab og afhængighed i slutningen af livet. Det er specielt vigtigt for ældre mennesker at udføre aktiviteter, der vedligeholder og styrker musklerne for at forebygge tab af muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne. Region Hovedstadens sundhedsprofil for viser, at der i Gentofte Kommune er ca. 30 % af alle borgere over 16 år, og markant flere af de 3 Jespersen m.fl. 2003; Kryger 1999: Beyer og Puggaard Beyer og Puggaard Masud og Morris Hammer-Helmich 2010 Gennemsnitspræstationer i forskellige funktionstest hos fysisk aktive og fysisk inaktive ældre mennesker Antal oprejsninger fra stol Antal armfleksioner >65-årige, der er inaktive. Et forsigtigt skøn kunne derfor være, at mindst 40 % af de borgere over 65-år, svarende til borgere, er inaktive og derfor vil have gavn af mere fysisk aktivitet. Socialministeriet og Institut for Pensions- og Ældrepolitik har gennemført et litteraturstudie 7, der klarlægger evidensen for effekten af ældreidræt og de potentielle økonomiske effekter. I studiets økonomiske beregninger antages det, at 80 % af dem, der starter med ældreidræt, fortsætter længe nok til, at de positive effekter opstår. Tilbydes de inaktive Gentofteborgere over 65 år ældreidræt, må et frafald på 20 % således forventes. I Gentofte Kommune vil der derfor være borgere over 65 år, der teoretisk vil have gavn af ældreidræt, og som vil fortsætte længe nok til, at de positive effekter opstår. I samme studie er der angivet forventelig risikoreduktion (odds-ratio) ved fysisk aktivitet i forhold til risikoen ved inaktivitet. Litteraturstudiet viser, at der er evidens for positive effekter af fysisk aktivitet for ældre i forhold til hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, diabetes, hoftebrud, mentale sygdomme, lede- og slidgigt, fedme og tyktarmskræft. Den største effekt (laveste odds-ratio) ved fysisk aktivitet findes i forhold til hoftebrud. Der findes her en risikoreduktion på 60 %. 7 Socialministeriet, Institut for Pensions- og Ældrepolitik 2002 Overføres litteraturstudiets økonomiske analyse til Gentofte Kommune, vil de inaktive borgere over 65 år falde gange, og pådrage sig 20 hoftebrud årligt. Tilbydes den samme gruppe ældreidræt vil ældre fortsætte længe nok til, at de gavnlige effekter opnås. Gruppen vil bestå af ældre >65-80 år og ældre >80 år, og vil henholdsvist have 33 % og 50 % risiko for fald inden for et år. Der vil således være 987 ældre >65-80 år og 630 ældre >80 år der falder inden for et år. Med en risikoreduktion på 60 % vil 6,5 ældre i denne gruppe falde og pådrage sig et hoftebrud inden for et år. Hertil vil de 20 %, der ikke gennemfører, antageligt pådrage sig et faldrelateret hoftebrud 4 gange. I alt vil ca. 10 af de ældre inaktive ældre, der tilbydes ældreidræt, falde og pådrage sig et hoftebrud inden for et år. Havde de samme inaktive ældre ikke deltaget i og gennemført ældreidræt, kunne det forventes at 20 ældre pådrog sig et hoftebrud inden for et år. Der er altså en mulig årlig reduktion på 10 hoftebrud og en potentiel mindre samfundsudgift på ca. 2 mio. kr. årligt Litteraturen viser, at fald blandt ældre sjældent skyldes en enkelt faktor. Der vil blandt ældre forekomme forskellige risikofaktorer for fald, som alene eller i kombination er årsag til faldulykkerne, men også at fald, specielt hos svagere ældre, kan forebygges ved fysisk træning Fald, brud og udgifter med og uden Ældreidræt 90 Uden ældreidræt Med ældreidræt Reduktion med ældreidræt Antal meter Antal knæløft Antal Fald Hoftebrud Samf.udg. Kom.udg. Hoftebrud Samf.udg. Kom.udg. Hoftebrud Samf. Udg. Kom.udg. Inaktive > , , , % af > , % af > , Samfundsmæssig udgift pr. hoftebrud (kr.) Fysisk aktiv Fysisk inaktiv Kommunal udgift pr. hoftebrud (kr.) (40%)

12 Mental sundhed Mental sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af psykisk sygdom, men indebærer både en oplevelse af at have det godt og at kunne fungere i hverdagen. Mental sundhed rummer således både en følelsesmæssig og en funktionel eller psykosocial dimension. Derfor er der også meget der tyder på, at mental sundhed spiller en væsentlig rolle i forhold til risikoadfærd og udvikling af sygdom. Menneskeligt og samfundsøkonomisk er der således meget at vinde ved at fremme den mentale sundhed blandt ældre 1. National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) er en uafhængig organisation under det engelske sundhedsvæsen, der fastsætter standarder for godt sundhedsarbejde. NICE s anbefalinger til fremme af ældres mentale sundhed bygger på en systematisk litteraturgennemgang af primært kontrollerede effektstudier, hvis formål har været at fremme ældres mentale sundhed. NICE har udarbejdet fire evidensbaserede anbefalinger til fremme af ældres mentale sundhed, der henholdsvis handler om gruppebaseret sundhedsfremme, træningsprogrammer, gangprogrammer og uddannelse af pleje- og sundhedspersonale. I forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingen om at tilrettelægge målrettede træningsprogrammer for ældre, har NICE gennemgået en lang række artikler og studier. Alle finder stærk evidens for, at moderat fysisk aktivitet har en positiv effekt på ældres mentale sundhed. Et enkelt veludført kvalitativt studie viser yderligere, at fysisk aktivitet kan skabe gode rammer for social inklusion, som igen kan øge ældres følelse af at høre til og af at deltage i meningsfulde aktiviteter 2. Børn og motorik En stor undersøgelse fra 2011 af danske børns motoriske evner viser, at hvert tredje barn ikke er alderssvarende motorisk udviklet ved skolestart 3. Andre undersøgelser viser, at flere og flere børn bærer præg af for lidt fysisk aktivitet. Fedme, problemer med kropsholdning, muskelsvaghed og ringe hjerte- og lungekapacitet ses i stigende grad helt ned i førskolealderen 4. Disse børn er blevet betegnet som fumler/tumler-børn eller kluntede børn, men omtales nu oftest som havende motorisk udviklingsforstyrrelse 5. Et barns kropslige og motoriske kompetencer har stor betydning for dets mulighed for deltagelse i leg med jævnaldrende børn, deltagelse i fysisk aktivitet og idræt i skole og fritid, evnen til fokuseret opmærksomhed og kognitiv læring men også for identitetsdannelse og udvikling af selvtillid. Motorisk udvikling har derfor afgørende betydning for børns alsidige udvikling og livskvalitet på både kort og lang sigt, herunder en frugtbar skolegang 6. Børn med motoriske udviklingsforstyrelser 7 kan have vanskeligt ved at klare daglige aktiviteter, der stiller krav til fin- og grovmotoriske evner at tegne, klippe, gribe bolde og dyrke sport, og de er ofte mindre fysisk 3 Brixval m.fl I undersøgelsen deltog Gentofte Kommune sammen med 10 andre kommuner. Gentofte var den kommune, der havde flest børn med i undersøgelsen, i alt børn ud af deltagende 4 Blenstrup Rasmussen Østergaard 2008, Tóroddsdottir 2001, Pedersen m.fl og Hansen Begrebet motorisk udviklingsforstyrrelse er ikke klart afgrænset, men det amerikanske diagnosesystem, DSM IV og WHO har fastsat en, række diagnostiske kriterier for børn med motorisk udviklingsforstyrrelse. Her lægges bl.a. vægt på, at der er tale om en forstyrrelse i udviklingen af motorisk koordination, som ikke kan forklares ved en kendt neurologisk lidelse (Brixva m.fl. 2011) aktive end jævnaldrende uden motoriske vanskeligheder 8. Et lavt fysisk aktivitetsniveau medfører øget risiko for en lang række negative helbredsmæssige konsekvenser, såsom overvægt og fedme og - senere i livet - sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme samt flere kræftformer 9. Desuden risikerer børnene udelukkelse fra fællesskabet, hvilket også i skolealderen har stor betydning for barnets livskvalitet og udvikling. Undersøgelser har påvist, at børns motorik kan trænes, og at motorisk holdtræning samtidig kan styrke børns sociale kompetencer 10. En særlig indsats på dette felt kan øge børnenes livskvalitet, fremme indlæring og forebygge mange helbredsproblemer, som senere vil belaste samfundsøkonomien. 8 Det er ikke klarlagt, hvorvidt det er de motoriske vanskeligheder, der medfører et lavt fysisk aktivitetsniveau eller omvendt, at et lavt fysisk aktivitetsniveau medfører motoriske vanskeligheder (Brixva m.fl. 2011) 9 Kiens et al 2007; Østergaard Thomsen og Somdal Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen

13 5. Metode Metode VIS-modellen De legende mennesker er gennemført i overensstemmelse med VISmodellen en model for Vidensindsamling, Innovation og Samarbejde. Modellen er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme for at sikre, at der altid bliver arbejdet systematisk, vidensbaseret, inkluderende, innovativt og målrettet med de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og projekter. Modellen består af seks faser, der også i dette projekt er blevet fulgt. Forberedelse Planlægning Færdiggørelse Innovation Implementering Kvalitetssikring Videnindsamling Viden inyt lys Viden i nyt lys Efter fasen Forberedelse/planlægning og Vidensindsamling følger fasen viden i nyt lys. I denne fase forsøges den indsamlede viden og evidens udfordret ved at være kritisk overfor det vi tror, vi ved. I denne fase er relevante aktører derfor blevet inviteret til at forholde sig kritisk til problemstilling og det vidensgrundlag, der lå til grund for det foreløbige koncept. For De legende mennesker har særligt Ann Isabel Kryger og Nina Beyer været væsentlige i denne fase. Ann Isabel Kryger er overlæge og ph.d. ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, og har et indgående kendskab til det menneskelige bevægeapparat og hvilke funktioner, der bør trænes for at undgå funktionsevnetab. Nina Beyer er fysioterapeut, ph.d. og ansat som seniorforsker i Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering, Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital. Herudover er hun tilknyttet Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital samt ekstern lektor ved den sundhedsfaglige uddannelse, Københavns Universitet. Nina Beyer har særlig fokus på træning og rehabilitering af bl.a. ældre mennesker samt metoder til måling af fysisk funktion og identifikation af ældre med øget risiko for funktionsevnetab. Ann Isabel Kryger og Nina Beyer vurderede, at interventionsdesignet til De legende mennesker rummede potentiale. Nina Beyer mente, at det, at træningen var bygget op omkring det legende element, var særligt interessant og skilte sig ud fra mere traditionel træning af og med ældre. De påpegede begge, at der fx burde gennemføres standardiserede test før, under og efter forløbet, for at kunne motivere deltagerne og dokumentere træningens effekt, både overfor deltagerne og i forbindelse med evalueringen af forløbet. Derfor er deltagerne i De legende mennesker blevet testet via den standardiserede og validerede Senior Fitness Test

14 Innovation I fasen innovation arbejdes der kreativt og innovativt inden for det skitserede løsningsrum. Det er afgørende med nytænkning, hvis Gentofte Kommune skal modstå de kommende års massive forventnings- og ressourcepres, hvilket følgende citat rammende udtrykker: Der er i dag kun innovationsvejen tilbage, hvis den danske velfærdsmodel skal bringes tilbage på et økonomisk holdbart spor 1. Graden af innovation vil afhænge af det konkrete projekt, og variere fra radikal- til inkrementel innovation. Inkrementel innovation dækker over mindre innovationer, hvor der fx tages udgangspunkt i allerede kendte indsatser, tilgange eller teknikker, anvendt på nye måder. Innovationen 1 Velfærdens innovationskatalog 2010 er ofte tilrettelagt og målrettet. Inkrementelle innovationer er ofte forbundet med få omkostninger, lav risiko og kort udviklingstid 2. Modsat inkrementel innovation består radikal innovation ofte af teknologier, viden, værdier og koncepter, der ikke tidligere har været koblet 3. Radikal innovation leder således frem mod hidtil usete produkter eller processer 4. I projektet De legende mennesker er der primært blevet fokuseret på den inkrementelle innovation, da der er blevet taget udgangspunkt i allerede kendt viden omkring træning - som et effektivt middel til at forebygge og behandle funktionsevnetab blandt ældre samt til træning af motoriske færdigheder blandt børnehavebørn. Det nyskabende har her været, at an- 2 Lybecker 2007,14 3 Rura-Polley Lybecker 2007,14 vende robotteknologiske plader som et træningsredskab, både for ældre og børn, og at anvende pladerne som et middel til at understøtte forløbets legende tilgang til træning. Samtidigt har pladerne fungeret som et fælles tredje, som børn og ældre har kunnet mødes omkring. Anvendelsen af de robotteknologiske plader har bl.a. gjort det muligt, at træne og teste de ældres balance gennem leg, og herigennem tydeliggøre, at det nytter at træne hele livet. Pladerne har ligeledes muliggjort en udfordring af den traditionelle institutionskultur, hvor børn og ældre er placeret på hver deres isolerede institution. Samarbejde De legende mennesker er gennemført som et samarbejde på tværs af kommunens organisationer og med eksterne aktører. Grundideen med at lade børn og ældre træne sammen på robotteknologiske plader, udspringer af et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Danmarks Tekniske Universitet Center for Playware, bragt sammen i Lev Vel-Klubben, der ledes af Alexandra Instituttet og Væksthus Hovedstadsregionen. SundhedsDoktor har udover test af de ældre også bidraget med kvalificeret faglig sparring i forhold til at opsætte realistiske succeskriterier, tilrettelægge en tilpas udfordrende træning og i formidlingen af resultaterne for deltagere og personale på de deltagende dagcentre. Efter projektets afslutning har resultaterne og erfaringerne fra De legende mennesker været præsenteret for og diskuteret med en række relevante fagpersoner. Dette er gjort ud fra en viden om, at potentialet i innovative projekter kun udnyttes fuldt ud, hvis der skabes rum og mulighed for at projektet eller elementer herfra kan implementeres i organisationen efterfølgende

15 Forløbsbeskrivelse I projektet har deltaget ældre fra to dagcentre i Gentofte Kommune (Vennerslund og Tværbommen) og børn fra én daginstitution (Børnehuset Dalgården). Seniorerne og børnene har trænet og leget på robotteknologiske fliser hver for sig i de første to måneder og sammen i de efterfølgende to måneder. Den fælles træning foregik på dagcentrene, da erfaringerne fra et lignende projekt Stol på idræt var, at transporten til og fra træningen kan være et problem for seniorerne 1. Beskrivelse af de anvendte fliser I forløbet er der afprøvet robotteknologiske fliser, udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet, Center for Playware. Fliserne har dannet rammen om træning og leg for børn og seniorer. De interaktive fliser kombinerer robotteknologi, moderne kunstig intelligens og legekultur i et produkt, der kan bruges til spil, sport, sundhedsfremme, rehabilitering, dans, kunst og læring. For at bruge et spil på platformen, skal en spiller træde eller trykke på den lysende flise. En flise indeholder otte lys, der hver er i stand til at lyse i alle regnbuens farver. Det giver mulighed for mange forskellige typer af mønstre og spil. De forskellige applikationer kan enten spilles af en enkelt person eller kan sættes op, så flere personer kan samarbejde eller konkurrere mod hinanden. De interaktive fliser er trådløse og kan sættes op på gulvet eller en væg ved at samle dem som et puslespil. Derved giver fliserne brugeren mulighed for at skabe nye former - ændre størrelsen eller formen på en platform af fliser. Når konfigurationen af fliser ændres, vil interaktionen og dens sværhedsgrad også ændre sig. Det betyder, at man kan ændre sværhedsgraden blot ved fysisk at opbygge en anden form eller størrelse af platform. Fliserne er batteridrevne og genopladelige. I projektet blev der, for at mindske risikoen for faldulykker, lagt en kant af neutrale skumfliser rundt om fliserne, sådan at seniorerne ikke risikerede at falde ned fra fliserne. Styrketræning Seniorerne er udover træningen på fliserne blevet præsenteret for tre forskellige styrketræningsøvelser, der havde til formål at vedligeholde og styrke nogle af de muskler, som styrker dagligdagsfunktionaliteten. Øvelserne stammer fra et styrketræningsprogram, udviklet af Institut for Idrætsmedicin ved Senior Researcher, Nina Beyer. Øvelserne er udarbejdet med henblik på at gøre det let og problemfrit for seniorerne at udføre dem. De kan fx laves, mens der er en reklamepause i fjernsynet. For at opnå bedst effekt skal øvelserne laves mindst to gange om ugen og kræver en træningselastik og en lille blød træningsbold. Seniorerne er blevet præsenteret for: En rygøvelse En øvelse for overarmene En øvelse for underarmene og hænder via tryk på en blød bold 42 % af seniorerne har trænet med bold og/eller elastik derhjemme. Ligesom ca. 42 % af seniorerne dyrkede gymnastik eller anden form for træning, ud over træningen på fliserne. Projektets målgruppe Projektets målgruppe var hjemmeboende seniorer over 65 år og børnehavebørn mellem 4-5 år. Baggrund om seniorerne Ved projektets start deltog 32 seniorer. Det var et inklusionskriterium, at de skulle bo hjemme og ikke have behov for meget hjælp til dagligdagen. Hertil skulle de, gerne med lidt besvær, kunne gennemføre: Da øvelserne kunne fremkalde svimmelhed, skulle deltagerne ikke have tendens hertil. I alt 20 af de 32 deltagende seniorer gennemførte forløbet. Gennemsnitsalderen for seniorerne var ved projektstart 83 år. Størstedelen af deltagerne er enlige, flertallet grundet tab af ægtefælde og et mindretal grundet skilsmisse. 2 ud af 13 respondenter er gift. De deltagende seniorer har en vifte af forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde: Almindelig gang Trappegang Stolerejsning Fra lægesekretær, sygeplejerske og laboratorieassistent til husmor, præst, lektor og revisor. Det er en almindelig erfaring, også fra andre undersøgelser, at på trods af at højere alder medfører svækkelse af helbredet, så resulterer det ikke i en tilsvarende større andel, som mener, at deres helbred er dårligt 2. Det samme er tilfældet for deltagerne De legende mennesker, hvor en stor del af de ældre rapporterer om skavanker og sygdom, fx i form af gener efter blodprop i hjernen, lammelser, dropfod, hjerteflimmer, dårligt kredsløb, slidgigt, prostatakræft, hofteoperationer, Parkinsons sygdom, dårligt syn og svimmelhed. På trods af dette viser de indledende interviews med deltagerne, at flertallet af de ældre vurderer deres helbredstilstand som værende god eller virkelig god (59 %), en tredjedel (33 %) mener, at deres helbred er nogenlunde, mens kun 8 % vurderer egen helbredstilstand som værende meget dårlig. Der ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet af skavanker og vurderingen af eget helbred. 2 Merete Platz Vestergaard m.fl

16 Spørger man deltagerne, hvordan de hele 75 % af de ældre, at de ikke kan Pigerne svarer i nogle tilfælde lidt vurderer deres eget helbred sam- uden hjælp eller kun kan med besvær. mere forsigtigt, på spørgsmålet om de menlignet med andre på deres alder, Hertil bruger mange af de ældre stok kan lide at lege vilde lege, de forklarer føler over halvdelen (58 %), at de har eller rollator, og de kan derfor ikke gå fx, at de kan være lidt bange for at det bedre, 25 % mener, det er som de på trapper eller gå udendørs uden klatre i de store træer eller nervøse for flestes, og 17 % at deres heldbred er disse hjælpemidler. at få en bold i hovedet ved boldspil. dårligere end andre på deres alder. Når der spørges til de ældres overskud/om de er friske nok til at gennemføre, hvad de har lyst til, er svarene ikke helt så positive. Kun 38 % svarer ja til, at de har overskud til at gennemføre det de har lyst til, mens 62 % svarer nej 1. Sammenlignet med den nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2 er andelen af de deltagene ældre, der har overskud til at gennemføre, hvad de har lyst til, lav. I 2010 svarede i alt 72 % af den voksne befolkning, at de for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Nationale undersøgelser viser, at hvor de fleste ældre uden besvær kan klare at gå omkring i hjemmet, at vaske sig/ tage bad samt at tage sko eller tøj af og på, er det væsentligt mere besværligt for ældre at gå udendørs, at gå på trapper og klippe tånegle i nævnte rækkefølge 3. Samme mønster ses for seniorerne i De legende mennesker. Omtrent halvdelen af de ældre har besvær med at udføre eller kan ikke selv udføre basale dagligdagsaktiviteter, såsom at gå udendørs, gå på trapper eller klippe tånegle. Særligt at klippe tånegle volder besvær, dette svarer 1 Det skal dog tilføjes, at mange af de ældre har svært ved at svare på spørgsmålet, da de oplever at deres overskud er meget svingende, og derfor er det i nogle tilfælde intervieweren, der ud fra respondentens fortælling har vurderet, om der skulle sættes kryds i ja eller nej. 2 Christensen Merete Platz 2010 Baggrund om børnene I alt 19 børn deltog i projektet. Børnehavebørnene var alle fra den samme daginstitution og på det samme alderstrin. Herudover har der ikke været stillet krav til inklusionen af børnene. De motoriske test og samtaler med børnene viser en sammensat, men gennemsnitlig børnegruppe. De fleste af børnene er 4 år ved første test, mens lidt over halvdelen når at fylde 5 inden den afsluttende test. Der er omtrent lige mange drenge og piger. Alle børnene fortæller, at de er glade for at gå i børnehave, og at de har gode venner i børnehaven. Børnene kan lide at lege både ude og inde, og generelt kan de lide mange forskellige lege: Klassiske lege som mor-far-ogbørn, prinsesselege og kysselege, stille aktiviteter som at male, tegne og bygge sandslotte - og mere vilde aktiviteter som at gynge, løbe, spille bold, køre gokart, cykle, klatre i træer og slås. Børnene leger også fantasifulde lege, som gulerodsleg, Tyr og Darth Wader. Drengene er lidt oftere end pigerne glade for de fysiske lege, og flertallet af drengene har stor tro på egne evner i den sammenhæng. Fx fortæller en 4-årig dreng, at han er god til at klatre i træer, han er ikke nervøs for jeg falder ikke ned, mens en anden svarer, at han ikke er nervøs for, vi kan ikke slå os. Dog er også mange piger glade for de aktive, fysisk vilde lege og har god selvtillid. En 5-årig pige svarer til spørgsmålet om, hvorvidt hun nogen gange er nervøs for at lege vildt: nej, for jeg er sej!, mens en 4-årig pige slår fast, at hun er god til de vilde lege for jeg har øvet mig. De indledende fysiske test viser af de deltagende børn, at knap 50 % (9 ud af de 19) af børnene har én eller flere bemærkninger til deres motorik ved den første test. Af disse havde tre børn én bemærkning, tre børn havde to bemærkninger, to børn havde tre bemærkninger og et barn havde fire bemærkninger. At 50 % har bemærkninger til deres motorik kan lyde voldsomt. Og sammenholdt med en nylig undersøgelse gennemført af Gentofte Kommunes sundhedsplejersker, der viser, at 31 % af alle børn i indskolingen har bemærkninger til deres motorik, får man indtryk af, at den deltagende børnegruppe er meget motorisk dårlig. I følge fysioterapeut Vibeke Winter fra Gentofte Kommune hænger det ikke nødvendigvis sådan sammen, og det er hendes vurdering, at denne gruppe faktisk ligger en smule over gennemsnittet, idet kun en mindre andel har over tre bemærkninger, mens flere kun har en enkelt bemærkning. Rekruttering Rekrutteringen af seniorerne skete primært via personalet på dagcentrene. Forebyggelse og Sundhedsfremme havde udarbejdet informationsmateriale (foldere og plakater), som dagcentrene kunne anvende i rekrutteringen. Rekrutteringen af børnehavebørnene har bestået af information og orientering omkring projektet til børnehavens ledelse og personale samt børnenes forældre. I den medvirkende institution er alle børn i aldersgruppen 4-6 år blevet inkluderet. Frafald Ved projektstart var der 32 seniorer, heraf gennemførte 20 den afsluttende test i juni 2012, hvoraf én kun kunne gennemføre øvelserne med hånd og arme. Således er der 12 seniorer, der er faldet fra projektet. Flere af disse har dog deltaget i størstedelen af forløbet, men har været nødsaget til at fratræde af helbredsmæssige årsager, fx svimmelhed, fald, knoglebrud og mindre blodpropper. Alle 19 børnehavebørn gennemførte forløbet. Der var dog kun 18 børnehavebørn der gennemførte den sidste test. Det ene barn, der ikke blev testet, var på ferie, da de andre børn blev testet anden gang. Der var således ikke noget frafald blandt de deltagende børn. Evalueringsbeskrivelse Der har været gennemført en Senior Fitness-test af seniorerne før, under og efter forløbet, ligesom børnehavebørnene er blevet testet før og efter forløbet. Hertil er der i evalueringen anvendt data indsamlet gennem interviews med seniorerne, børnene, personalet i børnehave og daginstitution, bevægelseskonsulent og tovholder fra DTU. Alle interviewene er foretaget som semi-strukturerede ansigt til ansigt-interviews efter en spørgeguide, som in- Fysiske test af de ældre Senior Fitness Test er en enkel testmetode til at undersøge mobilitetsrelaterede fitness-parametre hos personer i alderen 60 til 90+ år. Testen måler styrke, udholdenhed, adræthed og balance, som er de fysiske egenskaber, der er nødvendige for at kunne udføre hverdagsaktiviteter. Testen er videnskabelig valid og inkluderer præstationsnormer, der er baseret på mere end mænd og kvinder i alderen år 1. Testen inkluderer nedenstående fire individuelle tests: 1 Rikli og Jones Minute Walk Test Biceps Curl Stolerejsning Timed Up and Go Herudover har seniorerne fået testet deres: Håndstyrke Balancegang tervieweren udfyldte undervejs. Både børnene og de ældre blev interviewet enkeltvis i projektets opstartsfase og ved dets afslutning, mens personale og øvrige aktører blev interviewet parvis efter projektet afslutning. De to sidstnævnte tests er medtaget, da de vurderes at supplere den samlede bedømmelse af seniorernes funktionsevne. Både håndgrebsstyrke og balancegang er vigtigt for at kunne opretholde fysisk funktionsevne

17 Fysiske tests af børnene Børnene blev testet motorisk inden projektstart og efter projektets afslutning i en række øvelser, som er designet til at vise, hvor børnene placerer sig motorisk, og hvor de eventuelt har behov for særlig opmærksomhed. Testen er udviklet og anvendt af Gentofte Kommunes fysioterapeut Vibeke Winter til screening af 4-årige. Testen har særlig fokus på at teste børnenes vestibulærsans, som har med balancen og ligevægt at gøre, og som fx stimuleres, når et barn gynger, ruller eller bliver vugget. Der er ikke tale om en valideret test, men snarere en vejledende screening. I dette tilfælde er testen udført og vurderet af bevægelseskonsulent Fie Illum. Testen indeholder følgende øvelser: 1. Kolbøtte 2. Rulle fra side til side 3. Tur i tummelumsk eller på en kontorstol 4. Hoppe over snor med samlede ben 5. Løbe fra et sted til et andet og lande med samlede fødder 6. Hoppe fra sted til sted med samlede fødder 7. Gå på line på forskellige redskaber. Interviews med de ældre Interviewene med de ældre havde til formål, dels at afdække målgruppens selvvurderede helbredstilstand og praktiske funktionsniveau, bl.a. med spørgsmål om selvhjulpenhed og fysiske skavanker 1, dels at udfolde deres forventninger til og oplevelse af at træne på pladerne. Interviewene foregik på dagcenteret i forbindelse med flisetræningen. De ældre blev én efter én kaldt ud til interviews, og det blev forsøgt at finde et sted med mest muligt ro. Særligt på det ene dagscenter var det svært at finde egnede lokaler til gennemførelse af interviewet, eksempelvis var det nødvendigt at foretage enkelte interviews i fællesstuen samtidig med avisoplæsning eller sang. Dette gjorde det svært for de ældre, at høre hvad der blev sagt, hvorfor de blev utålmodige og mistede fokus, og det resulterede i, at enkelte af de ældre afbrød interviewet undervejs. Interviewene med børnene Ved samtalerne med børnene blev der bl.a. spurgt til deres oplevelse af at gå i børnehave, om venskaber, legen på fliser og legen med de ældre. Børnene blev interviewet i børnehaven, i hendholdsvis et mødelokale og i et legerum med sofaer. De fleste børn blev interviewet enkeltvis, men et fåtal blev, efter pædagogernes vurdering, interviewet sammen med en ven/ veninde og i et enkelt tilfælde med en pædagog. Spørgeguiden til børnene er forsøgt gjort så kort og konkret som muligt. Alligevel viste det sig, at flere af spørgsmålene var for abstrakte. En del af børnene havde fx meget svært ved at svare på, om de vidste, hvad det vil sige at være gammel. Hertil betød børnenes lave alder, at mange havde svært ved at fastholde koncentrationen, dette på trods af at interviewet kun tog omkring 10 minutter. Hvis interviewene med børnene skulle have fungeret mere optimalt, kunne man have gjort mere ud af rammerne for interviewet, fx kunne det givetvis have indvirker på børns hukommelse, hvis pladerne havde været med til interviewet, eller hvis vi fx havde givet dem mulighed for at tegne en tegning, de kunne tale ud fra. Interview med personale og øvrige aktører Interviewene med personalet og projektets øvrige aktører var semistruktureret de og centrede sig om de interviewedes oplevelse af arbejdet med fliserne, børnene og de ældres udbytte af træningen, samarbejdet med de øvrige aktører, samt hvad de kunne bruge projektets erfaringer til fremadrettet. Fra dagcentrene og daginstitutionen blev lederen/ lederne interviewet sammen med den medarbejder, der havde deltaget i træningen. Disse interviews blev foretaget på henholdsvis. dagcentrene og i daginstitutionen. Herudover blev DTU s tovholder interviewet sammen med børnenes bevægelseskonsulent. 1 Spørgsmålene blev udformet med inspiration fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY), se: www. si-folkesundhed.dk/, samt publikationen Ældres helbred og velbefindende (Platz 2010) 30 31

18 6. Resultater og erfaringer De ældres udbytte af træningen Seniorernes oplevelse af at træne på fliserne Størstedelen (84 %) af seniorerne mener, at træningen på de robotteknologiske fliser har levet op til deres forventninger. Det er gennemgående, at seniorerne forventer et sjovt og udviklende forløb, der forbedrede deres fysik og balance. I de afsluttende interviews er det netop det legende og sjove, der er blevet fremhævet af 61 % som værende det bedste ved træningen på fliserne. Omkring en tredjedel mener, at forbedringer i deres fysik og balance har været det 84 % af seniorerne mener, at træningen har medført en fysisk og mental fremgang for dem. Mange bevæger sig mere, føler sig mere sikker og har fået mere mod på at komme videre. Der er fx seniorer, der siger, at de er blevet mere frie i kroppen og træningen har været oplivende og har givet mere energi. Andre seniorer mener, at træningen har givet selvtillid eller at de generelt har fået det bedre, har fået bedre balance og er blevet stærkere. Andelen af ældre, der mener at de har overskud til at gennemføre det, de har lyst til i hverdagen, er steget med 29 procentpoint fra starten af forløbet til afslutningen (fra 38 % til 67 %). Seniorernes 5 bud på sjov træning: At der indgår spil, konkurrence og leg At der sker en udvikling i træningen At der testes, sådan at den personlige udvikling tydeliggøres At der også er øvelser, der udfordrer kognitivt At træningen foregår i et støttende og inkluderende fællesskab Fysisk udbytte Efter træningen med de robotteknologiske fliser og styrketræningen i hjemmet mente 43 % af seniorerne, at de var blevet mere sikre i forhold til fysiske aktivitet og gang og 53 % mente, at de havde fået en bedre fysik sammenlignet med før træningen. Som det fremgår af nedenstående oversigt over deltagernes procentuelle fremgang, har deltagerne samlet set haft fremgang på alle de testede parametre. Fire test er fra Senior Fitness Test 1 samt desuden test af håndstyrke og balancegang. Særlig stor fremgang ses i forhold til balancegang, hvor den gennemsnitlige fremgang er på 65 % 2. 1 Rikli og Jones Den procentuelle fremgang er beregnet ved at anvende gennemsnitsscoren for de ældre, der for hver test har udført både pre-test og post-test bedste ved forløbet MWT Biceps Curl Stolerejsning TUG Håndstyrke Balancegang Oversigt over deltagernes procentuelle fremgang 32 33

19 Generelt kan det siges, at seniorernes fremgang fra første- til midtvejstesten er en smule større end fremgangen fra start til slut. Denne hurtige fysiske fremgang er helt forventelig og stemmer godt overens med den viden, der er omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitetsniveau og gevinst af træning. Grafen nedenfor beskriver netop, at der er en stor helbredsmæssig gevinst ved at gå fra inaktivitet eller et lavt aktivitetsniveau til et moderat aktivitetsniveau. Derimod er der kun en beskeden yderligere gevinst forbundet med at gå fra et moderat til et højt aktivitetsniveau. I det følgende vil resultaterne fra de fysiske test blive præsenteret enkeltvis. Resultaterne fra de fire test, taget fra Senior Fitness Test, er indsat i diagrammer med referenceværdier. Diagrammerne beskriver normative aldersgruppe-standarder og referenceværdier, der er forbundet med tab af funktionel mobilitet for henholdsvist mænd og kvinder fra 60 til 94 år 1. Overordnet set bør det bemærkes, at de tre deltagende mænd tilsammen er udfordret med bl.a. Parkinson, Podagra, svagt syn og hjerneblødning, hvilket har indvirket på deres testresultater. Resultaterne er afrundet til nærmeste hele tal. 6 Minute Walk Test (6 minutters gangtest) 6 minutters gang-testen har til formål at vurdere deltagernes aerobe udholdenhed (kondition), der er vigtig, når de skal gå længere afstande, gå på trapper, købe ind mm. Deltagerne skal gå så hurtigt som muligt, uden at løbe, rundt i et rektangel med en totallængde på 46 meter. Efter 6 minutter afsluttes testen og den tilbagelagte distance registreres.ved den første test gik kvinderne i gennemsnit 266 meter og mændene 178 meter. Ved den afsluttende test gik kvinderne 1 Rikli og Jones 2004 Gevinst Lavt Sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og helbredsmæssig gevinst 1. 1 Fysisk aktivitet og helse 2000, meter og mændene 284 meter. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 22 %, og mændene har i gennemsnit forbedret sig 60 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 26 % fra første til sidste test. Som det fremgår af nedenstående diagram, placerer både de kvindelige Meter minutters gang - Kvinder (Aerob udholdenhed) Moderat Fysisk aktivitetsniveau 2. test 1. test Højt og mandlige deltagere sig ved den første test i risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. Begge grupper har bevæget sig betydeligt i en positiv retning, og kvinderne befinder sig nu inden for normalområdet i forhold til deres gennemsnitlige alder. Meter minutters gang - Mænd (Aerob udholdenhed) test Over gennemsnit Normalområdet 2. test Under gennemsnit Risiko for tab af funktionel mobilitet Biceps Curl (armflektion) Armflektion-testen har til formål at vurdere seniorernes styrke i overkroppen, som er nødvendig, når der fx skal udføres husligt arbejde eller løftes og bæres madvarer. Seniorerne skal sidde på en stol med strakt ryg og fødderne fladt mod gulvet. En håndvægt 1 holdes i hånden ned langs med siden. Armen løftes fra udgangsstillingen mod ansigtet og strækkes mod gulvet igen. Denne bevægelse gentages så mange gange som muligt i løbet af 30 sekunder. Ved den første test gennemførte kvinderne i gennemsnit 11 og mændene 15 armflektioner. Ved den afsluttende test gennemførte kvinderne 16 armflektioner og mændene 19. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 46 %, og mændene har i gennemsnit forbedret sig 24 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 41 % fra første til sidste test. 1 Håndvægtene vejede: 2,27 kg for kvinder og 3,63 kg for mænd Stolerejsning Stolerejsning-testen har til formål at vurdere seniorernes styrke i underkroppen, som er vigtig, når de skal gå på trapper, rejse sig fra en stol eller toilettet, badekaret eller bilen. Seniorerne skal sidde på en stol med strakt ryg, fødderne fladt på gulvet og armene, krydset ved håndleddene, mod brystet. Seniorerne skal rejse sig til fuldt oprejst stilling og sætte sig ned igen. Der gennemføres så mange stolerejsninger som muligt i løbet af 30 sekunder. Ved den første test gennemførte kvinderne i gennemsnit 11 stolerejsninger og mændene 7. Ved den afsluttende test gennemførte kvinderne 13 stolerejsningen og mændene 8. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 22 %, og mændene har i gennemsnit forbedret sig 10 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 20 % fra første til sidste test. Som det fremgår af diagrammerne til højre, placerer de kvindelige deltagere sig i normalområdet ved den første test, men befinder sig trods dette i risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. De mandlige deltagere placerer sig ligeledes i normalområdet ved den første test. Begge grupper har bevæget sig betydeligt i en positiv retning. Kvinderne befinder sig ved projektets afslutning over gennemsnittet og mændene i den gode del af normalområdet i forhold til deres gennemsnitlige alder. Som det fremgår af diagrammerne til højre, placerer de kvindelige deltagere sig i normalområdet ved den første test. De mandlige deltagere placerer sig under gennemsnittet og er i risiko for tab af funktionel mobilitet ved den første test. Kvinderne har bevæget sig betydeligt i en positiv retning og befinder sig nu over gennemsnittet. Mændene befinder sig fortsat under gennemsnittet, men bevæger sig væk fra risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. Antal gentagelser Antal gentagelser Antal gentagelser Antal gentagelser Armfleksion - Kvinder (Styrke i overkrop) 2. test 1. test Armfleksion - Mænd (Styrke i overkrop) 2. test 1. test Over gennemsnit Rejse-sætte-sig Under - gennemsnit Kvinder (Styrke i underkrop) Normalområdet Risiko for tab af funktionel mobilitet Over gennemsnit Normalområdet Rejse-sætte-sig - Mænd (Styrke i underkrop) 2. test 1. test Under gennemsnit 2. test 1. test Risiko for tab af funktionel mobilitet 34 35

20 2 2,45 up-and-go - Kvinder (Dynamisk balance) Sekunder Sekunder test 1. test test Over gennemsnit Normalområdet 2,45 up-and-go - Mænd (Dynamisk balance) 2. test Under gennemsnit Risiko for tab af funktionel mobilitet Timed Up and Go Timed Up and Go-testen har til formål at vurdere seniorernes adræthed og dynamiske balance, som er vigtig i de funktioner, der kræver hurtig manøvrering fx gå på toilettet, tage bussen, tage telefonen eller åbne døren. Seniorerne skal sidde på en stol med hænderne på lårene. Den ene fod skal være placeret lidt foran den anden og overkroppen skal være let foroverbøjet. Seniorerne skal rejse sig op fra stolen, gå rundt om en kegle, der er placeret 2,45 meter foran stolen, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Seniorerne skal gennemfører testen så hurtigt som muligt. Ved den første test brugte kvinderne i gennemsnit 11 sekunder og mændene 13 sekunder. Ved den afsluttende test brugte kvinderne 9 og mændene 10 sekunder. Herudover har seniorerne fået testet deres: Håndstyrke Håndstyrke-testen har til formål at vurdere seniorernes styrke i grebsmuskulaturen, og om seniorerne har et styrkeoverskud til at gennemføre hverdagsopgaver som fx havearbejde, rengøring, indkøb og køkkenarbejde. Ved den første test klarede kvinderne i gennemsnit 18 kg og mændene 48 kg. Ved den afsluttende test klarede kvinderne 20 kg og mændene 50 kg. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 9 %, og mændene har i gennemsnit forbedret sig 5 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 9 % fra første til sidste test. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 19 % og mændene 23 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 18 % fra første til sidste test. Som det fremgår af diagrammerne til venstre, placerer både de kvindelige og mandlige seniorer sig, ved den første test, under gennemsnittet og i risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. Begge grupper har bevæget sig i en positiv retning. Særligt mændene har rykket sig betydeligt, men befinder sig ved den afsluttende test fortsat under gennemsnittet og er i risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. Kvinderne befinder sig ved den afsluttende test inden for normalområdet i forhold til deres gennemsnitlige alder og er godt på vej væk fra risikogruppen for tab af funktionel mobilitet. Da håndstyrke-testen ikke er en del af Senior Fitness-Testen, er der heller ikke udviklet de samme referenceværdier, som gør os i stand til at placere deltagergruppen i forhold til normalfordelingen for deres aldersgruppe, og i forhold til de referencepunkter der er forbundet med tab af funktionel mobilitet. Det er dog tydeligt, at deltagerne har gennemgået en fremgang. Balancegang Balancegangs-testen er medtaget som et supplement til den dynamiske balancetest, Timed Up and Go 1. Deltagerne er her endnu mere afhængige af balancen (og synet) end tilfældet var ved Timed Up and Go-testen. Ved den første test gik kvinderne i gennemsnit 4 fødder 2 og mændene 5 fødder. Ved den afsluttende test gik kvinderne 6 fødder og mændene 7 fødder. Kvinderne har således i gennemsnit forbedret sig 72 %, og mændene har i gennemsnit forbedret sig 40 %. Samlet set har seniorerne forbedret sig 65 % fra første til sidste test. Da balancegang-testen ikke er en del af Senior Fitness-Testen, er der ikke udviklet de samme referenceværdier, der gør os i stand til at placere deltagergruppen i forhold til normalfordelingen for deres aldersgruppe, og i forhold til de referencepunkter der er forbundet med tab af funktionel mobilitet. Det er dog tydeligt, at deltagerne har gennemgået en betydelig fremgang. Socialt / mentalt udbytte For seniorerne var et delmål, at styrke deres mentale sundhed gennem fysisk aktivitet og samvær med andre ældre. Seniorerne blev efter forløbet bl.a. spurgt til deres oplevelse af de sociale relationer og situationer, som træningen bragte dem i. Der blev særligt fokuseret på seniorernes relationer på dagcentrene, men også relationer med venner og familie udenfor dagcentrene. Herudover blev der spurgt ind til deres oplevelser af samværet med børnehavebørnene. I de ældres besvarelser er det tydeligt, at den fysiske fremgang har været spørges til deres udbytte af træningen. Flere ældre nævner dog også en positiv udvikling i forhold til tro på egne evner, ligesom rosende og opmuntrende ord fra træneren har givet nogle af deltagerne større selvtillid og har hjulpet til større accept af egne handicaps. Udtalelser til højre vidner om et højnet mentalt overskud. Træningen udfordrer både seniorernes egen opfattelse af, hvad de kan fysisk, men den udfordrer dem også kognitivt ved hjælp af fx vendespillet, hvor de skal huske, hvor de forskellige farver er placeret og parre dem ved at hoppe eller trykke med foden på fliserne. Flere af de ældre er meget positivt stemt overfor kombinationen af fysisk og mental træning, der kan stimulere deres kognitive og hukommelsesmæssige formåen. Evalueringen indeholder ikke målinger af træningens indflydelse på seniorernes kognitive funktionsniveau. Flere seniorer fremhæver gruppen som et støttende og motiverende fællesskab, men generelt mener seniorerne ikke, at træningen på fliserne har haft betydning for deres sociale relationer udenfor eller på dagcentret. De mener ikke, at de er kommet til at tale mere eller bedre med hverken familie, venner eller med deres medbesøgende på dagcentret. Mange har dog meldt sig til træningen sammen med andre besøgende, som de i forvejen kendte og talte med. Disse relationer er blevet fastholdt igennem forløbet og forventes også at fortsætte efter. Denne opfattelse bliver støttet af personalet på dagcentret. Jeg har fået mod på at komme videre. Jeg havde en overgang, hvor jeg var flintrende ligeglad også med hvad jeg tog på om morgenen (Ældre) Træningen har givet mig mere selvtillid (Ældre) Jeg har lært, at jeg ikke er så dårlig (Ældre) mest i fokus i processen. Derfor er det ofte, det første de nævner, når der 1 Se side 40 2 I balancegangs-testen er måleenheden; på hinanden følgende nedsatte fødder, på linje, og med ingen (eller med en minimal) afstand mellem skotå og skohæl 36 37

21 Børnenes udbytte af træningen Børnenes oplevelse af at lege på fliserne De interviewede børn giver generelt udtryk for, at det har været sjovt at lege på fliserne. Det er sjovt at hoppe, trampe og skynde sig og at fliserne lyser. Særligt ét spil fremhæver flere af børnene som særligt godt: Vendespillet var sjovt, fordi man skulle huske og fik point - og jeg var god til det. Spillet fungerer overordnet set på samme måde som et traditionelt vendespil/billedlotteri, men i dette spil spiller man med sig selv og vender brikkerne ved at hoppe eller trykke med foden på den flise, man vil se. Det gælder om at parre ens farver hurtigst muligt. Flertallet af børnene kan godt lide at blive udfordret, de fortæller, at det er sjovt, når man skal skynde sig og lave svære øvelser på fliserne, men det Fysisk udbytte Børnene blev testet motorisk inden projektstart og efter projektets afslutning i en række øvelser, som det fremgår af evalueringsbeskrivelsen. Resultaterne af øvelserne viser en mærkbar fremgang for børnene i løbet af projektet, og antallet af børn, der inden projektstart havde bemærkninger til deres motorik, reduceres kraftigt. Hvor 9 ud af 19 børn havde én eller flere bemærkninger ved første test, falder antallet ved anden test til 5 ud af 18 børn. Et barn med 3 bemærkninger ved første test blev grundet ferie ikke testet igen, og det vides derfor ikke, om der var sket ændringer i dette barns motorik. Der var således en fremgang på 41 % blandt andelen af børn med bemærkninger til deres motorik fra første til anden test. er også vigtigt at få en succesoplevelse: Det var særligt sjovt, der hvor man skal gå hurtigt rundt. Vendespillet var sjovt, men lidt svært. Jeg kan godt. De børn der oplever, at de bliver udfordret over evne, fremhæver sværhedsgraden som noget negativt. Enkelte af børnene giver, på trods af at pladerne er designet til at tilpasse sig efter udøverens niveau og hurtighed, udtryk for, at udfordringen i spillene var for stor: Det er ikke så sjovt, at man skal hoppe rundt og trampe på dem - det er svært. Flere børn fremhæver det sociale i legen. Det er særligt sjovt at være flere på pladerne og lege med vennerne. Også det, at man kan hjælpe hinanden med at træde på de rigtige fliser, bliver fremhævet som noget godt. På den negative side nævner flere børn den ventetid, der er, når de andre børn eller de ældre er på pladerne, og de skal stå på sidelinjen og 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 47% Bevægelseskonsulenten, som har testet børnene, påpeger, at fremgangen bør tolkes som en samlet effekt af, at børnene har trænet på fliserne og at der har været øget fokus på bevægelse og motorik i daginstitutionen. Den faste pædagog, der har fulgt børnene, mener, at flere af børnene har rykket sig motorisk, særligt de svageste børn. Hun fortæller, at træningen også har haft den effekt, at børnene 28% 1. test 2. test vente: Det var ikke sjovt at vente og stå ude på gulvet. Dem der var sidst, skulle vente i lang tid. En enkelt er bekymret for risikoen: Man kan glide, falde og slå sig. Børnenes 5 bud på sjov træning: Gør legen social Skab en balance mellem det udfordrende og overkommelige Tilpas legene efter børnenes fysiske og motoriske niveau så alle kan være med Tag udgangspunkt i velkendte spil/lege tilsat motoriske udfordringer Minimér ventetiden Andelen af børn med én eller flere bemærkninger til deres motorik, ved henholdsvis 1. og 2. test. - som hun kalder bilbørn - i dag bevæger sig mere til fods uden brok. Fliserne er ikke udviklet specielt til at styrke børns motorik og balance ved fx at træne deres vestibulærsans, og øvelserne kræver, at børnene venter på, at det bliver deres tur til at træne. På trods af dette er der registreret en mærkbar reducering i antallet af børn med bemærkninger til deres motorik. Børnene har, ligesom de ældre, trænet én time om ugen. Men hvor de ældre går fra stillesiddende aktiviteter til træning, er flertallet af børnene blevet rykket fra leg til træning. Børnegruppen som helhed er normalt motorisk fungerende og almindeligt fysisk aktive. Det betyder altså, at de med træningen på fliserne kan blive afbrudt i en aktiv og udviklende leg for at skulle træne på fliserne. Træningen på fliserne, og det at daginstitutionen deltager i et bevægelsesinitiativ, har skabt god opmærksomhed omkring bevægelse og motorisk udvikling blandt personale, forældre og børn. Denne opmærksomhed, sammen med den konkrete træning, vurderes tilsammen at være årsagen til børnenes motoriske fremgang. Socialt/mentalt udbytte For børnenes vedkommende var et delmål at styrke børnenes viden og forståelse for ældre, samt at børnene udviklede nye venskaber, fik mere selvtillid og tro på egne evner. For at afdække dette aspekt har vi spurgt børnene til deres viden om ældre, deres oplevelse af at gå i børnehave, deres venskaber, deres tro på egne evner og hvordan de synes, det var at træne med de ældre. Interviewene viser, at alle børnene har gode venner i institutionen, men ingen af dem mener umiddelbart, at de har fået nye venner eller er blevet bedre venner med dem, de har trænet med. Pædagogens opfattelse er, at der er opstået nye venskaber på tværs af stuerne, og at træningen har skabt et fællesskab for de børn, der var med i projektet. Hertil oplevede pædagogen, at der var en vis status i at være med, og dette kan have haft en positiv betydning for børnenes opfattelse af sig selv. De ansatte i daginstitutionen fortæller, at nogle børn bliver nervøse og usikre, når de møder noget nyt. Nogle af de deltagende børn reagerede på denne nervøsitet ved at agere cirkusklovn, andre ved at blive tilbageholdende og generte. I den periode hvor børnene trænede på pladerne, oplevede pædagogerne, at de usikre gennemgik en udvikling i takt med, at de lærte fliserne og legene bedre at kende. De blev mere sikre, og de glædede sig mere fra gang til gang. Social interaktion børn og ældre imellem En del af formålet med projektet var at iagttage, om leg på robotteknologiske fliser kunne fremme social interaktion på tværs af generationer. Efter seniorerne og børnene have trænet hver for sig i projektets to første måneder, trænede de sammen de to efterfølgende måneder. 5 veje til bedre børnemotorik: Sæt fokus på bevægelse gennem leg og gør bevægelse til en naturlig del af hverdagen Træn motorikken og balancesansen hver dag Inddrag børnene, lad dem sætte sig et mål og relatér gerne målene til barnets daglige aktiviteter, eksempler kan være cykling, tegning eller at tage tøj på Fortæl børnene om deres fremskridt og relatér dem til dagligdags aktiviteter Hav fokus på den svageste tredjedel af børnene, som ofte har behov for en særlig indsats i forhold til balancesansen Seniorer De indledende interviews viser, at flertallet af de ældre er positivt indstillet i forhold til træningen med børnene, de er spændte og glæder sig. Omkring en fjerdedel er skeptiske i forhold til, hvordan det skal gå, eller de er usikre på, hvad formålet med det er. Et fåtal (2 ud af 12 adspurgte) gør det på forhånd klart, at de finder, det er uinteressant at skulle træne med børnene, eller at de ikke kan se formålet med det. Samtaler med personalet og seniorerne ved projektets afslutning viser, at de ældre hurtigt blev meget optaget af træningen, hvilket blev forstærket, da de fleste oplevede stor fremgang i deres fysiske formåen ved midtvejstesten. Denne synlige og mærkbare fremgang virkede motiverende for de ældres lyst til at træne, men blev samtidig styrende for oplevelsen af det videre forløb sammen med børnene. De ældre var så fokuserede på træningen og på at få så meget tid på pladerne som muligt, at mange oplevede børnene som et forstyrrende element. Hvilket følgende kommentarer vidner om: Vi havde ikke brug for at de kom. De forstyrrede vores almindelige rytme (Ældre) Jeg brød mig ikke om det. Børnene var vilde og pjattede, og de ældre sad bare og kiggede. Der var ikke nok træning (Ældre) 38 39

22 En stor andel af de ældre understreger, at børnene var søde og sjove, og mange har nydt at se på børnene lege. Men et stor flertal er kritiske over for organiseringen af træningen, som de ikke mener formåede at inkludere både seniorer og børn på en måde, så begge parter blev udfordret passende. I forlængelse heraf forklarer flere af de ældre, at de ikke oplevede noget egentligt udbytte ved at træne sammen med børnene. De synes, at det var morsomt, at se på børnene, og se den måde de klarede det på, men et egentligt udbytte, det var der ikke. Der var dog også flere seniorer, der oplevede træningen sammen med børnene som spændende, men krævende, de skulle være på - på en god måde og at børnene var godt på tæerne. Træningen blev her oplevet som morsom og som at lege sammen. I de ældres svar er det klart, at træningen på pladerne er blevet et middel til at opnå bedre fysisk formåen og ikke socialt samvær med børnene. Kun ganske få fremhæver de sociale relationer som et mål i sig selv. Én enkelt mener dog, at samværet med børnene var det bedste ved hele projektet. Børn Interview, foretaget med børnene inden de har mødt de ældre, viser, at børnene i udgangspunktet er meget positivt indstillet på at møde de ældre. Langt de fleste børn har bedsteforældre eller kender andre ældre mennesker, og de kan godt lide at lege med dem og besøge dem. Børnenes i forvejen positive relationer til ældre mennesker afspejler sig i forventningerne til mødet med de ældre fra dagcentrene. Alle de interviewede børn glæder sig til at lege med de ældre. De forventer, at det bliver sjovt, ser frem til at vise de ældre, hvad de kan, og til at se de gamle hoppe på fliserne. De forventer, at de ældre er søde og gode at lege med. Kun to af de adspurgte børn mener ikke, at ældre er gode at lege med. Enkelte er usikre på, hvordan det bliver, fordi de ikke kender de ældre, og en dreng er nervøs for, om de i det hele taget kan kommunikere med dem, for som han siger: Måske taler de ikke dansk, men svensk eller norsk. Når børnene ved projektets afslutning spørges til, hvordan de oplevede det, at træne med de ældre, svarer 5 ud af 6 at det har været sjovt at træne med de ældre, mens 4 ud af 6 mener, at de ældre var gode at lege med. Det er dog tydeligt, at selv om børnene for det meste svarer impulsivt, vil de gerne gøre intervieweren glad, og de svarer generelt helst bekræftende og positivt. På spørgsmålet om Hvordan det var at lege med de ældre mennesker, svarer en fx, at det var lidt sjovt, ikke så meget, mens en anden diplomatisk svarer, at det er sjovere at lege hernede i børnehaven. Nogle af børnene har dog fået en stor oplevelse ud af udflugterne til dagcenteret og mødet med de ældre. En 4-årig pige fortæller, at det var sjovt at lege med ældre, fordi de grinede så meget og fordi de gik på tæerne. Til spørgsmålet om hvad der var mindre godt ved at lege med de gamle, svarer hun: Nej, alt var bare sjovest! De havde også to lilla fisk. Nogle af de gamle sagde man kunne banke, så kiggede fiskene. Børnehavepersonalet understreger, at tidspunktet og det fysiske rum, hvor børnene og de ældre mødes, havde stor betydning for den sociale interaktion. På det ene dagcenter oplevede børnehavepersonalet, at der blev åbnet for en dialog børn og ældre imellem, dels fordi de ældre havde tid til at vise rundt, dels fordi børnene og de ældre var opdelt i mindre hold. Mens det ene hold trænede, spiste, hyggede og snakkede det andet, og børnene fik mulighed for at stille spørgsmål til de ældre og vice versa. På det andet dagcenter var de ældre placeret ved store borde tit og var midt i kaffen, når børnene kom, og det gjorde ifølge pædagogen dialogen svær. Alt i alt er pædagogen af den opfattelse, at børnene har fået noget ud af mødet med de ældre, at de har fået udvidet deres horisont: Når man er sammen med andre mennesker, lærer man noget nyt om ældre. Børnene lærte, at de ældre ikke dør under træning. De [de ældre] blev afmystificeret. Blandt de øvrige professionelle er der generel enighed om, at det er en god idé at sætte ældre og børn sammen, og at børn og ældre får meget ud af at være sammen, hvis begge parter kan se et formål hermed. I De legende mennesker er tilbagemeldingen, at træningen ikke var planlagt på en sådan måde, at både børn og ældre kunne aktiveres samtidig, og derfor havde de ældre svært ved at se formålet med børnenes tilstedeværelse. De trænede reelt hver for sig børn på pladerne for sig og ældre på pladerne for sig. Samtidig var de ældre i træningens første måneder blevet så opsatte på at se fremgang i de fysiske test, at dette overskyggede samværet med børnene. For nogle opleves børnene ligefrem som et forstyrrende element i deres træning. Tovholderen fra DTU mener, at der bør tænkes mere over, hvilke tilgange man bruger, og hvordan ideen sælges. Havde man fortalt de ældre, at de skulle lege, frem for at træne, havde resultatet måske været et andet. Hertil understreges det af flere, at udbyttet ville blive større, hvis man gjorde noget ud af at sætte de ældres ressourcer og mange erfaringer i spil, ligesom de lidt ældre børn ville kunne lære de ældre om fx teknologi. 5 veje til fremme af sociale relationer Inddrag sjove, legende og konkurrerende elementer Forbered børn og ældre godt, så de ved, hvad der skal ske. På den måde undgår man usikkerhed og nervøsitet Planlæg træningen med øvelser/lege, der kan inddrage og udfordre både børn og ældre og udnyt deres forskellige ressourcer Vær opmærksom på at de fysiske rammer og tidspunktet for mødet har betydning Lad træningen være en implicit del af fællesskabet mellem seniorer og børn, og ikke overskriften for samværet det kan fx ske gennem leg, der kræver eller inkluderer fysisk aktivitet 40 41

23 Organisering I projektet De legende mennesker har der været involveret en række samarbejdspartnere, der udover at samarbejde med Forebyggelse og Sundhedsfremme, har skullet samarbejde med hinanden indbyrdes. Løbende i projektperioden har tovholderen Jari Due Jessen, fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), bevægelseskonsulent Fie Illum, testleder Troels Gravers Pedersen fra SundhedsDoktor og personale fra dagcentrene Tværbommen og Vennerslund samt daginstitutionen Dalgården skullet samarbejde tæt for at få projektet til at forløbe gnidningsfrit. Forebyggelse og Sundhedsfremme har varetaget projektledelsen, planlægningen og den indledende koordinering, men de øvrige aktører har i projektperioden stort set selv varetaget den daglige drift af projektet. Spørger man de forskellige parter, er de overordnet enige om, at samarbejdet og organiseringen har fungeret godt, men at der er plads til forbedring. Generelt fremhæves kontinuitet, som en vigtig del af processen for både de deltagende børn, ældre og personale, og flere efterlyser i den sammenhæng en mere klar rollefordeling og én tovholder i den daglige projektgennemførelse. Der har i projektets forberedende fase været afholdt en del koordinerende møder mellem projektets forskellige aktører. Dette til trods ønskes der en klarere udmelding omkring, hvem der har hvilket ansvar. I nærværende projekt blev særligt daginstitutionen og ét af dagcentrene udfordret af at skulle dele ét sæt robotteknologiske fliser. Udfordringen var blevet talt igennem før forløbet, og man havde fundet en løsningsmodel, som alle kunne acceptere. I den daglige praksis viste det sig dog at være en større udfordring end først antaget, og det resulterede derfor i flere akutløsninger. Det er vurderingen, at disse udfordringer kunne være undgået, hvis alle havde haft et sæt fliser, eller en fast tovholder havde varetaget koordinationen. Samtidig med at der efterlyses en fast tovholder, der koordinerer og faciliterer de ugentlige aktiviteter, ønsker personalet og de øvrige aktører ikke at denne koordination foregår fra centralt hold. Det er opfattelsen, at hvis kommunikationen skulle foregå med Forebyggelse og Sundhedsfremme som bindeled, ville det betyde dobbeltaftaler, hvilket ville være mere problematisk end godt. Det er opfattelsen, at den centrale projektleders primære rolle undervejs i projektet er at kommunikere projektets formål og fremgang samt lytte til og tilpasse projektet de forskellige udfordringer, der opstår undervejs. Derimod er det den lokale tovholderes ansvar at lave indbyrdes aftaler og koordinerer de ugentlige aktiviteter, samt at skabe gejst og interesse hos personalegruppen og deltagerne. De samarbejdspartnere, der har været gode til at stille med én fast person, bliver positivt fremhævet. Det understreges, at pædagogiske evner og empati er vigtige egenskaber for en tovholder, ligesom overblik og personligt engagement er det. Det er et faktum, at institutionerne i projektet i forvejen har en travl hverdag med mange aktiviteter, der skal afvikles og koordineres, hvorfor det er vigtigt, at projektet ikke tager for mange ressourcer fra de daglige medarbejdere. Som en naturlig forlængelse heraf fremhæves særligt de samarbejdspartnere, som har været selvkørende og selv har kunnet igangsætte og gennemføre aktiviteter, som gode samarbejdspartnere. Fremadrettet De involverede aktører er enige om, at det er vigtigt at have fokus på motorik og fysisk vedligeholdelse, og at idræt, leg og bevægelse skal være en livslang rutine fra vugge til grav. Fliserne har været en motiverende faktor for både børn og ældre til at komme i gang, men er ikke nødvendige for at skabe glæde ved bevægelse. Tovholderen fra DTU peger på, at teknologien giver nogle andre forudsætninger, men ikke er en forudsætning i sig selv. Derimod bør legen være et gennemgående tema for når vi leger, bliver træningen sjov, og man fastholdes lettere i de gode vaner. Flertallet af seniorerne (85 %) håber, at de vil kunne fortsætte med at træne, også efter forløbet er afsluttet. Mens 40 % ønsker sig at kunne træne på robotteknologiske fliser, som et fast tilbud på dagcentrene. Alternativt nævnes gymnastik, Wii, legende og sjove øvelser, variationer af spil eller øvelser, hvor der indgår bold. Personalet fremhæver det legende element, som en god motivation for bevægelse blandt seniorerne, og at projektet har bidraget med viden, variation og udvikling af de nuværende tilbud på dagcentrene. Særligt de fysiske effekter af træningen har tydeliggjort, at træning gør en forskel, også for seniorer på dagcentrene. Denne synlighed virker motiverende for seniorerne, og hjælper personalet til at tænke sig selv som trænere i højere grad end hjælpere. Konkret bliver Wii, gå-hold med før og efter test, sofa-cykel og X-boks nævnt som mulige fremtidige tiltag på dagcentret til at styrke seniorernes fysiske funktionalitet. Børnehavepersonale har samme oplevelse af, at pladerne virker godt som lokkemiddel, og at de bidrager med noget andet i forhold til motorikken end de sædvanlige lege. Flertallet af børnene (8 ud af 9 adspurgte) svarer, at de gerne vil lege på pladerne i fremtiden. De fleste (7 ud af 9) vil ligeledes gerne lege med de ældre, mens én blankt afviser, og en anden svarer, at hun ikke ved det helt, sådan rigtig. 5 anbefalinger til fremtidig træning og interaktion med ældre: Fokus på leg og glæde ved bevægelse fra vugge til grav Brug af fliser eller anden teknologi bør indgå i børnehaven som fritvalgs-legetøj frem for struktureret træning Tilpas træningen, så alle børn bliver udfordret og oplever at lykkes Fysisk træning af børn og ældre bør foregå på hver aldersklasses præmisser, da forudsætninger, muligheder og udfordringer er vidt forskellige Incitament til samvær mellem generationerne lykkes bedst, når begge parter har udbytte og gør brug af deres forskellige ressourcer fx ved at de ældre læser højt eller fortæller historier, eller ved at børn hjælper ældre med ny teknologi 5 anbefalinger til samarbejde omkring bevægelsesinitiativer for børn og ældre Præsenter de forskellige aktører for hinanden på et fællesmøde ved projektstart Meld klart ud fra centralt hold hvem der varetager hvilke opgaver Få de enkelte institutioner til at udpege én fast tovholder, det skaber kontinuitet Sørg løbende for dialog med projektets aktører om udfordringer og fremskridt Kommuniker klart hvad formålet med samarbejdet er 42 43

24 7. Bilag Input fra perspektivmøde Resultaterne og erfaringerne fra De legende mennesker har efter projektets afslutning været præsenteret for en række relevante fagpersoner, der bredt repræsenterer de to opgaveområder Social og Sundhed og Børn, Unge og Fritid. Resultaterne dannede udgangspunkt for diskussioner om implementering, perspektiver og beskrivelse af konkrete fremtidige indsatser. I det følgende er to af disse initiativer beskrevet. Initiativerne skal opfattes som perspektivgruppens idéoplæg til mulige perspektiver på det fremtidige arbejde for at højne funktionsevnen, motorik og fysisk aktivitetsniveau for borgere med behov herfor

25 Et kommunalt idrætsdagcenter Vision At skabe et kommunalt idrætsdagcenter med faste bevægelsestilbud og særlige faglige kompetencer. Dagcentret skal være inkluderende for borgere der ikke er knyttet til stedet fx psykisk syge borgere som også kan benytte sig af bevægelsestilbuddene. Arena Et af de eksisterende dagcentre i Gentofte Kommune. Målgruppe for indsatsen Borgere i Gentofte Kommune med behov for ekstra motion. Handicappede, hjemmeboende ældre, hjemmeboende borgere der ikke på nuværende tidspunkt er knyttet til andre kommunale tilbud (fx borgere, der har gennemgået og afsluttet et genoptræningsforløb på Tranehaven, men fortsat som har behov for træning). Professionelle aktører Fysioterapeut/ergoterapeut evt. fra Tranehaven, medarbejdere på dagcentrene, aftenskoleundervisere, bostøttere, tovholdere fra forskellige fagområder, hjemmeplejen, hjemmevejledere og brugerne af dagcentrene. Muligheder Idrætsdagcentret kan skabe en ramme for videndeling og læring på tværs af organisationen. Idrætsdagcentret kan bidrage til at udfordre de nuværende organisatoriske og institutionelle skel i kommunen. Barrierer Den almene opfattelse af at komme på et dagcenter. Udfordringer Det kræver en særlig indsats at rekruttere og fastholde borgere, der ikke er motiveret for bevægelse, til et bevægelsestilbud. En social kontekst, mellem børn og ældre, hvor rammerne for bevægelse er til stede Vision At bryde skel mellem generationer og samtidigt modernisere ydelserne for ældre og at øge den sociale kapital gennem meningsfulde bevægelsesaktiviteter for børn og ældre. Arena Neutral grund fx naturen eller byrummet. Stedet skal helst være det samme hver gang. Målgruppe for indsatsen 3-6-årige børn, ældre der ikke er knyttet til dagcentrene og ældre på dagcentrene. Professionelle aktører Tovholdere fra institutioner og dagcentre, Charlotteklubben, Sundhed for seniorer, Sognegården og Ældresagen. Muligheder De nye rammer kan skabe lyst til motion og bevægelse. Tendensen i tiden/ samfundet er for bevægelse og motion. Det er et politisk mål i Gentofte Kommune, at alle børn skal have én times motion om dagen. Viden og kendskab på tværs af faggrænser og forskellige opgaveområder kan bidrage til en mere kvalificeret indsats, og til at udvikle den professionelle rolle fra hjælper til træner, og således tænke motion og bevægelse ind i hverdagen. Barrierer Manglende opstartskapital og en ufleksibel ressourcetænkning. Udfordringer Transport af ældre til den pågældende arena. At få ideen formidlet ud i organisationen

26 8. Litteratur Beyer, N.; Puggaard, L. (2008): Fysisk aktivitet og ældre. Sundhedsstyrelsen, København. Blenstrup, S. T. (2011): Bevægelse er fundamental for børn. Dansk Center for Undervisningsmiljø dk Brixval, S. C.; Svendsen, M.; Holstein, E. B. (2011): Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Motoriske vanskeligheder. Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen. Databasen Børns Sundhed. Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København. Christensen, I. A.; Ekholm, O.; Davidsen, M.;, Juel, K. (2012): Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København. Hansen, M. (2000): Krop og læring. I: Uddannelse. no.6. Undervisningsministeriet, København. Hammer-Helmich, L. (2010): Sundhedsprofil for region og kommuner Jespersen, J.; Pedersen, G. T.; Beyer, N. (2003): Sarkopeni og styrketræning, I: Fysioterapeuten, Årg. 85, nr. 18 (2003). Kryger, I. A.l (1999): Effects of resistance training on skeletal muscle and function in the oldest old, University of Copenhagen, Geriatric Department HL, Københavns Kommunehospital. Lybecker, S. (2007): Innovatismer håndbog for innovationsagenter og forandringsledere. Forlaget Samfundslitteratur. Masud, T.; Morris, O. R. (2001): Epidemiology of fails, I: Age and ageing 2001: 30-S4:3-7. British Geriatrics Society, UK. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2012): Tal-og-analyser/eSundhed.aspx Pedersen, K. B.; Saltin, B. (2005): Børn og unge - fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundhedsstyrelsen, København. Pedersen, H. (2012): Forebyggelse af fald blandt ældre er mangelfuld. I: Magasinet Sundhed - magasinet-sundhed.dk Platz, M. (2010): Ældres helbred og velbefindende 2007 og udviklingen siden Videnscenter på Ældreområdet. Rasmussen, N.H. (2004): Børn med motorisk udviklingsforstyrrelse, I: Ugeskrift for Læger, 2004; 166: Rikli, R.E.; Jones, C.J. (2004): Senior Fitness Test fysisk formåen hos ældre manual og referenceværdier. FADL s Forlag. Rytter, L. et al. (2012): Den ældre patient. Dansk Selskab for Almen Medicin. Socialministeriet, Institut for Pensionsog Ældrepolitik (2002): Evidens om fysisk aktivitet og træning for ældre. Sundhedsstyrelsen (2005): Fakta - Børn og Bevægelse. Sundhedsstyrelsen (2010): Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre dansk kommenteret version af evidensbaserede anbefalinger fra NICE. Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke: Fysisk aktivitet. Sund By Netværk (2010): Ældres faldulykker. 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens faldforebyggende indsats. Komiteen for Sundhedsoplysning. Sosial- og helsedirektoratet (2000): Fysisk aktivitet og helse. Thomsen, C.; Somdal, B. M. (2001): Motorisk trening av barn i gruppe. I: Fysioterapeuten, nr.13, Norge. Tóroddsdottir, T. (2001): Klodsmajorer og englebørn. Borgen, København. Østergaard, H. (2008): Motorisk usikre børn. Munksgaard, København