Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
|
|
- Karla Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade København K Tlf.: kursus@uddannelsesforbundet.dk
2 Udspil til en erhvervsuddannelsesreform Det er nødvendigt med en gennemgribende reform af erhvervsuddannelsernes struktur. Det er ikke nok med lappeløsninger på det nuværende system. Stadig flere unge fravælger erhvervsuddannelserne, når de forlader folkeskolen. Det er der flere årsager til. For det første er uddannelserne blevet forsømt de seneste ti år, hvor de har skullet løse mange nye opgaver og tage imod unge, der ikke har været afklarede i deres uddannelsesvalg og eller ikke har været motiverede for at påbegynde en uddannelse. Og der er ikke fulgt tilstrækkelige midler med til at løse de opgaver. For det andet må vi desværre erkende, at erhvervsuddannelserne har et imageproblem. Folkeskolens dygtige elever rådes næsten per automatik til at vælge gymnasiet, selv om det ikke nødvendigvis er den rette vej for dem alle. Alt for mange studenter kommer aldrig videre i uddannelsessystemet, og studenterhuen giver ikke i sig selv erhvervskompetence. Det er ganske enkelt uholdbart. Derfor skal de erhvervsfaglige uddannelser igen gøres til et attraktivt valg. Dette udspil indeholder en række forslag til hvad Uddannelsesforbundet mener, reformen af af erhvervsuddannelserne bør indeholde. Med venlig hilsen Hanne Pontoppidan Formand for Uddannelsesforbundet 2
3 Erhvervsuddannelsernes struktur Erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet ser gerne et længere, bredere og mere fleksibelt grundforløb og langt færre indgange. Det vil styrke elevernes faglige og almene kompetencer, bidrage til at skabe en faglig identitet hos den unge og sikre, at omvalg ikke bliver til frafald. At begynde på et grundforløb betyder, at uddannelsen er begyndt - og dermed at uddannelsesgarantien gælder. Unges uddannelsesvalg er vanskelige at sætte på formel. Ofte er det tilfældigheder, der gør, at en ung efter de første 20 uger skifter fra at ville være bager til at blive smed. Det er nødvendigt med bredere indgange, hvor de unge kan blive afklarede og får mulighed for at afprøve forskellige typer håndværk. I et bredere grundforløb bør det være obligatorisk, at eleverne bliver præsenteret for flere fag og uddannelsesmuligheder inden for beslægtede brancher eller inden for andre indgange. Formålet er dels at give eleverne en bredere fagforståelse, inden de skal træffe deres endelige valg, dels at kvalificere eventuelle omvalg. Med længere grundforløb kan skoler og elever skabe større holdidentitet og netværksdannelse blandt eleverne og dermed underbygge et studie- og ungemiljø, hvor elevernes trivsel er i højsædet. Et studiemiljø, hvor de unge motiveres til at deltage aktivt i skolens liv også ud over normal undervisningstid. Det skal være muligt for de unge, der er fagligt parate, at få merit og dermed afkorte deres grundforløb. Det vil give et mere positivt afsæt for læring at afkorte i stedet for - som tilfældet er nu - at forlænge uddannelsesforløb på grund af manglende faglige forudsætninger. En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, som også skal danne til menneske og borger. Set i det lys vil en forlængelse af grundforløbet også gøre det muligt at udfolde de almene elementer i samspil med de fag-faglige. Eleverne skal være i stand til at sætte deres fag ind i en større helhed, som skaber forståelse for fagets sammenhæng til branchen og til samfundet som sådan. Erhvervsuddannelserne skal både have faglig bredde og et alment sigte som en fuldgyldig ungdomsuddannelse. Uddannelse er mere end blot en produktionsfaktor. En erhvervsuddannelse er også en ungdomsuddannelse, som skal danne eleven til menneske og borger. Erhvervsudannelserne skal naturligvis være adgangsgivende til videre uddannelse. Dansk, matematik, fremmedsprog, naturfag, it og samfundsfag er blevet kraftigt beskåret i læreplanerne på erhvervsuddannelserne. Det er en helt forkert vej at gå. Krav til almene og personlige kompetencer skal bibeholdes og udvikles som praksisrettede færdigheder. Håndværkere og andre faglærte har brug for gode almene kundskaber. Elektrikeren skal kunne læse en manual på engelsk, tømreren skal kunne læse beskrivelser af nye materialer og nye sikkerhedskrav. Begge skal beherske moderne informationsteknologi. Faglig bredde betyder også mobilitet og omstillingsparathed på arbejdsmarkedet - til gavn både for samfundet og den enkelte. Derfor skal der ske en af-instrumentalisering af uddannelserne; en erhvervsuddannelse skal ikke være et instrument, der er målrettet et - til tider - snævert fagområde. En erhvervsuddannelse skal sikre, at de faglærte er omstillingsparate. De almene elementer spiller også en vigtig rolle, hvis erhvervsuddannelserne skal kvalificere og forberede til videre uddannelse. Samfundet skal i højere grad påtage sig et ansvar for erhvervsuddannelserne. Indhold og udbud skal ikke kun styres af arbejdsmarkedets behov og af arbejdsmarkedets parter. 3
4 Adgangskrav til en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal kunne rumme alle elever, der er motiverede, og som lever op til de krav, som uddannelserne stiller. Alt for mange unge mangler faglige forudsætninger, men det er hverken i den unges eller erhvervsuddannelsessystemets interesse at kræve, at de unge skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med mindst karakteren 02. Det løfter ikke erhvervsuddannelsernes image. Det er tværtimod et forsimplet og endimensionelt krav, der kan vise sig at have den modsatte effekt, når unge skal vælge mellem en erhvervsuddannelse eller gymnasiet og ser, at kravet på erhvervsuddannelsen kun er 02. Motivation er langt vigtigere end et bestemt fagligt niveau, når man går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt med et helhedsorienteret syn på de unge, der ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) vurderinger af de unges uddannelsesparathed bør bruges langt mere i løbende dialog med de unge med henblik på at vejlede og afklare den unges motivation og forudsætninger for uddannelse. Vi bliver nødt til at tage højde for, at der er forskellige faglige krav til de mange forskellige erhvervsuddannelser (og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder). Hvis adgangskravene skal indeholde "boglige" krav, skal det ikke være folkeskolens afgangsprøve, der ligger til grund, men krav, som er tydelige og relevante i forhold til den erhvervsuddannelse, som den unge ønsker. Kravene bør stilles ved indgangen til hovedforløbet altså efter grundforløbet. Ung-til-ung-ambassadør Unge lytter til andre unge mere end til voksne. Der er meget positive erfaringer med fastholdelsesprojekter på erhvervsskolerne, hvor unge indvandrere med uddannelsessucces har besøgt uddannelsesinstitutioner for at fortælle deres historie om, hvordan de kom i gang. Uddannelsesforbundet opfordrer undervisningsministeren til at oprette et ambassadørkorps af unge med succes på erhvervsuddannelserne velfungerede unge, som kan sælge varen til andre unge, som de unge kan spejle sig i, genkende sig selv i og dermed få fjernet fordomme om eud og det at være håndværker. Forankring i praksis og vejledning Teori og praksis skal kobles tættere sammen i grundskolen. Det vil sige, at der skal være flere praktiske fag, der kan øge elevernes kendskab til praktisk håndværk og dermed skærpe elevernes appetit på og kendskab til håndværksfag og erhvervsuddannelser. Det er et paradoks, at eleverne i grundskolen møder meget få praktiske fag, hvorefter det forventes, at de har et praktisk kendskab til håndværksfagene, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Det er også et paradoks, at eleverne gennemgår ni år i grundskolen med fokus på det almene, og ved indgangen til en erhvervsuddannelse bliver de almene elementer afkoblet. Uddannelses- og erhvervsvejledning bør genindføres som fag i udskolingen. Det giver eleverne bedre mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Og som en sidegevinst bliver de mindre fremmedgjorte over for håndværksfagene. De unge - og deres forældre skal tidligt vejledes i forhold til det reelle indhold i en erhvervsuddannelse og de job- og videreuddannelsesmuligheder, der følger heraf, således at uddannelsesvalget træffes på et oplyst grundlag. Det er indlysende, at hvis erhvervsuddannelserne skal kunne tiltrække og fastholde de unge, så skal de være uddannelsesparate. For de unge, der ikke er uddannelsesparate, kan det være nødvendigt med et forløb på for eksempel en produktionsskole, daghøjskole, ungdomsskole eller VUC. 4
5 Der bør skabes rammer, der lægger op til samarbejde på tværs af skoleformerne. Skolerne skal forlade institutionsperspektivet og i højere grad have den enkelte unge for øje. De enkelte erhvervsskoler skal ikke bruge ressourcer på partout at fastholde elever på institutionen. Tværtimod vil samarbejde på tværs af uddannelser hjælpe mange unge. 10. klasse overgang til en ungdomsuddannelse Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) seneste undersøgelser om eleverne i 10. klasse 1 viser, at 10. klasse bruges som overgang til alle typer af ungdomsuddannelser. De kommunale tilbud løfter målgruppen både fagligt og socialt, og 10. klasse er med til at forankre de unge i ungdomsuddannelserne. Desuden peger evalueringerne på, at især 10. klasse er med til at gøre det muligt at nå det uddannelsespolitiske mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. Derfor bør 10. klasse i højere grad være begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen. 10. klasse skal bevares som et kommunalt tilbud, men den såkaldte 20/20-model, hvor unge kombinerer 20 uger i 10. klasse med 20 uger på en erhvervsuddannelse, skal fremmes. Lovens intention har været at trække flere unge til ungdomsuddannelserne og at give kommunerne mulighed for at skabe et tættere samarbejde om 10. klasse mellem folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. 20 uger på en folkeskole og efterfølgende 20 uger på en erhvervsskole har vist sig ikke nødvendigvis at matche de unges behov for almen eller faglig opkvalificering. Uddannelsesforbundet mener derfor, at man bør overveje alternative og fleksible løsninger, hvor der er plads til, at en ung kan gå for eksempel 20 uger i folkeskolen og 40 uger på et grundforløb eller måske omvendt, og at de forskellige tilbud kan foregå integreret med to ugentlige dage i folkeskolen og tre på grundforløbet. Den anden vej Der har altid og vil altid være unge, der ikke går den direkte vej til erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser. Og mange unge afbryder uddannelsen uden med det samme at fortsætte ad hovedvejen. Det danske uddannelsessystem er unikt, fordi det netop rummer mulighed for, at unge kan gøre sig fagligt, socialt eller personligt parat til en ungdomsuddannelse via et forløb på en ungdomsskole, produktionsskole, daghøjskole eller VUC. Et samarbejde på tværs af uddannelser vil hjælpe mange unge. Mulige finansieringsmodeller Ifølge en undersøgelse, som AE og DI offentliggjorde i foråret , har to tredjedele af de unge, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2011, haft en eller flere "omveje" i uddannelsessystemet. Undersøgelsen skønner, at det koster samfundet 900 millioner kroner at afbryde en ungdomsuddannelse, og mio.kr. at unge først tager en ungdomsuddannelse og dernæst en anden ungdomsuddannelse typisk en erhvervsuddannelse. Omkostningerne til et etårigt grundforløb på erhvervsuddannelserne vil derfor blive opvejet af mindre frafald, færre omvalg og ved, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet først. Hvis erhvervsskolernes image som opholdsted for uafklarede unge skal ændres, er et opgør med den kommunale kassetænkning nødvendigt. Økonomisk trængte kommuner sender uafklarede og ikke-uddannelsesparate unge på en taxameterfinansieret erhvervsskole i stedet for at tilbyde dem en afklaring via et kommunalt tilbud. Det bør ikke være økonomiske incitamenter, der styrer eller påvirker kommunernes afgørelser om behov og relevante tilbud. Uddannelsesforbundet mener, at al undervisning efter folkeskolen skal være statsfinansieret. 1 Karakteristik af 10. klasses elever, EVA 2011 og 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse EVA AE og DI: Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet 5
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereEUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen
EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereVejledning som kollektivt arrangement
Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereHermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på til
København d. 28. januar 2019 Høringssvar - Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereFra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.
August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereBevar de almene fag i erhvervsuddannelserne
Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereEtablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.
Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev
Læs mereDanske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 307 Offentligt Danske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark 12. september 2013 Baggrund Under iagttagelse af
Læs mereForslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereFælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne
Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med
Læs mereUddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation
Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereErhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereHvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid
Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereAftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne
Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereEUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereNOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk
SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET
Læs mereVelkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.
Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet.
Læs mereEkspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereI nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr. arbejdet med justering af 10. klasse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1: Ny 10. klasse i København I nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr.
Læs mereForslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler
(for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereBasismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6
1 Ekspertgruppen Bedre veje til en ungdomsuddannelse har i deres rapport beskrevet de tre linjer, som udgør forløb og indhold på den Forberedende Uddannelse. Det er yderligere udfoldet i bilag 6, som findes
Læs mereEvaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.
2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereMå lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereTil godkendelse i regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mere"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne
Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereEUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN
EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereProjekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereI Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.
Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereSØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ
SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mere