Forbrug og selskabernes formue
|
|
- Camilla Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte en forbrugsfunktion, der bestemmer forbruget ud fra husholdningernes indkomst i stedet for indkomsten for hele den private sektor. Problemet består i, at hvis selskabernes indkomst ikke indgår i den forbrugsbestemmende indkomst, bliver selskabernes indkomst og derved selskabernes formue ikke kontrolleret i modellen. Dette kan i visse tilfælde betyde, at formuekomponenterne vokser/falder uhensigtsmæssigt meget. Papiret illustrerer først problemet ved at opsætte en simpel model for forbrugsdannelsen. Derefter håndteres problemet ved at indfører en mekanisme i modellen, der sikrer, at selskabernes formue konvergerer. Nøgleord: Forbrug, formue, modelkonvergens Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Problemstilling Under arbejdet med at opsætte en ny forbrugsfunktion, der bestemmer forbruget ud fra husholdningernes indkomst og formue og ikke ud fra indkomst og forbrug for hele den private sektors, er det blevet klart, at der kan være brug for en mekanisme, der holder styr på udviklingen i selskabernes formue. I dette papir vil der blive opsat en simpel model for forbrugsdannelsen, og problemerne med selskabernes formueudvikling vil blive illustreret med denne model. 2. Forbrugsfunktion for hele den private sektor I ADAM-jul13 sker forbrugsbestemmelsen på lang sigt ud fra en forbrugsbestemmende indkomst og formue, der omfatter hele den private sektor. Meget forsimplet kan idéen bag den nuværende forbrugsrelation opskrives ved to ligninger, en simpel forbrugsfunktion og en ligning for formueudviklingen. C =,9*Y p +,1*W p (A) W p = W p (-1) + Y p - C hvor C er forbrug, Y er indkomst og W er formuen. C og W er endogene, mens Y er eksogen i modellen. Det understillede p angiver, at størrelserne omfatter hele den private sektor. Ovenstående model er identisk med den udgangsmodel, der benyttes i papiret RBJ Derfor henvises til dette papir for yderligere detaljer vedrørende modellens opbygning og egenskaber. For at have et sammenligningsgrundlag når modellen senere omformuleres, laves først et indkomsteksperiment med model (A). I eksperimentets grundforløb antages det, at alle modellens variable er lig 1, hvilket er en ligevægt for modellen. I forhold til grundforløbet hæves den eksogene indkomst permanent med %, hvorefter vi lader modellens øvrige variable finde tilbage i ligevægt. Den dynamiske tilpasning for modellens variable er vist i figur 1.
3 3 Figur 1: Dynamisk tilpasning ved indkomststød, pct Y C W Modellens forbrugsfunktion er homogen af første grad og alle funktionens variable finder en ny ligevægt, der er % højere end grundforløbet. Dette medfører, at kvoterne C/Y og W/Y er lig én, både i grundforløb og i den nye ligevægt. 3. Forbrugsfunktion for husholdningerne Nu ændres i modellen fra sidste afsnit, således at det kun er husholdningernes indkomst, og ikke hele den private sektors indkomst, der er forbrugsbestemmende. Det antages, at husholdningernes indkomst er 7 % af Y p, hvorved selskabernes andel bliver 3 %. Derudover modelleres husholdningernes og selskabernes formuer separat. Modellen består dermed af følgende 6 ligninger. C =.9 * Y h +.1* (B) Y h =.7 * Y p Y s =.3 * Y p = W h + W s (=W p fra model (A)) W s = W s (-1) + Y s W h = W h (-1) + Y h - C I ovenstående model betyder et understillet h: husholdninger og et understillet s: selskaber.
4 4 Model (B) bestemmer forbruget ud fra husholdningernes indkomst og husholdningernes samlede formue. Husholdningernes samlede formue svarer til den private sektors W p, idet husholdningerne antages at eje selskaberne. Nærmere bestemt repræsenterer W p fordringer på offentlig sektor og udland, og W p kan opsplittes i husholdningernes og selskabernes andel, henholdsvis W h og W s. I husholdningernes samlede formue indgår desuden husholdningernes og selskabernes mellemværende og når husholdningerne ejer selskaberne består mellemværendet i, at husholdningerne har selskabernes fordringer på offentlig sektor og udland, så er som anført lig med W h + W s. Når det i model (B) antages, at husholdningernes forbrugsbestemmende formue,, er lig W h + W s gælder også at husholdningssektorens fordringserhvervelse i alt,, er lig W h + W s. Husholdningernes samlede fordringserhvervelse kan også skrives som Y h C + W s eller Y h C + Y s, dvs. husholdningernes opsparing plus selskabernes. For at illustrere de dynamiske sammenhænge i model (B) og hvordan de adskiller sig fra model (A) laves også et indkomsteksperiment i denne model. Stødet laves igen ved at hæve den samlede private indkomst, Y p, permanent med % hvorefter de endogene variable tilpasser sig denne ændring. Resultatet ses i figur 2 og 3. I figur 2 sammenlignes udviklingen i indkomst, forbrug og forbrugsbestemmende formue i modellerne (A) og (B). Figur 2: Dynamisk tilpasning ved indkomststød, Model (A) og (B), pct. ændring Y - Begge modeller C - Model B W - Model B C - Model A W - Model A Figur 2 viser, at når der laves samme indkomststød til model (A) og (B), fås samme udvikling i den forbrugsbestemmende formue, mens forbruget i model (A) hurtigere finder den nye ligevægt ift. forbruget i model (B). På lang sigt finder alle tre variable en ligevægt, der er % højere end udgangsniveauet både i (A) og (B).
5 5 At der er forskel på forbrugets reaktion i de to modeller skyldes, at det kun er husholdningens andel af den private sektors indkomst, der er forbrugsbestemmende i model (B). Derved slår en ændring i den samlede indkomst svagere igennem på forbruget. Men i begge tilfælde stiger både den forbrugsbestemmende indkomst og den forbrugsbestemmende formue som sagt med % og derved vil også forbruget vokse med % på lang sigt. Da både Y p og C er lig 1 i grundforløbet, og de begge vokser med % på lang sigt ender kvoten C/Y p også med at være lig 1 på lang sigt ligesom i grundforløbet. Den forbrugsbestemmende formue, har værdien 3,7 i eksperimentets grundforløb, og den forbrugsbestemmende indkomst er,7. Formuen på 3,7 afbalancerer, at forbrugsfunktionens indkomst er mindre en 1. Derved kan forbruget forblive 1 i grundforløbets ligevægt, og hvis indkomsten øges % vokser forbrug og formue med % på lang sigt. Både i model (A) og (B) fremkommer dermed et steady state forløb for forbrugsfunktionens formue. Derimod er forløbet i model (B) ikke stationært i hverken W h eller W s jf. figur 3. Figur 3: Formueudvikling i model (B), niveau wh ws w Som det fremgår af figur 3 har den samlede private sektors formue, W p = en stabil ligevægt, mens selskabernes formue vokser og husholdningernes ekskl. værdien af selskaberne falder. Selskaberne akkumulerer løbende deres indkomst og for at få den forbrugsbestemmende formue til at finde en stabil ligevægt, må husholdningernes formue falde tilsvarende. 4. Forbrugsfunktion for husholdningerne, halv selskabsformue Der kan argumenteres for, at kun en andel af selskabernes formue er forbrugsbestemmende, se blandt andet RBJ Derfor justeres nu i den forbrugsbestemmende formue i model (B) således, at det kun er 5 % af selskabernes formue, der indgår i den forbrugsbestemmende formue. Dvs. vi udskifter forbrugsfunktionen i (B) med
6 6 C =,9 * Y h +,1*( W h +,5*W s ) og kalder den justerede model (B*). Hvordan dette ændrer modellens egenskaber analyseres ved at lave samme eksperiment som tidligere, hvor den private sektors indkomst hæves med %. Resultatet fra model (B*) sammenlignes med model (B) i figur 4: Figur 4: Stød til husholdningernes indkomst, model B og B*, pct Y - Begge modeller C - Model B* wh+.5*ws - Model B* C - model B W - Model B Igen ses at udviklingen i den forbrugsbestemmende formue er identisk i de to modeller hvorimod forbruget i model B* finder lidt hurtigere i ligevægt ift. indkomsten i model (B). At forbruget i procent reagerer hurtigere i model (B*) skyldes udelukkende, at forbrugets ligevægtsværdi i grundforløbet er mindre i model (B*) end i model (B) (,85 mod 1). Vi har i de foregående modeller hævet indkomsten, Y p fra 1 til 1,1 og det har resulteret i en tilsvarende forbrugsændring på lang sigt, fra 1 til 1,1. Dvs. at hele den ekstra indkomst er gået til forbrug. I model (B*) er forbrugets ligevægtsværdi i grundforløbet som sagt,85 mens den samlede indkomst Y p stadig er lig 1 i ligevægt. Hvis indkomsten øges fra 1 til 1,1 vokser forbruget fra,85 til,935 på lang sigt. Dvs. forbruget stiger også med %, men det er ikke hele indkomstændringen, der ender i forbrug. Den resterende del af indkomstforhøjelsen,,15, går til formueakkumulering, så formuen for den private sektor vokser og vokser, også på lang sigt, jf. figur 5. Samtidig forbliver forbrugskvoten C/Y,85 på lang sigt efter løftet af den private indkomst. Dermed vokser forbruget med,85 når indkomsten vokser,1. Grunden til at forbruget kun vokser med,85 og ikke med,1 som i de tidligere modeller er forbrugsfunktionens vægt på,5 til selskabernes formue. Når den samlede indkomst hæves med,1, hæves selskabernes indkomst med,3, og da selskabernes indkomst udelukkende akkumuleres til formue vokser
7 7 selskabernes og dermed husholdningernes formue også med,3. Men med en vægt på,5 til selskabernes formue i forbrugsfunktionen fås at,15 af ændringen ikke ender i forbruget. Figur 5: Formueudvikling i model (B*), i niveauer W Wh Ws Model (B*) har ikke nogen steady state løsning for formuevariablene. Den samlede private sektors formue,, vokser over hele samplet, og dette er også tilfældet for formuen for selskaberne, W s, jf. figur 5, mens formuen for husholdningerne ex værdien af husholdningernes selskaber, W h, falder over samplet. Dette kan også ses på kvoten /Y p i tabel 1, som aldrig finder en ligevægt i model (B*), mens forbrugsfunktionen sørger for at kvoten W forbrugsbestemmende /Y p har en ligevægt på lang sigt i alle modeller, også i (B*). Tabel 1 illustrer, at forbrugsfunktionen kun sikrer at formuekvoten W forbrugsbestemmende /Y p har en steady state. Selskabernes formuekvote W s /Y p har heller ingen steady state i hverken model (B) eller (B*) og hvis man som i (B*) holder en del af selskabernes akkumulerede formue ude af forbrugsfunktionens formue, får man ikke mere, at hele den private indkomst forbruges på lang sigt. Konkret fås i (B*) en forbrugskvote på,85, og økonomiens samlede formue vokser mod uendelig på lang sigt. Tabel 1: Effekt af hævet indkomst på tre udvalgte kvoterne Model\ kvote C/Y p //Y p W forbrugbestem /Y p W s /Y p år 1. år 1. år 1. år 1. år (A),99 1,,92 1,,92 1, - - (B),97 1, 3,39 3,7 3,39 3,7 1,98 (B*),83,85 3,17 2,2 2,2 2,3 (C),97 1, 1,62 1,74,93 1, 1,39 1,47 Eksperimentet med model (C) er det, hvor den eksogene del af selskabernes indkomst hæves med %. Den fortsatte formueakkumulering i en i øvrigt stationær model er ikke en ønskelig modelegenskab. Derfor vil vi i næste afsnit præsentere en mekanisme, der sikrer, at selskabernes formue finder en stabil ligevægt på lang sigt. Dette
8 8 sikrer samtidig, at de andre formuer i modellen også finder en stabil ligevægt på lang sigt og at en indkomstændring slår fuldt igennem på forbruget på lang sigt. 5. Modellering af udviklingen i selskabernes formue Måden vi ønsker at kontrollere selskabernes formueudvikling på, er ved at modellere en indkomstoverførsel, udbytte om man vil, fra selskaberne til husholdningerne. Nærmere bestemt antager vi, at når selskaberne har en formue, der er større end et ønsket niveau, vil det overskydende blive overført til husholdningerne. Modellen med en sådan ligning for indkomstoverførsler mellem selskaber og husholdninger er opsat herunder som model (C): C =,9* Y h +,1*( W h +.5*W s ) (C) = W h + W s W s = W s (-1) + Y s W h = W h (-1) + Y h - C Tyo =,25*Tyo(-1) +,75*Y se +,25*( W s (-1) - W sw (-1) ) Y he =,7*Y p Y se =,3*Y p Y h = Y he + Tyo Y s = Y se - Tyo hvor de nye variable er: Tyo - indkomstoverførsel fra selskaber til husholdninger, Y he - den prædeterminerede del af husholdningernes indkomst og Y se - den prædeterminerede del af selskabernes indkomst. Model (C) består af forbrugsfunktionen fra (B*), tre formueligninger som både indgik i model (B) og (B*), samt fem nye ligninger for indkomstudviklingen, (de fem nederste ligninger i (C)). Den første af de nye ligninger, ligningen for Tyo, er en fejlkorrektionsligning, der sikrer, at selskabernes formue tilpasser sig den ønsket formue, W sw. Tilpasningen sker ved, at der overføres indkomst fra selskaberne til husholdningerne, jf. de to nederste ligninger i (C). De to næstnederste ligninger bestemmer husholdningernes og selskabernes indkomst før overførslen Tyo, på samme måde som de to sektorers samlede indkomst blev bestemt i (B) og (B*). De samlede indkomster for henholdsvis selskaber og husholdninger bestemmes derved af en prædetermineret del plus en justering for indkomstoverførslen Tyo.
9 9 Hvordan den indførte overførsel mellem selskaber og husholdninger påvirker den samlede model, analyseres som i de foregående modeller vha. et indkomststød. I grundforløbet sættes de eksogene indkomster, Y he og Y se lig,7 hhv.,3, Tyo sættes til,3 og den ønskede formue for selskaberne, W sw, sættes til 1. Dermed fås et grundforløb, hvor W h og W s har en steady state på henholdsvis,5 og 1. Y h og Y s bliver 1 og, og C er lig 1. Det bemærkes at i modsætning til de foregående modeller, skaber (C) en ligevægtsløsning for både W h og W s, og ikke bare for deres sum. Det afspejler, at (C) har en ekstra ligning til at kontrollere og bestemme W s, på langt sigt, samtidig med at forbrugsrelationen kontrollerer og bestemmer W h +,5*W s. Resultatet af at sætte den eksogene private indkomst, Y p, op med % i model (C) er vist i figur 6 og 7 herunder. Figur 6: Dynamisk tilpasning ved indkomststød, model (C), pct Y - Begge modeller C - Model C wh+.5*ws - Model C Tyo - Model C C - Model B* wh+.5*ws - Model B* Endnu en gang er udviklingen i den forbrugsbestemmende formue stort set identisk efter indkomststødet, når model (C) og (B*) sammenlignes, mens forbruget konvergerer noget hurtigere mod ligevægten i model (C) sammenlignet med model (B*). Figur 6 viser hvordan indkomstoverførslen vokser de tre første år hvorefter den begynder at falder ned mod sin ligevægtsværdi, der er % højere end i grundforløbet. Den kraftige vækst i indkomstoverførslen de tre først år påvirker forbruget, der også vokser kraftigt i de tre første år, hvorefter forbrugsvæksten aftager en smule, men forbruget fortsætter med at konvergere opad mod en ligevægt på % over værdien i grundforløbet. Alt i alt har indførslen af indkomstoverførslen ikke ændret ved modellens evne til at konvergere, når det gælder forbruget og den forbrugsbestemmende formue. For at analysere dynamikken i modellens formuekomponenter illustreres disse i figur 7.
10 Figur 7: Formuedynamik ved stød til privat indkomst, model (C), pct wh ws w Figur 7 viser, hvordan fejlkorrektionsligningen tvinger selskabernes formue tilbage til det ønskede niveau, og derved fås en ændring på nul mellem eksperiment og grundforløb på lang sigt. Desuden bemærkes, at W h =,5 og W s = 1 i grundforløbet. Derved udgør husholdningernes formue ex aktieformue 5 % af den forbrugsbestemmende formue, og da forbrugsfunktionen tvinger den forbrugsbestemmende formue til at vokse med %, fås at husholdningernes formue ex aktier vokser med 2 %, hvilket også fremgår af figur 7. Husholdningernes formue udgør 33 % af den samlede private formue, hvilket medfører, at den private formue vokser med 6,66 %. Sammenfatning og konklusion De foregående afsnit illustrerer hvordan en simpel forbrugsmodel kun holder styr på den forbrugsbestemmende formue i alt. Forbrugsfunktionen holder ikke styr på den forbrugsbestemmende formues underkomponenter og naturligt nok heller ikke på formueelementer, der er udeladt af den forbrugsbestemmende formue. Dette eksemplificeres i papiret ved model (B) og (B*), hvor den forbrugsbestemmende formue konvergerer mod en ny ligevægt efter et stød til modellen, mens formuens underkomponenter, husholdningernes formue ex værdien af deres selskaber og værdien af husholdningernes selskaber ikke finder en ny ligevægt. Man kan sikre, at også underkomponenterne af den forbrugsbestemmende formue konvergerer, ved at indføre en fejlkorrektionsmekanisme, der stabiliserer selskabernes formue via indkomstoverførsel fra selskaber til husholdninger. En sådan overførsel sikrer, at selskabernes formue konvergerer, og da husholdningernes formue ikke længere skal kompensere for en ukontrolleret udvikling i selskabernes formue, konvergerer husholdningernes formue også.
11 11 Papiret konklusion må være, at hvis vi ønsker at opstille en forbrugsfunktion hvori selskabernes formue ikke er fuldt med i den samlede formue, kan det være nødvendigt at modellere en mekanisme, som kontrollerer selskabernes formue. Behovet for at nedvægte selskabernes værdi i forbrugsfunktionen afspejler nok mest et behov for at nedvægte de store konjunktursving i aktiekursen, så vi kunne måske også forsøge at nedskalere aktiekursens rolle uden at reducere den akkumulerede selskabsformues vægt i ligevægt. Afslutningsvis bemærkes, at beregningerne indirekte bekræfter, at der ikke sker noget ved at nedskalere effekten af den obligatoriske pensionsformue, fordi udviklingen i denne formuekomponent er modelleret, så den opsamlede formue på sigt udbetales til pensionskassernes kunder.
Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 29. april 2013 Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed Resumé: Dette papir er et oplæg til at opstille en ny forbrugsrelation.
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereReestimation af makroforbrugsrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereNote om pensionsmodellens data i ADAM-okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 12.september 2016 Michael Osterwald Lenum Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Resumé: Ved beregning af pensionsformuernes afkast og kursudvikling
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereFinanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereForslag til ændringer i forbrugsligningen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 16. maj 2016 Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges et forslag til hvilke ændringer, der
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereKvoter i ny og gammel ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereFølsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers
Læs mereEffekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 27. december 1999 Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger Resumé: Papiret gennemgår forskellige pensionsordningers
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereVedr. offentlige overførsler til udlandet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereBoligforbrug på nye kapitaltal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereKlimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)
Læs merePensioner og disponibel indkomst i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereAldersopsparing i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereReestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)
Læs mereOm faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 20. februar 2017 Om faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16 Resumé: Der er uoverensstemmelser
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 16. Maj 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II Resumé: Ideen i papiret er at beregne nutidsværdien af pensionsindbetalinger
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereHvorfor fitter lønrelationen ikke mere?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det
Læs mereAktivering, uddannelse og offentlige overførsler
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 16. september 2004 Aktivering, uddannelse og offentlige overførsler Resumé: Forslag til endogenisering af offentlige overførsler til
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereNiveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 19. november 1998 Henrik C. Olesen Carl-Johan Dalgaard Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nicoline Wiborg Nagel Jacob Nørregaard Rasmussen Arbejdspapir 10. maj 2016 Reestimation af forbrugssystemet Okt15 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs merePensionsformuer og udskudt skat i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereOm forbrugsdannelsen i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 14. august 2009 Om forbrugsdannelsen i ADAM Resumé: I nærværende papir diskuteres, hvad der skaber den langsigtede forbrugstilpasning i varekøbseksperimentet.
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereForslag til forbrugsrelation med vægtet formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 3. august 2015 Dan Knudsen Forslag til forbrugsrelation med vægtet formue Resumé: I dette papir opdateres estimationerne, som blev foretaget
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereADAM April analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [Udkast] Tony Maarsleth Kristensen. Oktober 8 ADAM April 8 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer
Læs mereModellering af PSO i Adam oktober 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen Tony Maarsleth Kristensen. november 24 Modellering af PSO i Adam oktober 24 Resumé: I dette papir dokumenteres behandlingen af PSO-afgiften
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereEksogenisering i forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 7. juli 1997 Eksogenisering i forbrugssystemet Resumé: Papiret giver en metode til eksogenisering af forbrugskomponenter i det nye DLU og indeholder
Læs mereRealrenteafgiften i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften
Læs mereRentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Morten Malle Pedersen 17. november 1993 Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Resumé: Dette papir er ment som et bilag til
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs mereForbrugsfunktionen i BOF5
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 31. august 1 Reestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 1 Resumé: I dette modelgruppepapir estimeres ADAM s ejendomsskatterelation
Læs mereOplæg til ny formulering af det finansielle system
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 9. april 214 Dan Knudsen Oplæg til ny formulering af det finansielle system Resumé: Dette papir er ment som en første beskrivelse af den
Læs mereDe private finansielle konti i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 27. april 217 De private finansielle konti i ADAM Resumé: Dette papir analyserer de private finansielle konti, som indgår i ADAM. Fokus er på afgrænsningen
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereOmskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet
Læs mereStandardmultiplikatorer i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne
Læs mereRettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning)
Rettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning) De relevante dele af pensum er især del 2 i kapitel 20 samt dele af kapitel
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereBenchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo
Læs mereReestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 11. oktober 218 Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18 Resumé: Boligmodellen er reestimeret til modelversion ADAM
Læs mereSipur 4-ever!!!!! Danmarks Statistik. Lena Larsen 28. april Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 28. april 1998 Sipur 4-ever!!!!! Resumé: Ved hjælp af afgiftsmatricen for 1992 og subsidietabellen, opstilles en ny relation for Sipur. LLR28498.wp
Læs mere