Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006

2 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner i området. Analyserne skal ses i lyset af den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne - som grundlag for planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen - får et særligt stort behov for viden om det arbejdsmarked de er en del af, og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene skal imødegå. Der er udarbejdet 46 kommuneanalyser. Formålet med kommuneanalyserne er at give et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se kommunens arbejdsmarkedspolitiske udfordringer både i et lokalt og regionalt perspektiv. For yderligere oplysninger kontakt: Helle Rye hos AF-Storkøbenhavn på tlf eller r01hry@af-dk.dk

3 Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til ind- og udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Tårnby Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner (se forsiden). 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. Akf working paper. København. 2

4 Befolkningen og arbejdsstyrken i Tårnby Kommune Der er indbyggere i Tårnby Kommune, og heraf indgår personer i arbejdsstyrken. Det svarer til 53,6 pct. Tabel 1: Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Vækst i procent Befolkning ,4 3,2 2,3 Ude af erhverv ,6 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,0 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 85,1-1,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,1-35,9-23,8 Beskæftigelse ,1 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,8 0,2 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,0 15,5 - Udpendlere ,7 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 38,2-2,4-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Tårnby Kommune har en andel af befolkningen, der er med i arbejdsstyrken og dermed til rådighed for arbejdsmarkedet, der ligger på gennemsnittet for hovedstadsområdet. Tårnby Kommune har imidlertid en relativt høj erhvervsfrekvens. Det vil sige, at den andel af de årige, der er med i arbejdsstyrken er stor sammenlignet med andelen i hovedstadsområdet generelt. Således er erhvervsfrekvensen i hovedstadsområdet på 80,8 pct., mens den i Tårnby Kommune er på 85,1 pct. Forklaringen på den høje erhvervsfrekvens i Tårnby Kommune er bl.a., at indvandrere fra ikkevestlige lande har en langt højere erhvervsfrekvens i Tårnby Kommune med 66,8 pct. end i hovedstadsområdet, hvor erhvervsfrekvensen for denne gruppe er på 55,3 pct. Til gengæld er erhvervsfrekvensen for de ældre aldersgrupper over 60 år lavere end i hovedstadsområdet generelt, hvilket er med til at trække andelen af befolkningen i arbejdsstyrken gennemsnittet for hovedstadsområdet. Arbejdsstyrken er fra 1997 til blevet mindre. Det hænger sammen med, at befolkningen er blevet ældre. Arbejdsstyrkens struktur Sammenlignet med hovedstadsområdet er der i arbejdsstyrken i Tårnby Kommune relativt få unge (15-29 år) og mange midaldrende (45-59 år). 3

5 Der er nydanskere i arbejdsstyrken i Tårnby Kommune, heraf 690 fra vestlige lande og 998 fra ikke-vestlige lande. Det er en lidt mindre andel af nydanskere fra ikke-vestlige lande end i oplandet. Uddannelsesstrukturen er anderledes i Tårnby Kommune end i oplandet. har mange ikke-faglærte og faglærte i arbejdsstyrken. Til gengæld er der få personer med en mellem-lang og lang videregående uddannelse. Der er især få højtuddannede. Den aktuelle ledighed Tårnby Kommune havde 893 ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på knap 14 pct. på et år. Alle a-kassegrupper undtagen de selvstændiges a-kasse har fået del i faldet, der dog har været mest markant for a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere. Det er dog værd at bemærke, at ledigheden i FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere, også er faldet markant. Tabel 2: fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 34 5,1 9,7 3,7 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 26 3,9 0,0 2,9 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 88 13,2-6,4 3,1 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,1-24,7 5,0 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 60 9,0-15,5 3,3 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 12 1,8-40,0 1,9 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 29 4,4-25,6 3,7 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-14,0 5,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 0,6-20,0 5,3 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 55 8,3-36,8 3,1 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 82 12,3-32,8 5,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-20,6 4,1 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,6 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved, at bygningshåndværkere og akademikere har en markant lavere ledighed end ufaglærte (eksempelvis 3F og øvrige a-kasser, hvor Kristelig A-kasse vejer tungt). Ledigheden for forsikrede ledige i Tårnby Kommune ligger på 4,1 og er 0,5 procentpoint lavere end ledigheden i oplandet og 0,3 procentpoint lavere end på landsplan. Ledigheden er anderledes i sammensætningen Tårnby Kommune end i oplandet. Akademikere fylder væsentlig mindre i ledighedsbilledet og de ikke-faglærte væsentlig mere. 4

6 Beskæftigelsen Af arbejdsstyrken på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til er beskæftigelsen stagneret. I hovedstadsområdet og i hele landet er beskæftigelsen til sammenligning steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Tårnby Kommune har derfor i de seneste år oplevet en mindre gunstig beskæftigelsesudvikling end oplandet og hele landet. Udviklingen i beskæftigelsesudviklingen har dog været forskellig for de forskellige uddannelsesgrupper, og hvor de ikke-faglærte har haft en beskæftigelsesmæssig tilbagegang, har alle andre grupper oplevet stigende beskæftigelse, størst for personer med en lang videregående uddannelse, der har haft en beskæftigelsesfremgang væsentligt over niveauet inden for oplandet og på landsplan. I var der således beskæftiget 164 flere akademikere end i Det svarer til en fremgang på 46,3 pct. Alligevel har det ikke ført til lavere ledighed for denne gruppe. Det hænger sammen med, at tilgangen af akademikere til arbejdsstyrken siden 1997 har været på niveau med beskæftigelsesstigningen. Tabel 3: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Ufaglærte ,4-7,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-13,7 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,0 26,1 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,6 1,0 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-2,4 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,2 6,6 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,1-6,1 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 932 4,6 35,3 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,7-2,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 911 4,5 25,1 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,9 17,3 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 515 2,6 27,2 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 290 1,4-6,8 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 236 1,2 38,0 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 2,0 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 326 1,6 23,0 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 124 0,6 53,1 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 518 2,6 46,3 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 197 1,0 79,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 141 0,7 54,9 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 88 0,4 35,4 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,2-10,4 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 28 0,1 7,7 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 21 0,1 50,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 0,1 100,0 3,1 100,0 1,4 5

7 Udviklingen i Tårnby Kommune har medført, at de ikke-faglærte og faglærte udgør en lidt mindre del af de beskæftigede i end i Som det fremgår af tabel 3, udgør disse to grupper dog fortsat hovedparten af de beskæftigede i kommunen med tilsammen 84 pct. De resterende 16 pct. udgøres af personer med en videregående uddannelse. Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er generelt uddannelser inden for sundhedsområdet for personer med en mellemlang uddannelse og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesandelen er også høj for personer med en læreruddannelse og en pædagogisk uddannelse. En prognose for det arbejdskraftopland, som Tårnby Kommune indgår i, peger på, at der på 10 års sigt generelt vil bliver udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 - Især social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Tårnby Kommune i I lighed med hovedstadsområdet er hovedparten af arbejdspladserne i kommunen inden for privat eller offentlig service. Således er godt 92 pct. af kommunens arbejdspladser inden for serviceerhverv, hvilket især skyldes placeringen af Københavns Lufthavn Kastrup i kommunen. I hovedstadsområdet og hele landet er dette tilfældet for henholdsvis ca. 85 pct. og ca. 75 pct. af arbejdspladserne. Tårnby Kommune har derimod en meget lille andel af sine arbejdspladser inden for industrien. Tårnby Kommune har samtidig en forholdsvis lille del af sine arbejdspladser inden for den offentlige servicesektor sammenlignet med hovedstadsområdet. s arbejdspladser inden for privat service er især inden for transport, post og telekommunikation, som både antals- og andelsmæssigt udgør halvdelen af servicearbejdspladserne i Tårnby Kommune. Forklaringen er naturligvis lufthavnen. 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten. 6

8 Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 2005 (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 46 0,2-17,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 118 0,4-38,7 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 186 0,7-29,9 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,0-31,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 259 1,0-18,5 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 866 3,3-53,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,3 10,2 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 43,9 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,5-10,5 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,3 8,2 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,9 19,0 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,0 21,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,6 12,4 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,6 62,9 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 145 0,6 2,1 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 12,9 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. Som det fremgår af tabel 4, er der fra 1997 til sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser i Tårnby kommune. Tårnby kommune har således haft en arbejdspladsvækst på 12,9 pct. Til sammenligning er der i hovedstadsområdet og i hele landet sket en stigning på henholdsvis 7,5 pct. og 3,5 pct.. Denne udvikling i Tårnby Kommune skyldes en generel vækst inden for private og offentlig serviceerhverv, der er større end den generelle nedgang inden for industrierhvervene, hvilket i altovervejende grad skyldes en høj andel og overgennemsnitlig stigning inden for transportvirksomhed m.v.. Indpendling og udpendling Der er beskæftigede med bopæl i Tårnby Kommune og arbejdspladser, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er flere, der pendler ind i kommunen for at arbejde, end der pendler ud af kommunen. I alt er der personer, der pendler ind i Tårnby, hvilket svarer til, at 70,3 pct. af kommunens arbejdspladser besættes af personer bosat uden for kommunen. Omvendt pendler bosiddende i Tårnby Kommune hver dag ud af kommunen for at arbejde, svarende til at 61,8 procent af kommunens borgere finder beskæftigelsen uden for kommunen. Der er relativt set langt flere indpendlere blandt personer med en lang videregående uddannelse. Således besættes 90,2 pct. af kommunens arbejdspladser med behov for akademisk arbejdskraft med personer bosat uden for kommunen. Det samme er kun tilfældet for 70,2 pct. af de ikkefaglærte arbejdspladser. 7

9 Mønstret for udpendling mellem de forskellige uddannelsesgrupper er identisk med mønstret for indpendling. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Tårnby Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der vanskeligt kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Tårnby Kommune har mange faglærte i arbejdsstyrken, men til gengæld få langvarigt uddannede. Samtidig med at udviklingen går mod stigende efterspørgsel efter netop de langvarigt uddannede Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen er præget af Københavns Lufthavn Kastrup, idet 70 procent af kommunens arbejdspladser er inden for privat service, heraf er 50 procent inden for transportvirksomhed, post og telekommunikation. Såvel i hovedstadsområdet som på landsplan er antallet af arbejdspladser inden for den private servicesektor i vækst. En vækst der ligeledes er kommet Tårnby Kommune til gode. Den positive udvikling i antallet af arbejdspladser er ikke smittet af på beskæftigelsen, som har været stagnerende de senere år. De ikke-faglærte har endog haft en vigende beskæftigelse, hvorimod de højtuddannede har oplevet en stigning over gennemsnittet i beskæftigelsen. Ledighedssammensætningen er da også væsentlig anderledes i Tårnby Kommune end i hovedstads-området, idet de højtuddannede fylder markant mindre i ledighedsbilledet og de ikke-faglærte markant mere. Indpendlingen til kommunens arbejdspladser er omfattende, og mange af de nye arbejdspladser inden for den private servicesektor ser således ud til i forlængelse af den stagnerende beskæftigelse - at blive besat af arbejdskraft bosat uden for Tårnby Kommune. En stor del af kommunens egne borgere finder imidlertid også beskæftigelse i andre kommuner end Tårnby. 8

10 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Tårnby kommune er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1-8, og Er udarbejdet på baggrund af tal fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, ultimo november måned. Da RAS indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, anvendes den her til belysning af strukturerne på arbejdsmarkedet inden for kommunen. Tabel 9 beskriver imidlertid ledigheden på baggrund af det Centrale Register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). CRAM statistikken udarbejdes månedligt, kvartalsvis og årligt, med udgangspunkt i den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Da de månedlige variationer i ledigheden er indberegnet i CRAM statistikken, regnes den for mere pålidelig end RAS og ligger derfor sædvanligvis til grund for den statslige overvågning af ledigheden. Endelig er opgørelsen af arbejdspladser - tabel 13 - fordelt på brancher indenfor kommunen foretaget på baggrund af tal fra det Kommunale Nationalregnskab (KRNR). Ligesom CRAM er KRNR-tallene et udtryk for den gennemsnitlige aktivitet gennem hele året, og statistikken giver således et mere præcist billede af brancher præget af sæsonvariationer Tabel 1: Arbejdskraftbalance og udvikling 1997 til Vækst i procent Befolkning ,4 3,2 2,3 Ude af erhverv ,6 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,0 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 85,1-1,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,1-35,9-23,8 Beskæftigelse ,1 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,8 0,2 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0 3,8 1,4 Indpendlere ,0 15,5 - Udpendlere ,7 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 38,2-2,4-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen 9

11 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) - (%) - (%) år ,5-31,3 0,3-23,8 0,6-21, år ,1-10,8 24,2-14,3 23,5-16, år ,7-4,8 38,3 6,0 36,7 1, år ,1 6,1 30,8 3,7 33,0 10, år ,3 6,4 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,3-14,9 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0-2,0 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,0-2,2 93,3-0,8 93,2-1,2 Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) indenfor kommunen (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,0 40,0 35,7 Faglærte ,3 44,3 32,7 Kort videregående uddannelse ,1 4,5 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,5 8,6 15,9 Lang videregående uddannelse ,6 2,6 10,4 I alt ,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet Heraf Mænd Kvinder (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,0 86,7 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,3 76,8 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,7 66,8 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 85,1 100,0 80,8 100,0 81,2 10

12 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, og udvikling 1997 til Heraf Alle Mænd Kvinder Alle Alle 0-14 år 1,4 1,7 1,1-36,2 1,0-32,9 1,6-28, år 72,7 73,7 71,7-8,4 70,7-5,8 70,4-6, år 91,0 91,8 90,2-1,8 86,5-1,1 87,2-1, år 87,1 88,7 85,4 2,6 83,2 2,3 83,8 3, år 19,2 24,9 14,2 14,4 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 1,2 3,1 0,9-30,6 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 53,6 56,5 50,8-3,3 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 85,1 86,2 84,1-1,6 80,8-0,9 81,2-2,0 Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%)* (%)* år 236 5,8 22,3-31,2 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år 386 4,8 36,5-19,4 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år 389 4,9 36,8-30,4 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,9 4,4-64,9 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 I alt ,0 100,0-30,1 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%) (%)* (%) (%)* (%) Ufaglærte 540 6,4 51,1-33,6 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte 412 4,4 39,0-33,8 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse 42 4,4 4,0 50,0 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 40 2,2 3,8 17,6 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse 23 4,3 2,2 53,3 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt ,0 100,0-30,1 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken 11

13 Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet (%) (%)* (%) (%)* (%) (%)* Etniske danskere ,5 4,6 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande 53 5,0 7,7 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,5 11,1 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 5,0 100,0 4,6 100,0 5,2 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 34 5,1 9,7 3,7 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 26 3,9 0,0 2,9 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 88 13,2-6,4 3,1 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,1-24,7 5,0 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 60 9,0-15,5 3,3 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 12 1,8-40,0 1,9 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 29 4,4-25,6 3,7 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-14,0 5,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 0,6-20,0 5,3 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 55 8,3-36,8 3,1 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 82 12,3-32,8 5,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-20,6 4,1 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,6 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige 12

14 Tabel 10: i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 25,2 33,3 26,6 28,3 Ufaglært/Uoplyst 25,0 32,1 27,8 28,3 Studenter, hf, hhx, htx 26,1 40,0 0,0 28,6 Faglærte 61,5 39,8 31,8 38,5 Handels- og kontor 83,3 38,5 27,5 34,2 Bygge & anlæg 60,0 54,2 56,3 56,0 Jern & metal 61,5 25,0 23,3 31,7 Social & sundhedsassistenter 25,0 66,7 42,9 42,9 Andre 66,7 37,5 34,3 38,4 Korte videregående uddannelser 33,3 25,0 36,4 30,3 Mellemlange videregående uddannelser - 12,5 36,4 30,0 Pædagogiske - 0,0 50,0 42,9 Folkeskolelærere ,0 25,0 Samfundsfaglig - 0,0 40,0 33,3 Teknisk mv. - 25,0 40,0 33,3 Sundhed - 0,0 0,0 0,0 Bachelor (alle) Lange videregående uddannelser 100,0 25,0 50,0 42,9 Humanistiske 100,0 0,0-33,3 Naturvidenskabelig - 100,0 100,0 100,0 Samfundsvidenskabelig - - 0,0 0,0 Sundhed - 0,0-0,0 Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse 0, I alt 33,7 34,9 30,2 32,7 13

15 Tabel 11: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på højest gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte ,4-7,8 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-13,7 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,0 26,1 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,6 1,0 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-2,4 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,2 6,6 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,1-6,1 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 932 4,6 35,3 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,7-2,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 911 4,5 25,1 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,9 17,3 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 515 2,6 27,2 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 290 1,4-6,8 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 236 1,2 38,0 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 2,0 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 326 1,6 23,0 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 124 0,6 53,1 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 518 2,6 46,3 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 197 1,0 79,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 141 0,7 54,9 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 88 0,4 35,4 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,2-10,4 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 28 0,1 7,7 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 21 0,1 50,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 0,1 100,0 3,1 100,0 1,4 14

16 Tabel 12: Beskæftigelsesandel fordelt på uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udviklingen 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte 93,6 2,5 94,7 4,3 93,7 2,3 Ufaglært/Uoplyst 93,1 2,5 93,7 4,8 92,9 2,2 Studenter, hf, hhx, htx 95,6 1,5 96,8 2,7 96,3 2,2 Faglærte 95,6 2,3 95,3 2,4 95,0 1,4 Handels- og kontor 96,0 1,9 95,7 2,4 94,9 1,9 Bygge & anlæg 95,6 2,3 95,4 1,7 95,6 0,2 Jern & metal 95,2 2,2 95,2 2,0 95,2 0,6 Social & sundhedsassistenter 97,8 3,3 97,1 2,1 96,3 1,1 Andre 93,7 2,4 93,5 3,5 93,7 2,2 Korte videregående uddannelser 95,6-0,7 94,9 1,6 94,8 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 97,8 0,0 97,1 0,6 97,0 0,2 Pædagogiske 98,8-0,2 97,4 0,9 96,9-0,2 Folkeskolelærere 99,0 0,6 98,7 0,7 98,7 0,1 Samfundsfaglig 96,3 2,0 95,0 0,3 94,8-0,1 Teknisk mv. 95,8-0,9 95,5 0,9 95,5 0,8 Sundhed 99,4-0,2 99,0 0,2 98,8-0,2 Bachelor (alle) 94,7-0,7 96,5 0,8 95,7 1,9 Lange videregående uddannelser 95,7-0,2 95,6 0,1 95,6-0,1 Humanistiske 96,1-1,3 96,1 0,0 95,9 0,2 Naturvidenskabelig 96,6 1,9 94,6 0,8 94,2 0,3 Samfundsvidenskabelig 92,6-4,5 93,0-0,1 93,3-0,9 Sundhed 95,6-0,5 98,8 0,3 99,1 0,3 Andre 100,0 7,7 96,1 0,2 97,2 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 95,5 2,3 97,7-0,6 97,9-0,2 I alt 95,0 2,2 95,4 2,8 94,8 1,7 15

17 Tabel 13: Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 46 0,2-17,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 118 0,4-38,7 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 186 0,7-29,9 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,0-31,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 259 1,0-18,5 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 866 3,3-53,8 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,3 10,2 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 43,9 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,5-10,5 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,3 8,2 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,9 19,0 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,0 21,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,6 12,4 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,6 62,9 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 145 0,6 2,1 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 12,9 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) 16

18 Tabel 14: Ind- og udpendling fra kommunen i procent fordelt på køn og højst gennemført uddannelse Indpendlere Udpendlere af kommunens arbejdspladser (%) af beskæftigede bosat i kommunen (%) * Mænd Kvinder Alle * Mænd Kvinder Alle Ufaglærte ,2 65,9 70, ,6 58,2 56,9 Ufaglært/Uoplyst ,4 54,9 62, ,1 56,9 55,5 Studenter, hf, hhx, htx ,8 83,5 84, ,6 63,0 62,3 Faglærte ,9 58,5 67, ,3 64,5 62,3 Handels- og kontor ,2 63,8 68, ,5 69,3 67,8 Bygge & anlæg ,7 60,6 63, ,9 56,7 58,8 Jern & metal ,6 73,5 72, ,5 43,8 56,4 Social & sundhedsassistenter ,6 34,4 35, ,9 56,5 56,9 Andre ,1 61,0 71, ,7 56,5 60,5 Korte videregående uddannelser ,6 77,9 80, ,1 74,6 76,0 Mellemlange videregående uddannelser ,7 67,1 72, ,4 64,0 67,4 Pædagogiske ,4 50,5 54, ,7 53,1 55,1 Folkeskolelærere ,6 70,8 67, ,5 46,5 44,5 Samfundsfaglig ,9 80,8 84, ,1 77,3 83,1 Teknisk mv ,7 78,8 84, ,6 66,7 80,3 Sundhed 82 77,8 57,3 58, ,6 81,3 82,2 Bachelor (alle) ,5 93,7 89, ,3 82,5 72,6 Lange videregående uddannelser ,5 89,6 90, ,5 84,2 84,4 Humanistiske ,1 88,0 89, ,2 88,6 87,8 Naturvidenskabelig ,9 91,8 89, ,5 87,1 85,8 Samfundsvidenskabelig ,9 89,4 88, ,1 72,0 71,6 Sundhed 66 92,3 93,8 93, ,4 90,5 88,4 Andre ,6 80,0 95, ,0 71,4 78,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 8 85,7 100,0 88, ,8 100,0 95,2 I alt ,0 64,8 70, ,9 62,8 61,8 *Hvis antallet er lig med eller under 5, må det af hensyn til persondiskretion ikke fremgå, og indgår ligeledes ikke i totalerne Tabel 15: Ind- og udpendling fra kommunen fordelt på køn og alder Indpendlere* Udpendlere** Netto udpendling** Bor og arbejder i kom.** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 0-14 år 15,1 3,4 11,0 26,2 26,3 26,3 13,1 23,7 17,2 73,8 73,7 73, år 73,9 73,0 73,5 60,3 62,9 61,6-52,2-37,7-45,2 39,7 37,1 38, år 78,6 65,8 73,5 62,4 62,5 62,4-75,9-9,6-41,8 37,6 37,5 37, år 70,5 58,9 66,0 60,9 64,0 62,4-32,5 12,5-10,7 39,1 36,0 37, år 64,6 52,8 60,8 57,7 58,1 57,8-19,5 11,2-7,5 42,3 41,9 42,2 75 år + 21,7 43,8 30,8 52,6 52,6 52,6 39,5 15,8 31,6 47,4 47,4 47,4 I alt 74,0 64,8 70,3 60,9 62,8 61,8-50,5-5,7-28,6 39,1 37,2 38,2 * I procent af arbejdspladser indenfor kommunen ** I procent af beskæftigede med bopæl indenfor kommunen 17