Referat fra Fælles LUU møde den 3/9, 2015, kl.:

Transkript

1 Referat fra Fælles LUU møde den 3/9, 2015, kl.: Referent: Merete Frank Christensen Tilstede: Marianne Frederiksen, Åse Høybye, Helle Hjarsø, Lars Thaarbøl, Pia Rønn Larsen, Ea Kristensen, Ulla Mikkelsen, May-Britt Hermann, Camilla Mogensen, Kasper Pihl Kornbeck, Lone Rosenville, Anette Due Hartmann, Heidi Lemb, Tove Nordmark Grønvold, Gitte Møller Petersen, Mette Lindelof, Katrine Harrekilde, Jane Lind Bentson, Rikke Hansen, Vibeke Z. Andersen, Pia Påske, Charlotte Sørensen, Mai-Britt Buur, Jane Nielsen, Anne Demant, Doris Faurskov, Anette Larsen, Tina Rosenkjær, Helle Kok. 1. Ny procedure for behandling af praktikstedsansøgninger/ Kasper Pihl Kornbeck og Lone Rosenville Proceduren for behandling af praktikstedsansøgninger har været drøftet i LUU flere gange. Bilag 4 og 5. Sags beskrivelse En arbejdsgruppe bestående af Kasper Pihl Kornbeck, Anne P. Kristensen, Lone Rosenville, Pia Påske og Merete Frank Christensen har udarbejdet forslag til ny procedure for behandling af praktikstedsansøgninger. Forslaget vil gøre behandlingstiden af praktikstedsansøgninger kortere og samtidig sikre, at LUU bliver hørt omkring hver ansøgning. Arbejdsgruppen foreslår, at LUU følger op på godkendelse af nye praktiksteder, ved at besøge dem en gang om året. Konsekvenser Medlemmerne af LUU skal parvis besøge de nye praktiksteder. Drøftelse af forslaget. Arbejdsgruppen indstiller, at forslaget godkendes. MB: Ved sammenligning af andre uddannelser, virker denne procedure noget skarp; kan det mon afskrække nye virksomheder fra at ansøge? I forhold til teksten, så er det vel uddannelsesudbyder, som sikrer at eleven får en hel uddannelse, så ikke en mindre praktikvirksomhed er forpligtet til at lave aftaler om dette? MFC: Det er ikke formuleret klart nok, det er skolen, der holder tråden i kombinationsaftaler, virksomheden skal være indstillet på samarbejde med andre udbydere. HK: Set i skolens perspektiv er der lidt bekymring for de øgede krav.

2 MB: Dette kan gøre det svært, at få nye ansøgere. KPH: Det er sikkert, at praktik- og uddannelseskonsulenten skal hjælpe ansøgerne med ansøgningen og med at kvalificere denne. De opfølgende besøg skal også forstås som en støtte til nye praktiksteder. GMP: De opfølgende spørgsmål kan også være af positiv karakter, f.eks. hvad har I haft succes med? LR og KPH: Enige, gruppen vil se på spørgsmålene. HK: Er ikke enig i, at vi skal stille større krav, end PASS har foreskrevet, f.eks. at der er et krav om praktikvejledere med praktikvejlederuddannelse. LR: Uenig, det er vigtigt at praktikvejlederne er kvalificerede, har undersøgt det i PASS, og det må LUU godt. HHJ: Enig i, at kombinationsaftalerne vil komme i spil, synes ikke, der stilles for store krav. ADH: Enig i dette. HK: Ser man på det pædagogiske område, så har pædagoger en praktikvejledningsdel i deres bacheloruddannelse, skal disse så ekskluderes, hvis ikke de tager det korte praktikvejleder kursus? KPK: Mener, der godt kan stilles krav om, at pædagoger tager det korte praktikvejlederkursus, så de får kendskab til erhvervsuddannelserne. Bemærkning: Praktik- og uddannelseskonsulent og LUU kan vurdere at vejlederen ad anden vej har skaffet sig tilsvarende viden og kompetencer. PP: Er lidt bekymret for, hvordan det skal gå med høringen, da vi jo alle får mange mails. KPK: Det er medtænkt, at et firmanavn kan springe i øjnene, hvis der er kendskab af negativ art til firmaet. CS: Kan vi undgå indstillinger i juli og august, da vi alle holder ferie? MFC: Det kan vi vælge at gøre. PRL: Hvad hvis der er bekymring ved et praktiksted? MFC: Praktik- og uddannelseskonsulenten tager så kontakt til firmaet, og bekymringen søges afklaret, og LUU får dette svar med en ny høringsfrist på 14 dage. Er der så fortsat bekymring, så skal ansøgningen behandles til førstkommende LUU møde. Hvis der er en alvorlig bekymring med dokumenteret grund til denne, tages ansøgningen op til LUU møde. PRL: Foreslår at en evt. bekymring fra et LUU medlem videresendes til formandskabet for LUU, så de er orienterede om, at der foretages en ekstra afklaring omkring ansøgningen. KPK og MF: Enige i dette.

3 MFC: Dette skrives ind i proceduren HHJ: Tænker, at besøgene af LUU-medlemmerne kan være spændende og en mulighed for at blive inspireret. Tænker ikke, at det skal være en politimandsopgave. LR: enig. Det er også meningen, at der kun skal være et opfølgende besøg ca. et år efter godkendelsen, derefter skal praktikstedet ikke besøges med mindre, der bliver grund til det. Dette skal rettes i proceduren. EK: Er det tænkt, at denne procedure skal prøves i en tidsperiode? KPK: God ide at evaluere proceduren når den har været i brug et stykke tid. Beslutning Forslaget godkendes følgende ændringer/om formuleringer: Det er ikke det enkelte praktiksted, som skal sikre, at en elev kan nå alle praktikmål; det er skolen, som skal have tråd i kombinationsaftaler. Hvis et LUU medlem har bekymring ift. en ansøger, tager Praktik- og uddannelseskonsulenten kontakt til firmaet, og bekymringen søges afklaret. LUU får dette svar med en ny høringsfrist på 14 dage. Er der så fortsat bekymring, så skal ansøgningen behandles til førstkommende LUU møde. Hvis der er en alvorlig bekymring med dokumenteret grund til denne, tages ansøgningen op til LUU møde bekymring fra et LUU medlem videresendes til formandskabet for LUU, så de er orienterede om, at der foretages en ekstra afklaring omkring ansøgningen Er der bekymring fra et LUU medlem videresendes dette til formandskabet for LUU, så de er orienterede om, at der foretages en ekstra afklaring omkring ansøgningen. Der skal være et opfølgende besøg ca. et år efter godkendelsen, derefter skal praktikstedet ikke besøges med mindre, der bliver grund til det. Proceduren evalueres efter 2 år. Proceduren rettes og sendes med referatet ud. 2. Virksomhedsforlagt undervisning på Grundforløb 1 / Charlotte Kølle Jørgensen Den virksomhedsforlagte undervisning på GF 1 skal ifølge LUP en afvikles som virksomhedsbesøg to eftermiddage. Sags beskrivelse Charlotte Kølle Jørgensen præsenterer intentionerne med den virksomhedsforlagte undervisning på Grundforløb 1 og lægger op til en dialog omkring planlægningen af denne i forhold til kommunernes ønsker.

4 Konsekvenser Skolen indstiller, at den virksomhedsforlagte undervisning planlægges ud fra en skabelon, så både muligheden for hensyntagen til ønsker fra kommunerne og håndteringen af planlægningen på skolen tilgodeses. Planen at der laves aftaler med aftagende kommuner om tidspunkt for elevernes besøg på praktikstederne lokalt. MLH: Er det planen, at de to dages virksomhedsbesøg skal være på samme institution? CKJ: Det kan aftales lokalt. MF: For Ringsted (PA) vil det være fint, at det er samme institution begge dage. ÅH: Institutionerne synes, det er en stor gruppe, de skal modtage, har brug for at få mere at vide, hvad aktiviteten skal gå ud på. HHJ: Eleverne, som skal til Stevns kommer i to forskellige institutioner, håber dette giver eleverne nogle gode oplevelser. Forventer at underviseren kontakter kontaktpersonen inden besøget og afklarer, hvad der skal ske (aktiviteten). CKJ: Der er måske brug for at samle op på hvordan denne nye form for VFU er gået, når den er afprøvet. KH: I Køge vil institutionerne også gerne kende mere til forventningerne. HK: Undervisningslederne skal minde underviserne om, at praktikstedet skal kontaktes. Beslutning Den virksomhedsforlagte undervisning planlægges ift. de enkelte kommuners ønsker og muligheder. Erfaringerne med dette efterårs VFU for GF1 vil inddrages i den fremadrettede planlægning af VFU for GF1. Der forventes kontakt til kommunerne vedr. VFU i nær fremtid. 3. Virksomhedsforlagt undervisning for Grundforløb 2/Bente Lyngbo Der er en del detaljer omkring VFU på GF 2, som ikke er afklaret

5 Sags beskrivelse Der er forskellig praksis for, hvordan eleverne er blevet tildelt praktiksted til deres virksomhedsforlagte undervisning. Fra skolens side er der et ønske om at se på, det kan gøres anderledes og meget gerne ensartet. I nogle kommuner får eleverne en evaluering efter deres VFU, er der et ønske om/behov for dette generelt? LUP en lægger op til, at en repræsentant fra praksis deltager efterfølgende i klassen i evalueringsprocessen af VFU i GF 2. Kommunerepræsentanterne i LUU er forespurgt, om de kan/vil koordinere dette for den enkelte skoleafdeling. Konsekvenser Stillingtagen til, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning kan planlægges og gennemføres; skolen indstiller, at skoleafdelingernes og kommunernes forskellige praksis fastholdes denne gang i forbindelse med placering af VFU i GF 2 foreløbig i efteråret Den nuværende procedure med fordeling af elever fastholdes indtil videre. HK: Er der ønske om et fælles evalueringsværktøj og hvordan planlægges det, hvem der skal komme og deltage i opsamlingen? MF: der er brug for at vide, hvilke forventninger er der til praktikstederne? HK: Der skal ses på, at brevene til praktikken er svarende til det, VFU handler om nu. MF: De, som skal komme til opsamlingen, skal orienteres om, hvor de skal møde og hvilken tid til opsamlingen. ÅH: Det er vigtigt, at eleverne gøres opmærksom på, vigtigheden af, at de møder op i VFU BL: Det er noget, vejlederne gør eleverne opmærksomme på. MF: Synes det vil være godt med et evalueringsværktøj. KH: Kan man sende det ud, der bruges? ÅH: Eleverne fra Næstved har skemaer med ud. MLH: God ide at have et evalueringsskema. Konklusion: De skemaer, der er i brug, sendes til MFC, som sender skemaerne med referratet ud.

6 Beslutning De forskellige evalueringsskemaer som tidl. har været brugt sendes til Merete, som tager disse med til formandskabet til sammenligning. LUU foreslår, at der fremadrettet anvendes et ensartet skema, som er enkelt for institutionerne at svare på, og som eleverne kan vedlægge deres ansøgning til kommunerne om elevplads på hovedforløbet. LUU beder om, at informationsbrevene til praktikstederne kommer til at indeholde målene for VFU på GF2. Der forventes kontakt til kommunerne vedr. VFU i nær fremtid. 4. Opsamling på igangværende opgaver i LUU/Merete Frank Christensen Der er lavet en gennemgang af, hvilke sager LUU har drøftet i 2014 og 2015, med notering af, hvilke løse ender der er. Bilag 6. Sags beskrivelse Formandskabet i LUU har bedt om, at få et overblik over de drøftelser og opgaver i LUU, som ikke er lukkede. Konsekvenser Beslutning og prioritering af de opgaver, som præsenteres. Vedr. Det gode samarbejde: KPK: Arbejdet med det gode samarbejder ligger implicit i alle LUU drøftelserne. HHJ: Mener, at der fortsat er behov for, at LUU har fokus på det gode samarbejde, fordi vi arbejder i forskellige virkeligheder. Det behøver måske ikke være et punkt på dagsordenen. ADH: Det gode samarbejde kan godt ligge implicit i dagsordenpunkterne, men der er også brug for, at der tages en dybere drøftelse af det en gang imellem. KH: Et sådan punkt kan gøre os klogere på, hvordan de forskellige verdener fungerer. Punktet skal ikke være et fast punkt på dagsordenen til alle LUU møder, men sættes på en gang om året, til årets sidste LUU møde. Vedr. samarbejde omkring elever, som indkaldes til samtale med en vejleder:

7 MLH: Samarbejdet omkring, specielt SSA-elever, som ikke klarer sig godt på skoleforløbet kan fortsat blive bedre. MF: Oplever et godt samarbejde, bliver orienteret, når en elev kaldes til samtale, og vurdere så, om jeg vil deltage. Der sættes et punkt om samarbejdet omkring udforede elever og elever, der kaldes til samtale i en skoleperiode på dagsordenen. Vedr. fraværsprocedure: Dette sættes på dagsordenen. Vedr. emnerne på PASS tema møde for formandskaberne: HK: Er der behov for en temadrøftelse på et Fælles LUU møde af emnerne? Tages op i formandskabet. HL: Møder fortsat elever, som i løbet af deres SSH uddannelse har oplevet at møde på et helt uforberedt praktiksted. Tænker ikke, det er godt for fastholdelsen. Tages op i formandskabet, om det skal være et punkt på dagsordenen. Beslutning Vedr. det gode samarbejde: Punktet skal ikke være et fast punkt på dagsordenen til alle LUU møder, men sættes på en gang om året, til årets sidste LUU møde Vedr. samarbejde omkring elever, som indkaldes til samtale med en vejleder: Der sættes et punkt om samarbejdet omkring udforede elever og elever, der kaldes til samtale i en skoleperiode på dagsordenen. Vedr. fraværsprocedure: Der sættes et punkt med fraværsproceduren på dagsordenen. Vedr. emnerne på PASS tema møde for formandskaberne: Det tages op i formandskabet, om PASS emner skal drøftes i LUU. Det tages op i formandskabet, om det, at nogle elever fortsat oplever at møde på praktiksteder, som ikke er forberedte på, at de skal modtage elever, skal være et punkt på dagsordenen.

8 5. Godskrivningsprocedure efter de nye uddannelsesordninger/ Helle Kok Reglerne for godskrivning er klart beskrevet i bilag til bekendtgørelsen for hver af de to hovedforløb. SOSU: PA: Bilag 1 i begge BEK. Sags beskrivelse Der er i de nye BEK beskrevet to former for godskrivning for praktik: Godskrivning for 3 mdrs. praktik og godskrivning for 6 mdrs. praktik. Kravene til erhvervserfaring, som giver mulighed for godskrivning for praktik, er klart beskrevne. Der ligger en godskrivningsprocedure, som nu ikke er relevant længere. Er der behov for en ny procedure? (Ved planlægning af de nye godskrivningshold for SSH og PA er principperne fra proceduren, hvor eleven skal i praktik mellem næstsidste og sidste skoleperiode, anvendt). Konsekvenser Orienteringspunkt Reglen om 50 og 95 % godskrivning gælder ikke længere. MLH: Der står ikke noget om, hvor mange ugentlige timer, en ansøger skal have arbejdet for at kunne få godskrivning? HK: Det er det samme, som indenfor andre voksenuddannelser, er usikker på tallet, det afklares. AD: Kan ansøgerne fravælge at blive godskrevet? HK: Det er en standardgodskrivning for ikke at dobbeltuddanne, så i princippet kan godskrivning ikke fravælges. Beslutning LUU tager orienteringen til efterretning. Det er efterfølgende afklaret, at en ansættelse på 24 timer/ugen tæller som fuldtidsbeskæftigelse.

9 Korte, gensidige orienteringer. EK: Hilsen fra Mogens Bech Madsen, som er trådt ud af LUU, da han har fået ny stilling i FOA. HHJ: Hvis man er godskrevet for engelsk, hvad for eleven så tilbudt i stedet for? HK: Mener, det er et valgfag eller et andet fag fra rækken, det står i LUP en. HHJ: Hvis eleven arbejder med noget selvstændigt, skal det vel kvalificeres af en lærer? Sender det evt. som et punkt til formandskabet, så det kan belyses og drøftes. HK: Skolen er meget i tvivl om, hvor mange uddannelsespladser, vi skal forvente at kommuner og region ønsker oprettet, dvs. hvor mange elever, kommunerne vil ansætte fremadrettet. Derfor er der sendt en forespørgsel ud til den øverste embedsmand i kommuner og region, hvor skolen beder om en vurdering fra den enkelte kommune og fra regionen af, hvor mange elever, der tænkes ansat. Skolen skal planlægge forløb og undervisning for foråret nu, og har derfor brug for en afklaring af, hvor mange elever, vi skal planlægge at få. MF: Man risikerer, at det strander, når man sender til det politiske lag i kommuner og region. HHJ: Kommunerne er lige så usikre ift. ansættelse af elever, måske kommer der en trepartsaftale i 11. time.