INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE

Transkript

1 1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet ved Sø- og Handelsretten i stedet for de almindelige domstole, trods modpartens protest. Efter retsplejelovens (RPL) 225, stk. 1, skal sager om EF-varemærker og EF-design anlægges ved Sø- og Handelsretten. På disse områder har Sø- og Handelsretten enekompetence. Derudover giver RPL 225, stk. 2, under visse omstændigheder mulighed for, at en part kan vælge at anlægge sag ved Sø- og Handelsretten, selv om sagen også kunne have været behandlet ved de almindelige domstole. Det er reglerne om såkaldt fakultativ adgang til at anlægge retssager ved Sø- og Handelsretten. Ét af de kriterier, der giver en part mulighed for at begære sagen anlagt ved Sø- og Handelsretten, er "internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning", jf. RPL 225, stk. 2, nr. 1. I en produktansvarssag har forsikringstageren A anlagt retssag mod forsikringsselskabet F ved Søog Handelsretten i en tvist, der vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang A kan kræve, at F betaler særdeles omfattende sagsomkostninger ved en række gruppesøgsmål om produktansvar i USA, jf. forsikringsaftaleloven (FAL) 92, stk. 1. F har modsat sig, at sagen skulle versere ved Sø- og Handelsretten, idet F ønsker sagen behandlet ved de almindelige domstole. Der er bl.a. uenighed mellem parterne om, hvorvidt sagen er egnet til at blive afgjort af et dommerkollegium, der primært består af sagkyndige dommere - eller om sagen alene bør afgøres af juridiske dommere.

2 2/3 1. DECEMBER 2010 Der har nu været gennemført formalitetsprocedure om dette spørgsmål ved Sø- og Handelsretten. A gjorde bl.a. gældende, at sagen er af international karakter af flere forskellige grunde; herunder at A's udenlandske selskaber har været inddraget i sagen, som vedrører advokatudgifter i forbindelse med retssager i USA. Endvidere er F en dansk filial af et udenlandsk forsikringsselskab. A gjorde videre gældende, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning, idet der bl.a. skal tages stilling til, om forsikringen dækker omkostninger til sager om "punitive damages" efter amerikansk ret, samt betydningen af, at der i sagen er involveret en "leading insurer" i form af et engelsk forsikringsselskab. Efter F's opfattelse kan sagen ikke bedømmes, uden at retten har et godt indblik i international forsikringspraksis og de overvejelser, som internationale virksomheder gør sig ved tegning af internationale forsikringer. F imødegik det af A anførte og gjorde bl.a. gældende, at der er tale om en dansk forsikringsaftale indgået mellem to danske forsikringsselskaber (dansk hjemsted). Det er i dag normalt, at forsikringsselskaber har aktiviteter i mange lande, og at de enten har datterselskaber eller filialer i forskellige lande. Den danske filial har behandlet forsikringssagen. Det gør ikke sagen international, at den vedrører amerikanske advokatregninger, da det spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er om disse regninger er rimelige, jf. FAL 92. Det er helt normalt, at danske forsikringsselskaber tegner globale forsikringer, og i den forbindelse skal tage stilling til advokatomkostninger afholdt i udlandet. Som i alle andre civile sager skal parterne forsyne retten med de nødvendige oplysninger om forsikringsmæssige forhold. F anførte endvidere, at "fagkundskab til internationale erhvervsforhold" ikke har afgørende betydning for sagen, som derimod angår en traditionel juridisk fortolkning af FAL samt en vurdering af almindelige aftaleretlige spørgsmål om ugyldighed og ophævelse. Afgørende for sagen er således almindelige juridiske vurderinger, som skal baseres på dansk ret. Endelig gjorde F gældende, at Sø- og Handelsretten bør være tilbageholdende med at anvende reglen i RPL 225, stk. 2, mod den ene parts protest, da reglen er en undtagelse fra RPL's hovedregel om, at retssager anlægges ved de almindelige domstole. Parterne var enige om, at der ikke tidligere i retspraksis ses at være taget stilling til spørgsmålet om, under hvilke omstændigheder reglen om internationale sager i RPL 225, stk. 2, finder anvendelse. Begge parter henviste til forarbejderne til den nugældende bestemmelse i RPL. Sø- og Handelsretten har nu afgjort denne formalitetstvist ved kendelse afsagt den 17. november I kendelsens præmisser bemærker Sø- og Handelsretten, at kriteriet "internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold er af væsentligt betydning" ikke er en klart afgrænset sagskategori. Bestemmelsen foreskriver, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold skal have "væsentlig betydning". Anvendelse af udtrykket "betydning" medfører, at det ikke kan kræves, at en sag alene eller overvejende skal omhandle forhold, der nødvendiggør fagkundskab til internationale erhvervsforhold. Det kan heller ikke kræves, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold må ventes at blive det afgørende for sagens udfald.

3 3/3 1. DECEMBER 2010 Såfremt internationale erhvervsforhold er et af flere elementer, der må ventes at indgå i sagens behandling og afgørelse, er sagen omfattet af RPL 225, stk. 2, og kan anlægges ved Sø- og Handelsretten. På denne baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at sagen havde international karakter. Retten lagde herved vægt på, at sagen vedrører en forsikringsbegivenhed og hertil knyttede retssager, der udspiller sig i USA. danske retsregler og principper, som også anvendes i almindelige nationale sager, må sagen som udgangspunkt behandles af de almindelige domstole. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye kendelse fra Sø- og Handelsretten. Imidlertid fandt Sø- og Handelsretten ikke, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold ville være af "væsentlig betydning". Retten lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at det afgørende i sagen er en aftalefortolkning samt en vurdering af, om advokatomkostninger afholdt i forbindelse med retssager må anses for rimelige, jf. FAL 92. Det forhold, at omkostninger er afholdt i forbindelse med en udenlandsk sag, medfører ikke i sig selv, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herefter gav Sø- og Handelsretten F medhold og henviste sagen til videre behandling ved de almindelige domstole. Sø- og Handelsrettens kendelse af 17. november 2010 vedhæftes. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel Fax A var repræsenteret af advokat Mette Rosholm, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Sø- og Handelsrettens kendelse viser, at det afgørende for anvendelse af RPL 225, stk. 2, om internationale sager ikke er, om sagen efter de ydre forhold vedrører internationale forhold. Afgørende er, om de juridiske spørgsmål, retten skal afgøre, i det væsentlige forudsætter fagkundskab til internationale erhvervsforhold. Hvis de juridiske spørgsmål, der er væsentlige for rettens behandling og afgørelse af sagen, angår

4

5

6

7

8

9

10