Høringsnotat for Natura 2000-plan

Transkript

1 Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 112 Habitatområde H196 Fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt Udkast til Natura 2000-plan var i offentlig høring den 4. oktober Høringsfristen udløb den 6. april Høringsmateriale, høringssvar og høringsnotater kan ses på og Forslag til Natura 2000-plan er annonceret offentligt og desuden sendt i høring hos relevante myndigheder (jf. miljømålsloven 43 og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplaner 5). Naturstyrelsen har modtaget i alt 1650 høringssvar vedrørende de enkelte Natura 2000-planer, og dertil omkring 300 mere generelle høringssvar vedrørende vand- og naturplanlægningen. De generelle høringssvar er sammenfattet i et samlet notat, der kan ses på Til Natura 2000-plan nr. 112 er der modtaget i alt 27 høringssvar (se evt. sidst i dette notat for en oversigt). Svarene har især berørt følgende punkter: 1. Trusler 2. Datagrundlag, tilstand og bevaringsstatus/prognose 3. Målsætning 4. Indsatsprogram Yderligere har høringssvarene berørt følgende emner, hvortil der henvises til det generelle høringsnotat (kan findes via ovenstående link): 5. Datagrundlag 6. Tilstandsvurdering og bevaringsstatus 7. Trusler herunder forstyrrelser 8. Kvælstof 9. Målsætning 10. Udpegningsgrundlag og afgrænsning

2 11. Indsatsprogram 12. Virkemidler herunder tilskudsordninger 13. Synergi med vandplaner 14. Økonomi 15. Lovgrundlag I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter til de ovenfor nævnte punkter 1-4. Naturstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Bemærkninger til planforslaget 1. Trusler Høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyn og DN afdeling Aabenraa peger på, at forstyrrelser fra færdsel, jagt og andre rekreative aktiviteter er en trussel mod ynglefugle og rastende/fouragerende havfugle. Konkret peges på problemer med forstyrrelser fra jagt i Føns Vang. Danmarks Jægerforbund, Jægernes kommunale Fællesråd i Assens, Middelfart, Kolding og Haderslev kommuner. Forstyrrelser af fuglelivet i Lillebælt ses som et problem for ynglefugle men ikke for havfugle. JKF mener, at tilgroning af strandenge og overdrev er et væsentligt problem i hele området, og at rynket rose skal fjernes fra strandområderne. Man er enig i at rørhøst kan påvirke rørhøg og plettet rørvagtel, men mener, at rørhøst kan udøves på en måde, så der er plads til udpegningsarterne. JKF mener endelig, at bundslæbende fiskeri bør overvejes, og det bør kortlægges og vurderes i forhold til mængden af rastende ederfugle. Dansk Ornitologisk Forening Sydøstjylland peger på, at den intensive jagt på dykænder giver megen forstyrrelse for fuglelivet. Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsborg Gods mener, at potentielle påvirkningsfaktorer i den endelige plan enten bør konkretiseres eller tages ud. Vedr. intensiv skovdrift forekommer det ikke klart, om skovdriften på godset betragtes at kunne medføre en forringelse af skovnaturtyperne. Greenpeace kritiserer at fiskeri ikke nævnes som trussel mod bl.a. sangsvane og toppet skallesluger, og det bør præciseres, at der også er tale om muslingeskrab i Lillebælt. Greenpeace fremhæver, at selve fiskeriet store udtag af fisk kan påvirke Natura 2000 området negativt og bør medtages som trussel, også overfor marsvin. Hans Henning og Doris Kraack anfører at den største trussel for Natura 2000 området Bankel Sø er for mange forstyrrelser fra sommerhusudbygningen på Flovt Strand med gående turister og løsgående hunde. En gruppe landmænd på Haderslev Næs peger på, at randzoner benyttes af bl.a. hundeluftere, hvilket medfører forstyrrelser. Gående færdsel anses generelt som en trussel mod ynglende fugle. 2

3 Allan Hansen peger på muslingefiskeriet som en trussel mod fødegrundlaget for hvinand, bjergand og marsvin. Henviser til rapport fra DTU Aqua samt data for muslingefiskeriet. Naturstyrelsen: Vedr. forstyrrelser Det fastholdes, at forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter udgør en trussel mod ynglefugle og rastende/fouragerende havfugle i Lillebælt, således som der er redegjort for problematikken i basisanalysen. Se endvidere det generelle høringsnotat. Vedr. fiskeri det er anført, at fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev og kan være en trussel mod naturtyperne sandbanker og bugter. Da disse marine naturtyper samtidig udgør dykændernes fourageringsgrundlag, er det en logisk følge, at forringelse af de nævnte naturtyper vil udgøre en forringelse af fødegrundlaget og dermed en trussel mod arternes levesteder. Trusselbeskrivelsen udbygges med dette. Udtag af fisk i almindelighed er ikke medtaget som en trussel, da denne problematik er utilstrækkelig kendt. Vedr. forstyrrelser fra jagt henvises til det generelle høringsnotat. Vedr. potentielle påvirkningsfaktorer se det generelle høringsnotat. Vedr. intensiv skovdrift der henvises til det generelle høringsnotat. 2. Datagrundlag, tilstand og bevaringsstatus/prognose Høringssvar: Middelfart Kommune tager forbehold for aktualiteten af data og peger på uoverensstemmelser mellem forskellige data. WWF Verdensnaturfonden foreslår at der snarest udvikles et system for vurdering af naturtilstanden for de marine naturtyper samt undersøge truslers effekt. Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland finder at datagrundlaget bør opdateres for fuglearterne. Der peges på arter og områder, som bør medtages i planen. Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsborg Gods ønsker kortlægning og tilstandsvurdering af naturtyperne opdateret bl.a. pga. uoverensstemmelser mellem forskellige data. Danmarks Fiskeriforening finder de kortlagte rev meget fejlagtige. For marsvin bør der ske en regelmæssig monitering, idet man mener bestanden går frem. Bo K. Stephensen opfordrer til at man følger udviklingen i naturen med botaniske og entomologiske undersøgelser. En gruppe landmænd på Haderslev Næs er bekymrede over brugen af data af ældre dato som grundlag for planerne og opfordrer til at der indsamles nye og mere retvisende data for vand- og naturtilstand. 3

4 Naturstyrelsen: Vedr. datagrundlaget og anvendelse af fugletal i målsætninger henvises til det generelle høringsnotat. Med hensyn til kortlægning af naturtyper, skal det fremhæves, at der kan være forskelle i kriterier for kortlægning af habitatnatur og de tilsvarende naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Endvidere omfatter kortlægningen af habitatnatur endnu ikke alle habitatnaturtyperne. Habitatnaturtyperne genkortlægges pt. med henblik på næste basisanalyse. 3. Målsætning Høringssvar: Danmarks Jægerforbund, Jægernes kommunale Fællesråd i Assens, Middelfart, Kolding og Haderslev kommuner er skeptiske overfor de opsatte mål for de rastende dykænder, men støtter at der sikres fødeudbud, således at målet kan nås. WWF Verdensnaturfonden foreslår konkret: Hvis der forekommer fiskeri med slæbende redskaber, eller andet fiskeri der kan skade de beskyttede naturtyper, bør dette reguleres, så naturtypen ikke skades af disse typer fiskeri. Dansk Ornitologisk Forening Sydøstjylland foreslår konkret, at målsætningen for havørn opjusteres til 5 par på baggrund nuværende viden om yngleforekomster. Naturstyrelsen: Vedr. fastsættelse af målsætninger henvises til det generelle høringsnotat. 4. Indsatsprogram Høringssvar: Assens Kommune ønsker præciseret, at bekæmpelse af invasive arter kun drejer sig om kæmpebjørneklo. Middelfart Kommune påpeger at en forudsætning for at få strandengsarealerne til at udvikle sig i en naturlig dynamik med havet er at kystsikringen fjernes eller ændres. Dette kan evt. være i modstrid med sikring af rigkær eller overdrev. Der savnes en prioritering. Middelfart Kommune ønsker forbedrede muligheder for at begrænse andefodring i visse områder, idet NBL 3 er utilstrækkelig til at håndtere dette problem. Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyn og DN afdeling Aabenraa ønsker indsatser i form af forbud mod muslingeskrab og fiskeri med bundslæbende redskaber, havbruget umiddelbart syd for N2000-området skal enten fjernes eller pålægges krav som hindrer forureningen. 4

5 Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyn og DN afdeling Aabenraa finder at indførelse af færdselsrestriktioner i fuglenes yngleområder og færdselsfrie områder på søterritoriet af hensyn til ederfugl er nødvendige. DN afdeling Aabenraa efterlyser mere forpligtende retningslinjer. Danmarks Jægerforbund, Jægernes kommunale Fællesråd i Assens, Middelfart, Kolding og Haderslev kommuner støtter indsatsen mod forstyrrelser i yngletiden, og foreslår reservat på Egholm, samt en større indsats for at informere. Forstyrrelser i vinterhalvåret ses ikke som et væsentligt problem. Foreslår anlæggelse af stenrev for at forbedre fødegrundlaget for specielt dykænder, kortlægning af fiskeri med skrabende redskaber, indsats mod tilgroning og øget bekæmpelse af prædatorer. Dansk Ornitologisk Forening, afdeling Fyn foreslår naturgenopretning konkrete steder. Udledning af kvælstof til lukkede vandområder begrænses af hensyn til bundvegetationen som fødegrundlag for udpegningsarter. Af hensyn til havørn udlægges fredelige ynglepladser. Naturplejen bør optimeres i en række områder. Nydamselskabet peger på, at der ikke må planlægges indsatser, som kan medføre en forringelse af de oldsager som endnu findes i Nydam Mose. Dansk Ornitologisk Forening Sydøstjylland finder naturplanen meget generel og temmelig overfladisk når det kommer til konkrete anbefalinger. DOF foreslår at ederfuglene i Lillebælt særfredes samt og konkret foreslås jagtfrit kerneområde i en stor del af Bredningen/Binderup Bugt. Desuden foreslås forstyrrelsesfri områder på strandengene. Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsborg Gods ønsker indsatser konkretiseret. For skovnaturtyperne med god-høj tilstand forventes ikke yderligere tiltag. Der peges på evt. modstrid mellem at sikre optimal drift og samtidig høj vandstand i rigkær. Patriotisk Selskab finder det uklart, hvad der menes med, at 200 ha med vanddækket rørsump og våde enge skal sikres i retningslinje 4.1 set i forhold til, at arealer med naturtypen tidvis våd eng skal øges til 6 ha. Greenpeace anbefaler at alt fiskeri udelukkes fra området som en forudsætning for at opnå målsætningen. Dansk Botanisk Forenings Fynskreds støtter indsatsen for pleje af naturtyperne, og en række konkrete tiltag foreslås for skrænter, strandenge og rigkær. Der foreslås desuden konkrete naturgenopretninger. Der peges på behov for indsats mod negativ påvirkning fra svineproduktion og fodring på Bågø. Endelig foreslås, at fiskeri med bundslæbende redskaber, deriblandt blåmuslingefiskeri forbydes. Seafood Rømø A/S modsætter sig restriktioner overfor muslingefiskeri. H. Due-Hansen, Dorthealund ønsker et konkret skovareal udtaget af Natura 2000 området, alternativt en garanti for frit artsvalg. En gruppe landmænd på Haderslev Næs tager afstand fra indsatsen afskæring af dræn og grøfter. 5

6 Allan Hansen foreslår totalt stop for muslingefiskeri samt alle bundskrabende fiskerimetoder. Dansk Ornitologisk Forening, afdeling Fyn, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening Sydøstjylland, Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsborg Gods, Friluftsrådet, Hans Henning og Doris Kraack, Bo K. Stephensen samt en gruppe landmænd på Haderslev Næs har foreslået en række konkrete indsatser til gennemførelse af Natura 2000-planen. Naturstyrelsen: Rammerne for indsatsen i 1. planperiode bygger på Miljøministeriets notat fra 2007 (bilag 3 i alle udkast til Natura 2000-planer) om væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Vedr. invasive arter - bekæmpelsen (1.8) gælder alle invasive arter og indsatsen udmøntes i handleplanerne. Vedr. evt. modstrid mellem at få naturlig dynamik på strandenge og sikre rigkær og overdrev henvises til, at en eventuel afvejning må ske i handleplaner eller i konkrete konsekvensvurderinger. Vedr. andefodring henvises til det generelle høringsnotat. Vedr. muslingeskrab og øvrigt fiskeri med bundslæbende redskaber de marine naturtyper og arter beskyttes mod påvirkninger fra aktiviteter (fx anlægsarbejder, fiskeri, råstofindvinding og klapning) via konsekvensvurderinger, som de relevante myndigheder iværksætter. Vedr. evt. begrænsninger i færdsel, sejlads og jagt henvises til det generelle høringsnotat. Vedr. forslagene om at prioritere indsatsen mod uhensigtsmæssig hydrologi i bestemte områder henvises til, at denne prioritering sker i de efterfølgende handleplaner. Tilsvarende gælder forslaget om naturgenopretning af stævningsskov. Vedr. forslag til begrænsning af udledning af kvælstof til bestemte, lukkede vandområder af hensyn til bundvegetationen som fødegrundlag for udpegningsfuglearter henvises til vandplanen for Lillebælt. Vedr. arkæologiske interesser sikring af oldsager mv. ved f.eks. ændret hydrologi sker via konsekvensvurderinger iværksat af de relevante myndigheder. Vedr. retningslinje 4.1 betegnelsen vanddækket rørsump og våde enge er en samlebetegnelse for flere naturtyper, som fælles opfylder kriterier for at være levested for plettet rørvagtel. Tidvis våd eng (retningslinje 4.5) er en konkret habitat-naturtype, som kun er kortlagt på én mindre lokalitet indenfor Natura 2000-området. Der er således ikke tale om samme naturtype. Udmøntningen af disse indsatser vil ske i de efterfølgende handleplaner. Vedr. udtagning af skovareal Det pågældende areal med nåletræer er ikke omfattet af indsats i første planperiode. Vedr. de mere detaljerede forslag til indsatser og virkemidler for fugle og naturtyper henvises til handleplanerne samt det generelle høringsnotat. 6

7 Justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. 112 I afsnittet Trusler mod områdets naturværdier udskiftes underafsnittet Prædation, jagt og fiskeri med: Prædation og fiskeri mv. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev og kan være en trussel mod naturtyperne sandbanker og bugter, og dermed også levesteder for bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. Den konkrete geografiske afgrænsning af de biogene rev udestår endnu. Fiskeri er vurderet som en trussel mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i garnene. Prædation af ræv er lokalt en trussel mod kystfugle. På baggrund af oplysninger fra FødevareErhverv er der tilføjet data fra satellitbaseret overvågning af fiskeri i planens bilag 5 og afsnit om trusler. Fiskeriaktiviteterne er vist for fartøjer større end 15 m. I retningslinje 1.3 rettes Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandengene, kilderne, rigkærene og skovnaturtyperne. til Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandengene, kilderne og rigkærene. Naturstyrelsens justeringer giver ikke anledning til fornyet høring af planforslaget. Naturstyrelsens egne justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. 112 På baggrund af dialog i høringsperioden, og Naturstyrelsens egne overvejelser, er der foretaget mindre justeringer af teksten. Desuden er der foretaget ændringer i målsætninger og indsatser der er relateret til konkrete arealmæssige angivelser af udvidelser af naturtyper, således at der udelukkende nævnes de arealer som typerne udvides med. Ændringen er foretaget for at tydeliggøre mål og indsats. Den konkrete målsætning for udvidelse af naturtyperne er ændret fra: Arealet med kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær øges, således at de nuværende forekomster om muligt sammenkædes, og således at naturtypernes samlede arealer bliver ca. på hhv. 15 ha, 105 ha, 6 ha og 120 ha. Til: Arealet med kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær øges med hhv. ca. 8 ha, ca. 25 ha, ca. 5 ha og ca.32 ha, således at de nuværende forekomster om muligt udvides og sammenkædes. Retningslinje 4.4, 4.5 og 4.6 er ændret fra: 4.4 Arealet med kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær øges, således at naturtypernes samlede arealer bliver ca. på hhv. 15 ha, 19 ha og 107 ha i fynske del samt for surt overdrev og rigkær ca. 72 ha og 7 ha i den jyske del. 4.5 Arealet med tidvis våd eng i den jyske del øges til ca. 6 ha. 4.6 Det igangværende projekt med genskabelsen af højmosen i området fortsættes, og der foretages en vurdering af lokalitetens udvikling mod aktiv højmose. Til: 4.4 Arealet med kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær øges i størrelsesordenen hhv. 5-8 ha, 3-5 ha og ha i den fynske del. Arealet med surt overdrev og rigkær øges med hhv. 3-5 ha og 5-7 7

8 ha i den jyske del. 4.5 Arealet med tidvis våd eng i den jyske del øges i størrelsesordenen 3-5 ha. Sammenfattende redegørelse for høring over miljørapport (SMV) Parallelt med offentlig høring af planudkast til Natura 2000-plan for område nr. 112 har SMVredegørelse for planen været i offentlig høring i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 8. Natura 2000-planens formål er at sikre eller genoprette bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der har dannet grundlag for udpegning af Natura 2000-område nr SMV-rapporten viste ikke modstrid med andre miljøhensyn, og der er i den offentlige høring ikke modtaget kommentarer til rapporten. Naturstyrelsen vil overvåge effekten af Natura 2000-planen gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA, som følger udviklingen i naturtilstanden og arealudbredelse af de naturtyper og arter, som planlægningen omfatter. Desuden vil Naturstyrelsen i samarbejde med FødevareErhverv og Kommunernes Landsforening overvåge fremdriften i den forudsatte forvaltningsindsats. Afsendere af høringssvar til Forslag til Natura 2000-plan nr. 112 Lillebælt: ID1236 Assens Kommune (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID1737 Middelfart Kommune (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID Kolding Kommune (se det generelle høringsnotat) ID426 - DN Samråd Fyn (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID1814 DN (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID2014 Danmarks Jægerforbund (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID Dansk Ornitologisk Forening afdeling Fyn (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID2483 Vincent Jessen, Nydamselskabet (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID2666 WWF Verdensnaturfonden (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID2970 DOF Sydøstjylland (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID3254 Patriotisk Selskab (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID Patriotisk Selskab (se det generelle høringsnotat) ID3322 Friluftsrådet (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID3675 Danmarks Fiskeriforening (se herværende høringsnotat) ID Greenpeace (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID Dansk Botanisk Forening Fyn (se herværende høringsnotat) ID2496 Seafood Rømø A/S (se det generelle høringsnotat) ID3208 Søren Lund (se høringsnotat for vandplan) ID3223 Dorthealund (se høringsnotat for vandplan) ID3241 Dorthealund (se det generelle høringsnotat) ID3250 Dahlsmannsminde (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) 8

9 ID381 Bo K. Stephensen (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID544 Erik Due-Hansen (se det generelle høringsnotat) ID943 Marianne Due-Hansen (se det generelle høringsnotat) ID2668 Gruppe af landmænd på Haderslev Næs (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) ID2875 Allan Hansen (se herværende høringsnotat + det generelle høringsnotat) 9