Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen

Transkript

1 21. trin. II 16. oktober 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 743 Nu rinder solen op Helligånd, vor sorg 522 Nåden er Vintræ og grene Vi rækker vore hænder Kornet, som dør 375 Alt står i Guds faderhånd 375 Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 13, 1-9) En af de værste kommentarer jeg ved, er når nogen siger det har du virkelig også fortjent eller det er velfortjent Kommentaren kan falde i mange forskellige sammenhænge.

2 - Det kan være et nyt job, som giver anledning til andre siger det er fortjent - Eller en god karakter til en eksamen det har du fortjent - Det kan såmænd også være noget så banalt som en ferie, der udløser kommentaren det har du fortjent Because you re worth it sådan hedder det i et efterhånden gammelt, men berømt reklameslogan fra L oreal. Jeg hader kommentaren, og jeg ved ikke hvad, jeg skal svare, når den rammer mig selv. For jeg har den helt klare opfattelse, at livet ikke går efter fortjeneste. At jeg klarer mig godt i skolen er ikke min egen skyld. Jeg har været heldig at have gode evner og muligheder. At jeg skal på ferie er ikke en særlig belønning, men en almen rettighed for alle lønmodtagere. 2

3 Jeg forstår godt, at vi gerne vil sige noget pænt til hinanden. Problemet i mine øjne er bare, at når tankegangen vendes har den en modsatte negativ konsekvens Nemlig: Det er din egen skyld at du får dårlige karakterer, - er arbejdsløs - eller ikke har råd til at rejse på ferie. - Og det må jo så være fordi du IKKE har fortjent det gode Jeg bliver ganske opmuntret af Jesu tilgang til skyld og skæbne - fortjeneste og ulykke - i dagens evangelietekst. Han mener nemlig ikke, det er vores egen skyld. - Her er det ikke kun småtterier vi taler om, her er det også ondskab, død og meningsløshed. Er det vores egen skyld, når vi rammes? Nej, nej, nej de ramte var og er ikke større syndere, 3

4 de dræbte var og er ikke mere skyldige end alle andre. De mennesker var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og det kan ske for os alle sammen. Livet er sårbart og skrøbeligt, det er et vilkår. For der er ikke den årsagssammenhæng, hverken når det gælder det vi kan finde på at opfatte som straf sygdom og død fx og heller ikke når det gælder det vi opfatter som belønning og fortjeneste. Det er et både provokorende og befriende evangelium. Der er ikke nogen særlig dødelig straf for at være skyldig, der er heller ikke nogen særlig belønning for at være uskyldig. Det er provokerende at solen skinner og regnen regner på såvel gode som onde. Vi får ikke som vi fortjener, - og det skal vi nok for det meste være glade for. 4

5 Det befriende i det er, at alt det vi ikke får til, og alt det vi ikke lige gør som vi burde, ikke rammer os. Vi kan ikke leve et menneskeliv uden at pådrage os skyld. Men skylden kan tilgives. Den forfølger os ikke, og den afgør ikke vores liv og skæbne. I kristen sprogbrug hedder det nåde. Nåden er at få lov at være, nåden er den hverdag, som binder os til livet, nåden er kærligheden, som gives os uden grund, nåden er når alt er tabt, at få alt tilbage. Nåden er det levende, som står op af døde. Nåden er det gode der rammer os, uden at vi har gjort os fortjent til det. Det er dejligt at klare sig godt, det er skønt når vi oplever det gode liv. - Det er på ingen måde en selvfølge Et frugtbart liv kommer ikke af sig selv, tværtimod. Livet kan være som et frugtesløst figentræ, 5

6 livet kan være så både vi selv og omverdenen holder op med at tro på det. Tanken om at der er direkte sammenhæng mellem skyld og skæbne, er desværre alt for udbredt. Den vil sige det er vores egen skyld. Og vores eget ansvar at gøre noget ved det. Ta dig sammen! lyder det. Men det er ikke figentræet, der beslutter sig for at bære frugt. Det er gartneren, der udviser helt urimelig stor tålmodighed. Han lader tvivlen komme træet til gode. På samme måde er han tålmodig med os, og giver os nye chancer igen og igen, måske er der håb, ja, hvis ikke der var håb var alting lige meget. Ansvaret livet alle menneskers liv tilhører Gud. Derfor er evangeliets svar noget ganske andet, end at du skal tage dig sammen! Evangeliet kalder til omvendelse. 6

7 At vi drejer om på liv og sjæl og sind og går med Gud. Omvendelse betyder at vi tør stole på Gud, og betro vores liv til ham. Vi kan ikke ved egen kraft, men med Gud i livet kan kærligheden vokse og gro. Livet skal leves på en frugtbar måde. Ikke bare skal vi selv bære frugt, men vi skal også få andre til at blomstre og gro. Vi skal pleje dem der rammes, og vi skal vise omsorg, vi skal være tålmodige også med de andre. Når vi vender os mod ham, går med ham, holder fast i ham, da kan han være med til at give mod og håb til livet, også når alting ikke bare er godt og lykkeligt og sådan, som vi drømte om. Når død og ondskab rammer, da åbner han alligevel en dør for os. Det er nåden, 7

8 i hverdagen og i livet. Det er ikke fortjent, men det er dejligt, når det sker. For: Uden håb og uden Gud lar vi døden råde Tro og håb og kærlighed får vi kun af nåde. Amen 8