Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Transkript

1 Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør i det forebyggende arbejde 2. Kommunerne og AF har dannet jobcentre

3 Det siger loven 2. Patient-rettet forebyggelse Allerede syge, fx. kronisk syge Hindre tilbagefald, mildne konsekvenser 1. Borgerrettet forebyggelse Hindre at sygdom opstår livsstil m.m. I princippet rettet mod alle

4 De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (Sundhedsloven, afsnit IX) fede typer markerer nye opgaver 1. Forebyggelse og sundhedsfremme (borgerrettet forebyggelse og medansvar for patientrettet forebyggelse, 119) 2. Forebyggende ydelser til børn og unge (dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Sundhedspleje, skolelæge m.m., ) 3. Kommunal tandpleje (børn, unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje, ) 4. Hjemmesygepleje, 138 og Genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning Behandling for alkoholmisbrug, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142

5 Sundhedsopgaven kræver samarbejde! Regionens kommuner kommune Sundhedskoordinationsudvalg (11 personer) Kontaktforum ( kan ) Sundhedsaftaler Regionen Region Kommunal medfinansiering kommune Samarbejde på tværs af - Forvaltninger - Politiske udvalg Organisering af sundhedsarbejdet - Sundhedschef - Sundhedscenter (nogle steder)

6 1. Form 2. Indhold 3. Godkendelsesprocedure 4. Sundhedsstyrelsens rolle Sundhedsaftaler En nyskabelse men flere amter havde allerede elementer 1. Lovgrundlag 205: Regionsrådet og kommunerne indgår aftaler om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet stk.2: Indenrigs-og sundhedsministeriet fastlægger nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte (bekendtgørelse er sendt i høring) stk. 3: Aftaler indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse 2. Spørgsmål

7 Form Sundhedsaftalerne skal beskrive arbejdsdeling og koordination mellem regionen og kommunen aftalerne skal som minimum beskrive de obligatoriske områder på samtlige områder skal aftalerne beskrive procedurer for håndtering af patientforløb på tværs af de tre aktører: region og primær sektor (kommune og praksis) herunder: klar ansvarsfordeling, klar koordination herunder: klar information, både parterne imellem, til patient og pårørende Førstegenerations-sundhedsaftaler er blevet underskrevet i løbet af april måned 2007

8 Indhold Obligatoriske områder: indlæggelse på sygehus udskrivning fra sygehus af den svage, ældre patient træningsområdet indsatsen for patienter med sindslidelser hjælpemiddelområdet sundhedsfremme og forebyggelse herunder især den patientrettede forebyggelse Interessant at bemærke, hvad der politisk set ikke er obligatorisk områder, men som så kunne være udviklingsområder arbejdsmiljø sygedagpenge kroniske sygdomsforløb (f.eks. sukkersyge, hjertesygdom) de 8 prioriterede folkesygdomme

9 To af reformens nyskabelser Kommunerne 1. En (dybest set) mindre flytning af sundhedsopgaver fra amt til kommuner 2. + Ansvar for borgerrettet forebyggelse Medansvar for patientrettet forebyg. Genoptræning Misbrugsområdet Socialpsykiatri En markant omlægning af finansieringen af sundhedsvæsenet = kommunal medfinansiering Mange forventninger til en øget kommunal indsats på sundhedsområdet

10 Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser Ydelse/yder Sygehusindlæggelser somatik psykiatri Færdigbehandlede patienter på sygehuse Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus Alm praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysiot./fodt./psykolog Betaling fra bopælskommunen 30% af DRG-taksten 60% af sengedagstaksten Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år 30% af DAGS-taksten 30% af besøgstaksten 70% af genoptræningstakst 10% af honorarer for grundydelser. 30% af honorarer Maks. for bopælskom. Kr Kr Kr Kr. 761 Kr. 298 pr. besøg Ikke pt. angivet Ingen. 10% af honorarer Ingen.

11 Konsekvens 2 af Kommunalreformen: Jobcentre udgør én fælles indgang Fra 1. januar 2007 skal alle ledige henvende sig ét og samme sted, uanset om de er på dagpenge eller en anden ydelse. Jobcentret skal følge op i sygedagpengesager og vurdere, om den sygemeldte har brug for behandling, optræning, revalidering eller andre former for hjælp. Indsatsen skal hjælpe den enkelte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.

12 Arbejds-og miljømedicin og det nye forebyggelsesbillede

13 Hvad er de arbejds- og miljømedicinske opgaver i sygehusvæsenet? Kilde: Den arbejds- og miljømedicinske funktion på regionsplan DSAM, maj 2006 Den overordnede vision for arbejds- og miljømedicinen er at forebygge arbejds- og miljørelaterede sygdomme og helbredsproblemer især patientrelateret forebyggelse? Midlerne hertil er synliggørelse af arbejds- og miljørelaterede sygdomme ved kliniske udredninger, lokal erfaringsopsamling og formidling samt identifikation af nye sygdomsfremkaldende arbejds- og miljøpåvirkninger ved original forskning

14 Mere rådgivning og vejledning i fremtiden? Kilde: Den arbejds- og miljømedicinske funktion på regionsplan DSAM, maj 2006

15 Kan kommunerne gøres interesseret i sådanne tal? Råstofudvinding og bygningshåndværk, , mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko

16 Kan kommunerne gøres interesseret i sådanne tal? Undervisning og arbejde hermed, , Mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko

17 Indsatsområder Ud over hvad man normalt tænker på i kommunerne i øjeblikket arbejdsmiljø trafik rus smitsomme sygdomme, herunder kønssygdomme fald i hjemmet og andre steder revurdering af de De forebyggende hjemmebesøg motion og idræt (via de frivillige organisationer)

18 Tænk ud af boksen 1. Længerevarende sygemeldinger ( 2 uger/opfølgning 8. uge) Andet og mere end attester Dokumenteret, at der er indsatsformer, der virker Fx KIA: koordineret indsats for arbejdsfastholdelse Hvad kan regionen hjælpe med?

19 Den afprøvede rehabiliteringsindsats bygger på en tidlig (efter 4-12 ugers KIA-metoden koordineret indsats for sygefravær) systematisk identifikation af barriere for tilbagevenden til arbejde og arbejdsfastholdelse har vist, at man effektivt en efterfølgende målrettet og handlingsorienteret rehabiliteringsplan, incl. en kan forkorte sygemeldingsperioden med indsats på den sygemeldtes arbejdsplads. Klienterne visiteres til det tværfaglige betydelig økonomisk gevinst for kommunerne team baseret på en særlig udviklet screeningstest. og menneskelige gevinster for de sygemeldte. Udredning og handleplan udføres af et tværfagligt team til den sygemeldte er tilbage i arbejde. Teamet består normalt af en arbejdsmediciner, en kiropraktor, en BST-fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Sidstnævnte fungerede som forløbskoordinator.

20 Det skorter ikke på gode råd! Pjece fra Sundhedsstyrelsen November 2005 Mange byder sig til April 2007