REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

Transkript

1 REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø npm@rn.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Medarbejder : Mette Danielsen Kvalitetssikring: Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Revisionsnr. : 1 Godkendt af : Lars Sloth Udgivet : April 2011 Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning - 1/24 info@orbic on.dk on.dk FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Resumé - Råstofgeologisk sammenstilling Indledning Geologisk oversigt over Sdr. herreds Plantage Prækvartæroverfladens geologi og hældning Kvartæret Grundvandspotentialekort Datagrundlag Geofysisk kortlægning Råstofboringer og Jupiterboringer Laboratorieundersøgelser Råstofvurdering Referencer /24

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Oversigtskort Geofysik PACES kortlægning isoohmmeterkort Geofysik PACES kortlægning tolkede modstandskort Boreprofiler - råstofboringer Mægtigheder i Råstofboringer og Jupiterboringer - excelark Laboratorieanalyser Råstofressourcekort 3/24

4 0 RESUMÉ - RÅSTOFGEOLOGISK SAMMENSTILLING På baggrund af den råstofgeologiske kortlægning er der foretaget en vurdering af den potentielle råstofmængde i området. Det er vurderet, at der i Sønder Herreds Plantage kortlægningsområde er 3 områder, som er råstofinteressante med hensyn til groft sand og grus. Det drejer sig om Sønder Herreds Plantage Øst, beliggende i den østlige del af kortlægningsområdet fra Kildegård i nord over Sindbjerg Plantage til Tornhøj i syd, et område ved Ovtrup og et område ved Ejstrup Mark. Derforuden findes en større sandressource centralt i området i selve Sønder Herreds Plantage. Der er i kortlægningsområdet beregnet i alt ca. 25 mio. m 3 råstof. Af dette er det formodentlig kun muligt at udnytte ca. 12,5 mio. m 3, idet der ved indvindingen må tages hensyn bebyggelse, tekniske anlæg og veje samt naturinteresser. På baggrund af stenanalyser i 2 af råstofboringerne i det østlige område, vurderes råstofforekomsten kvalitetsmæssigt kun at egne sig til klasse P materialer ved tilslag til beton, dvs. til uklassificeret beton, med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption vurderes materialet i den nordlige del af kortlægningsområdet at opfylde kravene til klasse M materialer, som egner sig til et moderat miljø. Det vurderes nødvendigt med yderligere analyser for at afklare kvaliteten i de 2 øvrige områder. I den nordlige del af det østlige område og i området ved Ejstrup Mark vurderes materialet umiddelbart at være egnet til stabilgrus, mens det i området ved Ovtrup og i den sydligste del af det østlige område er nødvendigt med en vis forarbejdning. Centralt i kortlægningsområdet i den centrale del af Sønder Herreds Plantage vurderes der ligeledes at forekomme en større sandressource, der på baggrund af analyser i 3 råstofboringer vurderes at egne sig til tilslag i beton. Materialet egner sig især i fraktionen 0-2 mm til krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Sandressourcen vurderes ligeledes at kunne være tilgængelig i andre dele af kortlægningsområdet, bl.a. i forbindelse med grusforekomsterne, men yderligere analyser er nødvendige for at afklare dette. Der kan generelt erkendes en stor variation i tykkelsen af overjord i kortlægningsområdet. Indenfor de 3 kortlagte områder varierer overjordsmægtigheden generelt mellem 0 og 5 m. I den centrale del af kortlægningsområdet i Sønder Herreds Plantage er overjordsmægtigheden ca. 1 m. Grundvandsspejlet findes overordnet ca m.u.t. i den centrale del af kortlægningsområdet. Mod især vest og længst mod nord ligger grundvandsspejlet hhv. ca. kun m.u.t. Det vurderes imidlertid, at grundvandet ikke vil få en betydning for råstofgravningen i den nordlige del, da råstoffet på baggrund af råstofboring 23 kun vurderes at have en udbredelse til ca. 10 m.u.t. Afgrænsningen af de råstofholdige arealer og de mængder, der er angivet, er udtryk for et groft skøn. Når der skal foregå en konkret indvinding, anbefales det, at der bliver udført mere detaljerede undersøgelser af forekomsternes kvalitetsmæssige udbredelse. Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning - Råstofplanlægning - Sdr. Herreds Plantage 4/24

5 1 INDLEDNING Der er foretaget en kortlægning af sand, grus og sten forekomsterne ved Sønder Herreds Plantage med henblik på at få et indtryk af forekomsternes udbredelse, mængde og råstofmæssige kvalitet.. Kortlægningsområdet og graveområder indenfor kortlægningsområdet i henhold til Råstofplan 2008 /1/ ses nedenstående. Se ligeledes Bilag 1. Figur 1.1 Oversigtskort over kortlægningsområdet for Sønder Herreds Plantage med blå stregfarve og graveområder beliggende indenfor kortlægningsområdet angivet ved rød stregfarve. 2 GEOLOGISK OVERSIGT OVER SDR. HERREDS PLANTAGE Nedenstående afsnit giver en generelt oversigt over de geologiske forhold på Mors og især den sydlige del af Mors, hvor Sdr. Herreds Plantage er beliggende. Geologien på Mors er især præget af tre forhold: Mors saltstrukturen, der er beliggende midt på øen, har bevirket, at hele lagserien er blevet skubbet op og er delvist eroderet bort. Dale, der er nedskåret i de prækvartære aflejringer og efterfølgende udfyldt med yngre materiale fra de Kvartære aflejringer Foldning og overskydning af lag, som følge af isens bevægelser under den sidste istid, Weichsel Geologien på Mors er således påvirket af de dybe strukturelle forhold i området, som det gælder hele Limfjordsområdet og den nordvestlige del af Jylland /2/. Mors saltstrukturens sydlige flanke er beliggende lige nord for kortlægningsområdet. 5/24

6 Landskabet på den sydlige del af Mors kan karakteriseres som et morænelandskab fra den sidste istid med overvejende lerbund /3/. Centralt ses et område med overvejende sandbund i et landskab karakteriseret ved dødisrelief /3/ og i et mindre område ligeledes klitlandskab. Langs kysten ses Stenalderhavets kystlinje, der blev dannet for ca år siden og dengang lå 2-3 m højere end i dag /2, 3/. Kortlægningsområdet er karakteriseret ved et højtliggende terræn i et område, der strækker sig fra Prinshøj i nord, ned over Sønder Herreds Plantage til Malhøj og Tornhøj i syd, hvor terrænet stiger fra kote ca. 50 i nord til kote ca. 60 i syd, som vist på figur 2.1. Terrænet falder mod Ejstrup Mark i vest til ca. kote 20 og mod Ovtrup i nord-nordvest til ca. kote 30. I selve Sønder Herreds Plantage ligger terrænet i ca. kote Det fremgår af terrænoverfladen, at morænelandskabet flere steder gennemskæres af erosionskløfter. Figur 2.1. Uddrag af terrænoverfladen i kortlægningsområdet /5/. Kortlægningsområdet er angivet ved blå stregfarve. Se legende for højdeforholdene. På jordartskortet, figur 2.2, som beskriver den øverste meter af jordlagene, ses forekomst af smeltevandssand og grus centralt i den sydlige del af Sønder Herreds Plantage samt i et mindre område lige syd for Sindbjerg Plantage. I den øvrige del af kortlægningsområdet er der udelukkende kortlagt moræneler. Lige øst-nordøst for kortlægningsområdet er der kortlagt et større område med smeltevandssand og grus, mens der ses et mindre område lige vest for kortlægningsområdet. Dette tyder på, at der i større dele af kortlægningsområdet kan forventes muligt overjord i form af moræneler. 6/24

7 Figur 2.2. Uddrag af jordartskortet /6/. Kortlægningsområdet fremgår med blå stregfarve. DSG = Smeltevandssand og grus, ML = Moræneler, F = Ferskvandsdannelser. 2.1 Prækvartæroverfladens geologi og hældning Kortlægningsområdets prækvartære overflade, som danner basis for Kvartæret, ligger i den vestlige og centrale del af område omkring kote -25, mens fladen fra den østlige del af Sønder Herreds Plantage og videre mod øst falder til -50 og -75. Længst mod nord-nordøst ved Højvang stiger fladen igen til kote 0. Lige syd for Sindbjerg Plantage stiger prækvartæroverfladen ligeledes til kote 0 og +25. I kortlægningsområdet gennemskæres prækvartæroverfladen af et netværk af helt begravede, kvartær dannede dale /8/. Flere af dalene er eroderet ned i det fede Paleogene ler og efterfølgende fyldt op med kvartære aflejringer bestående af en vekslende lagserie af smeltevandssand og smeltevandsler samt moræneler /8/. Den prækvartære overflade består overvejende af lerede/sandede aflejringer fra Miocæn samt fedt Paleogen ler. 7/24

8 2.2 Kvartæret Prækvartæret dækkes overalt af kvartære lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Den øvre del af den kvartære lagserie består især af moræneler og smeltevandssand og -grus fra Weichsel. Den kvartære lagserie i området er komplekst opbygget med foldning og overskydning af lag som følge af isens bevægelser under den sidste istid, Weichsel /9/. Det betyder, at man vil kunne forvente flager af ler i en ellers sandet aflejring. Mægtigheden af de kvartære aflejringer i kortlægningsområdet varierer meget, dels som følge af de terrænmæssige højdevariationer indenfor området og dels som følge af variationer i den prækvartære overflade, som yderligere er gennemsat af et net af begravede dale med en betydelig større mægtighed af kvartære aflejringer. Kvartærets tykkelse anslås således på baggrund af terrænoverfladen sammenholdt med prækvartæroverfladen at variere fra ca. 50 m til ca. 100 m. Den mindste mægtighed på ca. 50 m forekommer i den vestlige til centrale del af kortlægningsområdet, mens der i den nordøstlige del af kortlægningsområdet ses mægtigheder på ca. 100 m. I områderne med de kvartære begravede dale vil der kunne forventes større mægtigheder. 2.3 Grundvandspotentialekort Der er udarbejdet et potentialekort over Mors i Nedenstående figur 2.3 viser et uddrag af potentialet for det primære grundvandsmagasin indenfor kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet ligger potentialemæssigt på et lokalt højdepunkt med en kote på ca m i den centrale til nordlige del af området, mens det i den vestlige del af området falder til kote ca.18 m. En sammenligning mellem terræn og grundvandspotentialet viser, at grundvandspotentialet overordnet ligger ca m.u.t. i den centrale del af kortlægningsområdet, se figur 2.3. Mod især vest og længst mod nord ligger potentialet ca. 15 m.u.t., hvilket hovedsageligt skyldes, at terrænet falder mod vest og nord. Grundvandets beliggenhed er i råstofindvindingssammenhæng en parameter, der skal tages højde for, da indvinding under grundvandsspejlet oftest er mere omkostningsfyldt end råstofindvinding over grundvandsspejlet. 8/24

9 Figur 2.3. Terræn med koter (sorte tal) vist sammen med grundvandsspejlet (blå kurver) med koter (blå tal). Med sort stregfarve ses kortlægningsområdet og med rød stregfarve graveområderne. 9/24

10 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Geofysisk kortlægning Der er i 2007 udført en geofysisk kortlægning i området ved Sønder Herreds Plantage ved hjælp af slæbegeoelektriske kontinuerte sonderinger PACES, hvor der blev kørt ca. 28 km PACES /11 /, se figur 3.1. Formålet med kortlægningen var at afklare tilstedeværelsen af eventuelle sand- og grusforekomster i kortlægningsområdet. Figur 3.1. Oversigt over den kørte PACES, angivet med sort stregfarve /11/. Resultaterne af kortlægningen præsenteres i form af forskellige typer modstandskort: Isoohmmeterkort, bilag 2.1, og middelmodstandskort, bilag 2.2. Den geofysiske kortlægning (PACES-metoden) anvendes til at kortlægge variationer i jordens elektriske modstand i de øverste 2-20 meter. I forbindelse med vurdering af råstofforekomster kan metoden med fordel benyttes til at lokalisere sand/grus områder, dvs. områder med høje elektriske modstande. I modsætning hertil vil 10/24

11 områder med lav elektrisk modstand være uegnede til sand- og grusgravning, idet lave elektriske modstande som regel svarer til lerede aflejringer. Ligeledes har indholdet af vand i lagene betydning for modstandsforholdene, idet sandede og grusede aflejringer under grundvandsspejlet vil have en lavere modstand. Måledybden, eller indtrængningsdybden i jorden, er afhængig af elektrodeafstandene, således at jo større elektrodeafstand jo større er indtrængningsdybden. De enkelte målinger er midlet over en vis dybde. Eksempelvis er den elektriske modstand målt ved brug af a = 10 meter opstillingen et gennemsnit af modstandsforholdene i dybder fra 0 til cirka 6 meter, mens opstillingen a = 30 midler modstandsforholdene fra 0 til cirka 20 meters dybde. Resultaterne af kortlægningen viste som helhed betydelige modstandsvariationer i området, som det fremgår af isoohmmeterkortene, bilag 2.1. Overordnet findes de højeste modstande i selve plantagearealerne i den centrale del af det kortlagte område samt ved de eksisterende råstofgrave sydvest for Kløvenhøj. I de overfladenære aflejringer ses et modstandsniveau på mere end 1000 ohmmeter, svarende til sand og grus over grundvandsspejlet. Generelt er modstandsniveauet langs randen af det kortlagte område betydeligt lavere; hovedsageligt under 200 ohmmeter. Det lavere modstandsniveau svarer til aflejringer med et vist lerindhold. På kortene med elektrodeafstand 10 til 30 meter, fra ca meters dybde, falder modstandsniveauet i randområderne i øst og vest generelt til under 100 ohmmeter, hvilket tolkes som lerede aflejringer. Dog ses stigende modstand nord for Sønder Herreds Plantage, hvor modstandsniveauet er over 500 ohmmeter. Dette tolkes til at repræsentere sand- og grusaflejringer, hvor der er et mindre indhold af ler. På de tolkede modstandskort over dybdeintervallerne 0 5 og 5-10 meter genfindes i store træk modstandsbilledet fra isoohmmeterkortene fra de overfladenære aflejringer, bilag 2.2. Der henvises til figurerne Den centrale del af området domineres fuldstændig af høje modstand over 1000 ohmmeter, tolket som hovedsageligt sandede aflejringer, mens der i den østlige og vestlige del samt til dels den nordlige del gennemgående ses modstande dels mellem ca ohmmeter og under 200 ohmmeter. De middelhøje modstande mellem ca ohmmeter vurderes således også at repræsentere sandede og grusede aflejringer, der kan være lerholdige. Dette stemmer overens med den lithologiske beskrivelse, der fremgår af de udførte råstofboringer, hvor der er beskrevet lerholdige grusaflejringer. 11/24

12 Figur 3.2. Modstandskort i dybdeintervallet 0 5 m.u.t. /11/. På de tolkede modstandskort for dybdeintervallerne meter, se figur 3.4, og meter er det fortsat de høje modstande, som dominerer billedet i den centrale del samt nord og syd for Sønder Herreds Plantage, bilag 2.2. Her ses typisk modstande over 1000 ohmmeter, hvilket tolkes som sandede og grusede aflejringer. I de vestligste og østligste dele af kortlægningsområdet ses betydeligt lavere modstande, generelt set under 200 ohmmeter, og det vurderes, at der hovedsageligt er lerede aflejringer i disse områder. 12/24

13 Figur 3.3. Modstandskort i dybdeintervallet 5 10 m.u.t. /11/. De største forekomster af hovedsageligt sandede materialer vurderes på baggrund af den geofysiske kortlægning at forekomme i den centrale del af kortlægningsområdet i Sønder Herreds Plantage og i forbindelse med graveområdet. Udenom ses de middelhøje modstande, som vurderes at repræsenterer mere grusholdige aflejringer. 13/24

14 Figur 3.4. Modstandskort i dybdeintervallet m.u.t. /11/. 3.2 Råstofboringer og Jupiterboringer Råstofboringer Region Nordjylland har udført 43 råstofboringer. Hovedparten af boringerne (35 stk.) er udført til 10 m.u.t., mens de resterende 8 boringer er boret til mellem m.u.t. Råstofboringerne er beskrevet af Region Nordjylland, der ligeledes har foretaget en vurdering af råstofmængde og overjord i de enkelte boringer. Der henvises til boreprofilerne, Bilag 3 og råstofmægtigheder, Bilag 4. Der henvises til figur 3.5, der med lagkagefigurer viser den procentvise fordeling af råstofmægtighed og tykkelse af overjord. Råstofmægtigheden er en summering af alle råstofegnede sand-, grus- og stenlag i boringens fulde dybde. Overjord er defineret som de aflejringer, der forekommer fra terræn til førstkommende sand-, grus- og stenlag, der vurderes råstofegnet. Der ses generelt en stor variation i tykkelsen af overjord i kortlægnings-området. I et omtrent N-S gående strøg fra Kræmmerdal i nord til Malhøj i syd ses store mægtigheder af overjord; mellem m svarende til boredybden i f.eks. boringerne 17, 19, 34, 38 og 39. Der vurderes ikke at være en råstofressource i dette område. I området ved Ovtrup i nord (boring 41) og ved Sindbjerg Plantage i sydøst (boring 33) er der ligeledes store mægtigheder af overjord, idet der heller ikke her vurderes at være en råstofressource. 14/24

15 Vest for det ovenfor beskrevne N-S gående strøg ved Ejstrup Mark (f.eks. boringerne nr. 21, 30 og 31) samt øst derfor i et strøg fra Sønder Herreds Plantage og mod syd (f.eks. boringerne 12, 11, 1, 2. 3, 7, 10, 25, 14, 16 og 27) ses store mægtigheder af sand, grus og sten med mægtigheder varierende mellem 5 og 16 meter. Overjorden i området varierer mellem 0 og 2 meter, se bilag 3 og 4. Længst mod nord i boringerne 23 og 26 mellem Kildegård og Højvang ses tilsvarende store råstofmægtigheder mellem 8 og 9 meter og 1 til 2 meter overjord. Figur 3.5. Beliggenheden af de udførte råstofboringer samt Jupiterboringer indenfor området. Råstofboringernes nummer er angivet ved sorte tal. Jupiterboringer Inden for kortlægningsområdet findes i alt 97 Jupiterboringer, der består af vandværksboringer, råstofboringer, geotekniske boringer mv., indberettet til GEUS boringsdatabase /12/. Da det er meget tidskrævende at gennemgå samtlige boringer, 15/24

16 er der foretaget en vurdering af mulige råstoffer i disse boringer ved en samlet summering af mængden af sandede, grusede og stenede forekomster indenfor de øverste 20 m. I 26 boringer kunne der foretages en summering, hvilket indikerer en forekomst af sandede og grusede forekomster i de pågældende boringer. Det skal bemærkes, at der i denne summering ikke er taget højde for, at der kan forekomme større lerlag mellem de summerede sandlag. Figur 3.5 viser de boringer, hvor det har været muligt at summere mulige råstoffer. Boringerne viser med en lagkagefigur den procentvise fordeling af råstofmægtighed og tykkelse, som det også gjorde sig gældende for råstofboringerne. Råstofmægtigheden er således i Jupiterboringerne en summering af alle sand-, grusog stenlag i de øverste 20 m af boringen. Overjord er defineret som de aflejringer, der forekommer fra terræn til førstkommende sand-, grus- og stenlag. Der henvises til bilag 4, med den summerede mængde råstof for hver boring. Jupiterboringerne er hovedsageligt beliggende i randen af kortlægningsområdet samt i den sydvestlige del af området. Beskrivelserne viser, at der især i den sydlige til sydvestlige del af området samt i den østlige del er beskrevet store mægtigheder af sand, grus og sten. 3.3 Laboratorieundersøgelser I 33 ud af de 43 råstofboringer blev der i udvalgte intervaller udtaget prøver til analyse af kornstørrelsesfordelingen. Kornstørrelsesfordelingen er fundet ved sigtning med standard sigter (DS/EN 933-1). Resultaterne er optegnet som kornkurver og indtastet på boreprofilerne. Der henvises til bilag 3, Boreprofiler. På baggrund af kornstørrelsesfordelingen blev der yderligere udvalgt prøver til laboratorieanalyse med henblik på en vurdering af råstoffernes kvalitet. Der blev udvalgt prøver til analyse fra 5 boringer, hvor der for hver boring blev puljet prøver fra 2-3 dybdeintervaller. De puljede prøver er således et udtryk for den gennemsnitlige værdi for de lag i boringerne, der er vurderet interessante i en råstofsammenhæng. Der er dels foretaget petrografiske analyser af sandfraktionen 0-4 mm/0 2 mm og dels analyser af stenfraktionen 8-16 mm. Den petrografiske analyse er for indholdet af reaktivt flint, dvs. porøs opalflint og porøs flint, (TI-B-52), mens stenanalyserne er for indholdet af lette korn under 2400, 2300 og 2200 kg/m3 (DS 405.4), for bjergartsfordelingen (DS 405.1) samt for kritisk absorption af 10 % flint (TI-B-75). Der henvises til tabel 3.1 og 3.2 for resultaterne af hhv. sandanalyserne og stenanalyserne. Nederst i tabellerne er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag i beton. Der henvises ligeledes til bilag 5, Laboratorieanalyser. Det fremgår af analyseresultaterne af sandfraktionen, tabel 3.1, at det beregnede totale % reaktivt flint er på 0,6 % i boring 25 i kornstørrelsesintervallet 0 4 mm, mens 16/24

17 det opdelt i de 2 fraktioner 0-2 og 2-4 mm viser et indhold af total % reaktivt flint på hhv. 0,6 % og 4,4 %. I boringerne 12 og 18 i kornstørrelsesintervallet 0 2 mm er indholdet hhv. 0,1 % og 0 %. Materialet egner sig således i fraktionen 0-2 mm til tilslag i beton med krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Det fremgår af analyseresultaterne af stenfraktionen, tabel 3.2, at stenmaterialerne kun egner sig til klasse P materialer ved tilslag til beton i henhold til DS/EN med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption opfylder materialet i boring 23 kravene til klasse M materialer med indhold under 2,5 %. Det vurderes dog, at forekomsten i boring 16 med en forarbejdning muligvis kan gøres anvendelig til klasse M materialer. 17/24

18 Boringsnr. Prøvenr. / Dybde m.u.t.. Sandanalyse Alkalikiselreaktive korn TI-B 52 Totalt % reaktivt flint (beregnet) 0 2 mm / 2 4 mm 0 4 mm 12 2A / 2,5 % tæt Calcedon % Porøs flint % Porøs opalflint % tæt Calcedon % Porøs flint % Porøs opalflint 0,3 / - 0,1 / - 0 / - 0,1 (0-2 mm) 4A / 6,5 18 1A / 2,5 0,1 / - 0 / - 0 / - 0 (0-2 mm) 3A / 6,0 25 2A / 2,5 4A / 5,0 1,8 / 20,8 0,3 / 1,6 0,3 / 2,8 2,5 0,3 0,3 0,6 (0-4 mm) 5A / 7,5 DS/EN ,0 Krav M DS/EN ,0 Krav A DS/EN ,0 Krav E Tabel 3.1. Indholdet af total % reaktivt flint. 18/24

19 Borings Nr. Prøvenr. / Dybde m.u.t. Stenanalyser Bjergarts-fordeling DS405.1 Indhold af lette korn 2400, 2300, 2200 DS405.4 Kritisk absorption af 10 % flint TI-B mm 8 16 mm 8 16 mm Granit % Flint % Kalk % > kg/m 3 kg/m 3 <2200 kg/m kg/m A / 1, ,1 % 5,7 % 6,2 % 3,0 % 3A / 5,0 5A / 9,0 23 2A / 2, ,2 % 5,5 % 5,3 % 1,9 % 3A / 4,5 5A / 8,5 DS/EN krav M 5 % 2,5 % DS/EN krav A 1 % 1,1 % DS/EN krav E 1 % (<2500 kg/m 3 ) 1,1 % Tabel 3.2. Resultaterne af stenanalyserne. 19/24

20 4 RÅSTOFVURDERING På baggrund af boredata, råstofboringer og Jupiterboringer, den geofysiske kortlægning og kvalitetsanalyserne af råstofmaterialet er det vurderet, at der i Sønder Herreds Plantage kortlægningsområde er 3 områder, der vurderes at være råstofinteressante med hensyn til groft sand og grus. Der henvises til figur 4.1 og bilag 6. Figur 4.1. Råstofressourcekort, der viser de udvalgte områder. Sønder Herreds Plantage øst - østlige del af kortlægningsområdet Området er beliggende i den østlige del af kortlægningsområdet fra Kildegård i nord over Sindbjerg Plantage til Tornhøj i syd. Området er vurderet råstofinteressant på baggrund af flere råstofboringer, bl.a. 23, 24, 40, 14, 15. I tolkningen indgår også flere Jupiterboringer, bl.a. DGU nr , , /24

21 Der er vurderet råstofmægtigheder på ca. 4,5 m med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 25 % i den nordlige del af området ved Kildegård. Den gennemsnitlige råstofmægtighed tiltager mod syd til ca. 7,5 m med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 65 % i den nordlige til centrale del af området ved Højvang og 45 % i den sydlige del ved Sindbjerg Plantage. Inden for området kan der forventes op til ca. 5 m overjord. Geofysisk ses generelt middelhøje modstandsværdier i de øverste 10 m området, hvilket støtter tolkningen af området som råstofinteressant. I den sydlige del af området i dybden m øges modstandsniveauet og der ses høje modstandsværdier, mens der i den centrale til nordlige del stadig ses middelhøje værdier. Grundvandspotentialet ligger generelt i området mellem kote +24 m og +26 m. I den nordlige del af området svarer dette til ca. 15 m.u.t. Det vurderes ikke at være afgørende for råstofressourcen her, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 9 m.u.t. I den centrale til sydlige del af området ligger grundvandsspejlet ca m.u.t. Dette vurderes ligeledes ikke at være afgørende for råstofressourcen, idet den i denne del af området har en vurderet nedre grænse på mellem m.u.t. Der er udtaget materiale til kvalitetsanalyse af stenprodukter i 2 råstofboringer, nr. 23 og nr. 16, som hhv. ligger i den nordlige del og sydlige del af området. Det fremgår af analyseresultaterne af stenfraktionen, se tabel 3.2, at stenmaterialerne i forbindelse med tilslag til beton kun egner sig til klasse P materialer med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption opfylder materialet i boring 23 kravene til klasse M materialer, mens der i boring 16 er nødvendigt med en forarbejdning, for at materialet kan opfylde kravene til klasse M materialer. I den nordlige del af området egner materialet sig også til stabilgrus, idet kornstørrelsesfordelingen ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. I den sydlige del af området vurderes materialet at kunne benyttes til stabilgrus med en vis forarbejdning. Centralt i området er det nødvendigt med yderligere analyser for at vurdere materialets egnethed dels som tilslag til beton og dels som stabilgrus. Området udgør et areal på ca. 331 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på ca.7 m vurderes der at være ca. 23 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på mellem 25 % og 65 %. Ovtrup Ovtrup området er beliggende i et mindre område fra den nordlige del af Sønder Herreds Plantage til syd for Ovtrup. Området er vurderet råstofinteressant især på baggrund af råstofboringerne 35 og 43. Det grove materiale aftager mod nordøst og materialet bliver mere sandet. Der vurderes at være mellem 4 o g 6 m råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 40 %. Inden for området kan der forventes op til 5 m overjord. 21/24

22 Geofysisk ses generelt middelhøje til høje modstandsværdier i de øverste 10 m, hvilket støtter tolkningen af området som råstofinteressant. Grundvandspotentialet i området ligger omkring kote +24 m, hvilket svarer til ca m.u.t. Det vurderes ikke at være afgørende for udnyttelsen af råstofressourcen, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 10 m.u.t. Med hensyn til materialets egnethed som tilslag til beton er yderligere analyser nødvendig for at afklare dette. Materialet vurderes med en vis forarbejdning at kunne benyttes til stabilgrus i den vestlige del af området, da kornstørrelsesfordelingen overordnet ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. Længere mod øst vurderes materialet ikke at være egnet til stabilgrus. Området udgør et areal på ca. 33 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på ca. 4 m vurderes der at være ca. 1,4 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 40 %. Ejstrup Mark Ejstrup Mark området er beliggende lige vestsydvest for Redsted graveområdet. Området er vurderet råstofinteressant på baggrund af råstofboring 21. I tolkningen indgår også Jupiterboring DGU nr Der vurderes at være ca. 3 m råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 55 %. Inden for området kan der forventes op til ca. 4 m overjord. Geofysisk ses høje modstandsværdier i den nordlige del af området, mens den sydlige del af området viser middelhøje værdier. Dette støtter tolkningen af området som råstofinteressant. Grundvandspotentialet i området ligger mellem kote 16 og 20 m, hvilket svarer til ca. 9 m.u.t. i den sydlige del af området og ca. 17 m.u.t. i den nordlige del. Det vurderes ikke at være afgørende for råstofressourcen i den nordlige del, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 5 m.u.t., mens den i den sydlige del har en nedre grænse på ca. 9 m.u.t., og indvinding under grundvandsspejlet vil evt. være nødvendigt for at udnytte ressourcen fuldt ud. Med hensyn til materialets egnethed som tilslag til beton er yderligere analyser nødvendig for at afklare dette. Materialet i området vurderes umiddelbart at være egnet til stabilgrus, idet kornstørrelsesfordelingen ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. Området udgør et areal på ca.25 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på 3 m vurderes der at være ca. 0,75 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 55 %. 22/24

23 Foruden de kortlagte områder med groft materiale vurderes der centralt i kortlægningsområdet i den centrale del af Sønder Herreds Plantage ligeledes at forekomme en større sandressource, der på baggrund af analyser i 3 råstofboringer vurderes at egne sig til tilslag i beton. Materialet egner sig især i fraktionen 0-2 mm til krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Denne sandressource vurderes ligeledes at kunne være tilgængelig i andre dele af kortlægningsområdet, bl.a. i forbindelse med grusforekomsterne, men yderligere analyser er nødvendige for at afklare dette. 23/24

24 5 REFERENCER /1/ Råstofplan 2008, Region Nordjylland /2/ Andersen, S. & Sjørring, S., Geologisk Set Det Nordlige Jylland, Geografforlaget, 1997 /3/ Per Smeds Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland. /4/ Dansk Geofysik, Geofysisk kortlægning på Mors. TEM sonderinger. Udført for Viborg Amt, /5/ Terrænoverfladen. /6/ Jordartskortet, GEUS /7/ Prækvartæroverfladens højdeforhold, 1: , GEUS /8/ Jørgensen, F. & Sandersen, P., Kortlægning af begravede dale, Opdatering /9/ Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1457 Mors Syd og 1456 Mors Nord, Morsø Kommune, Miljøcenter Aalborg, Miljøministeriet, /10/ Grundvandspotentialet for det primære magasin, udleveret af Naturstyrelsen Nordjylland. /11/ Region Nordjylland, Regional Udvikling, Råstofplanlægning, Råstofkortlægning ved Sønder Herreds Plantage, Mors, Orbicon, /12/ Jupiterboringer, downloaded fra GEUS den /24