Nils Borring borgmester

Transkript

1 Forord Hvert års budget hænger tæt sammen med det fra forrige år, og samtidig har det tråde frem til næste års budget. Sådan er det også med budgettet for Budgettet er imidlertid ikke kun et dokument med en masse tal i. Det er også et udtryk en lang række politiske prioriteringer. Et budget i balance. Den sætning vil mange politikere gerne kunne sige, for så er der ikke umiddelbart serviceforringelser eller personalereduktioner på vej. Som borgmester er jeg glad for, at jeg i år - på byrådets vegne - kan sige, at vi nu har et budget i balance. Det er der flere grunde til, men den væsentligste årsag til budgetbalancen er den økonomiske strategi, som var udgangspunktet for budgetlægningen for , hvor vi gennemførte store besparelser på næsten alle områder, personalereduktioner og en mindre stigning i skatteprocenten. Det var en hård, men nødvendig budgetlægning. Sammenlignet med budgetlægningen for har dette års budgetlægning da også været lettere end tidligere. Jeg glæder mig over, at alle partier i byrådet står bag budget På sundheds- og dagtilbudsområdet er der i det nye budget aftalt driftsudvidelser på i alt otte millioner kroner, svarende til lidt mere end de ekstra resurser som Favrskov Kommune fik tilført i medfør af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Herudover er der blevet plads til yderligere udvidelser på ni millioner kroner på de øvrige driftsområder. Som eksempler kan nævnes inklusion i folkeskolen og specialsygeplejersker på ældreområdet. Pengene til udvidelserne er hentet via reduktioner indenfor driftsbudgettet og kanaliseres nu tilbage i driften, hvor de gør mest gavn. Efter nogle år med store reduktioner er det meget glædeligt, at vi nu har fået mulighed for at tilføre ekstra resurser til udvalgte områder og dermed sikre, at nye tiltag kan blive realiseret. Budgettet for indebærer, at der i 2013 er et kasseforbrug på 15,8 mio. kr., som primært skyldes engangsbetalinger på ca. 30 mio. kr.. Hovedparten af disse udgifter kan henføres til etableringen af den fælleskommunale myndighed Udbetaling Danmark. Til gengæld styrkes kassebeholdningen i med i alt cirka 26 millioner kroner, som i al væsentlighed tilvejebringes via overskud på den ordinære drift. Kasseforbruget i 2013 finansieres blandt andet af overskuddet fra regnskabet for Budget byder desuden på et anlægsbudget i 2013 på 57,4 millioner kroner. Partierne bag budgetaftalen er enige om, at et anlægsbudget i den størrelsesorden er i underkanten af, hvad der skal til for at opretholde standarden på bygninger og veje og samtidig sikre en fortsat udvikling i kommunen. Derfor må anlægsbudgettet i 2013 siges at være et udtryk for, hvad det har været muligt at enes om i denne budgetrunde. I byrådet glæder vi os over, at budgetprocessen resulterede i 67 høringssvar. Det vidner om interesse for kommunens servicetilbud. Det er derfor særligt glædeligt, at vi har kunnet imødekomme nogle af de ideer og forslag, som vi har fået fra kommunens borgere.

2 Jeg vil derfor slutte med at takke borgere, politikere og ansatte i Favrskov Kommune for deres bidrag til en god og konstruktiv proces omkring budgettet og ikke mindst et rigtigt godt og positivt resultatet for os alle. Nils Borring borgmester

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger 2-21 Budgetaftale o Aftale om budget o Budgetforslag o Oversigt over vedtagne reduktioner, udvidelser og anlæg 1-6 Specifikke bemærkninger Bemærkninger til investeringsoversigten Takstoversigt Hovedoversigt Budgetsammendrag Bevillingsoversigt: o Drift (opdelt i politikområder) o Hovedkonto 7 og o Investeringsoversigt

4 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 2

5 Generelle bemærkninger 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for blev vedtaget 11. oktober Budgettet er identisk med den budgetaftale, der 25. september 2012 blev indgået med deltagelse af Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, De Konservative og Dansk Folkeparti. 2. Økonomisk overblik På næste side er vist den forventede resultatopgørelse for hvert af årene som følge af budgettet. I budgettet er den kommunale beskatning i 2013 fastsat til: Beskatningsprocent, kommuneskat: 25,7 Beskatningsprocent, kirkeskat: 1,02 Grundskyldspromille: 24,32 Kommunal grundskyldspromille af landbrugsejendomme og lign.: 7,2 Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0 Dækningsafgift offentlige ejendomme o 12,16 promille af grundværdierne o 8,75 promille af forskelsværdierne Budgettet er baseret på statsgaranti. 3

6 Generelle bemærkninger Tabel 2.1 Resultat Skattefinansieret område Mio. kr. B2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Ordinære poster Finansiering , , , ,2 Drift 2.456, , , ,0 Renter 7,9 8,4 9,0 9,6 Pris og lønstigning 44,9 89,4 134,6 Ordinære poster i alt -73,5-89,6-99,1-105,0 Særlige poster Anlæg 57,4 88,3 97,7 65,0 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 9,8 Ekstraordinært bloktilskud (udbetaling DK) -25,2 Efterregulering af skat og udligning 10,8 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 10,0 10,0 10,0 10,0 Særlige poster i alt 52,0 109,1 107,7 75,0 Finansposter Lånoptagelse -26,9-37,1-32,9-12,8 Afdrag på lån 16,7 18,1 19,7 21,3 Kort og Langfristede poster 47,5 0,1 0,0 0,0 Finansposter i alt 37,3-18,9-13,2 8,5 Resultat ekskl. Jordforsyning og ældreboliger 15,8 0,6-4,6-21,5 Jordforsyning Anlæg 23,3 72,0 21,2 22,7 Drift 0,2 0,2 0,2 0,2 Nettolån - jordforsyning -34,3-28,0-16,5-17,2 Jordforsyning i alt -10,8 44,2 4,9 5,7 Resultat skattefinansieret område 5,0 44,8 0,3-15,8 Ældreboliger Anlæg Driftsoverskud -8,8-9,1-9,1-9,1 Lånoptagelse Afdrag og renter på lån 9,4 9,1 8,3 8,4 Ældreboliger i alt 0,6 0,0-0,8-0,7 Samlet effekt på kassebeholdningen 5,6 44,8-0,5-16,5 4

7 5 Generelle bemærkninger

8 Generelle bemærkninger 2.1 Driftsbudgettet Økonomiaftalen for 2013 indebærer, at kommunerne under ét skal videreføre det udgiftsniveau, som blev fastlagt i budgettet for Budgettet for 2013 udgør en servicevækst på 0,03 %. Det forventes at Favrskov Kommune har en befolkningstilvækst fra 2012 til 2013 på 0,56 %. 3. Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for Befolkningsudviklingen Budgettet bygger på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune har fået udarbejdet i foråret Denne befolkningsprognose bygger på en forudsætning om, at der sker en stadig boligudbygning i kommunen, som betyder en stigning i befolkningstallet fra indbyggere den 1. januar 2012 til indbyggere den 1. januar 2013 og indbyggere den 1. januar Konkret er budgetlægningen foretaget på grundlag af den befolkningsudvikling, der fremgår af tabel nedenfor. Befolkningsprognosen er anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en række væsentlige serviceområder. Tabel Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper. Pr. 1. januar 2012 (Faktiske tal) 2013 (Prognose) 2016 (Prognose) Vækstpct år , år , år , år ,9 80+ år ,5 Indbyggertal i alt ,1 På dette grundlag er der i budgettet indarbejdet merudgifter som følge den demografiske udvikling på udvalgte områder i de kommende år. Nedenstående tabel viser de indarbejdede merudgifter som følge af befolkningsudviklingen i B i forhold til budgetår

9 Generelle bemærkninger Tabel Indarbejdede merudgifter i budgettet i forhold til 2012 som følge af befolkningsudviklingen. Merudgift i kr Folkeskoler og fritidstilbud Dagtilbud Sårbare børn og unge Ældre Handicap- og psykiatriindsats Sundhed I alt (akkumuleret) i forhold til B Øvrige budgetreserver Lov- og cirkulæreprogrammet Det samlede lov- og cirkulæreprogram udgør i ,7 mio. kr. på landsplan. Favrskov Kommunes andel af årets lov- og cirkulæreprogram udgør -3,245 mio. kr. (efter anvendelse af en bloktilskudsnøgle på 0,8 %). Dette beløb reducerer finansieringssiden af budgettet via bloktilskuddet. I budgettet er der indarbejdet i alt -1,499 mio. kr. direkte i udgiftsbudgetterne på baggrund af en vurdering af de budgetmæssige konsekvenser for Favrskov Kommune. På budgetreserven er der indarbejdet i alt kr. til senere vurdering og eventuel udmøntning. Samlet set er der indarbejdet -1,348 mio. kr. i budgettet, mens 1,897 mio. kr. af bloktilskudsreduktionen (via lov- og cirkulæreprogrammet) ikke har kunnet indarbejdes i budgettet. Heraf vedrører 1,7 mio. kr. lovændringen vedr. refusionsgrænser på området for sårbare børn og unge, hvor der i Favrskov Kommune ikke forventes en indtægtsstigning fuldt ud svarende til bloktilskudsreduktionen. Ligeledes er en mindre del ( kr.) af bloktilskudsreduktionen som følge af digital post ikke indarbejdet, idet budgetterne i forbindelse med budgetlægningen for Budget og Budget allerede er reduceret som følge af implementering af digital post. Vedrørende de beløb, der er afsat på budgetreserven, skal Byrådet senere tage stilling til udmøntningen heraf. På enkelte lovområder kan de økonomiske konsekvenser være anderledes i overslagsårene. Dette er der taget hensyn til i budgettet. Udgifter til indkomstoverførsler På nogle af udgiftsområderne til indkomstoverførsler er der budgetteret med stigende udgifter i budgetoverslagsårene. Det drejer sig konkret om udgifterne til førtidspensioner og løntilskud i forbindelse med fleksjob/ledighedsydelse. Stigningerne i de budgetterede udgifter er baseret på forventninger til det antal ydelsesmodtagere, der vil være i de kommende år. Forventningsdannelsen er baseret på historiske data samt konkret viden om, hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der vil overgå til folkepension. Herudover er en 7

10 Generelle bemærkninger væsentlig årsag til de stigende udgifter på førtidspension tidligere refusionsomlægninger på området. Refusionsomlægningerne betyder, at den kommunale nettoudgift for nye førtidspensionister overstiger nettoudgiften for de førtidspensionister, der overgår til folkepension. Kommunerne kompenseres for merudgifterne via budgetgarantien. Der er i budgettet ikke taget hensyn til en eventuel reform af førtidspensionsområdet. Der er indarbejdet følgende stigning i budgettet i forhold til Tabel Indarbejdet til indkomstoverførsler i overslagsårene Vækst fra Førtidspension Løntilskud til fleksjob I alt Løn- og prisudviklingen Ved budgetlægningen budgetteres der som hovedregel i faste priser aktuelt i prisniveau. Skatter, generelle tilskud, låntagning, renter mv. budgetteres imidlertid i løbende priser. KL har i juni måned revideret sine pris- og lønskøn. Pris- og lønskønnet for 2011 til 2012 udgør 2,2 %, mens det for 2012 til 2013 er 1,5 %. I økonomioversigten i afsnit 2 er de ordinære drifts- og anlægskonti budgetteret i faste priser. For at muliggøre en sammenligning mellem udviklingen i drifts- og anlægsudgifterne og de finansielle konti er der foretaget en pris- og lønfremskrivning for drifts- og anlægsudgifterne til løbende priser. Fremskrivningen sker via en samlet pris- og lønfremskrivning af alle drifts- og anlægsudgifter, som fremgår i en særskilt linje i økonomioversigten. I den forbindelse fremskrives drifts- og anlægsudgifterne med en fremskrivningsfaktor, der bygger på KLs skøn på de enkelte arter. Den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for alle arter er: ,7 % ,7 % ,7 % 3.4 Finansiering Budgettets indtægter baserer sig på statsgarantien for 2013 og på egen prognose for udskrivningsgrundlaget i budgetoverslagsårene. Udviklingen i selvangivne indkomster for 2011 vil blive fulgt i takt med at flere og flere bliver slutlignet. 8

11 Generelle bemærkninger Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 2013 udgør 6.955,0 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med udgangspunkt i indkomståret 2010, korrigeret for skattelovsændringer og fremskrevet det til 2013 niveau ved tillæg på 10,8 %. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er højere end seneste skatteprognose. Statsgarantien har taget højde for udfasningen af fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet ved udgangen af Aftale fra juni 2012 om skattereform er ikke indarbejdet i statsgarantien og vil forventeligt ikke komme til at påvirke den udbetalte skat til kommunerne i 2013, svarende til tidligere aftaler indgået efter den udmeldte statsgaranti. For selvbudgetteringskommuner neutraliseres virkningen af Boligjob-planen i Skatteprovenuet i overslagsårene er beregnet ud fra egen skatteprognose, baseret på indkomståret 2011 og fremskrevet ved anvendelse af KLs skønnede fremskrivningsprocenter for de enkelte år som udmeldt til kommunerne juni Som teknisk forudsætning er der regnet med en skatteprocent på 25,7 %. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 % for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 % betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Kommunen medfinansierer dette nedslag. Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,86 % i 2012 og forventes videreført i 2013 under forudsætning om uændret skatteudskrivning. En kommune bliver omfattet af medfinansiering i 2013, hvis kommunens skatteprocent er højere end i 2007, og dens udskrivningsprocent overstiger grænsen på 24,86 %. (Begge betingelser skal være opfyldt). I og med skatteprocenten i Favrskov blev sat op i 2008 og 2011 og udskrivningsprocenten udgør 25,7 skal kommunen være med til at finansiere skattenedslaget i forhold til det skrå skatteloft. Medfinansieringen i 2013 skønnes at blive 8,6 mio. kr. I 2013 vurderes topskattegrundlaget at udgøre mio. kr. 9

12 Generelle bemærkninger Grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme De samlede afgiftspligtige grundværdier, som er beregningsgrundlaget for budget 2013, er skønnet til mio. kr. I B2012 udgjorde beregningsgrundlaget mio. kr. Beregningsgrundlaget er ifølge vurdering pr. 1. oktober 2011 og med efterfølgende justeringer og reguleret til 2013-afgiftsniveau. Efter byggemodning, salg og opførelse af ejendomme værdisættes ejendomme og grunde af Told- og skatteforvaltningen. Udviklingen i provenuet fra grundskyld påvirkes nemlig dels af de faktiske vurderinger og dels af en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten udgør et loft over den stigning i ejendomsværdierne, som grundejerne skal betale grundskyld af. Overslagsårene er budgetlagt med udgangspunkt i de udmeldte skøn fra KL for reguleringsprocenter, landsgennemsnitlige vækstprocenter og vurdering af udviklingen i Favrskov Kommune i forhold hertil, herunder virkningen af nye byggegrunde, erhvervsgrunde og forventede prisstigninger. Følgende vækstskøn er forudsat med udgangspunkt i seneste konstaterede udvikling. Udvikling mellem budgetår 2012/ / / /16 Reguleringsprocent (loft) 7 6,2 5,8 5,5 Skønnet landsudvikling 6 5,4 5 4,8 Forudsat udvikling i Favrskov Kommune 6,6 5,9 5,5 5,2 Budgettet er beregnet ud fra en grundskyldspromille på 24,32 promille. Folketinget vedtog 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse den maksimale grundskyldspromille til med 5,1 promille til 7,2 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Herefter beregnes promillen for produktionsjord som kommunens grundskyldspromille fratrukket 14,8 promille, dog maksimalt 7,2 promille. Af de samlede grundværdier må Favrskov Kommune således maksimalt opkræve 7,2 promille af de grundværdier, der tilhører produktionsjord. Grundværdierne af produktionsjorden udgør mio. kr. (i B2012 udgjorde produktionsjorden mio. kr.) Frem til 2012 kompenseres den enkelte kommune for den seneste nedsættelse af grundskylden på produktionsjord, men som led i justering af udligningsordningen fra 2013 er den individuelle kompensation afskaffet, idet kompensationen fra 2013 indgår i den generelle udligning. Samtidig indregnes fremover kun den reducerede beskatningsværdi af produktionsjord i det beskatningsgrundlag, som anvendes i udligningsberegningen. Grundskylden for de øvrige ejendomme beregnes som 24,32 promille af grundværdierne for øvrige ejendomme, som er opgjort til mio. kr. I B2012 udgjorde disse grundværdier mio. kr. Det herved beregnede provenu udgør 130,2 mio. kr. Som led i økonomiaftalen er aftalt, at kommunerne kompenseres individuelt for tilbagebe- 10

13 Generelle bemærkninger taling af for megen opkrævet skat som følge af fejl i vurderingerne. Kommunerne vil i 2013 og formentlig også i 2014 modtage individuel refusion for disse merudgifter. Der er dog typer af fradrag, som ikke kompenseres af staten. Hertil er afsat 1 mio. kr. Budgettet indeholder dermed et nettoprovenu fra grundskyld på 129,2 mio. kr. i Kommunerne har fra og med 2007 overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med halvdelen af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille, idet kommunerne har overtaget 5 promillepoint fra amterne. Budgettet er beregnet ud fra 12,16 promille svarende til halvdelen af den forventede grundskyldspromille. Endvidere har kommunerne overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med 8,75 promille, idet kommunerne har overtaget 3,75 promillepoint fra amterne. Budgettet indeholder en forventet indtægt på 1,4 mio. kr. i 2013, hvilket er uændret i forhold til tidligere vurdering. Selskabsskat Kommunerne modtager i 2013 selskabsskat vedr. virksomhedernes indkomster i Favrskov Kommune modtager selskabsskat inklusiv efterreguleringer og mellemregninger med andre kommuner på 11,5 mio. kr. i Beløbet er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dette er et væsentligt lavere niveau end tidligere år, idet selskabsskatten i 2012 udgjorde 19,1 mio. kr. En væsentlig del af nedgangen fra 2012 til 2013 skyldes reguleringer af tidligere år, idet Favrskov Kommune i 2012 modtog 3,8 mio. kr., men i 2013 skal afgive 2,0 mio. kr. Ud fra oplysninger om nettoresultat i en række større virksomheder i Favrskov kommune samt KLs forventninger til udviklingen i selskabsskatter på landsplan forventes selskabsskatten at stige i overslagsårene til 18,8 mio. kr. 11

14 Generelle bemærkninger Tilskud og Udligning Idet budgettet er baseret på statsgaranti, er tilskud og udligning i 2013 fastlagt via garantien. Tabel Tilskud og udligning 2013 Indtægt mio. kr. Statsgaranti) Tilskud og udligning Kommunal udligning -395,9 Statstilskud -118,3 Udligning vedr. udlændinge 22,3 Særlige ældretilskud -11,5 Særlige tilskud til dagtilbud -4,9 Udligning selskabsskat -12,8 Kvalitetsfonden -16,8 I alt -537,9 Favrskov Kommune modtager herudover 109,1 mio. kr. i beskæftigelsestilskud for 2013 til finansiering af forsikrede ledige. For overslagsårene er generelle tilskud og udligning beregnet ved hjælp af KL s tilskudsmodel, som er baseret på aftalen mellem KL og regeringen for 2013 og KL s skøn for udviklingen i kommunernes samlede udskrivningsgrundlag og bloktilskud for efterfølgende år. KL har valgt ikke at tilrette tilskudsmodellen i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske august-redegørelse, idet konsekvenserne for 2013 vurderes begrænsede. Folketinget har den 12. juni 2012 vedtaget, at der indføres skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud (lov nr. 585 af 18. juni 2012). I 2012 nedsættes bloktilskuddet det følgende år, hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider det budgetlagte niveau. Det fremgår dog af økonomiaftalen for 2013 at regeringen og KL skal drøfte resultatet. I 2013 er det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. Det endelig regnskab i 2013 holdes op mod aftaleniveauet. Med henblik på at styrke kommunernes incitamenter til at budgettere i overensstemmelse med det forudsatte i økonomiaftalen mellem regeringen og KL indføres der med virkning fra budgettet for 2013 yderligere et betinget bloktilskud, der vedrører bruttoanlægsudgifterne. Ved overskridelse af anlægsrammen på 15,5 mia. kr. fordeles nedsættelsen på 1 mia. kr. i forhold til kommunernes indbyggertal. Det betingede balancetilskud udgør for Favrskov Kommunes vedkommende 25,3 mio. kr. vedr. serviceudgifterne og 8,4 mio. kr. vedr. anlægsudgifterne. Det er en forudsætning i budgettet, at balancetilskuddet udbetales til kommunerne. 12

15 Generelle bemærkninger Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har siden 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal afgøre, om man tager imod garantien, eller om man anvender selvbudgettering. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i skatteprovenuet tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud og udligning. Tabel Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for budgetåret 2013 ( = indtægter) Selvbudgettering Statsgaranti Forskel Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 6.926, ,0 Befolkningstal (skønnet pr. 1. januar 2010)* Skatteprovenu ved skatteprocent på 25,7 % , ,4 7,3 Kommunal udligning -405,3-395,9-9,3 Statstilskud -118,7-118,3-0,4 Udligning vedr. udlændinge 22,4 22,3 0,1 Skøn over efterregulering af udligning vedr i ,1 0-1,1 I alt , ,3-3,4 * Betalingskommunefolketal Udskrivningsgrundlaget ved selvbudgettering er beregnet med udgangspunkt i seneste opgørelse af udskrivningsgrundlaget i 2011 samt KLs skøn for udvikling i kommunernes udskrivningsgrundlag fra og , som udsendt i juni KL har valgt ikke at opdatere sine skøn på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets augustredegørelse. Tilsvarende er tilskud og udligning beregnet under forudsætning af KLs skøn over udskrivningsgrundlaget i landets øvrige kommuner i 2013, som udarbejdet i juni Som det ses giver det selvbudgetterede skøn på udskrivningsgrundlaget et merprovenu på ca. 3,4 mio. kr. Erfaringen fra tidligere år viser at fordelen ved selvbudgettering i de fleste år er blevet mindre og nogle år betydeligt mindre end først skønnet. Budgettet er baseret på statsgaranti. Balancen mellem selvbudgettering og statsgaranti påvirkes nemlig ikke alene af udviklingen i udskrivningsgrundlag, grundværdier og befolkningstal i Favrskov Kommune, men tillige af udviklingen heri på landsplan, hvortil kommer udviklingen i drifts- og anlægsudgifter samt befolkningstal opdelt på aldersgrupper. Favrskov Kommune har i 2007, 2008 og 2011 valgt at selvbudgettere, mens statsgarantien blev valgt i 2009 og 2010, fordi det på budgetlægningstidspunktet var beregnet, at det 13

16 Generelle bemærkninger ville give den største indtægt. I 2012 valgtes statsgaranti selv om beregningerne viste højere indtægter ved selvbudgettering, idet de oplyste vækstskøn vurderedes meget usikre. Nedenstående tabel viser, hvordan forholdet mellem selvbudgettering og statsgaranti ser ud i de enkelte skatteår set på baggrund af den afgørende maj-afregning 2 år senere. Det fremgår, at den endelige afregning har været mindre gunstig end de første skøn i de fleste af årene. Tabel Fordel ved selvbudgettering i forhold til statsgaranti B2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 Mio. kr. - minus = (mer)indtægt Endelig Endelig Endelig Endelig Foreløbig Foreløbig Foreløbige tal angives med kursiv Selvbudg. Selvbudg. Statsgaranti Statsgaranti Selvbudg. Statsgaranti Opgjort ved budgetlægningen -57,6-35,5 24,7 16,7-11,2-11,0 Seneste opgørelse / vurdering -34,7 8,2 86,3 2,2 3,4-8,2*) Forskel fra budgettidspunkt til seneste opgørelse 22,9 43,7 61,6-14,5 14,6 2,8 *)Den seneste vurdering for 2012 af fordelen, hvis Favrskov Kommune havde valgt selvbudgettering i 2012, er baseret på KLs juni-skøn for kommunernes udskrivningsgrundlag, som ikke er tilrettet i henhold til Økonomi-og Indenrigsministeriets økonomiske august-redegørelse. 14

17 Generelle bemærkninger Nedenstående tabel viser en specifikation af finansieringssiden i budgettet Tabel Budget skatter, udligning og statstilskud 2013 Indtægt mio. kr. Budget (statsgaranti) Skatter Indkomstskat ,4 Medfinansiering - skrå skatteloft 8,6 Grundskyld -129,2 Dækningsafgift off. ejend. -1,4 Selskabsskat -11,5 Dødsbobeskatning -0,9 Øvrige skatter -0,1 Tilskud og udligning Kommunal udligning -395,9 Statstilskud -118,3 Udligning vedr. udlændinge 22,3 Særlige ældretilskud -11,5 Særligt tilskud til dagtilbud -4,9 Udligning selskabsskat -12,8 Kvalitetsfonden -16,8 Beskæftigelsestilskud *) -109,1 Bidrag til regionerne 5,9 I alt ,2 Indtægtssiden er ændret på væsentlige punkter i forhold til sidste års budgetoverslag for 2013 og ikke blot som følge af de konjunkturbetingede forandringer i udskrivningsgrundlaget. Af de vigtigste ændringer, som ikke er omtalt ovenfor kan nævnes: Udligningsordningen mellem landets kommuner er justeret med virkning fra 2013 som følge af kritik fra en lang række af kommuner, herunder på baggrund af den argumentation, som Favrskov Kommune har fremført overfor Økonomi- og Indenrigsministeriet. Justeringen medførte yderligere 28,7 mio. kr. i tilskud og udligning til Favrskov Kommune. Uafhængigt heraf er tilskud og udligning som sædvanligt påvirket af årets aftale om kommunernes økonomi. I aftalen forudsætter højere udskrivningsgrundlag og lavere drifts- og anlægsudgifter i kommunerne, hvorved statens balancetilskud til kommunerne i 2013 er sænket fra 75,9 mia. kr. i sidste års tilskudsmodel til 70,2 mia. kr. i indeværende års beregningsmodel. Før udligning svarer dette til et fald i tilskud til Favrskov Kommune på 48,2 mio.kr. Dette fald modvirkes i princippet men ikke præcist - af de ændrede skatteindtægter og udgifter. 15

18 Generelle bemærkninger Udligningen påvirkes desuden af den årlige forandring i aldersfordeling og sociale kriterier, som i princippet men ikke præcist - modvirkes af ændringer på udgiftssiden. Statstilskuddet er herudover ekstraordinært hævet med 3,0 mia. kr. med henblik på delvis kompensation for kommunernes likviditetstab som følge af overgang af udbetaling af sociale ydelser til Udbetaling Danmark. Dette bidrager for Favrskov Kommune med 25,2 mio. kr., som dog ikke fuldt ud kan modvirke likviditetstabet på ca. 45 mio. kr. Endelig er indarbejdet særlige tilskud til styrkelse af kvaliteten på dagtilbuds- og sundhedsområdet på henholdsvis 4,9 mio. kr. og 2,4 mio. kr. 3.5 Lån Favrskov Kommune har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om andel i tre lånepuljer. Der er søgt om låneramme på 40 mio. kr. til anlægsprojekter inden for kvalitetsfonden, låneramme på 20 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet samt låneramme på 10 mio. kr. til projekter uden for kvalitetsfonden (ordinær lånepulje). Endelig er der søgt om tilskud på 20 mio. kr. fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Favrskov Kommune har 31. august 2012 modtaget tilsagn om låneramme på 14 mio. kr. til projekter inden for kvalitetsfonden, og 3 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet. Økonomi- og Indenrigsministeriets lånetilsagn er indarbejdet i budget Herudover er der indarbejdet lånoptagelse på 6,6 mio. kr. i forbindelse med etablering af energibesparende foranstaltninger (energibanken), 2 mio. kr. vedr. ESCO-projekter på folkeskoleområdet samt 1,3 mio. kr. vedrørende lån til indefrysning af ejendomsskat. Den samlede lånoptagelse udgør således 26,9 mio. kr. Favrskov Kommune er ikke kommet i betragtning til puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Budgettet indeholder en samlet lånoptagelse på 26,9 mio. kr. i 2013 inden for det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen. Lånoptagelsen er specificeret i nedenstående tabel. Der er ligeledes indarbejdet tilhørende forhøjelse af renter og afdrag på lån i overslagsårene. 16

19 Generelle bemærkninger Tabel Lånoptagelse Indtægt mio. kr. Budget 2013 BFO14 BFO15 BFO16 Pulje lav likviditet -3,0 Kvalitetsfonden -14,0 ESCO-projekter -2,0-24,3-20,1 Uspecificeret lånoptagelse -7,5-7,5-7,5 Energibanken -6,6-4,0-4,0-4,0 Lån til betaling af ejendomsskat -1,3-1,3-1,3-1,3 I alt -26,9-37,1-32,9-12,8 Der er i 2013 samtidigt budgetteret med et afdrag på gælden inden for det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) på 16,7 mio. kr. 3.6 Kassebeholdningen Favrskov Kommunes faktiske kassebeholdning udgjorde 36,8 mio. kr. ultimo Ultimo oktober måned 2012 udgjorde kassebeholdningen 135,3 mio. kr. hvor den ultimo oktober måned 2011 udgjorde 50,6 mio. kr. Hvis kassebeholdningen opgøres som et 12 måneders gennemsnit udgjorde den ultimo ,7 mio. kr. oktober 2012 udgjorde kassebeholdningen som et 12 måneders gennemsnit 175,5 mio. kr. Udviklingen i kommunens likvide aktiver som et gennemsnit af de seneste 10 måneder er vist i nedenstående figur. I forbindelse med vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal følgende forhold tages i betragtning: 1. En stor del af kassebeholdningen skal finansiere uforbrugte rådigheds- og driftsbeløb fra tidligere år. 17

20 Generelle bemærkninger Fra 2011 til 2012 overføres uforbrugte rådighedsbeløb på 10,0 mio. kr. og fra 2010/2011 til 2012 overføres over/underskud vedr. drift på 55,5 mio. kr. 2. Favrskov Kommune har indgået rammeaftale om erhvervelse af ejendomme pr. 1. januar Der er således forud disponeret 26,7 mio. kr. arealerhvervelse. Herudover indgår i kassebeholdningen følgende mellemværender/hensatte beløb, der er reserveret til de pågældende formål: Mio. kr. Forsikringspulje (bl.a. arbejdsskadeforsikring) 15,0 Mellemværende med kirken, kommunen tilgode -2,4 Nettomellemværende med ældreboliger, herunder henlæggelser 13,9 I alt 26,5 Budgettet for medfører på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen en styrkelse af kassebeholdningen på 9,7 mio. kr. i de fire budgetår. Den samlede kassefinansiering inklusiv jordforsyning og ældreboliger medfører et samlet kasseforbrug på i alt 33,4 mio. kr. i de fire budgetår. På baggrund af budget og øvrige kendte likviditetsforskydninger er udarbejdet en likviditetsprognose, der viser forventningen til udviklingen i kassebeholdningen ifølge kassekreditreglen. Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af udvalgte kendte betalinger med stor likviditetsmæssig betydning kombineret med samme betalingsmønster for øvrige poster, som i regnskabsårene Prognosen justeres løbende på baggrund af ændringer i betalingsmønstre. Den faktiske udvikling frem til 30. september 2012 er vist med blå kurve. Den røde kurve viser den seneste forventning til udviklingen i likvide aktiver. 18

21 Generelle bemærkninger Forskellige forhold har særlig væsentlig betydning for likviditetsudviklingen. I perioden frem til midten af 2011 faldt likviditeten som følge af ubalance i den kommunale økonomi i forlængelse af finansieringsreformen i I 2011 oplevede Favrskov Kommune ligesom mange andre kommuner - et væsentligt lavere forbrug på drift og anlæg end budgetlagt. Da likviditeten ifølge kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige beholdning over seneste 365 dage, virker regnskabsresultatet for 2011 styrkende for likviditeten langt ind i Udviklingen i 2012 og fremefter påvirkes af de bevilgede likviditetsudviklinger i de enkelte år, men herudover af forskudt låneoptagelse, gennemførelse af anlægsprojekter, forventninger til overførsler mellem årene, årsafregninger vedr. skatter, generelle tilskud, refusioner, mv. 3.7 Den kirkelige ligning Favrskov Provsti har den 14. september 2012 fremsendt ligningsbeløbene for de kirkelige kasser i Favrskov Kommune for Der ligeledes fremsendt et budget for de samlede kirkelige udgifter og indtægter i Favrskov Kommune. I forbindelse med sidste års budgetlægning blev det aftalt, at Favrskov Kommunes tilgodehavende afvikles med kr. årligt fra og med 2012 og er indarbejdet i budgettet. Budgettet er baseret på at kirkeskatteprocenten nedsættes fra 1,03 % til 1,02 %, og der er på den baggrund udarbejdet nedenstående budget: 19

22 Generelle bemærkninger kr. Udgifter Landskirkeskat Provstiudvalgskassen inkl. bindende stiftsbidrag Kirke- og præstegårdskasser (drift) Kirke- og præstegårdskasser (anlæg) Reservemidler Kirkelig ligning i alt Indtægter Kirkeskat på 1,02 % af 6.131,1 mio. kr.* Udligningstilskud Efterregulering vedrørende skatteår 2009* 0 Indtægter i alt Afvikling tilgodehavende Favrskov Kommune 400 resultat 23 Tilgodehavende hos Favrskov Kommune ultimo Tilgodehavende hos Favrskov Kommune ultimo Tilgodehavende hos Favrskov Kommune ultimo *statsgaranti Det samlede resultat på kr. er indarbejdet i budgettet under kortfristede poster, som en indtægt. 3.8 Jordforsyningen Budgetlægningen indenfor jordforsyningsområdet tager udgangspunkt i igangværende og konkrete påtænkte jordforsyningsprojekter for at budgetforudsætningerne kan være så realistiske som muligt. Overordnet set er de forventede væsentligste aktiviteter i årene nye jordforsyningsprojekter i Ginneruplund (Hadsten), Vadsted (Hammel), Englyst (Søften) og Kirkevej (Lading), som vil give mulighed for at tilvejebringe byggegrunde i områderne over de kommende 5-20 år. Herudover indeholder budgettet for jordforsyningsområdet allerede igangsatte projekter, der er jævnt fordelt over hele kommunen, så der er et passende udbud af boliggrunde i hele kommunen. Der er budgetlagt med betydelig arealerhvervelse og salg af byggegrunde særligt i perioden Hvis budgetforudsætningerne realiseres, vil dette medføre en kassehenlæggelse på -11,1 mio. kr. i 2013 samt kassetræk på henholdsvis 44,0 mio. kr. i 2014, 4,8 mio. kr. i 2015 og 5,5 mio. kr. i

23 Generelle bemærkninger Nedenfor er budgettet for jordforsyningsområdet (ekskl. drift) opstillet skematisk: Budget Køb Byggemodning og øvrige udgifter Bruttoudgifter Salg Låneoptagelse (85 %) Rente og afdrag I alt netto Note: 2014 er inklusiv rådighedsbeløb som følge af aftale om køb af seks ejendomme indenfor byomdannelsesområdet i Hammel. 3.9 Ældreboliger Budgetterne og dermed huslejefastsættelsen består af følgende elementer: Afdrag, renter og ydelsesbidrag på lån til boligerne, vand, renovation, forsikringer, administrationsbidrag, renholdelse, vedligeholdelse, andel i fællesaktiviteter, henlæggelser til periodisk vedligehold, samt afvikling af over-/underskud. Huslejerne på de enkelte boliger fastsættes med baggrund i balanceprincippet. Det vil sige, at budgetterede udgifter = budgetterede indtægter over en årrække. Et eventuelt overeller underskud skal således tilbagebetales/afdrages i de kommende års budgetter. I budgettet forventes et underskud på 0,6 mio. kr. i Bevillingsregler I henhold til Lov om kommunernes styrelse, 40, stk. 2, er bevillingsmyndigheden hos byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. 4.1 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet for driftsbevillinger ligger generelt på politikområdeniveau. For flere politikområder gælder dog, at når der indgås en decentraliseringsaftale mellem Byrådet og en institution, skole eller lignende, så aftales de økonomiske rammer for institutionen samtidigt (en slags bevilling til lederen af institutionen). Selv om budgettet til disse institutioner hører til et politikområde, kan disse som udgangspunkt ikke ændres uden Byrådets behandling og godkendelse. 21

24 Budgetaftale Aftale om budget Budgetforslag Oversigt over vedtagne reduktioner, udvidelser og anlæg 22

25

26

27 2. Budgetaftalen I forhold til Budgetforslag for , som blev sendt til høring, indeholder Aftale om budget følgende præciseringer og ændringer: Drift U-320 Styrkelse af kvaliteten i dagtilbud Af den samlede ramme på mio. kr. til styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene afsættes der kr. i 2013 til anvendelse af pædagogisk it i dagtilbuddene. Inspiration til udmøntning af midlerne findes i de forslag, der fremgår af anlægsblok A-318. Samtidig fastholdes det aftalte beløb i budgetforslaget på kr. i 2013 til anskaffelse af bl.a. specialcykler, som kan styrke mulighederne for at komme på udflugter og ture med børnene. Der er enighed om, at den konkrete udmøntning af de resterende ekstra resurser til styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene varetages af de enkelte institutioner med udgangspunkt i de eksempler, der fremgår af budgetforslaget. U-402 Aktivitetsindsats på plejecenter Tinghøj Der afsættes kr. i 2013 og kr. i overslagsårene til en styrkelse af aktivitetsindsatsen på plejecenter Tinghøj med henblik på at tilgodese demente borgeres behov for individuel aktivering og fælles oplevelser. Anlæg Aftalen om budget indeholder følgende ændringer i anlægsbudgettet i forhold til Budgetforslag A-202A Installationer og udvendig bygningsvedligehold uden for kvalitetsfondens område A-208 Projekter i Trafiksikkerheds- og trafikmiljøplanen A-213 Genopretning af asfaltbelægninger A-301 Mindre anlægsopgaver og indvendigt vedligehold mv. - Folkeskoler og fritidstilbud -500 A-303 Præstemarkskolen. Tofthuset, renovering og modernisering A-307 Indeklimaforbedringer på skoler, fritidstilbud og dagtilbud -500 A-309 Pulje til asfaltbelægninger og udearealer mm. dagtilbud, skoler og klubber -250 A-409 Favrskov Madservice større renoveringer og udskiftninger 115 I alt For de syv første anlægsprojekter i ovenstående tabel, er der tale om reduktioner og/eller udskydelse af anlægsbeløb i overslagsårene. For A-409 er der tale om en udvidelse i 2013 i forhold til budgetforslaget. 3

28 A-409 Favrskov Madservice - større renoveringer og udskiftninger Med henblik på at sikre en forsat effektiv og arbejdsmiljøvenlig produktion i Favrskov Kommunes produktionskøkken udskiftes/renoveres to nedslidte opvaskemaskiner. Udgifterne finansieres via energibanken, da der er tale om udskiftning til mindre energiforbrugende udstyr. Endvidere afsættes kr. i 2013 til udskiftning af andet nedslidt og utidssvarende produktionsudstyr. Finansiering Budgetforslaget bygger på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteindtægter samt tilskud og udligning. Der er enighed om at fastholde statsgarantien. Tekniske ændringer Budgetaftalen omfatter herudover en række tekniske ændringer, som er nærmere beskrevet i notat fra Økonomi og Løn fra den 24. september I forbindelse med de afsluttende politiske forhandlinger er der herudover foretaget en nærmere revurdering af drifts- og anlægsprojekterne. Det betyder, at der i 2013 teknisk overflyttes udgifter på 14,4 mio. kr. fra anlæg til drift i forhold til Budgetforslag Det medfører et anlægsbudget i 2013 indenfor det skattefinansierede område på 57,4 mio. kr. og et samlet anlægsbudget inklusive jordforsyning og ældreboliger på 131 mio. kr. Øvrige aftaler Mellemfinansiering af LAG- og landsbyprojekter Favrskov Kommune vil gerne medvirke til at sikre, at større lokale projekter og initiativer, som har opnået væsentlig ekstern støtte bliver realiseret. Derfor undersøges muligheden for, at kommunen kan tilbyde mellemfinansiering til konkrete projekter igangsat af landsbyer, foreninger m.fl., indtil der sker en endelig afregning af eventuelle tilskudsmidler. Baggrunden for tiltaget er, at EU-midler og en del andre tilskudsmidler som regel først udbetales ved projektets afslutning. Anvendelse af provenu ved lukning af Voldum Skole i 2012 Ifølge økonomiaftalen for 2012 mellem KL og Regeringen vil Favrskov Kommune kunne opnå tilskud fra en pulje til digitale læremidler på folkeskoleområdet på ca kr. Tilskuddet forudsætter, at kommunen afsætter et tilsvarende beløb. Med baggrund heri er det aftalt, at restråderummet i 2012 vedrørende lukningen af Voldum Skole på kr. anvendes til indkøb af digitale læremidler til folkeskoleområdet. Frivillige initiativer og indsatsområder Med henblik på at understøtte og videreudvikle den frivillige indsats i Favrskov Kommune skal der udarbejdes et idekatalog over mulige frivillige initiativer og indsatsområder. Idekataloget skal danne grundlag for fastlæggelsen af fælles overordnede rammer for videreudviklingen af det frivillige arbejde i Favrskov Kommune og forelægges til politisk behandling medio

29

30

31 Favrskov Kommune 3. september 2012 Budgetforslag Udarbejdet af Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

32 Indhold 1. Indledning Side 3 2. Budgetforslaget i hovedtræk Side 5 3. Driftsbudgettet Side 9 4. Anlæg Side Øvrige budgetområder Side Budgetforslagets samlede økonomi Side Den videre budgetproces Side 23 Budgetforslag

33 1. Indledning Budgetlægningen for i Favrskov Kommune tager udgangspunkt i de store reduktioner i drifts- og anlægsbudgettet, der blev gennemført ved budgetlægningen for , hvor der blev vedtaget konkrete driftsbesparelser for 65 mio. kr. i 2011, stigende til over 95 mio. kr. i Samtidig blev den årlige budgetramme til anlæg reduceret til godt 60 mio. kr. Med budgetterne for henholdsvis for og blev der skabt balance i Favrskov Kommunes økonomi. I foråret 2012 vedtog et Folketingsflertal en justering af kommunernes tilskuds- og udligningssystem. Justeringen skete på baggrund af en række kommuners kritik af systemet, herunder særligt præcisionen i opgørelsen af kommunernes sociale udgiftsbehov. Favrskov Kommune har i samarbejde med en række øvrige østjyske kommuner bidraget væsentligt til diskussionen og kritikken af udligningssystemet. Den vedtagne justering betyder, at Favrskov Kommune modtager godt 27 mio. kr. mere årligt fra udlignings- og tilskudssystemet. Aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2013 indeholder en reduktion i bloktilskuddet på 2,5 mia. kr. som følge af, at kommunerne i 2012 har budgetteret med 2,5 mia. kr. mindre til serviceudgifter end aftalt. Det betyder, at Favrskov alt andet lige modtager ca. 20 mio. kr. mindre i statstilskud. Favrskov Kommunes Byråd var 22. og 23. august 2012 samlet på budgetseminar for at drøfte budgettet for Til brug for de politiske drøftelser på budgetseminaret havde Byrådet bedt administrationen om at udarbejde forslag til årlige reduktioner og udvidelser på +/- 1 % samt forslag til anlægstiltag. På baggrund af drøftelserne blev der udarbejdet en foreløbig skitse til budgetforslag , som blev præsenteret for ledere, medarbejdere og pressen den 27. august Byrådets partier har på møde 31. august 2012 arbejdet videre med budgetskitsen. Resultatet af dette arbejde er beskrevet i dette Budgetforslag som fremsendes til 1. behandling på Økonomiudvalgsmødet 4. september Efter Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget sendes forslaget i offentlig høring i perioden fra september I forlængelse af høringsperioden mødes partierne bag budgetforslaget for at udarbejde det endelige budget Det tekniske budget, som dannede baggrund for byrådets budgetseminar, udviste et overskud på den ordinære drift på 92,2 mio. kr. Når der tages hensyn til anlæg, lånoptagelse, afdrag på lån samt en række engangsbetalinger udviste det tekniske budget et kasseforbrug på 8,4 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) i Budgetforslag

34 Heri er indregnet en række engangsbetalinger, som omfatter det likviditetstab, som Favrskov Kommune påføres som følge af etableringen af Udbetaling Danmark samt efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedr i alt 29,6 mio. kr. Ses der bort fra det ekstraordinære kassetræk på de 29,6 mio. kr. udviser det tekniske budget et samlet overskud på 21,2 mio. kr. i Den økonomiske situation forud for Byrådets budgetseminar fremgår af nedenstående: Skattefinansieret område Teknisk Budget 14. august 2012 Mio. kr. BF2013 BFO 2014 BFO 2015 BFO 2016 Ordinære poster Finansiering , , , ,9 Drift 2.434, , , ,8 Renter 7,9 8,7 9,4 9,4 Pris og lønstigning 44,5 88,0 134,0 Ordinære poster i alt -96,2-97,7-106,5-111,7 Særlige poster Anlæg 87,1 86,6 63,4 63,4 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 9,8 Ekstraordinær bloktilskud (udbetaling DK) -25,2 Efterregulering af skat og udligning -5,5 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 10,0 10,0 10,0 10,0 Særlige poster i alt 81,7 91,1 73,4 73,4 Finansposter Lånoptagelse -39,1-36,0-12,8-12,8 Afdrag på lån 16,7 18,4 20,0 21,2 Kort og Langfristede poster 45,3 0,1 0,0 0,0 Finansposter i alt 22,9-17,5 7,2 8,4 Resultat ekskl. Jordforsyning og ældreboliger 8,4-24,1-25,9-29,9 Heraf: Likviditetstræk (Udbetaling DK) 45,0 Ekstraordinær finansiering (Udbetaling DK) -25,2 Efterregulering beskæftigelsestilskud ,8 I alt ekstraordinære betalinger i ,6 Resultat eksklusive engangsbetalinger -21,2 Budgetforslag

35 2. Budgetforslaget i hovedtræk I forhold til det tekniske budget er der indarbejdet følgende ændringer i budgetforslag : Udvidelser og reduktioner i driftsbudgettet De samlede bruttoændringer i hele budgetperioden fra det tekniske budget til budgetforslaget er vist i nedenstående tabel. Driftsbudget mio. kr Reduktioner i alt -9,5-10,8-10,6-9,9 Udvidelser i alt 17,2 18,9 17,3 17,3 Nettoændring 7,7 8,0 6,6 7,4 Budgetforslag betyder en samlet nettoudvidelse af driftsbudgettet på ca. 7 mio. kr. årligt. Denne udvidelse kan primært henføres til nye driftstiltag på henholdsvis dagtilbudsområdet og sundhedsområdet, svarende til Favrskov Kommunes andel af de nationale puljer til de to områder, som indgår i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen for På dagtilbudsområdet har KL og Regeringen fra 2013 og frem afsat 500 mio. kr. til styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene på nationalt plan. Favrskov Kommunes andel heraf udgør netto ca. 4,9 mio. kr. svarende til brutto ca. 6,1 mio. kr. årligt (inkl. forældrebetalingsandelen). På sundhedsområdet har KL og Regeringen på landsplan afsat 300 mio. kr. fra 2013 og frem til en styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Målet er bl.a. at medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt bidrage til et mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Favrskov Kommunes andel af de ekstra penge til sundhedsområdet udgør ca. 2,4 mio. kr. årligt. Ud over de ekstra resurser til dagtilbuds- og sundhedsområdet indeholder budgetforslaget en række udvidelser og en beløbsmæssig tilsvarende reduktion indenfor driftsbudgettet. De konkrete forslag til reduktioner og udvidelser fra dette års budgetlægning fremgår af et senere afsnit. Budgetforslaget for bygger endvidere på en række beslutninger fra budget , som har virkning på budget Det gælder eksempelvis øgede reduktioner af driftsbudgettet som følge af besparelser på indkøb, energibesparelser og etablering af ejendomscenter. Herudover indeholder budgetforslaget en reduktion i driftsbudgetterne til institutionerne på det specialiserede socialområde jf. den sociale rammeaftale. Endelig er der i budgetforslag på skoleområdet indarbejdet en forøgelse på 4 lektioner i skoleåret 2012/13 - stigende til 6 lektioner i skoleåret 2013/14, som følge af nedlæggelsen af Voldum og Vellev skoler. Budgetforslag

36 Lånoptagelse og udvidelse af anlægsrammen Favrskov Kommune har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om andel i tre lånepuljer. Der er søgt om låneramme på 40 mio. kr. til anlægsprojekter inden for kvalitetsfonden, låneramme på 20 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet samt låneramme på 10 mio. kr. til projekter uden for kvalitetsfonden (ordinær lånepulje). Endelig er der søgt om tilskud på 20 mio. kr. fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Favrskov Kommune har 31. august 2011 modtaget tilsagn om låneramme på 14 mio. kr. til projekter inden for kvalitetsfonden, og 3 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet. Økonomi- og Indenrigsministeriets lånetilsagn er indarbejdet i budgetforslag Herudover er der indarbejdet lånoptagelse på 6,6 mio. kr. i forbindelse med etablering af energibesparende foranstaltninger (energibanken), 2 mio. kr. vedr. ESCO-projekter på folkeskoleområdet samt 1,3 mio. kr. vedrørende lån til indefrysning af ejendomsskat. Den samlede lånoptagelse udgør således 26,9 mio. kr. Favrskov Kommune er ikke kommet i betragtning til puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Den forøgede låneramme i forhold til det tekniske budget på 9,5 mio. kr. i 2013, har gjort det muligt at udvide anlægsrammen tilsvarende i Ligeledes er anlægsrammen i 2014 og 2015 også udvidet i forhold til det tekniske budget. Anlægsrammen til det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen udgør i budgetforslag således: Mio. kr Anlæg 74,0 95,4 95,2 65, Politiske aftaler Partierne bag budgetforslaget er som supplement til de konkrete forslag til reduktioner og udvidelser (afsnit 3) enige om, at der skal iværksættes/gennemføres følgende initiativer, analyser mv.: Aarhus Lufthavn Favrskov Byråd tager i efteråret 2012 særskilt stilling til forslaget om Favrskov Kommunes bidrag til en udvidelse af aktiekapitalen i Aarhus Lufthavn. Vejbelysning I forbindelse med udskiftning af belysningskilder, nye belysningsprojekter og udsmykninger af byrum skal LED-løsninger indgå i overvejelserne. Brugen af energibesparende teknologier på belysningsområdet, herunder LED, vil indgå i det forslag til vejbelysningsplan, som behandles i Byrådet i oktober Budgetforslag