Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Transkript

1 Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion

2 Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger: 309 PJ Landbrug, Fiskeri mm: 90 PJ Bunking i udlandet: 654 PJ. Indenlandsk: 835 PJ.

3

4

5 Råvarer til energi på landbrugets hylde Halm Raps Korn Majs Pil, elefantgræs mv. Græs, roer mv. Træ Gødning Varme Vind Sol Animalsk fedt

6

7

8 Dilemmaet - fødevarer eller brændstof Etik (Nogle i samfundet og nogle landmænd synes forkert vej) Jordens frugtbarhed, når alt fjernes (?) Økonomi Afsætningsmuligheder (Hvor sikre?) Lovgivning (Noget der skal ændres, før muligt) Støtteordninger (Afgør meget, el-priser) Investeringer (Sikkerhed for afsætning) Flerårige afgrøder (tiltro til fremtiden)

9 Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/ Carl Åge Pedersen, Planteproduktion

10 Er der kroner i energiproduktion? Halm Korn Raps Pil Bioetanol 1. generation 2. generation Biogas Solenergi

11

12 Omkostninger øre pr. kg halm ved 15 % vand Omkostningsart Interval Gennemsnit Værdi af halm ab mark 3,6 3,6 Vending 3,7 3,7 Presning 13,8 13,8 Bjærgning 3,9 4,4 4,2 Lagring (5-31) 10,0 Forsikring 2,0 2,0 Andre omkostninger 1,0-3,0 2,0 Risikodækning 5,9 5,9 Fortjeneste?? I alt 38,9-67,4 45,2

13 I runde tal: 1 l fyringsolie har en brændværdi på 34,9 MJ 1 kg korn har en brændværdi på 14,5 MJ Begge har 85 pct. virkningsgrad Altså kan 2,5 kg korn kan erstatte 1 l olie. 1 l olie koster 5 kroner uden afgift af nogen art. Værdien af 1 kg korn: 5/2,5 = 2 kroner.

14 Det ville være en god samfundsøkonomisk forretning at anvende landets overskudsproduktion af korn til opvarmningsformål. VI MÅ GODT I DET SMÅ! - OP TIL 0,25 MW ( 1 MW)

15

16

17

18 Hvad er udbyttet af energipil? Kalkulerne typisk 10 t tørstof pr år Praksis? 6 9 t tørstof pr år (Vi bliver lidt klogere om kort tid!) Kan det så betale sig? Vi slår op: l.aspx

19

20 Erfamøde John Jessen, Assens Fjernvamre, mener, at der er brug for et mellemled mellem piledyrkerne og varmeværkerne, en energileverandør som kan tale både fjernvarmsk og landmandsk. Dette skal sikre, at de to parter ikke taler forbi hinanden, at der sikres den rette kvalitet osv.

21 Grøn Vækst og Vandplaner Tilskud til flerårige energiafgrøder på ha pr år i 3 år: 3200 kr/ha. (Pil, Poppel, Rødel, Ask eller hassel). Opblødning af afstandskrav til vandløb m.v. Ikke tilskud til andre flerårige energiafgrøder Kommunegaranti for lån til biogasanlæg plus 20 pct. anlægstilskud: millioner i 3 år.

22

23 MINDRE KVÆLSTOF TIL MILJØET Undervurdering af Vandmiljøplan III Biogas, randzoner, økologi Ændret drift af lavbundsjorde Våde enge Mini-vådområder Energiafgrøder I alt Areal ha ha ha ha Tusind t N

24

25

26 Som følge af disse usikkerheder anbefaler KL, at kommunerne for nuværende er tilbageholdende med at stille kommunegarantier for fælles biogasanlæg.

27 Grøn Vækst: Biogas 50 pct. af husdyrgødningen skal omsættes i energi 20 pct. anlægstilskud i 3 år 60 pct. kommunegaranterede lån Vi skal kigge utraditionelt på hele konceptet! Vil næppe løse erhvervets indtjeningskrise Bidrager til at nå klimamålsætningen.

28

29

30 Adskillige potentielle muligheder for energiproduktion/salg på/fra landbrug Halm Rapsolie Korn Bioethanol 1. generation 2. generation Flerårige energiafgrøder Biogas, varme m.v. Vind og sol

31 Muligheder og barrierer Viden og teknik er til rådighed, og videreudvikles i forskelligt tempo Rådgiverne står på spring Der er behov for: En attraktiv pris Samtidig løsning af andre udfordringer. Sikkerhed for afsætning Organisering af produktion og afsætning.

32

33 Afgrøder til mange ting Side 184

34 Energiproduktion pr. ha GJ pr. ha Hvede Raps Majs Sukkerroer Pil Brak Netto Forbrug

35 Temaside om energi

36 Specialrådgivning Biogas og gylleseparering

37

38 Noget om fælles afsætningsselskaber Hvem skal organisere dem?