Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Transkript

1 Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011

2 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende ønsker at bidrage til fællesskabet, og at der så vidt muligt skal sættes pris på det i form af løn Mener at vi har et system som i mange tilfælde producerer barrierer der forhindrer at det sker, og i den forstand selv er skyld i, at mængden på permanent offentlig forsørgelse ikke falder på trods af generelt forbedret sundhed, behandling, hjælpemidler/kompensation m.m. Oplever at tankegods fra industrisamfundets firkantede verdensopfattelse i høj grad har hængt ved på arbejdsmarkedsområdet i såvel lovgivning som i praksis

3 Indhold Lidt om evaluering af arbejdsevnemetoden og opfølgning på evalueringen Lidt om fleksjobundersøgelse blandt borgere, virksomheder og kommuner Lidt om et forsøg med sociale mentorer Hvad tror jeg ikke på Hvad tror jeg på og hvad prøver vi lige nu

4 Lidt om arbejdsevnemetoden grundlaget for tilkendelse af fleksjob og førtidspension. Evaluering af Arbejdsevnemetoden som den udfolder sig i praksis

5 Arbejdsevnemetodens grundidé Et værdiskifte: Fra fokus på borgerens begrænsninger, til fokus på borgeres ressourcer og udviklingsmuligheder. Indført i 2003 med en omfattende uddannelsesindsats, IT understøtning m.v.

6 Udvalgte centrale målsætninger: 1. Fokus på ressourcer 2. Fokus på udvikling 3. Fokus på job 4. Hurtig afhjælpning af barrierer 5. Fokus på borgerens ejerskab til sin sag

7 Sagsbehandlerne om metoden Udgangspunktet for metoden er det rigtige, i praksis fungerer det ikke Den er kun dokumentation

8 Borgerne om metoden Synes ikke det er en god metode, når man har det så skidt. Man får det dårligere af at læse den. Kun fokus på begrænsning. Jeg synes, ressourceprofilen bør være opmuntrende i stedet for fokus på begrænsninger. Den bør vise, hvad jeg trods alt stadig kan og gør godt!

9 Arbejdsevnemetoden Et redskab to formål: Udvikling af borgeren og dokumentation af borgerens manglende arbejdsevne

10 Hovedproblem Fokus på at skaffe borgeren en bestemt forsørgelse bestemmer indholdet i ressourceprofilen og i et vist omfang også i indsatsen

11 Opfølgning på evalueringen Generelt: Arbejdsevnebegrebet er for abstrakt Arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen fungerer ikke efter intentionen Registreringer er på rettidighed m.v og ikke meget andet Specifikt: Jobcentre føler sig ofte belejret af borgere der fokuserer på at bevise de ikke kan noget, og de er sekunderet af patientforeninger, pårørende og praktiserende læger eller andre læger. Lægerne oplever at jobcentrene m.m. producerer en strøm af patienter der ikke søger lindring eller helbredelse, men dokumentation af deres lidelser Lægerne siger videre at diagnoserne og funktionsevnebeskrivelser siger meget lidt, om overhovedet noget om personens evne til at varetage et arbejde

12

13 Landsdækkende fleksjobanalyse Blandt borgere, kommuner og virksomheder

14 Fleksjobanalysens datagrundlag

15 Et resultat: Borgerne i fleksjob er tilfredse Virksomhederne er tilfredse med ordningen

16 Borgernes situation Helbred og forsørgelse

17 Virksomhedernes praksis når arbejdsevnen er begrænset

18 Hvad er der sket før tilkendelse af fleksjob 48 pct. har ikke drøftet andet end fleksjob, hverken med kommune eller arbejdsplads 29 pct. har ikke afprøvet noget

19 Hvad afprøver borgerne før fleksjob Blandt de, der har afprøvet noget før fleksjob har: De, der har en arbejdsgiver, afprøvet delvis syge eller raskmelding og andet erhverv De, der ikke har en arbejdsgiver, har afprøvet virksomhedspraktik/job med løntilskud og vejledning/opkvalificering i kommunalt regi

20 Resultatet er i et vist omfang givet på forhånd Kommunal leder: Borgeren har ikke incitamenter til at blive ude på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår og holde fast. Ingen har incitamenter til ikke at etablere fleksjob, når man ser bort fra det kommunaløkonomiske Borger: Der er ikke rigtig ulemper ved ordningen HR ansvarlig i en virksomhed: Det er en god ordning, ellers havde vi heller ikke haft så mange

21 Afgørelsens grundlag Formelle forhold Kommunal leder: Der skal ligge lægeligt materiale om at det er en varig tilstand. Og så skal der ligge en arbejdsevnevurdering hovedreglen er, at de har været ude i en arbejdsmæssig afprøvning i en eller anden periode Uformelle forhold Sagsbehandler: Klienten taler om ryglidelserne og ikke depressionen. Og siger, at han vil jo godt hvis ryggen kan. Men det andet fylder lige så meget. Selvom det ikke er det, borgeren snakker om.

22 Løn og tilskudsstørrelse Kommunal medarbejder Overenskomsterne er vanskelige at styre igennem. Vi skal jo gå ind og finde det grundlag, hvorpå kommunen skal give refusion Det bliver svært der, hvor man ikke har nogen overenskomster på området.

23 Udvikling efter tilkendelse Ansatte i fleksjob

24 Opfølgning efter tilkendelse Kommunal medarbejder: Vi spørger blandt andet: Har du fået det værre? Vi spørger ikke: Har du fået det bedre? For vi kender svaret på forhånd ( ) Ansatte i fleksjob

25 Praksis følger incitamenterne i ordningen Incitamenterne i ordningen matcher ikke intentionerne

26

27 Forsøg med sociale mentorer som eksempel

28 Mentorernes arbejdsfelt

29 Mentorens arbejdsfelt

30 Hvad handler det om mentorens opgave At få ændret uhensigtsmæssige handlemønstre blive bedre til selv at håndtere tingene At få en god kontakt til de offentlige systemer, arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen At få hjælp til bedre at håndtere de vanskelige situationer der er og opstår undervejs At skabe en holdbar livssituation hele vejen rundt Holde fokus på delmål, med respekt for at der er mange veje til det Hjælpe med til at der træffes beslutninger og at kursen holdes mod job eller uddannelse

31 Undersøgelse af indsatsen for match 2 i BRMIDT og Undesøglse af indsatsen for indvandrere i Århus Hovekonklussioner: Hvis borger og sagsbehandler/konsulent får fælles opfattelse af et beskæftigelses eller uddannelsesmål så lykkes det. Hvis borger og sagsbehanler/konsulent oplever at de har modsatrettede dagsordener så lykkes det ikke.

32 Jeg tror ikke på: Opstramning af tildelingskriterier Det fører til flere lægeerklæringer og flere afprøvninger uden perspektiv og flere forsøg på abstrakte målinger.

33 Jeg tror heller ikke på: at livslange afgørelser er mulige eller hensigtsmæssige at lade stå til det vil give en vedvarende forøgelse af borgere på permanent offentlig forsørgelse at mange kokke er løsningen et enkelt svar(en metode eller en programindsats) at diagnoser kan bruges til noget i beskæftigelsessystemet at funktionsevne kan bruges til noget at begrebet arbejdsevne eller andre abstrakte målinger kan bruges til noget at det er muligt at måle hvor tæt man er på arbejdsmarkedet (et job) at afprøvning som den bruges mest er retvisende og først og fremmest tror jeg sjældent at udgangen er afgjort når borgeren rammer systemet

34 Selvforsørgelse Indgang Udgang Permanent offentlig forsørgelse Hvem? Udredning eller udvikling Intervention eller afklaring Afgjort eller på vej

35 Jeg tror at : Den største faglige udfordring er at undgå at permanent forsørgelse bliver det altoverskyggende mål der determinerer såvel borgerens som systemets handlinger. Det skal ske gennem: intervention og udvikling i den enkelte sag og vedvarende innovation i udvikling af indsats

36 Udviklingsforløb

37 Hvad prøver vi lige nu ud over KVIK og KVIS: At fokusere på maskinrummet i stedet for målgrupper. Det vil sige en sammenhængende organisation vertikalt og horisontalt. Stærkere organisation og stærkere kultur giver større indflydelse på borgerens udgang fra systemet. At forbedre kommunikationen gennem systematiseret overblik over forsørgelseshistorik og indsatshistorik og en simpel registrering der fokusere på progression. Det vil sige registrering af afsæt delmål aktivitet evaluering ny mål og ny aktivitet