(Det talte ord gælder)

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat] i Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer, onsdag den 27. januar 2016, kl (Det talte ord gælder) Spørgsmål Æ Mener ministeren, at EU's fødevareeksperter i EFSA har sagligt belæg for at konkludere ( Glyphosate: EFSA updates toxicological profile, 12. november 2015, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende i modstrid med konklusionerne fra sundhedseksperterne i Verdenssundhedsorganisationen WHO? Er regeringen på det foreliggende grundlag parat til at støtte en forlængelse af EU-godkendelsen af glyfosat i yderligere 10 år frem til 2026? Hvad agter regeringen at foretage sig for at beskytte borgerne, gartnere, landbrugere og andre brugere af glyfosat-produkter som RoundUp? (Pia Olsen Dyhr (SF)) Svar: - Tak til formanden, og tak til spørgeren for muligheden for at komme ned i detaljen omkring disse undersøgelser. ***** 1

2 - Det er rigtigt, at Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) i deres vurdering af glyphosat er kommet frem til at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, mens det internationale kræftforskningsinstitut - IARC, der hører under WHO vurderede, at glyphosat kan give skader på arveanlæggene og muligvis kan give kræft. - EFSA og WHO er enige om, at man ikke ud fra befolkningsundersøgelser kan konkludere, at glyphosat er kræftfremkaldende. - Der er uenighed om konklusionen om de kræftfremkaldende egenskaber baseret på dyrestudier, spørgeren henviste også netop til dyrestudier. - Endelig vurderer EFSA, at glyphosat ikke giver skader på arveanlæg, mens WHO vurderer, at sprøjtemidler med glyphosat kan give skader på arveanlæggene. - Allerførst vil jeg understrege at vurderingen foretaget af EFSA sammen med eksperter fra medlemslandene, er baseret på et meget omfattende datamateriale og et datamateriale, som var betydeligt mere omfattende end det materiale WHO s kræftforskningsagentur havde til rådighed for deres vurdering. Det er hovedårsagen til de forskellige konklusioner. EFSA har også i deres vurdering inddraget WHO-vurderingen. - Udover forskellene i omfanget af data, som er blevet vurderet, så er der også forskel i, hvad der er lagt vægt på og forskelle i fremgangsmåderne. 2

3 - Så lad mig allerførst gennemgå fremgangsmåden hos WHO og dernæst vil jeg gennemgå fremgangsmåden ved EFSA s vurdering: - WHO har både inddraget og lagt vægt på undersøgelser med rent glyphosat og undersøgelser lavet på sprøjtemidler med glyphosat, som også indeholder andre såkaldte hjælpestoffer. Så på den måde omfatter WHO s vurdering både glyphosat og sprøjtemidler med glyphosat. - Det betyder, at der er en usikkerhed ved WHO s tilgang. De offentliggjorte undersøgelser med sprøjtemidler, som WHO har set på, de indeholder ofte ikke oplysninger om hvilke hjælpestoffer, der er anvendt, og derfor kan man reelt ikke sige om en effekt den så skyldes glyphosat eller et andet hjælpestof eller flere af hjælpestofferne. - Dette er en vigtig sondring, idet der findes data på nogle glyphosatholdige sprøjtemidler, som viser at disse muligvis kan give skader på arveanlæggene, mens de talrige undersøgelser der findes på glyphosat alene peger på, at stoffet i sig selv ikke giver skader på arveanlæggene. - I EU har man en anden tilgang end i WHO. Man vurderer hvert stof for sig. EFSA vurderer kun hvert enkelt aktivstof altså glyphosat. Medlemslandene vurderer blandingerne, altså sprøjtemidler med glyphosat plus hjælpestoffer. Når en blanding som for eksempel et sprøjtemiddel vurderes, ser man derfor på sammensætningen og vurderer på alle de stoffer der 3

4 indgår. Derefter vurderes de samlede effekter af blandingen, når sprøjtemidlet skal klassificeres. Forskellen mellem WHO og EFSA s tilgang betyder, at der lægges forskellig vægt på de mange data, der findes på glyphosat og sprøjtemidler med glyphosat. EFSA vægter således de undersøgelser, der er lavet på rent glyphosat, højere end studier der er lavet på sprøjtemidler med glyphosat. - Det forhold at datagrundlaget for EFSA s vurdering af glyphosat, var betydeligt større end de undersøgelser, der normalt er til rådighed for andre stoffer - ja de gør konklusionen meget robust. - Alt i alt henholder jeg mig, som det ser ud nu, derfor på nuværende tidpunkt til EFSA s mere vidtrækkende undersøgelse, der konkluderer, at aktivstoffet glyphosat i sig selv ikke er kræftfremkaldende og ikke skader arveanlæggene. - For at runde af, så omfatter EFSA s vurdering af glyphosat, som det rene stof. Først når medlemslandene efterfølgende skal vurdere de enkelte sprøjtemidler med glyphosat i forbindelse med ansøgning om godkendelse, der er det så der indgår en vurdering af blandingerne og herunder hjælpestoffernes egenskaber. Det skal selvsagt være sikkert for alle at bruge sprøjtemidler. Derfor er det vigtigt, at der sådan en grundig vurdering af dem. ***** - Til det andet spørgsmål om regeringen på det foreliggende grundlag er parat til at støtte en forlængelse 4 af EU-godkendelsen af glyphosat, der er det

5 Miljøstyrelsens vurdering, at der er vist en sikker anvendelse ved EU-vurderingen. Så regeringen støtter på det foreliggende grundlag, at glyphosat bliver godkendt i EU i yderligere 15 år, som efter de nye regler er godkendelsesperioden. - Jeg vil dog arbejde for, at der i EU stilles krav om, at de færdigblandede sprøjtemidler med glyphosat undersøges for deres evne til at skade arveanlæggene, så vi sikrer at hjælpestofferne ikke forårsager en unødig risiko. - Jeg støtter også, at Kommissionen kommer videre med at udarbejde en liste over problematiske hjælpestoffer, og Miljøstyrelsen vil deltage aktivt i dette arbejde. ******* - Principielt er det ikke EFSA, men Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA), som foretager den endelige klassificering af glyphosat både hvad angår skader på arveanlæg og kræftfremkaldende egenskaber. EFSA s foreløbige klassificering er lavet som en del af beslutningsgrundlaget for en eventuel godkendelse i EU. - ECHA vil have det samme datagrundlag til rådighed som EFSA og benytter de samme kriterier for klassificering som EFSA. - Hvis ECHA meget mod forventning skulle klassificere glyphosat som muligt kræftfremkaldende, vil det betyde, at glyphosat kommer på listen over kandidater til substitution. Det betyder, at medlemslandene for hvert 5

6 eneste sprøjtemiddel med glyphosat skal vurdere, om der findes alternativer til brugen af glyphosat for alle de anvendelser, det pågældende produkt søges godkendt til. - Hvis der er et alternativ, og der ikke er alvorlig risiko for resistens, så kan sprøjtemidler med glyphosat ikke godkendes til den konkrete anvendelse. ****** - Så er der yderligere et underspørgsmål om, hvad regering vil fortage sig for at beskytte brugere af sprøjtemidler med glyphosat, der vil jeg understrege, at det altid er vigtigt at sikre, at både private og professionelle bruger sprøjtemidler korrekt. Den nuværende Sprøjtemiddelstrategi ( ), som et bredt flertal står bag, indeholder netop initiativer om dette. - Allerede fra november 2015 er der indført strengere regler for sprøjtemidler til ikke-professionelle brugere, og de regler betyder, at koncentrerede sprøjtemidler med glyphosat fremover skal sælges med doseringsanordning og opbevares bag disken i butikkerne. - Professionelle brugere får hvert 4. år opdateret deres uddannelse med ny viden om blandt andet klassificering og brug af værnemidler. ****** - Jeg vil gerne afslutningsvist slå fast, at godkendelsen af sprøjtemidler til markedsføring i Danmark sker gennem 6

7 den vil jeg sige restriktive godkendelsesordning, som er aftalt i Sprøjtemiddelstrategien - og godkendelsen gives kun, hvis anvendelsen er sikker både i forhold til sundhed, miljø og grundvand. 7