kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
|
|
- Birthe Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009
2 17.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse rummer cirka landbrugsejendomme over 2 ha. I kommunen er der ingen ejendomme over 200 ha. Den gennemsnitlige størrelse for ejendomme ne i kommunen ligger på,0 ha; mindst i postdistrikt Augustenborg med 18,3 ha og størst i postdistrikt Sysals med,9 ha. Postdistrikt Egernsund er speciel med i alt kun 7 ejendomme, der alle er mindre end 30 ha. Af det samlede antal landbrugsejendomme over 2 ha er 40 % mellem 2 og 10 ha, 34 % er mellem 10 og 30 ha og % er mellem 30 og 70 ha. 4 % af kommunens landbrugsejendomme er over 70 ha. Andelen af ejendomme mellem 2 og 10 ha er størst i kommunens vestligste del med 48 % i postdistrikt Thorsø og 71 % i postdistrikt Egernsund. (Figur 14) Ejendom Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fordeling af jordbrugsarealet Kommunens samlede landbrugsareal, for ejendomme over 2 ha, er på knap ha. 10 % af landbrugsarealet tilhører ejendomme mellem 2 og 10 ha. 29 % tilhører ejendomme mellem 10 og 30 ha og 42 % tilhører ejendomme mellem 30 og 70 ha. De resterende % af kommunens landbrugsareal tilhører ejendomme over 70 ha. Ejendomme mellem 30 og 70 ha er mest udbredt i kommunens centrale og østlige 2 Analyse af jordbrugserhvervene Fordeling af antal ejendomme i forhold til størrelse. Gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt dele. Således hører omkring 45 % af landbrugsarealet i postdistrikterne Sønderborg, Nordborg og Sydals til denne størrelsesklasse. Postdistrikt Egernsund i kommunens sydvestlige del skiller sig ud, idet der her ikke findes ejendomme over 30 ha. (Figur 15) Samlet landbrugsareal for ejendomme fordelt i størrelsesklasser. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt Landbrugsareal Ved landbrugsareal forstås - med mindre andet er anført - det areal, der er søgt EU-støtte til. Der er kun medtaget ejendomme, hvor der er søgt EU-støtte til mere end 2 ha.
3 17.2 Bedriftsforhold Bedriftsstørrelse Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for hele kommunen er på 55,0 ha. Bedriftsstørrelsen er mindst i postdistrikt Augustenborg i kommunens østlige del med 40,3 ha. Bedrifternes gennemsnitlige størrelse er størst i distrikt Sydals i kommunens sydøstlige del med 66,7 ha. Postdistrikt Egernsund er speciel med i alt kun 1 bedrift over 2 ha. (Figur 16) Bedrift Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer. Jordbrugsarealets udnyttelse Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på ca ha. 11 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 2 og 30 ha, og 32 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 30 og 100 ha. Bedrifter mellem 100 og 200 ha udnytter 32 % af jordbrugsarealet. De resterende 25 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter over 200 ha. I kommunen er der knap 690 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal. Godt 350 eller 52 % af disse bedrifter er under 30 ha. Ca. 200 bedrifter eller 29 % er mellem 30 og 100 ha og ca. 90 bedrifter eller 13 % er mellem 3 Analyse af jordbrugserhvervene Fordeling af landbrugsareal for bedrifter i størrelsesklasser. Kilde: GLR-data og GR-data og 200 ha. Der er ca. 40 bedrifter over 200 ha. Bedrifterne over 200 ha udgør 6 % af de knap 700 bedrifter, og de udnytter 25 % af kommunens jordbrugsareal. (Figur 16 Bedrifternes afgrødesammensætning Korn udgør den overvejende del af afgrøderne i kommunen med sammenlagt ca 74 % af afgrødearealet. Vinterkorn dyrkes på godt 66 % af kommunens afgrødesareal. Dette stemmer godt overens med at husdyrproduktionen i kommunen hovedsageligt består af svinebrug. Produktionen af grovfoder dækker 12 % og oliebælg ca 10 % af afgrødearealet. (Figur 17 og Afgrøder Syddanmark) Afgrødetyper i figur 17 - Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) - Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) - Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) - Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) - Frøgræs (alle sorter) - Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) - Fabriksroer (sukkerroer) - Andet (resten)
4 17.2 Bedriftsforhold Dyreenhed (DE) En dyreenhed (DE) er en beregningsenhed, som bruges, når husdyrbrug skal reguleres ud fra deres gødningsproduktion. Hvor mange dyr, der går på en dyreenhed, afhænger af husdyrartens gødningsproduktion. En dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg kvælstof ab lager pr. DE i det staldstystem med mindst kvælstoftab jf. bilag 1 til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. 57 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af svineavlsbdrifter. 25 % af jordbrugsarealet udnyttes af planteavlsberifter. De resterende 18 % udnyttes hovedsagligt af kvægavlsbedrifter. Svineavl dominerere i kommunens østlige del med % i postdistrikterne Sønderborg, Sydals og Nordborg, mens kvægavl er mest udbredt med 33 % i postdistrikt Gråsten i kommunens vestlige del.(figur 6) Sammensætningen af afgrødetyper. Kilde: GLR-data 2006 Bedrifternes husdyrhold I kommunen er der knap 400 bedrifter med husdyrhold på sammenlagt ha. 56 % af husdyrbrugene har under 75 DE og udnytter % af husdyrbrugenes jordbrugsareal. 32 % af husdyrbrugene har mellem 75 og 250 DE, og de udnytter 46 % af jordbrugsarealet. 4 Analyse af jordbrugserhvervene Fordeling af det samlede antal DE inden for størrelsesklasser. Kilde: GR-data 2006 Husdyrbrug på over 250 DE udgør 12 %, og udnytter over 30 % af jordbrugsarealet. Postdistrikt Egernsund skiller sig ud, idet der her ikke findes husdyrbrug. (Figur 18) Enkeltbetalingsordning Afløser for hektarstøtteordningen. Arealtilskud fra EU til den enkelte landmand, som har betalingsrettigheder og som råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål.
5 17.2 Bedriftsforhold % ansøgt Baggrundskort: KMS Kortservice Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifterne klassificeres og arealandelen for de forskelllige typer distribueret i markblokkene opsummeres for postdistrikterne. Det totale ansøgte areal sættes i forhold til postdistriktets areal Kommunegrænser Arealanvendelse Planteavl ConTerra Kvægavl Svineavl Andet Arealanvendelse. Lagkagerne viser, hvor stor en del af det EU-ansøgte areal der optages af bedrifter med primært planteavl, kvægavl og / eller svineavl. Den skalerede gråtoning af postdistrikterne angiver, hvor stor en del af postdistriktets areal, der søges EU-støtte til - inddelt i intervaller. De gule tal angiver den konkrete procentsats for hvor stort et areal, der er søgt EU-støtte til (efter enkeltbetalingsordningen). Kilde: GLR-data og GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
6 17.3 Husdyrforhold Husdyrproduktionens sammensætning Der forekommer en særlig intensiv husdyrproduktion i kommunen. Produktionen af husdyr domineres af svinebrug. Af de knap DE, der i alt er i kommunen, udgør 82 % svin og 13 % kvæg. Det er især den østlige del af kommunen, der domineres af svinebrug. Således udgør svin % af husdyrproduktionen i postdistrikterne Sydals og Nordborg. Kvæg er mest udbredt i kommunens vestlige postdistrikt Gråsten. Her udgør kvæg 39 % af husdyrproduktionen. <Double-click here to enter title> Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Postdistrikterne grupperes efter den RYHUYHMende husdyrart i området. Baggrundskort: KMS Kortservice Baseret på gødningsregnskabsdata for Antallet af DE summmeres for kvæg, svin og andet. Baggrundkort: KMS kortservice Fordeling af husdyrarter.540 Fordeling af DE-kvæg, DE-svin og DEandet (DE-andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin). Der er taget højde for eksport og import af husdyrgødning i de enkelte områder. Overvejende husdyrproduktion Kvægproduktion Svineprodkution Blandet produktion Ubetydelig husdyrproduktion Ubetydelig landbrugsdrift Kommunegrænser ConTerra Ekstensiv husdyrproduktion <Double-click here to enter text> ConTerra Kvæg Svin Andet Kilde: GR-data Overvejende husdyrproduktion. Ved overvejende husdyrproduktion skal forstås, at mindst 50 % af en husdyrart indgår i postdistriktets samlede husdyrproduktion. Er det totale antal DE for både kvæg og svin i et postdistrikt mindre end 50 %, er det klassificeret som blandet produktion. Postdistrikter, hvor mindre end 15 % af arealet bliver udnyttet til landbrugsdrift, er her klassificeret som ubetydelig landbrugsdrift. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kilde: GLR-data og GR-data 2006
7 17.3 Husdyrforhold Fordeling af bedrifter Bedrifterne med husdyrproduktion ligger spredt over hele kommunen. Der er færrest i de kystnære og skovrige landområder omkring Egernsund og Sønderborg byer. Svinebrug dominerer i hele kommunen, mens de fleste kvægbrug ligger i kommunens vestlige del. Godt 10 fjerkræbrug med mere end 75 DE ligger spredt over hele kommunen. De fleste fjerkræbrug ligger i kommunens fastlandsdel. En enkelt pelsdyrfarm på over 75 DE ligger på Nordals Kortet viser, hvor der er henholdsvis svin, kvæg, pelsdyr og fjerkræ, og punktstørrelsen viser omfanget af produktionen på de enkelte produktionssteder. Kilde: CHR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
8 17.4 Harmoniforhold Anvendelse af husdyr-/handelsgødning Forholdet mellem den husdyrgødning og den handelsgødning, som planteavlsbedrifterne anvender, varierer inden for kommunen. For kommunen som helhed udgør planteavlsbedrifternes tildeling af husdyr-n 72 % af N-normen. Mest i postdistrikt Sønderborg med 77 % af N-normen og mindst i distrikt Augustenborg med 60 % af N-normen. Planteavlsbedrifterne i kommunens vestlige del tildeles mest husdyr-n/ha. Således får planteavlsbedrifter i postdistrikt Sønderborg i gennemsnit tildelt 116 kg husdyr-n/ha. I kommunens sydligste del i postdistrikt Broager får planteavlsbedrifterne tildelt mindst, med 51 kg husdyr-n/ha i gennemsnit. 53 Baseret på en kobling mellem GLR-data 57 og gødningsregnskabsdata fra Planteavlernes import af husdyr- 59 gødning distribueres i de til bedriften knyttede udbringningsarealer og sættes i forhold til bedriftens N-norm. Herefter summeres13 på postdistriktsniveau. 36 Baggrundskort: KMS Kortservice Label: importeret husdyr-n (kg/ha) Planteavl < > 70 Kommunegrænser ConTerra N-norm (N = kvælstof ). N-normen er den kvælstofkvote (kg N/ha), som en afgrøde får tildelt i henhold til vejledning om gødskning og harmoniregler det pågældende år Forhold mellem N-norm og fordelt husdyr-n (%) Harmoniareal Areal med et gødningsbehov, som en bedrift har til rådighed til udbringning af husdyrgødning Andel af planteavlernes kvælstofnorm (N-norm), der dækkes med kvælstof fra husdyrgødning. Kilde: GLR-data og GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
9 17.4 Harmoniforhold Fordeling af bedrifter efter husdyrtryk I kommunen er der ca. 500 bedrifter, hvis husdyrproduktion medvirker til husdyrtrykket. 61 % af disse bedrifter har et husdyrtryk på mellem 1,0 og 1,4 DE/ ha. Bedrifter med et husdyrtryk på mindre end 1 DE/ ha udgør 30 %, hvor de bedrifter, der har et husdyrtryk over 1,4 DE/ha, udgør 9 %. Andelen af bedrifter med et husdyrtryk mindre end 1 DE/ha er størst i postdistrikt Broager med 51 %. I postdistrikt Sydals i kommunens sydøstligste del er andelen af bedrifter med et husdyrtryk på 1,0-1,4 DE/ha størst med 72 %. I kommunens vestlige del er andelen af bedrifter med et husdyrtryk over 1,4 DE/ha størst. I postdistrikt Gråsten er der således 15 % med et husdyrtryk over 1,4 DE/ha. Husdyrtryk Husdyrtrykket angives i antal dyreenheder pr. hektar (DE/ha). Det beregnes ud fra antallet af bedriftens dyreenheder og det harmoniareal, som bedriften har til rådighed (dvs. de arealer, der må tildeles husdyrgødning)..540 Fordeling af antal bedrifter inden for anførte DE/ha-klasser. Kilde: GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
10 17.5 Jordbundstyper.540 Klassificering af jordbundstyper i kommunen Kilde: Miljøportalen 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009
11 17.6 Specialafgrøder og økologiske bedrifter.540 Lokalisering af økologiske bedrifter samt bedrifter med en eller flere af de viste specielafgrøder. Alle bedrifter, uanset størrelse, er taget med. Kilde: GLR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
12 17.7 Produktionsværdi Fordeling af bedrifter i klasser for produktionsværdi. Kilde: GLR-data og GR-Data Analyse af jordbrugserhvervene 2009
13 17.8 Udviklingsoversigt Udvikling i bedriftsstrukturen 2001 og Kilde: GLR-data og GR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009
kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereAnalyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation
l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereJordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22
Læs mereJordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune
For Hedensted Kommune 2013-2017 1 Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2 Baggrunden I
Læs mereI dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016
Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser, når der
Læs mereLandbrugsdata anvendelse og faldgruber
Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereBilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369
Bilag 5: Jordbrugsanalysen Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 3 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter fynske forhold er præget af mange store husdyrbrug og store
Læs mereJordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013
Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter
Læs mereLANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på
STATISTISKE EFTERRETNINGER LANDBRUG 2009:12 1. juli 2009 Husdyrtætheden i landbruget 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Husdyrtætheden på landbrugsne var 0,82 DE pr. ha i 2008, hvilket er et fald på 6
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereBNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Læs mereLandbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes
Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereRegionplan Jordbrugsanalyse
Regionplan 2001-2012 PLANLÆG LÆGNINGSDOK NGSDOKUMENT NT nr. 4 Jordbrugsanalyse December 2001 1 Regionplan 2001-2012 PLANLÆG LÆGNINGSDOK NGSDOKUMENT NT nr. 4 Jordbrugsanalyse December 2001 2 Indhold Indledning...
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereEffekt af husdyrgodkendelser
Effekt af husdyrgodkendelser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. november 2015 Jonas Rolighed & Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereØkologi nøgletal 2018 (GHI)
Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereKortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde
Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse
Læs mereStandardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)
Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereFosfor (P) nye muligheder og udfordringer!
Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer! Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Fosfor-loft??? Fosforregulering del af landbrugspakken fra dec. 2015 Ny husdyrregulering med ændret
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereLandbrugs- og gartneritællingen Vejledning
Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereBilag 1 2/36
Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereAnalyser udfra data fra GLR/CHR
Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereOmra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013
Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereJordbrugsanalyse. Arbejdsrapport til Regionplan 2012
Jordbrugsanalyse Arbejdsrapport til Regionplan 2012 Titel: Jordbrugsanalyse Arbejdsrapport til Regionplan 2012 Udgiver: Ribe Amt, 2002. Layout: Grundkort: Oplag: Ribe Amt. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 31, 6430 Nordborg. Meddelt d. 1. oktober 2012
Tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 29-31, 6430 Nordborg Meddelt d. 1. oktober 2012 Indhold 1. Ansøger og ejerforhold... 1 2. Ansøgning om tillægsgodkendelse... 2 3. Beskrivelse af husdyrbruget...
Læs mereDette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning.
Dette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning. En del af markbladet Gødningsplanen er en del af markbladet og indeholder specielle funktioner til at vise, fordele og
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs mereOpgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereDato: 28. december qweqwe
Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder.
Forord Med udgivelsen af Dansk landbrug i tal 2008 bringes et fyldigt materiale om landbrugets struktur, produktion, afsætning, økonomi og miljøpåvirkninger. Grundlaget er offentliggjort materiale fra
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereTabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin
Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereMed regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om
Læs mere15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Læs mereJordbrugsanalyserne. Temadag for Jordbrugsanalyserne Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe
Jordbrugsanalyserne Temadag for Jordbrugsanalyserne 2016 Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe Disposition Rammen for arbejdet med jordbrugsanalyserne Jordbrugsanalysernes
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereNY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES
NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe
Læs mere