Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
|
|
- Birthe Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af og karakterer for børnene i de sociale klasser. Brugen af privatr, hvem der går i klasse med hvem og karakterniveauet for børnene undersøges. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 12 og Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Privatr er mest benyttet blandt overklassens børn, hvor 29 pct. af børnene går i privat. Herefter kommer den højere middelklasse, hvor knap 23 pct. af børnene går i privatr. Den mindste andel er blandt arbejderklassens og underklassens børn, hvor omkring -11 pct. af børnene går i privatr. Der er en stigende tendens til opdeling af rne. I 198 var der blot 2, pct. af underklassens børn, der gik i r, hvor minimum 1/3 af eleverne var underklasse. I 09 er dette steget til 13,6 pct. Samme tendens ser man for overklassens børn. I 198 gik pct. af overklassens børn i r, hvor minimum halvdelen af elverne var overklasse eller højere middelklasse. I 09 er dette tal steget til over 22 pct. Overklassens og den højere middelklasses børn får de højeste karakterer i folken. I 09 lå de omkring et karakterpoint over middelklassens børn, som igen ligger ca. et karakterpoint over arbejderklassens børn, som igen ligger ca. et karakterpoint over underklassens børn. Samlet er der en forskel i karaktergennemsnit på 3-4 point mellem overklassens og underklassens børn i 09. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 I denne baggrundsanalyse om de sociale klasser er fokus på børnene. Børnene er opdelt i de fem sociale klasser, alt efter hvilken social klasse deres forældre har. I analysen undersøges dels brugen af privatr, hvem der går i klasse med hvem og karakterniveauet for børnene. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 12 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 12 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 12 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/ af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-9 år er med i klasseopdelingen. Overklassens og den højere middelklasses børn går oftest i privatr I tabel 1 er de sociale klassers børn opdelt på, hvilken de går i. Der er taget udgangspunkt i børn der er 14 år. Af tabellen ses det, at privatr er mest benyttet blandt overklassen, hvor 29 pct. af børnene går i privat. Herefter kommer den højere middelklasse, hvor knap 23 pct. af børnene går i privatr. Den mindste andel finder blandt arbejderklassen og underklassen, hvor omkring -11 pct. af børnene går i privatr. I tabellen ses også, hvor udbredte privatr var i 198, og det ses, at benyttelsen af privatr er steget for alle sociale klasser, bortset fra underklassen. 2
3 Tabel 1. Tabel 6. Fordeling af 14-årige på efter, privat og offentlig Efter Privat Offentlig. Efter Privat Offentlig Overklassen 1,2 29,2 69,7 1,6 2,8 72,6 0,8 22,8 76, 1,7 17,2 81,2 Middelklassen 1, 17,3 81,1 2,8 11,2 86,0 Høj. middelklasse Arbejderklassen 1,7 11,6 86,7 2,3 6,8 90,9 Underklassen 2,6,9 86,,8,8 83,4 I alt 1,6 1, 82,9 2, 9,9 87, Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Udviklingen af brugen af privat blandt de 14-årige er også vist i figur 1. Figur 2. Udvikling i andel 14-årige på privat, Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Ser man i stedet på de 1-årige, får man også brugen af efterr med. Af tabellen ses det, at der ikke er stor forskel i brugen af efterr imellem de tre sociale klasser. Middelklassens børn går dog oftest på efter som 1-årige (knap 14 pct.), mens underklassens børn har den mindste andel i efter i 09 ( pct.). Det står i kontrast til 198, hvor underklassens børn oftest var på efter. 3
4 Tabel 2. Fordeling af 1-årige på efter, privat og offentlig Efter Privat Offentlig Efter Privat Offentlig Overklassen 12,7 23,4 63,9 6,7 23,4 69,9 Høj. middelklasse 11,9 21,2 66,8 6, 16,8 76,7 Middelklassen 13,8 14,8 71, 9,1,4 80,4 Arbejderklassen 11,8,3 77,9 6,1 6,6 87,3 Underklassen,1 9,4 80,,0 9,0 81,0 I alt 12,4 13,6 74,0 7,2 9,2 83,6 Anm: Kun 1-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Figur 2 viser udviklingen i andelen af 1-årige på privatr fra 198 og frem til 09. Af figuren fremgår det, at andelen af 1-årige fra overklassen på privat dalede fra 1990 til 00, således at der i 00 var 21 pct. på privat. Herefter steg andelen igen frem til 0, hvor den var på godt en fjerdedel for igen at falde til 23,4 pct. i 09. Figur 2. Udvikling i andel 1-årige på privat, Anm: Kun 1-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Hvem går i klasse med hvem? Udover at undersøge brugen af privatr i de sociale klasser kan det være interessant at se på, hvem der går i klasse med hvem. Går overklassens børn fx oftest i klasse med andre overklassebørn, eller er det mere blandet? Dette er undersøgt ved at se på de 14-årige. For hvert barn er det undersøgt, hvor stor en andel af barnets klasse, der udgøres af hhv. overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse. Resultatet er vist i tabel 3. 4
5 Af tabellen ses det eksempelvis, at overklassens børn i gennemsnit går i en klasse, hvor 11 pct. af eleverne er overklassebørn. Det skal sammenholdes med, at i alt udgør overklassens børn 3,6 pct. af alle de 14-årige. Yderligere,8 pct. af børnene i en gennemsnitlig klasse for ét overklassebarn er højere middelklasse. Det er igen en overrepræsentation i forhold til det samlede gennemsnit, hvor den højere middelklasses børn udgør 12,9 pct. Omvendt er børn af arbejderklassen og underklassen underrepræsenteret i en gennemsnitlig klasse for et barn af overklassen. Samme tendens ser man blandt børn af den højere middelklasse. For et gennemsnitligt barn i den højere middelklasse er 21,1 pct. af eleverne også selv fra den højere middelklasse. Og yderligere knap 6 pct. er fra overklassen. Ser man på et gennemsnitligt underklassebarn, så er knap 18 pct. af eleverne også selv børn af underklassen. Der er altså tre gange så mange børn fra underklassen i en gennemsnitlig klasse for et underklassebarn, som der er for et gennemsnitligt overklassebarn. Omvendt er der 4, gange så mange overklassebørn i en klasse for et gennemsnitligt overklassebarn, i forhold til et gennemsnitligt underklassebarn. Tabel 3. Hvem går i klasse med hvem?, 09 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets i pct. Overklassen 11,0,8 31, 31,2,6 Høj. middelklasse,7 21,1 33,3 33,4 6, Middelklassen 3,3 12,6 37,0 39,8 7,3 Arbejderklassen 2,7, 33,0 4,6 8,3 Underklassen 2,4,0 29, 40, 17,7 I alt 3,6 12,9 34,0 41,1 8,4 Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne. Efterelever indgår ikke i beregningerne. I tabel 4 er vist det samme som tabel 3, men for 14-årige i 198. Der er en tendens til en stigende opdeling af rne. I 198 var det ca. ¼ af eleverne for et gennemsnitligt overklassebarn, der selv er overklasse eller højere middelklasse. I 09 er dette steget til knap 1/3. For underklassebørnene var andelen af andre underklassebørn i n på pct. i 198, hvilket er steget til knap 18 pct. i 09. Tabel 4. Hvem går i klasse med hvem?, 198 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets i pct. Overklassen, 14,2 28,2 43,6 3, Høj. middelklasse,8 1,1 28, 46,8 3,8 Middelklassen 3,8 9,4 31,7 1,1 4,0 Arbejderklassen 3,1 8,1 26,9 7,2 4,7 Underklassen 3,0 7,7 24,7 4,6,0 I alt 3,8 9,4 28,3 3,9 4,6 Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne. Efterelever indgår ikke i beregningerne.
6 En anden måde at illustrere den øgede opdeling er vist i tabel. Her er der set vist, hvor stor en andel af underklassens børn, som går i r, hvor minimum 1/3 af eleverne er fra underklassen. Det var der blot 2, pct., der gjorde i 198, mens 13,6 pct. af underklassens børn i 09 gik i r, hvor minimum 1/3 af eleverne var underklasse. Samme tendens ser man for overklassebørn. I 198 gik pct. af overklassebørnene i r, hvor minimum halvdelen af eleverne var overklasse eller højere middelklasse. I 09 er dette tal steget til over 22 pct. Tabel. Klassekammeraternes sociale status Andel underklassebørn, der går i klasse med min. en tredjedel andre underklassebørn 2, 13,6 Andel overklassebørn, der går i klasse med min. 0 pct. andre børn fra overklassen/høj middelklasse Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne,1 22,4 Opdelingen i rne kan også vises ved at se direkte på de 2 r, hvor der er flest overklassebørn og børn fra den højere middelklasse. Ser man på disse 2 r som et samlet gennemsnit, så udgør børn af overklassen eller den højere middelklasse næsten 2/3 af eleverne på disse 2 r. Børn af underklassen udgør lidt over 3 pct. Det er vist i tabel 6 Tabel 6. Gennemsnitlig fordeling af børn i de 2 r, hvor overklassens og den højere middelklasses børn er mest overrepræsenteret Andel Antal Overklasse+ høj middel 62,4 827 Middelklasse,2 268 Arbejderklasse 14,1 187 Underklasse 3,3 44 I alt 0, Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne. Efterelever indgår ikke i beregningerne. Kun r med minimum 16 elever (14-årige) er taget med i beregningerne. Ser man i stedet på de 2 r, hvor underklassen er mest overrepræsenteret, så udgør overklassens og den højere middelklasses børn omkring 3 pct. af eleverne, mens børn af underklassen udgør knap halvdelen af eleverne. Der er altså meget stor forskel på elevsammensætningen på disse 2 r sammenlignet med de 2 r vist i tabel 6. Tabel 7. Gennemsnitlig fordeling af børn i de 2 r, hvor underklassens børn er mest overrepræsenterede Andel Overklasse + høj. middel 3,7 Middelklasse 1,8 129 Arbejderklasse 31,4 26 Underklasse 49,1 400 I alt 0,0 81 Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne. Efterelever indgår ikke i beregningerne. Kun r med minimum 16 elever (14-årige) er taget med i beregningerne. Antal 6
7 Karakterer opdelt på sociale klasser I tabel 8 og 9 er karaktergennemsnittet ved folkens afgangsprøve vist opdelt på de sociale klasser. Af tabel 8 ses det, at overklassens og den højere middelklasses børn lå omkring et karakterpoint over middelklassens børn, som igen ligger ca. et karakterpoint over arbejderklassens børn, som igen ligger et karakterpoint over underklassens børn. Samlet er der en forskel i karakterer på 3-4 point mellem overklassen og underklassen i 09. Man skal være opmærksom på, at karaktererne i 02/03 er givet i den gamle 13-skala og omregnet til 7-trins skalaen med de officielle omregningsregler. Tabel 8. Karaktergennemsnit i 02/03 Dansk Matematik Overklassen 6,9 7,0 Høj. middelklasse 7,1 7,2 Middelklassen 6,3 6,2 Arbejderklassen,,2 Underklassen 4, 4,0 I alt,9,7 Anm: 7-trinsskalaen er brugt til angivelse af karaktererne, og der er brugt den officielle omregning fra 13-skalaen. Kun folkens afgangsprøve (FSA) er taget med i beregningerne. Tabel 9. Karaktergennemsnit i 09/ Dansk Matematik Overklassen 7,4 8,8 Høj Middelklasse 7,4 8,7 Middelklassen 6,4 7, Arbejderklassen, 6,3 Underklassen 4,7 4,9 I alt 6,0 7,0 Anm: 7-trinsskalaen er brugt til angivelse af karaktererne. Kun folkens afgangsprøve (FSA) er taget med i beregningerne. 7
Stigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereBopæl og bolig for de sociale klasser
Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereProvinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereDe sociale klasser og arbejdsmarkedet
De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereI Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mere