Strategi- og Handleplan 2017 for Produktionsdanmark RAR Sydjylland

Transkript

1 Handlinger: Formidling af gode eksempler på IGU en samt best practice til virksomheder og øvrige aktører. Bl.a. gennem de fora RAR Sydjylland har adgang til. Via samarbejde med VEU-centrene m.fl. understøttes målrettet opkvalificeringsinitiativer for flygtninge. C: Udsatte borgere Det er RAR Sydjyllands udgangspunkt, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, som er indstillet på at yde en arbejdsindsats. Vi skal have så mange som muligt med i arbejdsstyrken. Derfor skal der fremmes en indsats som: Er helhedsorienteret, tværfaglig og med vægt på virksomhedsrettede tilbud Er forebyggende og med udgangspunkt i den enkelte borgers situation. Handlinger: RAR Sydjylland følger løbende op på indsatsen for udsatte grupper. Formidler gode eksempler på initiativer, som virker for udsatte borgere herunder også ansættelse i ordinære timer. Strategi- og Handleplan 2017 for Produktionsdanmark RAR Sydjylland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland ser det som sin fremmeste opgave at understøtte forebyggelsen af mangel på arbejdskraft. Virksomhederne i Sydjylland skal kunne få den arbejdskraft, de har behov for. Ingen borgere, der er eller kan blive parate til at varetage et job, bør ufrivilligt stå uden for arbejdsmarkedet. Vi kan kun lykkes med opgaven gennem et bredt samarbejde med alle, der har indflydelse på det sydjyske arbejdsmarked. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd vil derfor som det vigtigste virkemiddel indgå i samarbejde med alle relevante parter og tager gerne det første initiativ. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland Januar 2017 Bilag til pkt. 2.1 Tilblivelse af Strategi- og handleplan 2017 Jens Gaarde Gad, formand RAR Sydjyllands Strategi- og udviklingsplan er udarbejdet på baggrund af Rådets strategiseminar den 15. nov og godkendt på møde i Rådet den 25. jan Marita Geinitz, næstformand Thomas Andresen, næstformand Kontakt til RAR Sydjylland: Arbejdsmarkedskontor Syd, tlf , amksyd@star.dk,

2 Prioriterede indsatsområder Der kan tænkes mange indsatser, som i større eller mindre grad imødekommer udfordringerne, men frem for at kaste sig over hele feltet med fare for at sprede kræfterne og miste gennemslagskraft har RAR Sydjylland valgt at prioritere 3 temaer med tilhørende handlinger: A: Mangel på kvalificeret arbejdskraft B: Integration C: Udsatte borgere A: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Det skal være let for virksomheder i Sydjylland at tiltrække kvalificeret dansk arbejdskraft, og RAR Sydjylland har særlig opmærksomhed på: Aktuelle mangel- og paradoksproblemer i RAR Sydjyllands område samt udviklingen i rekrutteringssituationen på områder, hvor der på længere sigt er risiko for en forværring. Det gælder såvel det private som offentlige arbejdsmarked. Koordineret virksomheds- og formidlingsindsats på tværs af kommuner. Understøtning af den virksomhedsindsats, der foregår i jobcentrene, kommunale rekrutteringsnetværk og a-kasser koordineret med den landsdækkende indsats i regi af Jobservice Danmark samt Work in Denmark. Påvirkning af holdninger hos virksomheder/arbejdstagere til opkvalificering, synlige jobopslag/jobsøgning, og hvordan der skabes motivation for uddannelse og for ledige skift til et nyt jobområde. At løfte kompetenceniveaet for hele arbejdsstyrken i virksomhedernes nærområde. Et enkelt trin op ad kompetence-stigen for alle vil samtidig gøre plads til flere herunder ledige med ingen eller kun lidt uddannelse. Flere unge skal motiveres til at tage en erhvervsuddannelse. Vi skal medvirke til at brande og give erhvervsuddannelser prestige og høj status blandt unge. Bilag til pkt. 2.1 Handlinger: Mangel- og rekrutteringssituationen drøftes på alle møder i Rådet. Formidling af viden om rekrutteringssituationen til øvrige aktører ved anvendelse af Rådets hjemmeside, beskæftigelseskonferencen og henv. til de kommunale beskæftigelsesudvalg mv. Den Regionale uddannelsespulje målrettes, således at den understøtter forebyggelse af mangel- og paradoksproblemer. RAR Sydjyllands samarbejdsaftale med VEU-centrene anvendes til styrket koordinering af uddannelsesudbud og -efterspørgsel. Fremme af konkrete initiativer til forebyggelse af mangel- og paradoksproblemer, eks. CV-gennemgang og opkvalificeringsprojekter i samarbejde med jobcentre, uddannelsesinstitutioner m.fl. RAR Sydjylland vil fortsat bakke op om de initiativer, der er i gangsat for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse, eks. via RAR Sydjyllands deltagelse i Vækstforum/Region Syddanmarks Aktionsplan for kvalificeret arbejdskraft. B: Integration Flygtninge/Indvandrere skal vi se som en ressource, hvor de jobparate og velkvalificerede kan være med til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. For andre er vejen til beskæftigelse længere, men også for dem er det vigtigt med en tidlig indsats, der gerne må forberedes allerede i asylfasen. RAR Sydjylland har særlig opmærksomhed på: Metoder og tilgange til kulturforståelse mhp. på videreformidling til relevante aktører på integrationsområdet. Tidlig virksomhedsindsats herunder IGU en og derfor tidlig kompetenceafklaring og udarbejdelse af CV At vi insisterer på, at arbejde og uddannelse er vejen til integration for alle.

3 Bilag til pkt. 2.3 Bilag 1: Nettoforslag til stillingsbetegnelser som udgangspunkt for udarbejdelse af Positivlisten Sydjylland, gældende fra 1. april 2017 På baggrund af gennemgang af stillingsbetegnelser har sekretariatet udarbejdet nedenstående nettoforslag til det samlede grundlag for de stillingsbetegnelser/fagområder, der skal danne grundlag for positivlisten for den regionale uddannelsespulje. Gennemgangen af alle indmeldte stillingsbetegnelser kan uddybende læses i det andet bilag til dette punkt. De stillingsbetegnelser, der i gennemgangen af alle indmeldte stillingsbetegnelser er markeret med enten gul eller rød farve, er ikke medtaget i nedenstående nettoforslag. Nedenstående forslag omfatter således 41 stillingsbetegnelser/fagområder fordelt på 16 erhvervsgrupper. Forslaget tager udgangspunkt i mangelområder fra Arbejdsmarkedsbalancen og indmeldinger fra Regions Syddanmark/Vækstforum, jobcentre og RAR Sydjyllands baggrundsgrupper. Herefter har sekretariatet trukket stillingsbetegnelser/fagområder ud, hvor det vurderes ikke at give mening med brug af den regionale uddannelsespulje (som nævnt kan denne gennemgang uddybende læses i det andet bilag til dette punkt). Nedenstående liste er således udarbejdet på baggrund af: 1. Medtag som udgangspunkt kun stillingsbetegnelser inden for kategorien mangel på arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalancen, som giver det mest valide og veldokumenterede billede af mangelsituationen i Sydjylland. 2. For yderligere at belyse mangelproblemerne suppleres Arbejdsmarkedsbalancen med input fra andre kilder. Her er centrale analysebidrag Region Syddanmark samt bidrag om observerede mangelområder fra de sydjyske jobcentre og RAR Sydjyllands baggrundsgrupper 3. Der medtages alene stillingsbetegnelser på områder, hvor korterevarende kurser kan løse mangelsituationen. RAR Sydjylland kan herefter beslutte at medtage flere stillingsbetegnelser/fagområder eller beslutte at fokusere antallet af stillingsbetegnelser/fagområder yderligere. Det kan eksempelvis være i forhold til at målrette mod særlige udvalgte brancheområder/erhvervsgrupper. Forslag til grundlaget til positivlisten for den regionale uddannelsespulje, forår 2017 Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser - Forår 2017 Placering i Arbejdsmarkedsbalancen Akademisk arbejde maskiningeniør Omfattende mangel Akademisk arbejde revisor mangel 1

4 Bilag til pkt. 2.3 Bygge og anlæg anlægsstruktør mangel Bygge og anlæg bygningsmaler mangel Bygge og anlæg bygningssnedker mangel Bygge og anlæg bygningsstruktør mangel Bygge og anlæg maskinfører mangel Bygge og anlæg murer mangel Bygge og anlæg projektleder, bygge og anlæg mangel Bygge og anlæg Tagdækker tømrer (samt bygningssnedker og møbelsnedker) Bygge og anlæg mangel Design, formgivning og grafisk arbejde mediegrafiker paradoks Hotel, restauration, køkken, kantine kok (samt køkkenchef) mangel Hotel, restauration, køkken, kantine tjener paradoks Gode beskæftigelsesmuligheder Industriel produktion plastmager mangel Industriel produktion Specialarbejder indenfor sprøjtestøbning og ekstrudering mangel Industriel produktion Vindmølleoperatør ikke i balancen It og teleteknik programmør og systemudvikler (højtuddannet IT) Omfattende mangel Jern, metal og auto automatiktekniker mangel Jern, metal og auto CNC-operatør mangel Jern, metal og auto køletekniker mangel Jern, metal og auto mekaniker (samt lastvogns- og motorcykel-) mangel Jern, metal og auto smede (samt svejser, karrrosseri- og plade-) mangel Kontor, administration, regnskab og finans speditør mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje anlægsgartner paradoks Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper paradoks Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landmand mangel Nærings- og nydelsesmiddel bager (samt fabriksbager, mester og konditor) mangel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog (samt social- og støtte, familievejleder) mangel Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsfunktionær paradoks Rengøring, ejendomsservice og renovation rengøringsassistent paradoks Salg, indkøb og markedsføring butiksassistent paradoks Salg, indkøb og handelsassistent mangel

5 Bilag til pkt. 2.3 markedsføring Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent paradoks Sundhed, omsorg og personlig pleje frisør mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent Omfattende mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje tandplejer mangel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde lager- og logistikmedarbejder paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde taxichauffør paradoks Undervisning og vejledning folkeskolelærer/efterskolelærer Omfattende mangel

6 Bilag til pkt. 2.3 Bilag 2: Gennemgang af Bruttoforslag til stillingsbetegnelser som udgangspunkt for udarbejdelse af Positivlisten Sydjylland Dette notat belyser grundlaget for udarbejdelsen af positivlisten for den regionale uddannelsespulje, der skal gælde fra 1. april 2017 i Sydjylland. Notatet præsenterer en oversigt over forslag til de stillingsbetegnelser, der skal danne udgangspunkt for den kommende positivliste. Når Rådet har godkendt listen over stillingsbetegnelser, kontakter sekretariatet relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre aktører med henblik på at få indmeldt kurser af relevans for stillingerne på positivlisten. Den endelige positivliste består således af en liste over konkrete kurser, som forelægges Rådet til godkendelse på Rådets møde i marts Grundlaget for nedenstående er mangelområder i den netop offentliggjorte Arbejdsmarkedsbalance, publikationer fra Vækstforum/Region Syddanmark og drøftelser med deres sekretariat samt indmeldinger fra RAR s baggrundsgrupper og jobcentrene. Den regionale uddannelsespulje Den regional pulje har samlet på landsplan ca. 101,5 mio. kr. årligt til at understøtte, at flere ledige får korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder med jobåbninger. Det skal bemærkes, at den regionale uddannelsespulje kun er et redskab blandt flere, som jobcentrene kan benytte til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere med refusion af udgifterne. Aktivering med ordinære uddannelsesforløb giver således en refusion på 50 % af udgifterne, hvor den er på 80 % for kurser på positivlisten. Midlerne skal målrettes særlige uddannelsesforløb inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende 6 måneder, herunder store infrastrukturprojekter. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland kan således sætte politisk fokus på at fremme opkvalificering inden for fagområder, som Rådet vurderer har vækstmuligheder enten aktuelt eller inden for den nærmeste fremtid. Rådet kan således med den regionale positivliste imødekomme en nuværende og/eller kommende efterspørgsel til gavn for både beskæftigelsen og ledige. Især kan RAR målrette indsatsen inden for erhvervsområder, hvor der ses rekrutteringsproblemer. Positivlisten er gældende fra 1. april 30. september og fra 1. oktober til 31. marts. Det vil sige, at Rådet reviderer listen to gange om året i forlængelse af, at Arbejdsmarkedsbalancen opdateres. Rådets strategiovervejelser Rådet påpeger i deres strategi, at en helt central opgave for Rådet er at forebygge mangel på arbejdskraft og at bekæmpe langtidsledighed. Den regionale uddannelsespulje er ikke det eneste svar på de to udfordringer, men kan yde et bidrag til løsning af begge opgaver. Det foreslås derfor, at der anlægges en fokuseret strategi for udvælgelse af stillingsbetegnelser til positivlisten, hvor der tages afsæt i følgende punkter: 1

7 Bilag til pkt Medtag som udgangspunkt kun stillingsbetegnelser inden for kategorien mangel på arbejdskraft i Arbejdsmarkedsbalancen, som giver det mest valide og veldokumenterede billede af mangelsituationen i Sydjylland. 2. For yderligere at belyse mangelproblemerne suppleres Arbejdsmarkedsbalancen med input fra andre kilder. Her er centrale analysebidrag Region Syddanmark samt bidrag om observerede mangelområder fra de sydjyske jobcentre og RAR Sydjyllands baggrundsgrupper 3. Der medtages alene stillingsbetegnelser på områder, hvor korterevarende kurser kan løse mangelsituationen. Analysebidrag fra Region Syddanmark m.fl. Arbejdsmarkedskontor Syd har været i dialog med Region Syddanmark og drøftet Region Syddanmarks/Vækstforums analyser af det syddanske arbejdsmarked. Det er væsentligt at pointere, at Regionen ikke leverer analyser ned på stillingsbetegnelse-niveau, som Arbejdsmarkedsbalancen gør, men oftest analyserer på branche-niveau. De områder, som Regionen/Vækstforum peger, på understøtter i vid udstrækning de fagområder/stillingsbetegnelser, der fremgår af Arbejdsmarkedsbalancen for Sydjylland. Tendenserne peger således i samme retning som det, virksomhederne aktuelt oplever, når de skal rekruttere arbejdskraft: Det er inden for især faglærte stillingsbetegnelser i bygge og anlæg og industrien (herunder Robotindustri), at det er svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Desuden peger indmeldinger fra de sydjyske jobcentre og fra LO-baggrundsgruppen på analysen på mangel inden for en række fagområder. En stor andel af disse indmeldinger understøtter ligeledes resultaterne i Arbejdsmarkedsbalancen. Forslag og gennemgang af stillingsbetegnelser/fagområder På de næste sider præsenteres en todelt oversigt over stillingsbetegnelser: Stillingsbetegnelser, der fremgår som mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen. Her indgår også stillingsbetegnelser, der både fremgår af balancen, men også er blevet peget på af Region Syddanmark, jobcentre eller RAR-baggrundsgrupper. Dernæst en oversigt over områder, der ikke i forvejen fremgår som mangelområder på Arbejdsmarkedsbalancen, men er indmeldt fra jobcentre eller RAR s baggrundsgrupper. I oversigten vurderes stillingsbetegnelser, der er markeret med rød, som stillingsbetegnelser, hvor mangelproblemet ikke kan løses med kortere erhvervsrettede kurser via den regionale uddannelsespulje. Desuden er et antal stillingsbetegnelser markeret med gul. Det betyder, at det kan give mening med kortere kurser, men der er også argumenter for, at kortere erhvervsrettede kurser ikke er løsningen. Er der ikke markeret noget, vurderes det, at kortere kurser til ledige kan være med til at løse efterspørgslen efter arbejdskraft inden for området.

8 Bilag til pkt. 2.3 Bruttoliste for grundlag til positivlisten for den regionale uddannelsespulje - Listen er baseret på mangelområder fra Arbejdsmarkedsbalancen for Sydjylland gældende i forår 2017 suppleret med Region Syddanmarks analysebidrag Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser - Forår 2017 Akademisk arbejde byplanlægger mangel Akademisk arbejde tandlæge mangel Akademisk arbejde revisor mangel Akademisk arbejde jurist mangel Akademisk arbejde maskiningeniør Omfattende mangel Akademisk arbejde lægekonsulent Omfattende mangel Akademisk arbejde læge Omfattende mangel Akademisk arbejde sygehuslæge Omfattende mangel Akademisk arbejde overlæge Omfattende mangel Bygge og anlæg bygningskonstruktør mangel Placering i Arbejdsmarkedsbalancen Evt. kommentarer Kan have baggrund i byplanarkitekt, landinspektør, ingeniør og lign.. Det er et lille beskæftigelsesområde - kun 1 virksomhed har indmeldt mangel Det vurderes at være et område, hvor løsningen ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et specialiseret område med få ledige jurister og hvor det derfor ikke giver mening at opkvalificere med kortere erhvervsrettede kurser. 0 i arbejdskraftreserven i okt for advokat og 6 for jurist. Læger vurderes at være et område, hvor løsningen ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Jobfunktionen bygningskontruktør besættes oftest af personer med professionsbacheloruddannelsen bygningskonstruktør. Mange med uddannelsen har en faglært bygge og anlægsuddannelse. Det er eks. elektriker, tømrer, vvs, murer, der i forvejen er beskæftigelsesområder præget af meget lav ledighed/mangel, så det skal overvejes om det giver mening at opkvalificere til jobfunktioner som bygningskonstruktør. Det kan være relevant med projektlederkurser til faglærte. Der er 4 bygningskonstruktører i arbejdskraftreserven i okt 2016 i Sydjylland.

9 Bilag til pkt. 2.3 Bygge og anlæg projektleder, bygge og anlæg mangel Bygge og anlæg murer mangel Bygge og anlæg bygningsstruktør mangel tømrer (samt bygningssnedker Bygge og anlæg og møbelsnedker) mangel Bygge og anlæg anlægsstruktør mangel Bygge og anlæg rejsemontør mangel Bygge og anlæg bygningsmaler mangel Bygge og anlæg maskinfører mangel Bygge og anlæg elektriker Omfattende mangel Design, formgivning og grafisk arbejde mediegrafiker paradoks Hotel, restauration, køkken, kantine kok (samt køkkenchef) mangel Hotel, restauration, køkken, kantine tjener paradoks specialarbejder, sprøjtestøbning og Industriel produktion ekstrudering mangel Industriel produktion plastmager mangel programmør og systemudvikler It og teleteknik (højtuddannet IT) Omfattende mangel Jern, metal og auto køletekniker mangel smede (samt svejser, Jern, metal og auto karrrosseri- og plade-) mangel Jern, metal og auto CNC-operatør mangel mekaniker (samt lastvogns- og Jern, metal og auto motorcykel-) mangel Jern, metal og auto automatiktekniker mangel Kontor, administration, regnskab og finans speditør mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landmand mangel Denne stillingsbetegnelse forventes dækket af andre faglærte områder indenfor bygge/anlæg - men det kan give mening at opkvalificere med korterevarende projektlederkurser. Denne stillingsbetegnelse forventes dækket af andre faglærte områder indenfor bygge/anlæg. Kan vurderes, at der kræves autorisation og det dermed ikke giver mening at opkvalificere ledige med mindre, der er mange elektrikere stående som ledige. PT. er der 12 i arbejdskraftreserven

10 Bilag til pkt. 2.3 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje anlægsgartner paradoks Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper paradoks Nærings- og nydelsesmiddel bager (samt fabriksbager, mester og konditor) mangel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog (samt social- og støtte, familievejleder) mangel Rengøring, ejendomsservice og renovation rengøringsassistent paradoks Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsfunktionær paradoks Salg, indkøb og markedsføring key account manager mangel Salg, indkøb og markedsføring handelsassistent mangel Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent paradoks Salg, indkøb og markedsføring butiksassistent paradoks Sundhed, omsorg og personlig pleje farmakonom mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje tandplejer mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje frisør mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje sygeplejerske (samt operations- /anæsti) Omfattende mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent Omfattende mangel Transport, post, lager- og taxichauffør paradoks Det vurderes at denne stillingsbetegnelse er dækket ind via de øvrige stillingsbetegnelser i den branche. Dvs. via handelsassistent, der er i mangel Det vurderes at være svært at opkvalificere andre faggrupper til substitution. Samtidig er der meget få ledige og dermed ikke volumen til opkvalificering. Der er 1 ledig i arbejdskraftreserven i okt 2016 Der er meldt mangel og ledigheden er meget lav, så det vurderes, at der er omfattende mangel på arbejdskraft efter sygeplejersker. Det vurderes samtidig at være svært at opkvalificere andre faggrupper og ikke muligt at lave substitution.

11 Bilag til pkt. 2.3 maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel paradoks Transport, post, lager- og maskinførerarbejde lager- og logistikmedarbejder paradoks Undervisning og vejledning folkeskolelærer/efterskolelærer Omfattende mangel Yderligere indmeldinger fra RAR-baggrundsgupper og Jobcentre i Sydjylland, der ikke i forvejen er omfattet af ovenstående stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelser / Indmelding fra Fagområder Er også en faglært uddannelse, hvor den faglærte lærer at lægge forskellige typer af tag. Der er generelt mangel på flere typer af faglærte inden for bygge og anlæg. Der er ikke meldt mangel Gode ind i balancen og der er 9 i Aabenraa Tagdækker beskæftigelsesmuligheder arbejdskraftreserven. Haderslev Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Ernæringsassistent Cand. Merc Kandidat i Europæiske studier Cand. Scient. Pol (statskundskab) Andre typer akademikere Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Sønderborg Kundesupporter Mindre gode jobmuligheder Ernæringsassistent er ikke på mangellisten, Der er i okt i arbejdskraftreserven - i forvejen er kok og tjener på mangelisterne, og det kan overvejes om ikke kurser målrettet ernæringsassistent i forvejen er dækket ind med kok og tjener. Der er ikke meldt om mangel på disse akademiske stillingsbetegnelser. Alle relaterede stillingsbetegnelser er i gode beskæftigelsesmuligheder. Ledigheden er generelt for AC på 2,6 pct i Sydjylland i nov for cand. Merc er den 3,6 og sam adm 5,6 pct. Der er ikke en stillingsbetegnelse for kundesupporter i balancen. Der er lign. stillingsbetegnelser såsom telemarketingmedarbejder og kampagnemedarbejder. Begge er placeret i mindre gode jobmuligheder og er ikke i målgruppen for områder til den regionale uddannelsespulje.

12 Bilag til pkt. 2.3 Sønderborg Sønderborg Produktionsmedarbejder Køkkenassistent Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Det formodes, at produktionsmedarbejder er målrettet bredt mod industrien. Her forventes det, at der i forvejen er dækket ind med områder, da der er flere fagområder i mangel i industrien. Se ovenfor under ernæringsassistent. LO/Carsten Holm LO/Carsten Holm LO/Carsten Holm Slagteriarbejdere Ufaglært i fødevareproduktion Vindmølleoperatør Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder LO meddeler om stigende efterspørgsel indenfor området bl.a. på baggrund af aftaler om stigning i antallet af slagtninger. Der er i arbejdskraftreserven 9 industrislagtere, 9 slagtere og 35 slagteriarbejdere Se ovenfor i slagteriarbejder LO meddeler stigende efterspørgsel inden for branchen (VESTAS, DANBOR, ALL Energy) samt at enkelte væsentlige kurser er taget ud af Siemens Level 2+3)

13 Bilag til pkt. 2.4 Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Fredericia Kommune RAR Sydjylland Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: E: amksyd@star.dk Det Regionale Arbejdsmarkedsråds kvittering for Beskæftigelsesplan 2017 og RAR fokus 2017 Beskæftigelsesplanen 2017 er efter vedtagelse af kommunalbestyrelsen sendt til Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Sydjylland) til orientering. Dato: X. februar 2017 RAR Sydjylland har på mødet den 25. januar 2017 behandlet de indsendte kommunalt godkendte Beskæftigelsesplaner for Rådet vil gerne kvittere for Beskæftigelsesplanen og har især bemærket Fredericia Kommunes fokus på rekrutteringshjælp til virksomhederne og systematiske opkvalificering til prioriterede vækstbrancher. Rådet anerkender også Fredericia Kommunes arbejde med at nedbringe andelen af langtidsledige og Fredericia Kommunes fokus på at anvende en virksomhedsrettet indsats, ikke mindst for borgere langt fra arbejdsmarkedet. RAR Sydjylland har netop på baggrund af et strategiseminar i november 2016 godkendt en strategi- og handleplan for Rådet ser det som sin fremmeste opgave at understøtte forebyggelsen af mangel på arbejdskraft. Virksomhederne i Sydjylland skal kunne få den arbejdskraft, de har behov for. Og ingen borgere, der er eller kan blive parate til at varetage et job, bør ufrivilligt stå uden for arbejdsmarkedet. På baggrund heraf har Rådet i 2017 valgt at prioritere 3 temaer med tilknyttede handlinger: Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Integration. Udsatte borgere. Blandt de fokuspunkter og handlinger, som RAR Sydjylland ser som helt centrale opmærksomhedspunkter for indsatsen kan nævnes: En koordineret virksomheds- og formidlingsindsats. Motivation til uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. En tidlig, målrettet og gerne virksomhedsvendt indsats til flygtninge/indvandrere. Og en forebyggende, tværfaglig indsats for udsatte borgere med vægt på virksomhedsrettede tilbud. Side 1 af 2

14 Bilag til pkt. 2.4 Arbejdsmarkedsrådet vil generelt opfordre alle kommuner til at have øje for aktiveringsindsatsen som et redskab både til at forberede og opkvalificere borgere uden for arbejdsmarkedet bedst muligt til job og til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. Rådet opfordrer i denne sammenhæng kommunerne til så vidt muligt at anvende løntilskud og virksomhedspraktik i stillingskategorier og brancher med efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder. I den vedlagte folder Strategi- og handleplan 2017 er der redegjort nærmere for RAR Sydjyllands fokuspunkter. RAR Sydjylland håber, at materialet kan bidrage til det kommende arbejde med planlægningen af beskæftigelsesplan 2018 og implementeringen af beskæftigelsesindsatsen i Med ønsket om et fortsat godt samarbejde. Med venlig hilsen Jens Gaarde Gad Formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland Side 2 af 2

15 Bilag til pkt. 3.1 Opsamling pressesager Januar 2017 Pressehistorier Et udpluk af de pressehistorier om mangelsituationer, som AMK Syd har afdækket de seneste 2 måneder: Tresu Group: I en artikel i Jydske Vestkysten den 8. januar giver virksomheden Tresu Group i Sdr. Bjert udtryk for, at de ikke kan rekruttere ingeniører. Virksomheden udvikler og producerer flexo trykmaskiner, som bliver brugt til emballage af fødevarer bl.a. mælk og juice. Virksomheden giver i artiklen udtryk for, at de lige nu har 14 ubesatte stillinger, og at de vil kigge mod udlandet for at få besat stillingerne. Workindenmark har været i kontakt med virksomheden på baggrund af artiklen. Virksomhedens HR-koordinator oplyser, at de føler sig fejlciteret i artiklen. De føler p.t. ikke behov for at intensivere søgningen. Virksomheden oplyser desuden, at de vil deltage i jobmesse i Houten i Holland sammen med Work-Live-Stay. Det er aftalt med virksomheden, at de kontakter Workindenmark, hvis de får behov for hjælp til rekruttering. Artusbyg A/S: I en artikel den 9. december 2016 på dr.dk giver virksomheden Artusbyg A/S fra Vejle udtryk for, at de har svært ved at rekruttere håndværkere. P.t. kunne de ansætte flere murere, tømrere og malere, og de har på baggrund af rekrutteringsudfordringerne måtte sige nej til opgaver, fremgår det af artiklen. Jobcenter Vejle har allerede en tæt kontakt til virksomheden og et bredt samarbejde både ift. de helt unge samt på lærlingeområdet/voksenlærlingeområdet. Virksomheden er desuden en tæt samarbejdspartner ift. udsatte målgrupper, og jobcentret har for nylig også drøftet muligheder med IGU med virksomheden. Det er aftalt sammen med virksomheden og Dansk Byggeri, at jobcentret vil arbejde hen mod en fælles dag omkring netop IGU-forløb. Jobcentret har ikke for nylig modtaget henvendeler fra virksomheden om opslag på jobnet.dk af ledige stillinger. Værkstedsbranchen på Fyn: I en artikel i Fyens Stiftstidende den 12. december giver Syddansk Erhvervsskole og en række virksomheder udtryk for, at der er akut mangel på lastvognsmekanikere både ift. elever og uddannede mekanikere. Det drejer sig bl.a. om virksomhederne P. Christensen og Scania, der oplever, at de ikke kan tiltrække de elever, de har brug for. På baggrund af artiklen har Jobcenter Odense kontaktet de omtalte virksomheder samt en række andre fynske virksomheder i branchen for at afdække manglen. En af virksomhederne ønsker ikke jobcentrets hjælp til at håndtere udfordringen, mens Scania, Man og Iveco ikke p.t. har rekrutteringsproblemer. Andre virksomheder i branchen bl.a. Tidebus og Keolis er interesserede i at arbejde videre sammen med jobcentret og relevante skoler omkring et muligt inspirationsmøde for unge med henblik på at markedsføre branchen og få flere unge til at gå den vej.

16 Bilag til pkt. 3.1 TimeOut: Grillbaren TimeOut i Billund giver i en artikel i Jydske Vestkysten den 18. januar udtryk for, at de er nødt til at holde flere lukkedage, da de ikke kan skaffe personale til grillbaren. Jobcenter Billund har tidligere været i kontakt med virksomheden og har så sent som i december 2016 fået tilbudt kandidater fra jobcentret samt fået tilbud om hjælp til opslag på jobnet.dk Jobcentret har kontaktet virksomheden på baggrund af artiklen. Virksomheden oplyser, at deres interne kommunikation omkring rekrutteringssituationen ikke har været optimal. Virksomheden genovervejer nu en mulig jobannonce på jobnet.dk, og de kontakter jobcentret, hvis de har behov for hjælp til rekruttering. 2

17 Bilag til pkt. 3.3 AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland januar 2017

18 Bilag til pkt. 3.3 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den sydjyske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i Sydjylland, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og brancher Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutterings-surveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/Arbejdsmarkedskontor Syd til alle faste møder i RAR. 2

19 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Sydjylland (arbejdssted), 1, kvartal kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.3 Beskæftigelsen i Sydjylland fortsætter sin stigende tendens. Som figur 1 viser, er den sydjyske beskæftigelse det seneste år steget med fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,8 pct. Dermed er Sydjylland den region med den 3.- mindste relative stigning i beskæftigelsen det seneste år; kun Fyn og Vestjylland har mindre vækst. Figur 2 viser nemlig, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i landsdelene i Danmark. Det er især områderne med de helt store byer, der har størst fremgang i beskæftigelsen. Det er København og Østjylland, og årsagen er blandt andet, at der er størst fremgang i den private service, der især er koncentreret omkring de største byer. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Samlet set er beskæftigelsen på landsplan stigende det seneste år med 1,4 pct. eller flere fuldtidsbeskæftigede. Der er fremgang i beskæftigelsen efter arbejdssted i flere af de sydjyske kommuner. Det er især i Vejle, Kolding, Fredericia og Billund, der ses fremgang mens antallet af arbejdspladser i det seneste år er gået tilbage i Middelfart, Haderslev, Sønderborg og Tønder. I de øvrige kommuner i Sydjylland er udviklingen stort set uændret. Ser vi i tabel 1 udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher i det seneste år, ses de største stigninger i beskæftigelsen i Sydjylland inden for industri, handel/transport, erhvervsservice og bygge/anlæg. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere i Sydjylland opgjort på branche (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 16 Brancher 3. kvartal kvartal 2016 Udvikling i antal 3K 15-3K 16 Udvikling i procent 3K 15-3K 16 Alle erhverv ,8% Bygge og anlæg ,5% Ejendomshandl mm ,3% Erhvervsservice ,8% Finansiering og forsikring ,2% Handel og transport mv ,8% Industri mm ,3% Information og komm ,4% Kultur og anden service ,7% Landbrug mm ,3% Offentlige erhverv ,5% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger. Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Det er få brancher, der oplever tilbagegang i beskæftigelsen. Den offentlige sektor har en faldende beskæftigelse, men også for finansiering og forsikring og landbrug er beskæftigelsen faldet det seneste år, jf. tabel 1. Der forventes også i de kommende år en vækst i beskæftigelsen i Sydjylland. Der ventes en vækst på 1,4 pct. frem mod 2017, svarende til godt personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industrien og bygge/anlæg. 3

20 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen i RAR-Sydjylland opgjort pr. år ( ) Bilag til pkt. 3.3 Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem jobåbninger. I Sydjylland har der siden 2009 været mellem 75- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende fra Den årlige jobomsætning har bortset fra været stigende siden 2009, og jobomsætningen, og dermed aktiviteten på det sydjyske arbejdsmarked, er i dag i omegnen af 20 pct. større end lige efter krisen. Den største relative stigning i jobomsætningen finder sted i Fanø, Varde, Esbjerg og Vejle. Middelfart og Sønderborg oplever en tilbagegang i det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste år (okt sept 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Alle kommunerne har dog en markant fremgang i jobomsætningen siden Samlet set har der det seneste år i Sydjylland været en stort set uændret udvikling i jobomsætningen med et fald på 0,2 pct., hvilket svarer til 180 færre jobåbninger. Fordelt på brancher er jobomsætningen i Sydjylland størst inden for den offentlig sektor samt brancherne handel, industri og bygge/anlæg og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i de største brancheområder i forhold til samme periode året før. Dog en lille tilbagegang i branchen handel. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen i RAR-Sydjylland fordelt på brancher, seneste år (okt sept 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

21 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Bilag til pkt. 3.3 Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2016, RAR Sydjylland Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, RAR-Sydjylland, efterår 2016 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 514 2,4 Industri 315 0,6 Handel 313 0,5 Sundhed og socialvæsen 206 0,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 183 1,2 Hotel og restauration 160 1,2 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 137 0,8 service Transport 131 0,6 Vidensservice 80 0,5 Undervisning 69 0,3 Information og kommunikation 63 1,2 Finansiering og forsikring 60 0,9 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2015 Fig. 7: Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, efterår 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til, at virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,7 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil udgør antallet af forgæves rekrutteringer i efteråret 2016 således en begrænset andel. I Sydjylland var der i efteråret forgæves rekrutteringer. Det er en uændret udvikling i forhold til den samme periode året før. Samlet oplever hele landet en stigning på 10 pct. Omfanget i Sydjylland svarer til 0,6 pct. af den samlede sydjyske beskæftigelse og er således lige under omfanget for hele landet. I Sydjylland er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen bygge og anlæg med 514 forgæves rekrutteringer. Det svarer til en andel på 2,4 pct. af beskæftigelsen i branchen. Herefter følger industri med 315 forgæves rekrutteringer og handel med 313 forgæves rekrutteringer. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 850 stillingsbetegnelser i Sydjylland via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det regionale arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det sydjyske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtigt gode jobmuligheder, mens kun 27,3 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er en lavere andel end niveauet for hele landet og skal bl.a. ses i lyset af den lave ledighed, der ses i Sydjylland, sammenlignet med landsniveauet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår

22 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden i RAR Sydjylland, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, 1 kvt kvt 2016 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, nov 15 nov 16 Bilag til pkt. 3.3 Ledigheden har de seneste år været faldende i Sydjylland. I fig. 8 kan den sæsonkorrigerede ledighed ses. Her fremgår det, at den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 291 personer fra oktober til november 2016 i RAR Sydjylland. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på personer eller 3,7 pct. af arbejdsstyrken i RAR Sydjylland. Ses der på den ikke-sæsonkorrigerede ledighed, har der på et år fra november 2015 til november 2016 været et fald i ledigheden i RAR Sydjylland på 7,9 pct. Sydjylland har med 3,7 pct. en ledighed, der ligger under landsgennemsnittet på 4,2 pct. Figur 9 viser udviklingen i den faktiske bruttoledighed fordelt på kommuner i Sydjylland i det seneste år. I RAR Sydjylland er der i november 2016 i alt bruttoledige eller 3,5 pct. ledige af arbejdsstyrken. Der har været et fald på fuldtidspersoner i det seneste år i Sydjylland, svarende til et fald på 7,9 pct. I hele landet har der været et fald på ledige, svarende til et fald på 3,4 pct. og en ledighedsprocent på 4,1 pct. af arbejdsstyrken. I RAR Sydjylland har kommunerne Varde og Billund de laveste ledigheder, mens Fredericia har den højeste ledighed. Det fremgår af fig. 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 0,5 pct. i det seneste år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, nov 15 nov 16 Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så har størsteparten af a-kasserne faldende ledighed. Det er kun hos Magistrene, DLF-A, Det faglige hus, Akademikernes samt FTF-A, der ses en stigende ledighed. Ledigheden er i forvejen meget lav for flere af disse a-kasser. De største absolutte fald i ledigheden ses for 3F. Her faldt ledigheden med godt 340 fuldtidsledige. FOA, HK og Kristelig A-kasse følger efter alle med et fald på omkring færre fuldtidsledige personer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

23 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Bilag til pkt. 3.3 Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektor, fremskrivning fra Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen på godt beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,8 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge-/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Eksporten udgør fortsat en væsentlig drivkraft bag fremgangen i prognoseperioden. Der er desuden en mindre tilbagegang i den offentlige sektor i perioden, svarende til 0,3 procents fald. Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2015 til 2017 ventes at falde med ca bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 8 pct. Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største fald forventes hos 3F og HK samt Funktionærer og Tjenestemænd. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser, fremskrivning fra 4 kvartal 2014 til 4 kvartal K4 2017K4 Udvikling 4-15 til 4-17 Selvstændige ,0% Akademikere ,9% Funktionærer og tjenestemænd ,1% Handels- og Kontorfunkt. (HK) ,4% Tekniske funktionærer ,3% Byggefag ,1% Metalarbejdere ,8% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,3% Nærings- og nydelsesmid ,6% Fag og Arbejde ,0% Øvrige A-kasser ,4% Ikke forsikrede ,8% I alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

24 Bilag til pkt. 3.3 Arbejdsstyrke Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (fremskrivning fra 2015 til 2017) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015 til 2017 Det fremgår af figur 13, at antallet i arbejdsstyrken i 2013 var på ca i Sydjylland. Det ventes at stige til godt i 2017, hvilket svarer til en stigning på næsten 1,4 pct. Bag ved denne udvikling ligger en stigning i beskæftigelsen og i befolkningen i samme periode begge ventes at stige med 1,4 pct. En række gennemførte reformer de senere år har bidraget til at øge den strukturelle beskæftigelse. Reformerne ikke mindst tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil virke med tiltagende styrke i de kommende år. Det har skabt plads til, at beskæftigelsen fortsat kan stige med reduceret risiko for, at der opstår udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet og tiltagende lønpres (Økonomisk Redegørelse, dec. 2016) Men med faldende ledighed og dermed en relativ meget lav ledighed kan der opleves stigende pres på arbejdsmarkedet. Blandt andet vil der ses mangelproblemer ift. personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af fig. 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Samlet set vil der i Sydjylland være en stigning i arbejdsstyrken på 1,4 pct. fra 2015 til Fordelt på kommuner forventes Vejle at få den største stigning på 3 pct. efterfulgt af Kolding og Esbjerg. 8

25 Begreber og definitioner Bilag til pkt. 3.3 Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9

26 Bilag til pkt. 3.4 AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2017

27 Resume Bilag til pkt. 3.4 Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for de beskæftigelsespolitiske aktører. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. RAR Sydjylland har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end landet som helhed. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Sydjyllands område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse, men RAR Sydjylland har en højere andel sammenlignet med resten af landet. Status på reformer og indsats viser, at: RAR Sydjylland har en højere andel af udsatte borgere på offentlig forsørgelse, og både på landsplan og Sydjylland ses en mindre stigning. En øget virksomhedsrettet indsats og brug af mentor giver gode resultater, og bl.a. for borgere i ressourceforløb er andelen i virksomhedsrettet indsats højere i RAR Sydjylland sammenlignet med hele landet. RAR Sydjylland har et fald samlet set i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Faldet er større i RAR Sydjylland end på landsplan. Andelen i det samlede sygefravær er højere i Sydjylland end hele landet og er svagt faldende. Det er vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og for at opnå succes skal den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages, således at indsats på virksomheden og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. Andelen af sygedagpengemodtagere, der inden 13. fraværsuge modtager en virksomhedsrettet indsats eller bliver delvist raskmeldt, er højere i Sydjylland sammenlignet med niveauet for hele landet. Andelen er lavere og faldet i antallet af dagpengemodtagere større i RAR Sydjyllands område sammenlignet med hele landet. Tidlige og intensive samtaler er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsespolitik. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. RAR Sydjylland er på niveau med landsgennemsnittet. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering, der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Indholdsfortegnelse Side 3: Borgere på offentlig forsørgelse Side 4-5: Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Side 6-7: Status på kontanthjælpsreformen Side 8-9: Status på sygedagpengereformen Side 10-11: Status på beskæftigelsesreformen Side 12-13: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 2

28 Borgere på offentlig forsørgelse Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), oktober 2016 Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, juni 2015 oktober 2016 Bilag til pkt. 3.4 Antallet af borgere på offentlige ydelser er på vej ned, viser udviklingen i RAR Sydjylland Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er svagt faldende de seneste år. I RAR Sydjylland er der ud af borgere mellem 16 og 66 år, der modtager overførsler, hvilket er en svag reduktion. Samlet set viser udviklingen i det seneste år, at der bliver færre i den erhvervsaktive befolkning på offentlig forsørgelse i de sydjyske kommuner, hvilket er en rigtig positiv tendens. RAR Sydjylland har større andel af borgere på offentlig forsørgelse end på landsplan. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Sydjyllands område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse. 3

29 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 3: Andel af befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, september 2016 Fig. 4: Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, september Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der enten er på førtidspension, ledighedsydelse, i fleksjob, ressourceforløb over ½ år eller på sygedagpenge over 1 år, kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, varierer i de sydjyske kommuner. Dog er der en stigning i antallet af udsatte borgere i RAR Sydjylland. I de fleste kommuner udgør førtidspensionsmodtagere den største andel af gruppen af udsatte borgere. I de seneste år har den største udvikling i ydelsesgrupperne blandt udsatte borgere på offentlig forsørgelse i Sydjylland fundet sted i ydelsesgruppen, ressourceforløb. Denne ydelsesgruppe er mere end fordoblet på de seneste år fra i 2014 til i Stigningen i antallet af ressourceforløb svarer til det forventede på baggrund af, at ressourceforløbsindsatsen fortsat er en ny indsatstype, og at ressourceforløbene har et langsigtet perspektiv. Fig. 5. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, september 2016 Der er fokus på at øge det virksomhedsrettede indhold og perspektiv i ressourceforløb Den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb er personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud i løbet af en måned. Andelen af virksomhedsvendt indsats er højere i Sydjylland end i landet som helhed. Indsatser, der har en positiv effekt på job og uddannelse for udsatte, er generelt virksomhedsrettet indsats, offentligt og privat, samt ifm. mentorstøtte. 4

30 Bilag til pkt. 3.4 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen (fortsat) Fig. 6. Andel af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte, i en måned, september 2016 Brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb skal styrkes Andelen af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte i løbet af en måned, ligger højere end landsgennemsnittet. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. Fig. 7. Andel af personer i fleksjobordningen der får ledighedsydelse (fleksjob og ledighedsydelse), september 2016 Andelen af ledige fleksjobvisiterede skal nedbringes For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse. Derfor skal der ske en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. 5

31 Status på kontanthjælpsreformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 8. Andel af befolkningen (16-66 år) der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, oktober 2016 Antallet af personer, der modtager kontanteller uddannelseshjælp, skal reduceres Færre personer skal være på kontant- eller uddannelseshjælp. Andelen er i Sydjylland på niveau med hele landet. Udviklingen i de sydjyske kommuner går den rette vej med en faldende tendens i gruppen af personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Faldet det seneste år i RAR Sydjylland er større end på landsplan. Fig. 9. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, oktober oktober 2016 Mentorindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Med kontanthjælpsreformen blev den uddannelsesrettede indsats målrettet de unge på uddannelseshjælp. Det sker blandt andet med brobygningsprojekter og brug af uddannelsesmentorer. Fig. 10. Andel af uddannelseshjælpsmodtagere, der får mentorstøtte, i en måned, oktober

32 Bilag til pkt. 3.4 Den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Fig. 11. Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, oktober 2016 Den virksomhedsrettede indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Der er stærk evidens for, at den virksomhedsvendte indsats er effektiv også for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet (Ekspertgruppe, 2015). Også for at sikre en bedre integration er det tilsvarende vigtigt at udbrede den virksomhedsrettede indsats til flygtninge og indvandrere, da integrationen sikres bedst gennem deltagelse på arbejdsmarkedet kombineret med et sideløbende fokus på udvikling af danskkundskaberne. Fig. 12. Andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, oktober

33 Status på sygedagpengereformen Bilag til pkt. 3.4 Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 13. Andel af befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, september 2016 Fig. 14. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, september 15 - september 16 Det samlede sygefravær skal nedbringes varigt Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Reformen skal understøtte, at sygemeldte borgere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt har til hensigt at sikre tidlig afklaring og styrker hermed sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. RAR Sydjylland har en lidt større andel af befolkningen, der modtager sygedagpenge eller er i afklaringsforløb, end landet som helhed, men RAR Sydjylland har en mindre reduktion i det samlede sygefravær end faldet på landsplan. 8

34 Status på sygedagpengereformen (fortsat) Bilag til pkt. 3.4 Fig. 15. Andel af sygedagpengemodtagere der har været delvist raskmeldt, eller deltaget i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, september 2016 Fig. 16. Andel af sygedagpengemodtagere som inden for de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst en samtale, september 2016 Både danske og internationale undersøgelser peger på, at en virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage i job. Det er derfor vigtigt, at sygemeldte får en virksomhedsrettet indsats. Stigningen i virksomhedsrettet indsats er drevet af øget anvendelse af delvis raskmelding, som er det mest hyppigt anvendte redskab. En positiv tendens, som underbygges af en tidligere analyse fra STAR, som sandsynliggjorde, at delvis raskmelding er positiv korreleret med hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Fig. 17. Andel af personer i jobafklaringsforløb som deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, september

35 Bilag til pkt. 3.4 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig. 18. Andel af arbejdsstyrken(16-66 år) som modtager dagpenge, oktober 2016 Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Sydjylland har færre i arbejdsstyrken, der modtager dagpenge end landet som helhed, og udviklingen viser samtidig, at RAR Sydjyllands område har et større fald i antallet af dagpengemodtagere sammenlignet med hele landet. Fig. 19. Udvikling i antal personer i arbejdsstyrken (16-66 år) som modtager dagpenge, oktober oktober 2016 Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i jobcentrenes indsats for dagpengemodtagere Fig. 20. Andel af dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som har deltaget i mindst én samtale, oktober 2016 Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Det er vigtigt med en tidlig, intensiv indsats. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i, hvilke tiltag der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledigheden med 6 samtaler inden for det første ½ år. 10

36 Bilag til pkt. 3.4 Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Fig. 21. Andel af dagpengemodtagere med 3-6 måneder ledighed, som har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, oktober 2016 Fig. 22. Andel af dagpengemodtagere, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud i en måned, oktober 2016 Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Uddannelsesindsatsen målrettes de ledige dagpengemodtagere med størst behov. 11

37 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Bilag til pkt. 3.4 Fire beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Fig. 23. Andel af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere som inden for de seneste 52 uger har været ledige i 80 pct. af tiden, oktober oktober 2016 Fig. 24. Andel af virksomheder som har et samarbejde (offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikar, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob) med et jobcenter i en måned, juli 2016 Langtidsledigheden skal reduceres Rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre, og derfor må virksomhederne kigge bredere efter den nødvendige arbejdskraft. Dette skaber også åbninger for personer, der står helt uden for arbejdsmarkedet. Som det blev nævnt tidligere i rapporten under Beskæftigelsesreformen har Sydjylland en lavere andel af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken sammenlignet med hele landet. Det samme billede kan ses for langtidsledigheden, hvor andelen for RAR Sydjyllands område ligeledes er lavere end landsniveauet. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal øges RAR Sydjylland har en højere andel af virksomheder, som har et samarbejde med jobcentrene, end andelen på landsplan. 12

38 Ministerens beskæftigelsespolitiske mål (fortsat) Bilag til pkt. 3.4 Fig. 25. Andel af personer under 30 år på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse som har påbegyndt en uddannelse(inkl. lærlingeforløb, SUstøttet uddannelse og uddannelsesaktivering) i en måned, juni 2016 Fig. 26. Andel af befolkningen(16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv førtidspension, fleksjob og seniorjob) med en sammenhængende offentlig ydelse i min. 3 år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. juli 2016 Flere unge skal have en uddannelse Målet er at få flere unge i uddannelse. Det er vigtigt fortsat i de sydjyske kommuner at have et stort fokus på at mindske barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Ungegruppen er et investeringspotentiale, og der er behov for en tidlig indsats over for denne gruppe. Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. Flere langtidsforsørgede skal have en virksomhedsrettet indsats RAR Sydjylland har en højere andel af langtidsforsørgede i virksomhedspraktik end niveauet på landsplan. 13