KonjunkturNYT - uge 49

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge december 5. december 214 Danmark Stigning i industriproduktionen i oktober Prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steg i september Færre tvangsauktioner i november Stigning i antallet af konkurser de seneste tre måneder Uændret dankortomsætning i november Internationalt USA: Erhvervstilliden i serviceerhvervene steg Euroområdet: Stigning i detailsalget Tyskland: Stigning i industriordrerne Sverige: Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene steg, industriproduktionen er uændret. Kina: Erhvervstilliden i industrien faldt Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB fastholder styringsrenten Bank of England fastholder styringsrenten Det danske, amerikanske og japanske aktiekursindeks er styrket, mens det europæiske og britiske er svækket Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i industriproduktionen i oktober Industriproduktionen (faste priser) steg med 2,8 pct. i oktober efter et fald på 4,5 pct. i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. I august-oktober steg industriproduktionen med,6 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Grundlæggende er industriproduktionen således for opadgående, og i de første ti måneder af 214 lå industriproduktionen 1,5 pct. højere sammenlignet med samme periode sidste år. Der er store månedlige udsving i industriproduktionen, hvilket i særdeleshed skal ses i sammenhæng med udviklingen i produktionen inden for medicinalindustri, hvor prisindekset varierer markant fra måned til måned. Ses der bort fra medicinalindustri, steg industriproduktionen med 1,1 pct. i august-oktober, blandt andet på baggrund af en fremgang inden for investeringsgodeindustrien på 3,7 pct. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) steg med 1,5 pct. i august-oktober i forhold til de forudgående tre måneder. Både omsætningen på eksportmarkedet og på hjemmemarkedet steg, jf. figur 1.2. Overordnet set har omsætningen, målt i løbende priser, udviklet sig svagt i 214, hvilket skal ses i sammenhæng med en generel beskeden prisudvikling. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) (21=) (21=) (21=) (21=) Industriproduktion Ekskl. medicinalindustri Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steg i september Fra august til september steg prisen på enfamiliehuse med,4 pct. (ikkesæsonkorrigeret), jf. figur 1.3. Der har været en opadgående tendens siden udgangen af 213, og sammenlignes perioden januar-september med samme periode sidste år, er prisen steget med 3,3 pct. For 214 som helhed ventes prisen på enfamiliehuse at stige med 3 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, august 214. Prisen på ejerlejligheder steg med 1,4 pct. fra august til september (ikkesæsonkorrigeret), jf. figur 1.3. Det kommer efter to måneder med små prisfald. Prisen på ejerlejligheder har generelt været i fremgang siden starten af 212, og sammenlignes perioden januar-september med samme periode sidste år, er prisen steget med 8,4 pct. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 26 til september 214 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Udsving i månedsserien skal derfor tolkes med varsomhed, mens den sæsonkorrigerede kvartalsserie i højere grad viser tendensen i prisen på enfamiliehuse, jf. figur 1.4. Figur 1.3 Boligpriser Figur 1.4 Prisen på enfamiliehuse (26=) (26=) (26=) (26=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Månedstal Kvartalstal, sæsonkorrigeret Anm.: Figur 1.3 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Færre tvangsauktioner i november let af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.5. let af tvangsauktioner har generelt udvist en faldende tendens siden starten af 212 og er nu på samme niveau som i starten af 29. Sammenlignes september-november 214 med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med godt 15 pct. Det tegner et billede af et boligmarked i bedring. Det færre antal tvangsauktioner er bredt funderet geografisk. Der har således været et fald i samtlige regioner, hvis man sammenligner de første 11 måneder af 214 med den tilsvarende periode sidste år. Det højeste antal tvangsauktioner finder sted i Region Sjælland, med omkring tvangsauktioner om måneden, mens der i Region Nordjylland kun har været ca. 4 om måneden over det forgangne år. Det højeste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 19 med et månedligt gennemsnit på 1.6, mens det laveste var i 26 med 13 om måneden, jf. figur 1.6. Til sammenligning ligger det sæsonkorrigerede gennemsnit i 214 indtil videre på 2 tvangsauktioner om måneden. Figur 1.5 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.6 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4

5 Stigning i antallet af konkurser de seneste tre måneder let af erklærede konkurser steg til 416 i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.7. Det er tredje måned i træk, at antallet af konkurser stiger, og de seneste tre måneder er konkurserne steget med 171. Det er den største stigning siden slutningen af 212. De største stigninger i perioden findes inden for handel. Stigningen i antallet af konkurser de seneste tre måneder er sket efter en generelt faldende tendens siden slutningen af 21, jf. figur 1.8. Den seneste udvikling betyder, at antallet af konkurser næsten er det samme som for et år siden. Der er sket en lille stigning i antallet af personer berørt af konkurser til omkring personer, jf. figur 1.7. Der er dog fortsat tale om et forholdsvist begrænset antal, hvilket afspejler, at næsten tre fjerdedele af konkurserne er i virksomheder uden ansatte. Figur 1.7 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.8 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 5

6 Uændret dankortomsætning i november Dankortomsætningen var uændret i november, når der tages højde for de almindelige sæsonudsving. Det skal dog ses i lyset af, at der var en forholdsvis høj dankortomsætning i oktober, og set over de sidste tre måneder er dankortforbruget samlet set steget med ca. 1½ pct. Samtidig har priserne været stort set uændrede i perioden, så den reale vækst i dankortomsætningen er den samme, jf. figur 1.9. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem udviklingen i dankortomsætningen og udviklingen i det samlede forbrug som opgjort i nationalregnskabet. Det skyldes blandt andet, at dankortet løbende bliver mere udbredt og anvendt til stadig flere transaktioner. Dankortomsætningen vokser derfor normalt hurtigere end det samlede forbrug, jf. figur 1.1. I årets første tre kvartaler er dankortomsætningen dog vokset mere end den normale overvurdering, hvilket kan skyldes, at det samlede forbrug i nationalregnskabet er blevet trukket ned af et lavt energiforbrug, der typisk ikke betales med dankort. Dankortomsætningen i november er påvirket af, at de danske butikker er begyndt at kopiere det amerikanske fænomen Black Friday som et startskud på julehandlen. Den sidste fredag i november gav i år den 6. højeste omsætning på dankort, der nogensinde er observeret, og har isoleret set trukket dankortomsætningen op med godt ½ pct. sammenlignet med sidste år. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt der blot er tale om en fremrykning fra decembers julesalg eller om årets samlede julesalg bliver stort. Figur 1.9 Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1.1 Årlig stigning i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Pct. Pct. (27M1=) (27M1=) Nationalregnskabet Dankortomsætningen -4 Anm.: I figur 1.1 er det private forbrug i nationalregnskabet alene husholdningernes forbrug og ikke forbruget i NPISH. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren faldt svagt i november til indeks 58,7, jf. figur 2.1. For serviceerhvervene steg indikatoren med godt 2 point til indeks 59,3. Derved er erhvervstilliden for serviceerhvervene næsten tilbage på niveauet fra august, hvilket var det højeste målt siden 25. Begge indikatorer har generelt været stigende gennem 214 og ligger et godt stykke over 5, som indikerer fremgang i erhvervene. Figur 2.1 Erhvervstillid, USA Fremstilling Service Euroområdet Detailsalget steg med,4 pct. point i oktober i forhold til måneden før, jf. figur 2.2. Årsagen til stigningen skyldes især stigninger i både nonfood-produkter og motorbrændstof, der begge steg med,7 pct.-point. Detailsalget har generelt været stigende de sidste 1½ år. Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet (27=) (27=)

8 Tyskland Fra september til oktober steg industriordrerne med 2,5 pct., jf. figur 2.3. Væksten i oktober blev primært trukket af en kraftig fremgang i de indenlandske ordrer, der nu er tilbage på niveauet fra før sommeren, mens de udenlandske ordrer viste en mindre stigning. Der er generelt relativt store udsving fra måned til måned, men indekset er steget både år til dato og sammenlignet med niveauet for et år siden. Figur 2.3 Industriordrer, Tyskland (21=) (21=) Samlet Eksportordrer Indenlandske ordrer 12 Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved PMI-indikatoren steg,3 point til indeks 53,5 i november, jf. figur 2.4. Dermed forsætter bedringen fra oktober efter indikatoren faldt kraftigt fra juni til september. For serviceerhvervene steg erhvervstilliden 2,4 point til indeks 58,6 efter at være faldet de to foregående måneder. Niveauet for serviceerhvervene er historisk set højt og ligger et godt stykke over det neutrale niveau 5. Dermed indikerer den fortsat fremgang i serviceerhvervene. Figur 2.4 Erhvervstillid, Storbritannien PMI fremstilling PMI service 8

9 Sverige Erhvervstilliden målt ved PMI-indikatoren steg,6 point til indeks 52,7 i november for fremstillingserhvervene, jf. figur 2.5. For serviceerhvervene faldt erhvervstilliden,7 point til indeks 56. Begge indeks er således over 5, hvilket indikerer fremgang. Industriproduktionen lå omtrent uændret fra september til oktober, jf. figur 2.6. Industriproduktionen har generelt været faldende gennem året, og viser endnu ikke tegn på bedring, i takt med den generelle fremgang i svensk økonomi. Ordreindgangen steg 3,7 pct. fra september til oktober, hvilket skyldes en kraftig stigning i indenlandske ordrer på godt 1 pct., mens eksportordrerne faldt godt 1 pct. Figur 2.5 Erhvervstillid, Sverige Figur 2.6 Industriproduktion, Sverige (28M1=) (28M1=) PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer Kina Erhvervstilliden i industrien målt ved NBS-indikatoren faldt med,5 point til indeks 5,3 i november, jf. figur 2.7. For serviceerhvervene var erhvervstilliden uændret på indeks 53,9. Erhvervstilliden i industrien er dermed meget tæt på den neutrale værdi 5 og peger dermed på en, efter kinesiske forhold, relativt beskeden industrivækst i slutningen af året. Figur 2.7 Erhvervstillid, Kina PMI fremstilling PMI service 9

10 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER ECB besluttede på rentemødet d. 4. december at fastholde refinansieringsrenten på,5 pct. Samtidig udtrykker ECB dog, at lavere inflations- og vækstforventninger i euroområdet og faldende oliepriser vil kunne medføre yderligere tiltag i det nye år for at undgå vedvarende lav inflation. Bank of England vedtog ligeledes at fastholde renten på,5 ved rentemødet d. 4. december. Siden sidste fredag er det danske, amerikanske og japanske aktiekursindeks steget, mens det europæiske og britiske er faldet. Olieprisen (målt i USD) er faldet. Den danske krone er siden sidste fredag blevet svækket overfor den amerikanske dollar, den norske krone og det britiske pund. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 5/12 sidste fredag 5/12 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md.,4,1 pct.point USA (federal funds rate),25, pct.point pengemarkedsren Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,84,1 pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),5, pct.point Kort realkreditlån,2,4 pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån 2,64 -,12 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 2,24,6 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,44,1 pct.point Indskudsbeviser -,5, pct.point Tyskland,77,7 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 1,99,6 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.),5,1 pct.point USD/JPY 3 119,78,99 pct. Langt (1-årigt):,1,3 pct.point GBP/USD 63,81 -,17 pct. EUR/USD 123,77 -,59 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC2 (3/7-89 = 1 762,7,26 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P5 272,21 pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei ,64 pct. EUR/DKK 744,6,1 pct. USD/DKK 1,5, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 324-1,23 pct. SEK/DKK,15,3 pct. Storbritannien, FTSE ,64 pct. NOK/DKK 85,19,22 pct. GBP/DKK 942,21,74 pct. Oliepriser: JPY/DKK 5,2 -,42 pct. Brent (USD) 68,84 -,31 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 414,4 DKK indeks (19 = 12,32 -,33 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

11 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 7 Pct. 7 Pct. 2,5 Pct.-point, , 1,5,4, ,, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 2 1-1,5 -,2, -,4 -,5 -,6 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 sep 14 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 3 Pct.-point 3 Euro Dollar nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 5 dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 dec 14 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (25=) (25=) dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 dec 14 USD/EUR USD/JPY, 12, 115,85 15,,75, 85,, 75 dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 dec 14 Eurostoxx Nikkei 225 S&P 5 OMX C2 Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 11