Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Transkript

1 Sagsnr P Dato Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Indledning Natura 2000 skal i Danmark gennemføres gennem en rullende planlægning. Hver planperiode er på 6 år. 1. planperiode er nu afsluttet, og vi skal i gang med 2. planperiode Hver periode består af en kortlægning (Basisanalyse som staten laver), Natura planer (laver staten også) og handleplaner, som kommunerne skal vedtage med indsatser, der opfylder statens planer. Handleplanerne er således bindende overfor kommunen. Da 1. planperiode var forsinket og kommunerne først startede i 2013, kan indsatser, der ikke er afsluttet i den 1. planperiode, overføres til næste periode. En indsats er f.eks. rydning og hegning af strandengene ved Præstø Fjord. Kommunal prioritering Indsatserne i de kommunale handleplaner er udtræk af de datalag, der ligger bag statens planer, og ligger deraf temmelig fast. Derimod er det kommunens beslutning, hvordan indsatsen skal udføres og hvornår i planperioden. Kommunen kan prioritere efter følgende principper: Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden Frivillighed og inddragelse i forhold til lodsejere At handleplanens indsatser ses i sammenhæng med myndighedernes øvrige forvaltningsopgaver (vandplanen, fredninger, sikring af biodiversitet, klimaplaner, friluftsliv, m.m.) Indgår i større og mere komplekse indsatser f.eks. LIFE - projekter Indsats for ynglefugle og invasive arter. Indsatserne kan udføres gennem kommunale aftaler om græsning, hegning, slåning eller rydning. Kommunerne kan lægge mere eller mindre vægt på den opsøgende indsats med formidling, dialog og facilitering overfor lodsejerne af de landbrugsstøtteordninger der findes. Hvis man kun vælger at facilitere støtteordningerne får man ganske få projekter, og de vil have et snævert indhold. Fx ved Stejlebanke i N 169 Karrebæk og Dybsø Fjord. Her var kravet at de lysåbne naturområder skulle plejes (overdrev, rigkær og strandeng). Samtidig er der en fredning af området. Lodsejerne var ikke interesserede i at udvide græsningen på deres små arealer, men vil gerne lægge jord til, når kommunen går ind og står som ansøger. Ved at supplere landdistriksprogrammet med kommunale midler var det muligt at tilgodese udsigtspunktet og skabe det sammenhængende landskab med rydning og græsning som fredningen beskriver. Gennemførte indsatser og nye Nedenfor vises de indsatser, der var krav om, at Næstved Kommune og private lodsejere realiserede eller påbegyndte i 1. planperiode, sammenholdt med hvad der er blevet realiseret, og den nye indsat som er beskrevet i de nye planer, der gælder fra Side 1 af 8

2 Hvor der ikke er overensstemmelse mellem den indsats, der er beskrevet i handleplanerne (første kolonne) og den, vi har realiseret i kommunen (anden kolonne) kan det skyldes flere forhold: F.eks. var det en forudsætning for 1. generations handleplaner at de dels skulle realiseres af private gennem frivillige ordninger i landdistriktsprogrammet, og dels af kommunerne. Den private indsats er ikke vist i tabellen, da der ikke er pligt til at afrapportere til kommunen. Se f.eks. Suså Artsindsats for øvrige arter ha Denne indsats handler om at gøre en indsats for fuglene i området, f.eks. gennem vinterafgrøder, MVJ-ordninger, braklægning eller sen slåning. Det er altså en indsats, som skulle realiseres af landmændene. Nogle steder passer området ikke helt til de arealer der var opgivet i handleplanen. Afgrænsningen af habitatnaturen har ændret sig i løbet af perioden, fordi der er kommet en ny kortlægning (Statens Basisanalyse), og nogle gange er virkeligheden bare anderledes. Fx når man hegner et område er det hele området der kommer med, selvom det måske kun var en mindre del af området som påkrævede en indsats jf. handleplanen, derved kan den realiserede indsats godt blive større end den påkrævede. Se fx Suså Etablering af græsning/høslet ca. 20 ha, hvor der er lavet en indsats på 55 ha. Særligt for handleplan for Karrebæk og Dybsø Fjord: Næstved kommune fik i løbet 1. planperiode mulighed for at søge den særlige pulje til kommuner og regioner under natur- og miljøstøtteordningerne til at etablere en reservebestand af klokkefrøer ved Rønnebæksholm. Kommunen søgte puljen, da det havde vist sig, at den i handleplanen foreslåede udvidelse af levesteder for klokkefrøen langt fra var tilstrækkeligt til at sikre Enø bestanden og fordi vi via projektet havde mulighed for 55% medfinansiering. Der er således etableret 22 vandhuller i 1. planperiode i stedet for 5. Denne beslutning har vist sig bæredygtig. I 1. planperiode var klokkefrøerne ikke med i Statens kortlægning af natur, men det er de kommet nu, og det resulterer i at indsatsen skal fortsætte i 2. planperiode. En af de store udfordringer i 2. planperiode er sammenbinding af de forskellige klokkefrøbestande i Danmark, Sverige og Tyskland, så de ikke er så sårbare for at uddø. Kommunen deltager derfor i 2. periode i et stort EU life projekt Semi aquatic, med et budget på over 40 millioner og hvor EU betaler 60%, som bl.a. skal medvirke til dette. De deltagende parter betaler resten og Næstved Kommune betaler pr. år. Finansiering Staten har målrettet nogle støtteordninger under landdistriktsprogrammet til realisering af Natura 2000 planerne. Det er dog ikke alle indsatser som der er støtteordninger knyttet op til, fx var der ingen støtteordning til bekæmpelse af invasive arter (rynket rose, bjørneklo mm.) eller til reduktion af forstyrrelse af ynglefugle i 1. planperiode. Derudover kan støtteordningerne ikke altid løfte hele indsatsen, fx kan der være en indsats om hegning, som der er en støtteordning til, men der skal fjernes et gammelt hegn før det nye kan sættes op. Endelig kan der være et kommunalt ønske om at lave flere ting på arealet, når man er i gang, fx fjernelse af granhegn for at genskabe udsigtspunkt i fredning, som kommunen så selv er nødt til at finansiere. For at få alle lodsejerne med har kommunen været ansøger til projektordningerne (fx hegning), hvorimod det er lodsejerne selv som søger støtte til græsning efterfølgende.

3 N 163 Suså og Holmegårds Mose Indsats i 1. handleplan Udvidelse af naturtyper 7-18 ha Etablering af græsning/høslet ca. 20 ha Forbedret hydrologi i rigkær og skov ca. 7 ha Rydning af opvækst, træer og buske ca. 20 ha Realiseret af kommunen 18 ha 55 ha 16,5 ha forundersøgelse gennemført. Realisering ikke mulig pga. fysiske forhold. 100% finansieret af landdistriktsmidler 13,5 ha Ny indsats ha 38 ha 0 ha 18,8 ha Skovnaturtypebevarende drift og pleje ca. 3 ha Restaurering/nyetablering af vandhuller for stor vandsalamander 12 stk. 0 ha 0 ha 15 stk. realiseret Ynglelokaliteter for isfugl 1 stk. 1 stk. 0 Artsindsats for øvrige arter ha Nye og oprensning af vandhuller stk. 0 ha Forbedring af yngleområder for plettet rørvagtel 1 stk. Forbedring af yngleområder for rørdrum 0-4 stk. Indsats for øvrige yngle- og trækfugle 0 ha Ca. 49 ha Invasive arter Efter behov - - Sikring af habitatnatur mod tilbagegang 21,8 ha - - Vandløbsrestaurering for tykskallet malermusling 0-5 km Forbedring af levested for lys skivevandkalv ca. 1-3 stk. Side 3 af 8

4 N 168 Præstø Fjord Indsats i 1. handleplan Udvidelse af naturtyper <1 ha Hegning Realiseret af kommunen 6,9 ha 2,3 ha 100% finansieret af landistriksmidlerne Ny indsats Etablering af græsning <10 ha 10 ha. Ca. 10 ha Sikring af uforstyrrethed i en zone omkring havørns rede i yngletiden Efter behov Bekæmpelse af invasive arter Efter behov Forbedret hydrologi på rigkær og strandenge - - 0,8 ha Ca. 0,8 ha 7,27 ha forundersøgelse gennemført 100% finansieret af landistriksmidlerne - - Etablering af naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur Ca. 15 ha - - Sikring af habitatnatur mod tilbagegang Ca. 1,6 ha

5 N 169 Karrebæk og Dybsø Fjord Indsats i 1. handleplan Strandengs- og overdrevspleje ha Bekæmpelse af invasive arter Efter behov Levested for arter. Etablering af vandhuller (3-5 stk.) Indsats mod forstyrrelse (efter behov) Udvidelse af naturtyper 1-3 ha Realiseret af kommunen 18,1 ha realiseret Delvist finansieret af landistriksmidlerne 2,8 ha Ca. 86 ha 27 stk. (klokkefrø) Realiseret gennem skilte og informations foldere 0 ha Ny indsats Ca. 420 ha stk.(oprensning og nye) Forbedring af vandstandsforhold 30-60ha 62 ha planlagt 100% finansieret af landistriksmidlerne 70 ha Rydning af uønsket opvækst < 10ha 0,1 ha Ca.8,6 ha Sikring af habitatnatur mod tilbagegang 17,6 ha Bekæmpelse af invasive arter i Grå/grøn klit ca.7,6 ha Yngleområde for klyde ca. 4 stk. Yngleområde for havterne ca. 2 stk. Yngleområde for fjordterne ca. 1 stk. Yngleområde for dværgterne ca. 1 stk. Sikre sammenhæng og øge robustheden af naturtyperne 337,1 ha

6 Billeder af eksempler på den gennemførte indsats: Stejle Banke før og efter den igangsatte naturpleje 2015/16. En af de gennemførte indsatser har været at bekæmpe invasive arter på vores lysåbne naturtyper. Her er det rynket rose på Enø strand som bliver gravet op.

7 Nygravet klokkefrø vandhul på det militære øvelsesterræn øst for Næstved By. Før og efter billeder af bekæmpelse af rynket rose på p-pladsen ved Kristiansholms Plantage. Rosen graves op og graves ned i ca. 2 m dybde, hvorefter terrænet reetableres. Billeder fra Slagmosen nord for Næstved. Til venstre ses området uden græsning og til højre et af rigkærene efter at der igen er kommet græsning med køer.

8 Hegns- og rydningsprojekt ved Præstø Fjord.