Indflydelse på budgettet i regionerne

Transkript

1 Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige selvstændige budgetter fr henhldsvis sundhed, reginal udvikling samt scial- g psykiatrimrådet. I det øverste MED-hvedudvalg i reginen diskuteres det samlede verrdnede budget (de 3 delbudgetter samt nget tværgående) samt de verrdnede prblemstillinger vedrørende arbejds- g persnalefrhld i reginen. Herudver har hvert af de 3 mråder deres eget MED-udvalg hvr det enkelte mrådes budget diskuteres tillige med de øvrige frhld. Anbefalinger Få aftalt de pligtige retningslinier fr budgetbehandling ( 8 stk. 3 i MED-aftalen). Brug retten til at mødes med den plitiske ledelse m budgettet ( 9 stk. 3 i MEDaftalen). Aftal gså et årligt møde med den plitiske ledelse m spørgsmål, sm ikke er m øknmi. MED-rammeaftalen m budgetbehandling Fruden det generelle krav m gensidig infrmatinspligt g høring gælder der vedr. behandling af budget ngle særlige bestemmelser: Der er pligt til at fastlægge retningslinjer i reginens MED-Hvedudvalg m prcedurer fr drøftelse af budgettets knsekvenser fr arbejds- g persnalefrhld, herunder hvrnår g på hvilket grundlag drøftelsen skal finde sted. Reginens MED-Hvedudvalg skal mødes nrmalt en gang m året med den plitiske ledelse fr at drøfte budgetfrslagets knsekvenser fr arbejdsg persnalefrhld. Denne drøftelse skal ske på et så tidligt tidspunkt i budgetbehandlingen, at medarbejderrepræsentanternes synspunkter g frslag kan indgå i grundlaget fr reginsrådets beslutninger. Direktivet m Infrmatin g høring Vær pmærksm på, at implementeringen af Direktivet m infrmatin g høring betyder, at der er strammet gevaldigt p, både i frhld til infrmatinsfrpligtelsen men gså på de tidsrammer g kravene til det materiale, der skal vedlægges dagsrdenen til MED-møderne. Desuden er der kmmet en frhandlingspligt samt mulighed fr at sanktinere, hvis de nye bestemmelser ikke verhldes. Se nærmere m infrmatinspligt i inspiratinsntat nr. 1.

2 Ved behandling af budgettet betyder det fx, at man ikke kan fremlægge et budgetfrslag til høring på et møde, men i en tilgængelig frm frud fr mødet. Hvrfr er det vigtigt at have fkus på budgetterne? Reginen vedtager hvert år i ktber måned næste års budget samt en rammeaftale fr scial- g specialundervisningsmrådet 1 Reginens budget er baseret på et balanceprincip, hvr den samlede øknmi er pdelt i 3 mråder fr henhldvis sundhed, reginal udvikling samt scial- g psykiatrimrådet g hvr der frudsættes balance mellem udgifter g indtægter inden fr hvert mråde. Der kan således ikke fretages dispsitiner på tværs af de 3 mråder. Budgetterne udarbejdes fr de kmmende 4 år, således at de 3 sidste år er verslagsår. I mdsætning til kmmunerne, har reginerne ingen skatteindtægter. I stedet får reginerne penge fra staten g fra kmmunerne efter ngle centralt bestemte beregningsmdeller. På sundhedsmrådet består indtægterne af et kmmunale grundbidrag, kmmunale aktivitetsafhængige bidrag, statslige aktivitetsafhængige bidrag samt et statsligt blktilskud. På mrådet fr reginal udvikling består indtægterne af kmmunale udviklingsbidrag samt et statsligt blktilskud. Scial- g psykiatrimrådet frudsættes fuldt ud takstfinansieret af kmmunerne. En meget str del af reginens udgifter på budgetterne er lønudgifter. Budgetterne er derfr helt afgørende fr de vilkår, de ansatte arbejder under g i sidste ende fr kvaliteten af pgaverne. Budgetterne er mdrejningspunktet i den reginale pgavevaretagelse det er her, det besluttes, m pgaverne ppririteres eller nedpririteres, g m der skal prettes nye stillinger eller skæres ned. Da reginerne ikke har skatteindtægterne, er indtægterne i højere grad end i kmmunerne, afhængige af, hvad den årlige øknmifrhandling med regeringen giver af midler til mrådet. Hvrdan får man indflydelse på budgetterne? Budgetterne er lang tid undervejs. Nrmalt starter arbejdet med at frberede budgetterne allerede 9-10 måneder, inden de bliver besluttet i ktber. Der er mange muligheder fr at få indflydelse på budgetterne. De sendes i høring allerede i fråret her kan man reagere g stille spørgsmål g kmme med frslag. MED-udvalget skal aftale retningslinjer fr høring af budgettet. Se inspiratinsntat nr. 2b med eksempler på retningslinjer. Årets gang Budgetlægning g budgethjul 1 Se bilag 1 fr så vidt angår rammeaftalerne på scial- g specialundervisningsmrådet. 2

3 Før det endelige budget senest vedtages den 15. ktber, har der været arbejdet med budgettet i næsten 1 år. Budgetlægningsfrløbet vil variere fra regin til regin, men typisk kan man pdele budgetlægningen i 4 faser: Januar marts Plitisk g administrativ tidsplan fr det kmmende år vedtages. Reginens freløbige øknmiske rammer meldes ud. Budgettemaer meldes ud. Budgettemaerne behandles på fagudvalgsniveau. April juli Afhldelse af det første budgetseminar (første budgetudkast). De øknmiske rammer meldes ud. Fastlæggelse af nye serviceniveauer inden fr alle fagmråder. Udarbejdelse af takstversigt til budgetterne. Danske Reginer g regeringen indgår øknmiaftale m næste års budget fr reginerne. Abslut sidste frist fr at kmme med bemærkninger til budgetudkastet. Aaugust ktber Afhldelse af det andet budgetseminar. Fagudvalgenes g reginsrådets 1. behandling af budgettet. Fagudvalgenes g reginsrådets 2. behandling samt reginsrådets vedtagelse af budgettet. Nvember december Drøftelse af fkusmråder fr det kmmende år. Spørgsmål g krav sm bør rettes til ledelsen undervejs 1) Vedrørende de første drøftelser af budgettet Tidsplan (budgetprcedure) 2 skal udleveres til MED-Hvedudvalget, når den behandles plitisk, hvilket typisk sker i januar måned. I den frbindelse kan man verveje følgende: Er der afsat tid i planen til reel medindflydelse? Hvrnår er Øknmiudvalgets første drøftelse af balancen 3 - dvs. spørgsmålet m, hvrvidt der er indtægter nk til at dække de frventede udgifter i næste års budget? Er der udarbejdet relevante papirer i frbindelse med drøftelsen m balancen? Disse bedes udleveret. Er der i den frbindelse udarbejdet ntater, sm handler m større prblemer i kmmunens verrdnede øknmi, fx m frhldet mellem indtægter g udgifter? Er der udarbejdet en budgetvejledning 4 fra øknmidirektøren til den øvrige ledelse i frbindelse med, at budgetbehandlingen i rganisatinen igangsættes? Hvrnår udmelder Øknmiudvalget de første udkast til rammer 5 fr det kmmende budgetår fr de enkelte mråder? 2 Reginerne skal tidligt på året udarbejde en tidsplan fr budgetarbejdet. 3 Frhldet mellem udgifter g indtægter i reginen. 4 Reginerne udarbejder typisk tidligt på fråret en vejledning til, hvrdan budgettet skal pstilles. Den indehlder ftest ikke knkrete tal, men principper g budgetregler. 3

4 Er der udarbejdet relevante papirer i frbindelse med drøftelsen af de første udkast til rammer? Disse bedes udleveret. 2) Vedrørende effektiviseringer, besparelser g prduktivitet i budgettet Er der udarbejdet særlige budgetanalyser 6 på ngen mråder g hvilke? Dvs. har administratinen udarbejdet analyser, sm har til frmål at undersøge mulighederne fr besparelser på særlige mråder. Disse bedes udleveret g/eller kmmenteret i frbindelse med et temamøde. Er der fretaget prduktivitetsanalyser/benchmarkanalyser 7? hvis ja hvad viser de i stre træk? Vil de få ngle knsekvenser fr antallet af institutiner/enheder g antallet af ansatte? Er der indregnet ngen frudsætninger m prduktivitet i budgetudkastet g hvr meget, eksempelvis antagelser m, at et mråde skal prducere mere, uden at der gives ekstra bevillinger? Hvad sker der, hvis denne prduktivitet ikke pnås kan det gå ud ver nrmeringer? Er der indregnet ngen effektiviseringer i budgetudkastet - altså knkrete reduktiner af budgettet g hvr g hvr meget? Hvad er begrundelsen? Hvad skal disse effektiviseringer finansiere? Er der brugt den fficielle pris- g lønfremskrivning 8 til beregning af rammerne fr de enkelte mråder, eller er den lavere (dvs. en slags skjult besparelse)? Er der taget højde fr frskelle i persnalesammensætningen ved beregningen af rammerne? Er der prettet puljer til brug fr nye tiltag hvilke tiltag? Hvrnår inddrages stående udvalg eller nedsatte arbejdsgrupper? 3) Vedrørende MED-udvalg g høring Drøftelserne af det knkrete budget i MED-systemet bør begynde i mråde-medudvalgene. Hvrnår drøfter Øknmiudvalget det budgetfrslag, sm skal fremlægges fr reginsrådet? Det materiale, sm fremlægges fr plitikerne i reginsrådet, bør gså fremlægges fr MED-Hvedudvalget g med nter rettet specielt til MED- Hvedudvalget, sm beskriver budgetfrslagets knsekvenser fr arbejds- g persnalefrhld! Hvedudvalget bør på den baggrund fremsende sine bemærkninger skriftligt til reginsrådet. 5 Rammer er det verrdnede beløb, sm de enkelte sektrmråder skal hlde sig inden fr. 6 Redginernes administratiner udarbejder fte i løbet af året frskellige ntater, sm handler m, hvrdan øknmien på specifikke mråder kan effektiviseres, især på mråder hvr øknmien stiger kraftigt. 7 Benchmarkanalyser/prduktivitetsanalyser: Reginernes administratiner udarbejder ngle gange undersøgelser, sm sammenligner udgiftsfrskellen mellem frskellige institutiner fr at se, m ngle af de dyrere institutiner kan gøres billigere, hvis de tager ved lære af de billige. 8 Pris- g lønfremskrivning: Danske Reginer udmelder hvert frår en fficiel prcentsats fr pris- g lønfremskrivning. Hvis denne ikke bruges lkalt, kan det være udtryk fr en skjult besparelse. 4

5 Sm minimum bør MED-Hvedudvalget udtale sig til 1. behandlingen af budgetfrslaget. Hvrnår afhldes der budgetseminar i det plitiske system 9? MED-Hvedudvalgets møde med repræsentanterne fra det plitiske system bør ske på budgetseminaret eller umiddelbart frinden således, at materialet til budgetseminariet er kendt fr såvel MED-Hvedudvalget sm fr plitikerne. Til mødet bør udarbejdes nter til budgetmaterialet, sm beskriver budgetfrslagets knsekvenser fr arbejds- g persnalefrhld. Disse nter bør indehlde et skøn fr, hvr meget udgifterne stiger/falder på de stre mråder i frhld til året før g et skøn fr, hvad det svarer til i stillinger. Man kan i den frbindelse udpege særlige mråder, sm man ønsker beskrevet. (Hvis der kun angives millinbeløb på driftsbudgettet, kan man sm tmmelfingerregel regne med, at 1 mi. kr. svarer til 3 stillinger.) 4) Vedrørende øknmifrhandlingerne mellem regeringen g danske Reginer Regeringens øknmifrhandlinger 10 med Danske Reginer afsluttes i midten af juni. Man kan spørge ind til, hvr meget (eller hvr lidt) disse frhandlinger har frbedret reginens øknmi? Regner reginen med, at budgettet er realistisk set i lyset af øknmifrhandlingernes resultat eller frventes det, at det verskrides med fare fr, at regeringen trækker verskridelsen hjem til staten? Hvad vil reginen gøre, hvis budgettet verskrides? 9 Budgetseminar: Reginsrådet afhlder typisk t budgetseminarer, hvr de diskuterer arbejdet med budgetterne. Administratinen frklarer her plitikerne baggrunden fr budgetarbejdet g frudsætningerne. 10 Øknmifrhandlinger: Regeringen frhandler hvert år med Danske Reginer m det næste års budget. Her lægges de verrdnede rammer fr det kmmende års øknmi i reginerne. 5

6 Bilag 1 Rammeaftaler på scial- g specialundervisningsmrådet 11 Rammeaftaler på scialmrådet er et nyt element sm blev indført i frbindelse med kmmunalrefrmen med det frmål at krdinere videreførelsen af de tidligere amtslige tilbud på scial- g specialundervisningsmrådet. Rammeaftalerne indgås mellem reginsrådet g kmmunalbestyrelserne i reginen. Kmmunerne har med kmmunalrefrmen fået det fulde myndigheds- g finansieringsansvar på scial- g specialundervisningsmrådet. g reginerne har tilsvarende fået et leverandøransvar i frhld til kmmunerne. Leverandøransvaret indebærer, at reginerne efter aftale med kmmunerne leverer tilbud g at disse tilbud finansieres af kmmunerne via takster. Reginsrådene har samtidig en frpligtelse til at tilpasse kapaciteten g kvaliteten i de reginale tilbud. De reginale frpligtelser ver fr kmmunerne mfatter sm hvedregel de tilbud der hidtil har været mfattet af amtsrådenes pgavevaretagelse g frpligtelserne fastlægges i en årlig rammeaftale. Rammeaftalerne er et krdineringsværktøj inden fr hver regin, sm skal skabe verblik ver den samlede efterspørgsel efter pladser, perspektiver fr den falige udvikling i reginen mv. Rammeaftalen skal indehlde beskrivelser af følgende: 1. Erfarings- g udviklingslinier De enkelte kmmuners brug af reginale tilbud det fregående år. En vurdering af fregående års rammeaftale. Udviklingsrådet. Der skal ske en inddragelse af udviklingsrådets anbefalinger til scialministeriet. Hvrdan rammeaftalen blev udmøntet. Det skal vurderes, hvrvidt der f.eks. var flaskehalsprblemer, frdi alle kmmuner efterspurgte de samme tilbud. Akutpladser. En versigt ver frrige års frbrug af akutpladser. Justeringer af rammeaftalen i årets løb. Man skal beskrive tilpasninger af rammeaftalen g årsagen hertil. Langsigtede udviklingstendenser g udviklingsplaner. Man skal vurdere, hvilke tilbud, der antages at være behv fr i fremtiden. Samarbejdsprcessen. Man skal vurdere samarbejdet mellem kmmunerne g reginen. 2. Frslag til nye tilbud. 3. Retningslinier fr inddragelse af brugere g pårørende i de enkelte tilbud. 4. En beskrivelse af, hvrdan man håndterer akutte situatiner. Takster Rammeaftalerne skal gså indehlde takster fr alle tilbuddenes pladser. Hele det sciale mråde er vergået til takstfinansiering, sm kmmunerne har fået ansvaret fr. Det vil sige, at kmmunerne køber pladser af hinanden g reginerne. Taksterne skal mkstningsberegnes, hvilket betyder at alle udgifter frbundet med en plads skal indregens i en takst. 11 Kilder: Danske Reginer: Rammeaftaler fr 2007 på scial- g specialundervisningsmrådet, nvember 2006 samt Scialkrtet sm ligger på Scialpædaggernes hjemmeside 6

7 Fr institutiner g tilbud på det særlige sciale mråde vil finansieringen ske ved en takstfastsættelse. I frbindelse med de årlige rammeaftaler mellem kmmunerne g reginerne, skal der aftales takster fr brug af de pågældende tilbud. Rammeaftalerne skal indgås g vedtages hvert år senest den 15. ktber. Tidsplan fr udarbejdelse af rammeaftaler Tidsplanerne fr hver regin beskriver den planlagte prces fr arbejdet med rammeaftalerne. Heraf fremgår det, hvilke temadage der arrangeres g hvilke møder der afhldes i hele frløbet frem til den endelige vedtagelse den 15. ktber. Tidsplanerne fr hver regin vil i sagens natur være frskellige, hvrfr den følgende tidsplan derfr er et eksempel på, hvrdan en tidsplan kan se ud. Det er derfr vigtigt, at kigge tidsplanen fr din regin igennem, fr at få et verblik ver, hvr g hvrnår der kan øves indflydelse på frløbet. Januar-marts Kntaktudvalget drøfter pfølgning g status på rammeaftaler. Skabeln til kmmunale redegørelser udsendes til kmmunerne, sm arbejder med redegørelserne. Arbejdsgrupper arbejder med rammeaftalerne. April-juni Alle kmmuner indsender senest den 1. maj en redegørelse til reginerne m deres frventede frbrug af pladser på det sciale mråde. Redegørelserne skal mfatte budgetåret g tre verslagsår frem. Redegørelser skal bl.a. indehlde følgende: Behv fr g frventet frbrug af sciale tilbud/køb af pladser frdelt på målgrupper (i hele reginen). Behv fr pladser i andre reginer. Oplysninger m kmmunens frebyggende franstaltninger, planer herfr mv. Begrundelser fr væsentlige ændringer i pladsfrbrug. Redegørelserne er grundlaget fr rammeaftalerne, sm udarbejdes i hver regin. Kmmuner har indgået hensigtserklæringer fr 2008, hvr de tilkendegivet at de vil prethlde frbruget af pladser fra 2007 g Disse hensigtserklæringer er dg ikke juridisk bindende, men er baseret på tillid. Når reginerne har mdtaget redegørelserne fra kmmunerne, udarbejder de et udkast til en rammeaftale sm gså indehlder en udmelding m de freløbige takster, sm henver smmeren sendes i høring i kmmunerne. Juli-september Endeligt administrativt udkast til rammeaftalerne freligger g sendes til kmmunerne. Kntaktudvalgene behandler udkast til rammeaftaler. Rammeaftalerne behandles plitisk i kmmuner g reginer. Oktber-december Rammeaftalerne vedtages senest den 15. ktber i kmmunalbestyrelser g reginsråd. 7