Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel udfordringer og tiltag for skoleåret 09/10 samt beskrivelse og vurdering af skolens indsatsområder i skoleåret 09/ Kapitel Tal og tabeller...4 Nationale test beskrivelse af resultater og opfølgning...5 Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse...5 Kapitel 3 opfølgning...6 2

3 Kapitel 1 Udfordringer og tiltag for skoleåret 09/10 samt beskrivelse og vurdering af skolens indsatsområder i skoleåret 09/10 Fællesskolens kvalitetsrapport for 09/10 vil afspejle vores fortsatte vigtigste fokusområde nemlig fusionsprocessen fra at være 3 skoler til nu 3 afdelinger i en skole. Fra august 2010 voksede vi fra 2 til 3 afdelinger i alt. I skoleåret 09/10 er fusionen i lighed med 08/09 det indsatsområde, som er det absolut væsentligste og dermed det område, som også fylder mest i Fællesskolens hverdag. Vi hedder nu Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. En fusionsproces kræver megen planlægning for at lykkes, og vi har været nødt til at forholde os til alle problemstillinger i en skoles hverdag. Vi har drøftet, prioriteret og besluttet på såvel pædagogiske, praktiske som indholdsmæssige områder for at kunne fortælle internt og eksternt, hvor langt vi er nået med de mange forskelligartede problemstillinger, som der er i en skoles liv. I 09/10 har vi arbejdet først i en overgangsbestyrelse og derefter i en nyvalgt skolebestyrelse, som blev valgt i foråret Den nye bestyrelse arbejder videre ud fra de beslutninger, som var truffet og kunne derfor relativt hurtigt vedtage 3 overordnede værdigrundlag Lederteamets værdigrundlag, Fællesskolens værdigrundlag samt SFO` ens værdigrundlag. På baggrund af værdigrundlagene kunne der arbejdes videre med skolens hverdag, rammer og struktur og de mange praktiske problemer, der har været på dagsordenen. Nogle eksempler: omlægning af ringetider, oprettelse af ny hjemmeside, ændrede arbejdssteder for nogle medarbejdere, fusionering og harmonisering af de 3 SFO` er m.m. Der er fortsat udfordringer i forhold til hverdagens mange opgaver, men for at vi kunne komme godt i gang, indledte vi skoleåret med fælles pædagogisk dag. Nogle vigtige punkter, oplistet uprioriterede, som har været udgangspunkt for planlægningen: skridt på vejen til opbygningen af én fælles skole med flere afdelinger fra mellemtrinnet samles årgangene på tværs, så de bedste faglokaler udnyttes optimalt udnyttelse af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer indskoling, mellemtrin og udskoling skal lære hinanden at kende gennem A- uger, udvikling af elevintra/intra, arrangementer, hytteture m.v. overbygningen på tværs i valgfag fokus på brug og udnyttelse af faglokaler vidensdeling trinteamudvikling/teamudvikling opbygning af ny hjemmeside og fælles intradel for personalet. medudvikler på landsplan af skoleintra/samarbejde med UNI-C, således at der nu er udviklet en skoleintraplatform for skoler, som sammenlægges og som generelt set kan bruges på landsplan. Vi vægter mobilitet, fleksibilitet og samarbejde højt, og det har hele tiden været et mål og en aftale, at medarbejderne afholder møder på skift rundt på de tre afdelinger, når der er noget på tværs, akkurat som skolebestyrelsen også afvikler deres møder på 3

4 alle 3 afdelinger. Det er medvirkende til at opbygge fællesskab og ejerskab, som er helt nødvendigt, for at blive til een skole. Sidst men ikke mindst vil vi takke forvaltningen for det gode samarbejde og for opbakning omkring vores proces. Vi har heller ikke kunnet klare mobiliteten uden vores altafgørende buschauffør, som sørger for, at alle elever har en god pause i bussen, som bl.a. bruges til opbygning af deres nye sociale relationer på kryds og tværs. Der er knyttet mange venskaber på tværs af de gamle skoledistrikter. Det har været positivt, at vi har kunnet starte op i et tempo, hvor vi har kunnet drøfte og få taget beslutninger ud fra et bedre beslutningsgrundlag, så vi har kunnet skabe plads til andet end fusion i hverdagen. Der er færdiggjort fagteamsamarbejde, fælles traditioner er drøftet, besluttet og udviklet, afklaring og beslutninger om fælles elevplaner i Fællesskolen, arbejdet med forståelsen af den nye arbejdstidsaftale for lærere, mange nye projekter og tiltag på tværs er afprøvet, fælles atletikdag m.m. Vi ved godt, at der stadig er mange problemstillinger, som venter forude, men som vi lader vente lidt endnu - for der skal være plads til implementeringsfasen. Vi har valgt et motto i denne periode, som er citatet: Fokuser på hvor langt du er kommet og ikke på hvor langt, du endnu skal gå. Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Hvilke klassetrin 0-9 Antal spor pr. klassetrin 1-3 Eleverne Antal elever i alt 414 Antal elever pr. klasse 15,33 Antal elever pr. lærer 11,18 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 1 Procent af elever, der går i SFO i forhold til det samlede antal elever ,4 klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister 3400 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence 75 % (eller tilsvarende kompetencer) - i forhold til lærere i specialklasser 0 - i forhold til dansk som andet sprog 0 4

5 Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 18,64 Ressourcer Gennemsnitlige udgifter pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr ,60 december 2009 Ressourcer til specialpædagogisk bistand integrerede elever ,48 Ressourcer til undervisning i dansk som andet sprog 17400,00 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1612,11 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 0,29 Planlagte undervisningstimer pr. lærer 614,18 Gennemsnitlig andel for gennemførelse af planlagte timer 1282,88 Gennemsnitlig andel af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til 36,5 % undervisning Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 6,1 Dansk, retskrivning 5,7 Dansk, skriftlig fremstilling 5,4 Dansk orden 5,9 Dansk, mundtligt 7,3 Matematik, færdigheder 10,0 Matematik, problemløsning 8,1 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 7,4 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang i procent til ungdomsuddannelserne 30% Nationale test beskrivelse af resultater og opfølgning. Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Forud for afvikling af læsetestene, har læsevejleder gennemgået testens områder og givet råd og vejledning til gennemførelsen for elever og lærere. Dansklærer har genopfrisket læsestrategier og trænet forskellige udvalgte områder. Efterfølgende opfølgning har været individuelle træningsopgaver i forhold til testens resultater. Resultaterne i ovenstående klassetrin ligger indenfor normalområdet. Det har ikke givet anledning til særlige tiltag udover den opmærksomhed som vi hele tiden har i forhold til elevernes læseudvikling. 5

6 Matematik for 3. og 6. klasse Testen for 3.klasserne var ikke helt optimal, da der var nogle tekniske problemer, som fik indflydelse på elevernes indsats. De har behov for mere træning i denne form for test. Resultaterne kan bruges som evalueringsredskab i planlægningen af undervisningen i de forskellige temaer/områder, så hver enkelt elev styrkes. Engelsk for 7. klasse Resultaterne ligger nogenlunde indenfor normalområdet, men opgaverne var svære og enkeltelever trækker gennemsnitsresultatet ned. Biologi for 8. klasse Resultaterne var indenfor normalområdet og lidt flere end forventet over gennemsnit. Fysik/kemi for 8. klasse Normalområdet Geografi for 8. klasse Normalområdet Generelt har lærerne arbejdet med forældreinformationsdelen, da indholdet i standardinformationen var skrevet i et knap så forældre-venligt sprog. der har været arbejdet med egne formuleringer og resultaterne er gennemgået ved forældre/elev samtaler. Kapitel 3 Opfølgning og konklusion Da vi har behandlet det politiske materiale omkring Haderslev reform, og kan se frem til store forandringer generelt på skoleområdet, ser vi også forandringer på vej i Fællesskolen. Fællesskole-projektet har helt fra starten haft som mål at arbejde for kvalitet, effektivitet og bæredygtighed. Det betyder, at et faldende elevtal, sammen med en vedtaget Haderslev-reform, vil blive vores kommende udfordring. De eventuelle forandringer vil sammen med vores erfaringer fra ovenstående samt vores talmateriale give anledning til nye overvejelser vi ser det eksempelvis i forhold til klassedannelser. Det har endvidere længe været et ønske fra såvel forældre som elever og medarbejdere, at der skulle arbejdes for større sociale muligheder for den enkelte elev, samt dermed nye udviklingsmuligheder. Det vil fremadrettet være et væsentligt felt i vores arbejde. Den usikkerhed og bekymring, som implicit er en del af en stor forandringsproces, mærkes og opleves ikke længere på samme måde. Efterhånden, som eleverne får inspirerende udfordringer og gode oplevelser i undervisningen, så skabes der tryghed og nye fokusområder for skolen. Overordnet set er det et år, som har været fyldt med mange tiltag og mange opstartssituationer men båret af en utrolig stor positiv indsats. Forældre, elever og medarbejdere vil fortsætte indsatsen i forhold til de vedtagne ide- og værdigrundlag, så vi i den sydligste del af kommunen kan opfylde elev- og forældreforventninger om et skoletilbud, hvor man møder flere kammerater og udvikler sig i nye rammer og strukturer, et skoletilbud, hvor der arbejdes med forandring og fleksibilitet, og som giver plads til forskelligheder. 6