100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Transkript

1 100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, er ikke berettigede til ydelser efter servicelovens 100, medmindre de tillige er bevilget tilskud efter servicelovens 96 om borgerstyret personlig assistance. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens 100. Hvad er betingelserne for at få hjælp? Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en 1) langvarig lidelse, hvis 2) konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at 3) der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset din boform, dvs. også selv om du f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud. 1) Langvarig lidelse: Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsevnenedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det er således muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden f.eks. ved behandling m.v. 2) Konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse: Begrebet skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation, dvs. der skal foretages en helhedsvurdering. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå din funktionsnedsættelses betydning i relation til dit aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold m.v. Det er din evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. I den samlede helhedsvurdering kan bl.a. indgå din evne til at - færdes ude og inde - deltage i den almindelige husholdning og rengøring - varetage din personlige pleje - gå på indkøb - benytte offentlig transport - deltage i fritidsaktiviteter - kommunikere med andre og indgå i socialt samvær 3) Der må ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger: Det er ikke et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger derfor er udtrykket "ofte" anvendt. Hvis du har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som du ville have ret til, kan du også være omfattet af

2 personkredsen for merudgiftsydelsen. Som eksempler på ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, hjælpemidler m.v. Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller om den er ydet af dit netværk m.v. Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig. Ubetydelige hjælpeforanstaltninger, som kompenserer dig fuldt ud i det daglige (fx rollator og mindre boligændringer), skal ikke inddrages i vurderingen. Bemærk: 1) Vurderingen af betingelserne om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i servicelovens bestemmelse om merudgifter ved den daglige livsførelse skal i relation til ansøgninger om medicinudgifter og diætkost foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling som ansøgeren modtager til afhjælpning af sin lidelse. 2) Vedrørende vurderingen af, at kvinden var omfattet af personkredsen, blev der lagt vægt på, at hendes diabetes uden insulinbehandling ville være akut livstruende eller betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne. Hvad kan der ydes hjælp til? Der kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Der kan f.eks. ydes hjælp til nødvendige merudgifter til medicin, befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid (familiebesøg, fritidsinteresser etc.), kurser, håndsrækninger, ekstra vask m.v. Der kan således ydes hjælp til alle typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du måtte have pga. din varige nedsatte funktionsevne. Det vil derfor være en god ide, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, når du søger om hjælp. Vurdering af behov Du kan alene ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Dit behov vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at de udgifter til den daglige livsførelse, som du selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal du selv afholde. Beregning af hjælpen Udmåling af tilskuddet sker på grundlag af dine sandsynliggjorte merudgifter. Kommunen laver et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Merudgifterne omfatter såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger kr. pr. år, svarende til kr. pr. måned. Basisbeløbet øges herefter med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis kr. pr. år og 500 kr. pr. måned.

3 Enkeltstående merudgifter: Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at du allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens 100. Merudgiftsydelsen udbetales normalt til dig som et kontantbeløb. Det kan dog konkret aftales med kommunen, at f.eks. taxakørsel, håndværksudgifter, udgifter i forbindelse med tilmelding til et kursus, medicinudgifter og udgifter til plejeartikler kan afregnes direkte af kommunen. Beløbet, som afregnes direkte af kommunen, modregnes i merudgiftsydelsen. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af indkomst og er ikke skattepligtigt. Opfølgning Kommunen skal løbende følge op på, om den udmålte ydelse dækker dine konkrete behov, og om du fortsat opfylder betingelserne for tilskud. Hvis der skal ske ændringer i dit tilskud, skal der træffes afgørelse herom. Merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, som kommunen skal fortsætte med at udbetale, indtil der er truffet ny afgørelse. Flytning til ny kommune Hvis du flytter til en ny kommune, skal tilflytningskommunen udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen har fastsat, indtil tilflytningskommunen selv træffer afgørelse om dine merudgifter. DUKH har erfaret, at ikke alle kommuner er opmærksom på denne regel, der bl.a. fremgår af principafgørelse fra Ankestyrelsen. Ophør Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen eller dør. Hvis dine merudgifter er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. Tilskud ophører også i de tilfælde, hvor en person, som hidtil har modtaget invaliditetsydelse, overgår til førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling. Frakendelse Du kan få frakendt dækningen af dine merudgifter, hvis du ikke længere opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis f.eks. din funktionsevne er blevet bedre, eller fordi andre forhold i din situation har ændret sig. Du kan også få frakendt dine merudgifter, hvis lovgivningen bliver ændret. Samspil med andre ordninger Servicelovens 100 omfatter ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Servicelovens 100 omfatter ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

4 Funktionsevnemetoden Når du søger om hjælp efter servicelovens 100 til dækning af dine nødvendige merudgifter, skal kommunen som hovedregel anvende funktionsevnemetoden. I sager, hvor det vurderes, at din funktionsevnenedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart, kan kommunen beslutte ikke at anvende metoden. Metoden er beskrevet i: Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. I korte træk går metoden ud på følgende: 1) Din sagsbehandler udsender et samtaleskema til dig, og det skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne ved en efterfølgende dialog om dine problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. I samtaleskemaet skal indgå spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at du kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. Samtaleskemaet skal omfatte spørgsmål om: a) Dine helbredsmæssige forhold, b) dine sociale og arbejdsmæssige forhold og c) barrierer i det omgivende samfund, som du kan støde imod. Dit eget bidrag til oplysning af sagen skal fremgå i beskrivelsen og i vurderingen af din funktionsevne. 2) Der udarbejdes i fællesskab mellem dig og din sagsbehandler en sammenfatning som afrunding på samtalen. 3) Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori sagsbehandleren noterer, hvad der videre skal ske. 4) Sagsbehandleren sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til dig. 5) Hvis du er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale, skal sagsbehandleren tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis sagsbehandleren beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal dine bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen. 6) Det er kommunen/sagsbehandleren, der træffer afgørelse om bevilling af handicapkompensation. Dette sker således på baggrund af en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne. Ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen på baggrund af den samlede udredning rådgive dig om, hvilke ydelser der kan bevilges. Særregler: 1) Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. 2) Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering. 3) Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko.

5