Til Borgmesterens Afdeling. Den 10. august Århus Kommune

Transkript

1 Til Borgmesterens Afdeling Den 10. august 2005 Vedr. indstilling om forslag til strategi og handlingsplan for boligudbygning i Århus Kommune i de kommende år. Århus Kommune Skoler og Kultur Magistratens 4. Afdeling Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling har fremsendt indstillingen Forslag til strategi og handleplan for boligudbygningen i Århus Kommune i de kommende år til høring i magistratsafdelingerne. Indstillingen lægger op til, at der via en række konkrete initiativer, skal dannes et grundlag for en større boligudbygning i Århus Kommune de kommende år, herunder med fokus på frembringelse af flere attraktive parcelhusgrunde. For Magistratens 4. Afdeling har den foreslåede strategi navnlig indflydelse på skoleområdet, idet den betyder at: 1. ved tildeling af nye boligudbygningsmuligheder i de enkelte lokalsamfund, skal der tages mindre hensyn til skolekapaciteten 2. kommer skolekapaciteten under pres som følge af boligudbygning, skal dette løses ved hjælp af lokaleudbygning på de pågældende skoler Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M4/2003/03285 Sagsbehandler Henrik Traberg Telefon Telefax E-post mag4@aarhus.dk Overordnet skal det hilses velkommen, at handleplanen lægger op til, at konsekvenser i form af udbygning af skolerne, skal finansieres af øgede indtægter fra kommunalt grundsalg og ikke inden for de eksisterende rammer til lokaleudbygning og modernisering af skolerne. Endvidere skal Magistratens 4. Afdeling henlede opmærksomheden på, at den foreslåede strategi er et endegyldigt opgør med tidligere hensigtserklæringer om skolestørrelser i Århus Kommune. Endelig skal der gøres opmærksom på, at det kun i meget begrænset omfang er muligt, at løse lokalemæssige problemer gennem skoledistriktsændringer.

2 Indstillingen indeholder desuden et forslag om strategiske opkøb af arealer, som på længere sigt kan anvendes til byudviklingsformål. Magistratens 4. Afdeling skal hermed udtrykke opbakning til denne del af strategien, idet kommunal arealerhvervelse også har betydning for mulighederne for at udbygge faciliteterne til fritids- og idrætsformål i nye byområder, herunder især boldbaner, som er meget arealkrævende. Den foreslåede strategi og handleplan har imidlertid en række konsekvenser, navnlig på skoleområdet, som Magistratens 4. Afdeling hermed skal uddybe i forhold til fremstillingen i indstillingen. A) Skolekapacitet En række skoler er i dag - og med den eksisterende boligudbygningsplan ( ) - under pres i forhold til lokalekapacitet til undervisnings- og SFO-brug. Øges (familie)boligudbygningen i disse lokalsamfund, vil det betyde at skolerne vil vokse (yderligere) i de kommende år. I nogle tilfælde vil det kunne løses som hidtil ved hjælp af lokaleudbygning i form af klasselokaler og fælleslokaler (til både undervisnings- og SFO-brug). På andre skole vil den forøgede boligudbygning medføre, at nogle skoler vokser fra 3 til 4 spor og på enkelte skoler til noget der ligner 5 spor. En elev- og klassevækst i dét omfang medfører ikke bare behov for flere klasselokaler. Det medfører også behov for at justere kapaciteten på de pågældende skoler når det drejer sig om faglokaler (især inden for det naturvidenskabelige område og musiklokaler), men også idrætsfaciliteter, elev- og gruppearbejdspladser, kantinefaciliteter, pædagogisk servicecenter, toiletfaciliteter og udearealer. I det eksisterende lokaleprogram herunder de budgetmæssige rammer er udbygning med disse faciliteter ikke inkluderet. Følgende skoledistrikter har i boligmæssig forstand en rummelighed, der gør at skolerne de kommende år vil kunne vokse med 1-2 spor, og dermed sætte faglokaler m.v. under stort pres i forhold til den nuværende kapacitet: Elev Skole Elsted Skole Hasselager Skole Næshøjskolen (Harlev) Skæring Skole Solbjergskolen Virupskolen (Hjortshøj) Side 2 af 5

3 På skoler, der med den foreslåede strategi, har potentialet til at vokse til 5-6 spor, kan det være nødvendigt på sigt at tænke i alternative organisatoriske og fysiske løsninger. Det kan fx være i form af tvillingeskoler på indskolingstrinnet. Det gælder for Bakkegårdskolen (Trige), Højvangskolen (Stavtrup), Malling Skole, Mårslet Skole, Skødstrup Skole og Tilst Skole, I to skoledistrikter er der særlige forhold, som gør sig gældende: Lisbjerg og Samsøgades Skole: 1. Lisbjerg Lisbjerg er Århus Kommunes store byudviklingsområde. Den kommende skole i Lisbjerg er planlagt til at være tresporet på sigt, men rummeligheden på boligsiden gør, at der på sigt vil være et behov for skole nr Samsøgades Skole i boligudbygningsplanen ( ) er der på Havnen en rummelighed på familieboliger. Realiseres disse og flytter der børnefamilier ind i hovedparten af boligerne, vil der være behov for en ny midtbyskole. B) Opgørelse af lokalkapacitet på de enkelte skoler På en række skoler eksisterer der en række undervisningstilbud, som går på tværs af skoledistrikterne i kommunen. Det drejer sig om specialklasser, modtagelsesklasser for 2-sprogede elever og 10. klassecentre (fra skoleåret 2005/06). I Boligudbygningsplanen for er disse tilbud fratrukket i opgørelsen over den enkelte skoles lokalekapacitet. Opgørelsen af lokalekapacitet i Boligudbygningsplanen er dermed ikke i overensstemmelse med principperne for Lokaleprogrammet for Århus Kommunale Skolevæsen. Undervisningstilbudene på tværs af skoledistrikterne vil kun i begrænset omfang kunne flyttes mellem skolerne, hvis der skal tages hensyn til faktorer som fastholdelse af fagligt stærke specialmiljøer og samarbejde med normalklasserne, muligheden for at gennemføre et skoleforløb på én skole (specialklasser) samt geografisk beliggenhed, trafikale forhold og tilgængelighed. For modtagelsesklasserne gælder endvidere, at de er placeret på skoler enten i nærhed med elevernes bolig eller i lokalsamfund med en lav andel flygtninge og indvandrere som en del af kommunens integrationspolitik. For en nærmere beskrivelse af forholdene for undervisningstilbudene på tværs af skoledistrikterne, henvises til notatet af 19. august 2004 fra Magistratens 4. Afdeling i forbindelse med Boligudbygningsplanen for årene Side 3 af 5

4 C) Økonomiske konsekvenser I den foreslåede strategi og handleplan har Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling skønnet, at udbygningen (klasselokaler og fælleslokaler) af skolerne som følge heraf vil være i størrelsesordenen mio. kr. Der er mange faktorer ved en forøget boligudbygning, som gør sig gældende i forhold til de økonomiske konsekvenser på skoleområdet. Det afhænger af udbygningstakten af boliger og fordelingen heraf på de enkelte skoledistrikter. Det afhænger også af i hvilket omfang boligudbygning i ét distrikt påvirker elevgrundlaget i andre skoledistrikter, eller om der er tale om tilflyttere til kommunen. På baggrund af ovenstående forhold skønner Magistratens 4. Afdeling, at et beløb på mio. kr. ikke vil være tilstrækkelig til at kunne udbygge skolerne ved realisering af den foreslåede strategi. Der er ikke for nærværende udarbejdet et samlet skøn for udbygnings- og moderniseringsomkostningerne ved realisering af den af Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdelings foreslåede strategi. Magistratens 4. Afdeling skal derfor foreslå, at der afsættes tilstrækkelige midler til at finansiere den nødvendige udbygning af undervisnings- og SFO-lokaler, herunder faglokaler, værkstedsområder m.m. som nævnt under afsnit A). Finansieringen foreslås sket over det forventede merprovenu fra det kommunale grundsalg. Det fremgår endvidere af indstillingens afsnit 4., at ny byudvikling kan give behov for udbygning af kommunale servicetilbud i områderne. Mht. finansiering hedder det, at budgetmodellerne på de befolkningsafhængige serviceområder sikrer, at der afsættes ressourcer, der kan fastholde serviceniveauet i takt med befolkningsudviklingen, mens nye ønsker på andre områder vil indgå i den almindelige prioritering. Erfaringsmæssigt giver en større boligudbygning i et lokalområde et væsentligt pres på de eksisterende faciliteter så som idrætshaller, boldbaner, fritidsklubber, biblioteker mv. Lokale foreninger, Fællesråd m.fl. er meget opmærksomme på denne problemstilling, hvilket eksempelvis udtrykkes i forbindelse høringer angående dispositionsplaner og lokalplaner. Side 4 af 5

5 Udbygningen af disse faciliteter og servicetilbud er ikke omfattet af budgetmodeller af nogen art. Magistratens 4. Afdeling skal derfor opfordre til at der også fokuseres på dette forhold i forbindelse med prioritering af midler til drift og anlæg. Med venlig hilsen Torben Brandi Nielsen / Kirsten Jørgensen Side 5 af 5