Mellem Bajstrup og Berlin

Transkript

1 Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand for det tyske mindretal med 100 procent af stemmerne. Jeg blev økologisk landmand af to grunde. For det første havde jeg på det tidspunkt små børn og jeg og ikke mindst min kone - var meget bevidst om at få fjernet kemikaliedunkene. For det andet var der ikke ret gode udsigter for det konventionelle landbrug, siger Hinrich Jürgensen. Sammen med par andre mælkeproducenter drøftede han muligheden for i bedste andelstanke at starte eget, økologisk mejeri. Det var dog ikke nemt at finde egnede lokaler og finansieringen. Men det lykkedes. Naturmælk startede først 1988 i et lille privat mejere ved Haderslev. Efter nogle turbulente år med op og nedture blev Naturmælk så genetableret den 1. maj Det fik til huse i det gamle Broderup Mejeri, kun få kilometer fra Hinrich Jürgensens gård. Det var en tid, hvor diskussionen om økologi eller konventionelt landbrug var ret heftig. Men for mig har det aldrig været et spørgsmål om enten eller, jeg troede og tror stadig, at vi kan lære en hel masse af hinanden, mener Hinrich Jürgensen. Selv gik han aktivt ind i rollen som forsonende kraft ved som første økolog at blive valgt som formand for en landboforening. Det skete i 1993 da Hinrich som 33- årig blev valgt som formand for det tyske mindretals landboforening, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig eller i daglig tale blot LHN. Baggrunden i den tyske landboforening kom også dansk landbrug til gode. Eksempelvis da landbrugets top gerne ville på studietur til Tyskland for at se, hvordan det var muligt at drive rene økologiske plantebedrifter med overskud. Det var starten på en politisk karriere, der i 2001 førte til en plads i Sønderjyllands Amtsråd med sæde i økonomiudvalget. Efter nedlæggelsen af amtet og de nye, større kommuner blev Hinrich valgt til byrådet i Aabenraa Kommune. Han genopstillede dog ikke i 2009, fordi han i mellemtiden var blevet valgt som formand for det tyske mindretals hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger. Hinrich Jürgensen er ét eksempel på, at der ikke altid er lighedstegn mellem identitet og sprog. Jeg har altid været en del af mindretallet, men er samtidig sønderjyde med stort S, fastslår Hinrich og tilføjer, at der i hjemmet bliver talt både dansk, tysk og sønderjysk men mest dog det sidste. Han ærgrer sig over, at det efter kommunalreformen ikke lykkedes at holde bedre sammen på Sønderjylland: Det tyske mindretal foreslog dengang, at der blev dannet en sønderjysk fælleskommune. Jeg tror mange i dag ærgrer sig over, at det ikke blev til noget, med henvisning til, at eksempelvis Haderslev og Tønder kommuner mere og mere ser mod

2 nord for at finde samarbejdspartnere. Som formand for det tyske mindretal er det Hinrich Jürgensens opgave at arbejde for, at børnehaver, skoler, biblioteker, avisen Der Nordschleswiger, sportsforeninger har fornuftige økonomiske rammer. Det kræver mange årlige ture til København, Kiel og Berlin, hvor beslutningstagerne sidder, når det gælder mindretallets økonomi. Min post svarer til bestyrelsesformanden i en middelstor virksomhed med 550 ansatte og en årlig omsætning på knap 350 mio. kr. Det kan nogen gange godt irritere mig, at det tyske mindretals kulturelle aktiviteter og vores økonomiske merværdi for landsdelen ikke bliver anerkendt, beretter Hinrich Jürgensen. Han peger på debatten om tosprogede byskilte, der for ham er en helt naturlig måde at skilte med, at der i Sønderjylland er mere end blot én dansk kultur. Mindretal og familielivet er tæt forbundet i Sønderjylland. Det gælder også familien Jürgensen. To af hans fire børn bor Nordslesvig og børnebørnene går i tysk børnehave eller skole. Hinrichs kone, Micky, er ligeledes engageret i det tyske mindretal, blandt andet som formand for fælleskoret, der hvert år optræder med et stort klassisk korværk. Hinrich Jürgensen færdes hjemmevandt på de bonede gulve, uanset om det er i Folketinget, i statskanceliet i Kiel eller i Forbundsdagen i Berlin, men han har det nu alligevel bedst hjemme på gården i Bajstrup, solidt plantet i den sønderjyske muld. Harro Hallmann

3 Hinrich Carsten Jürgensen Født i Bajstrup nær Tinglev på forældrenes gård Gift med Micky Jürgensen i 1982, børn: Carina og Carsten (1983), Andreas (1985) und Johanna (1990) Uddannelse 10 år Deutsche Schule Tingleff 3-årig landbrugsuddannelse (grønt bevis) Erhverv 1981 Køb af egen gård i Bjerndrup, efterhånden udvidet til 200 ha med malkekvæg, grøntsager og korn 1988 Skift til økologisk landbrug 2003 Salg af gården og køb af en gård i Gaardeby (130 ha, korn), Forretningsfører Biocentrum, im- og eksportfirma på andelsbasis, der markedsfører økologiske produkter Politik & frivilligt arbejde 1983 Formand for Slesvigsk Partis (SP) tekniske udvalg 1986 Formand for kvægrådgivningen ved Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig (LHN) 1988 Medlem af bestyrelsen for mejeriet Naturmælk, Økologisk Samvirke og Økoterminalen 1993 Formand for Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig (LHN) 2001 Valgt til amtsrådet for Slesvigsk Parti (SP), medlem af økonomiudvalget og repræsentant i regionsrådet for Sønderjylland-Schleswig 2005 Valgt til byrådet for ny Aabenraa kommune, medlem af økonomi- og sundhedsudvalg, repræsentant for det tyske mindretal i Region Syddanmarks Vækstforum2007 Formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, genvalgt 2010 og Fritid Familie & venner, jagt og jagthorn.

4 Det tyske mindretal i Danmark Mindretallets våben viser de to slesvigske løver og den stiliserede Immervad Bro, der symboliserer mindretallets brofunktion mellem tysk og dansk. I Nordslesvig bor omkring mennesker, der tilhører det tyske mindretal, der opstod i 1920 som følge af folkeafstemningen og grænseflytningen. Mindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og en fast forankring i regionen. Det tyske mindretal er Danmarks eneste, officielt anerkendte mindretal. Mindretallets 20 børnehaver, 14 folkeskoler, efterskole og gymnasium står til rådighed for mindretallets børn og unge og andre, der kan tilslutte sig idégrundlaget. Mindretallets børnehaver og skoler plejer tyske skikke og børnene får formidlet både dansk og tysk kultur og sprog. Mindretallet ser sig selv i dag som et vigtigt element i det gode naboskab mellem tyskere og danskere i grænselandet. Tidligere konflikter er overvundne, og det tyske mindretal er sammen med mindretallene syd for grænsen et godt eksempel på fredelig sameksistens i Europa. Yderligere oplysninger om mindretallet, dets historie, aktiviteter og organisationer findes på Fotos Ønskede fotos i høj opløsning fås ved henvendelse til hallmann@bdn.dk. Benyt gerne fotokredit Riggelsen/bdn.

5

6