23. Om Folkets Character og Tilstand.

Transkript

1 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af Størrelse og Styrke ere de middelmaadige, men dog blandede med mange høie, stærke og anseelige Personer, i hvilke man strax øiner en Levning af den gamle Kiempe-Art, eller af de ved Uordentlighed mindre endnu svækkede Forfædre. Den opvoxende Ungdom er vel mod disse at regne liden af Væxt og svag af Kræfter, men skyder dog efter 15de til 16de Aar temmelig stærkt i Veiret. Dog mærkes dette hos Mandkiønnet mere en Qvindekiønnet, som kan komme deraf, at de første tidligere sættes til tunge Arbeider eller vænnes til Uordentlighed. I det mindste sees denne Forskiel kiendelig, naar 1 til 1 1/2 Hundrede af begge Kiøn, aarlig fremstille sig til Confirmation, da Pigerne gemeenlig meget overgaae Drengene i Høide og Førlighed, uagtet de ere af lige Alder, hvilken Forskiel dog ikke synderlig mærkes, naar de blive fuldvoxne. Endskiønt blant Qvindekiønnet gives mange ret smukke og regulaire Ansigter, ere dog Lineamenterne i Almindelighed mere stærke og mandige end bløde og fine, hvorfor ogsaa Alderen desto før lader sig tilsyne hos dem. Dog gaaer dette ikke her saa vidt, som hos de saa kaldte Fieldfolk (Folk fra Fieldbygderne), som ofte komme herned med Pattebørn paa Armen, uagtet man af deres Ansigter maatte slutte at de vare 50 til 60 Aar gamle *). *) Herfra bør dog Ringerige, Toten, Hedemarken og de deromkring liggende Egne undtages, hvor man blant Qvindekiønnet skal antreffe næsten lutter regulaire Skiønheder, de ere altsaa blant Norske Fruentimmer omtrent det samme som Georgianer og Circassier blant de Orientalske. 226

2 I deres Mundart har jeg ikke fundet noget besynderligt, som ikke heller er at formode, siden de saa ofte omgaaes med Kiøbstædfolk og Reisende. Den melodiske og klingende Tonefald (Accent), som udmærker Oplandene fra Søekysterne, mærkes ogsaa her noget kiendelig. Af usædvanlige Navne vil jeg kun anføre det Qvinde-Navn Thale (uden Tvivl af Thalia), og det Mands-Navn Finger, Fingar eller Fingal, som Norge altsaa har tilfælles med Skotland, hvor man veed, at en Fingal af sine Bedrifter er berømt. For Resten er paa Eger en Blanding af Folk, af ulige Næringsveie og Levemaade, der ikke ved kan indbefattes under en almindelig Character. Gaardmænds Familierne, som udgiøre Kiærnen, fortiene i Almindelighed et godt Skudsmaal for Ordentlighed og Sædelighed. Uagtet en Bondes Vilkaar er her bedre, end paa de fleste Steder i Landet, har jeg dog ikke fundet ham mindre underdanig mod sin Overmand, eller mere stoilt mod sin Undermand. Dog er han ikke heller uden Følelse af Ære, som sees deraf, at en Bonde eller Gaardmand anseer det for en Skam, at give sin Datter til en Huusmand, om han end var i den beste Stand, hvilket ikke heller er at undre over, siden Huusmænd ere her næsten det samme, som Hoverie- Bønder under Heerregaardene i Dannemark, i det de maae gaae Bonden tilhaande i alt, hvori han behøver deres Tieneste, dog mod Betaling eller Afkortning i deres aarlige ASfgift. Hvor meget en Bonde her nærmer sig til Folk af Stand, naar man henseer til hans Klædedragt og huuslige Levemaade, søger han dog ingen Ære i Omgang og Selskab med dem, men holder sig til sine Jevnlige. I sig selv er han ikke heller 227

3 mere end en ordinair Bonde, endskiønt han gaaer bedre klædt og boer bedre; ja der findes nok Bønder Nordenfields i Vadmels-Klæder, der endog overgaae en Eger-Bonde i Vittighed, Lovkyndighed, beskeden Tale og artige Indfald. Dog kan flere Bønder her læse og skrive, hvori de og nu omstunder flittig oplære deres Børn. Her findes og ligesaavel som andensteds en og anden studerende Bonde, som har Lyst at see seg om i Bibelen, Lovbogen og een eller anden Historie. Det beste er, at den Agtelse en rig eller af gode Forældre nedstammende Bonde tillægger sig selv, eller ansees med af andre, afholder ham fra skammelige Gierninger. For saadan Mands Datter at lade sig besvangre, var f.ex. en Tort for den hele Familie. For saadan en Mand at drikke sig drukken i et Værtskab, var ligeledes meget uanstændigt. Derfor gaaer det i deres Værtskaber meget stille og ordentlig til. Den støien og Allarm af Tale og Latter, som i Bøndernes Værtskaber Nordenfields opfylder alles Øren, har jeg aldrig mærket. I Kirken sidde de ligeledes meget stille og agtpaagivende; grove Misgierninger veed man ikke i et halvt Aarhundrede at være begagne i denne Menighed, som iblant saa stor en Samling af ulige Slags Folk er noget stort og usædvanligt. I Lydighed og Hengivenhed til det Kongelige Huus give de ingen af Landets Indbyggere efter *). Den engelske og re- *) Den bekiendte Biskop Deichman, som ellers lægges adskilligt til Last, fortiener dog at roses som Norsk Patriot, skiønt han selv var Dansk, som sees af et Brev til Kongen, hvoraf her haves Udskrift, og hvori han høit ophøier de Norskes Troeskab i seneste Krig, uagtet de da vare blottede for alt Forsvar af Krigsfolk, Am- 228

4 publicanske Aand, der synes at herske hos en og anden som handler paa Engeland, har jeg hos gemene Mand aldrig fundet ringeste Tegn til, og skiønt den vel kan have sat sig imod en og anden Øvrigheds-Person, saasom ved Anledning af de saa kaldte Viinværdie-Penge til Kirken, som før ikke har været svaret, er det dog aldrig skeet ved Stempling og Opløb, men ved Suppliqver og ordentlig Rettergang *). Endskiønt Drukkenskab er og maae være sædvanlig paa et Sted, hvor de fleste daglig paa deres Reiser tage ind i Kroehuse, høres dog sielden Slagsmaal og Trætte. Grove Tyverier begaaes ikke heller, uden af en og anden fra Garnisonerne, eller andre til Liderlighed hengivne Personer, hvorimod smaa Snit ikke regnes saa nøie endog af dem, som i andre Stykker synes at staae paa deres Respect. Den største Aarsag er nok Magazin- Kiørselen til Kongsberg, som ofte er af den Beskaffenhed, at man for ei at bedrages eller komme til kort, fristes til at bedrage andre. Jeg har hidindtil handlet om den egentlige Bondestand, hvis Levnet temmelig vel svarer til deres ordentlige Haandtering og Levemaade; deres Character og Gemytsmærke passer sig altsaa ikke aldeles paa de munition og Krigsforraad. Alt dette uagtet giorde de dog alt mueligt, med en Behiertighed, Hurtighed og Lyst, hvorpaa man neppe, siger han, skal sinde Exempel i Historien. Det var ved den Anledning endeel Kiøbmændshuse paa Bragnæs signaliserede sig ved Forskudder og Leverancer til Armeen, som Regieringen siden har havt i Ihukommelse ved at forfremme deres Børn til Embeder. *) Under en Amtmand, der veed at omgaaes med en Almue, og tale for den med saadan Fynd som en Fieldsted, kan saadanne Ting ikke heller vel formodes. 229

5 mange her værende Brugsfolk af Tømmerdragere, Bord og Bielkeførere, Savfolk med videre, som fristes til mere Lediggang og Uorden, helst hvor de boe samlede i Dorper, saasom i Vestfossen, Hougsund, Skots Elven og Krogstad Elven, og derfor kan begaae en og anden Excess, som ikke bør tilregnes den hele Menighed. De Feil, som ellers pleie tillægges Eger- Almuen i Almindelighed, bør efter mine Tanker ikke tilskrives deres Gemytsart, men andre tilfældige Ting, saasom Nærheden til Kiøbstæderne, hvor de idelig vanke om og lære lidet godt; den idelige Forsamling i Kroehusene, af hvilke et eller to kan være nok til at fordærve en Menighed end sige saa mange som her gives ved alle Veie og Stier; den idelige Fortieneste ved Kiørsler og andre Arbeider, samt dermed følgende Penge Roullance, hvoraf kommer Yppighed, som selv behøver meget og har derfor desto mindre tilovers for andre; slet Oeconomie med at tage idelig paa Credit uden at betale uden efter Dom og Execution, ligeledes at leve en Tid alt for vel og siden mangle det fornødne, hvoraf atter følger Falliter, Miscredit og Uvillighed at betale offentlige Afgifter. Disse Mangler mærkedes i forrige Tider ikke saa meget som nu, da Folkets Tilstand er meget forringet, deels formedelst slette Kornog Høe-Aar, deels fordi Kongsberg, som Rigdommens Kilde, nu giver mindre af sig og har faaet nye Indretninge. Til Beviis derpaa vil jeg kun anføre dette, at da Kul og Magazin Kiørsel med mere tilforn blev prompte betalt maae Folk nu bie eet Aar eller mere, eller om de kan formaae nogen at give dem Penge forud paa deres Bøger, maae lide store Afkortninger *). *) Udi 5 har jeg allerede viist, at paa denne og flere Mangler bliver nu raadet Bod. 230

6 For Magazinets Indretning (som dog er til stor Nytte for Berg-Almuen) kunde man herfra daglig opføre Korn, Høe og Madvahre, og strax faae rede Penge derfor, som nu ikke mere gaaer an, siden Berg-Almuen faaer sin meeste Betaling i Magazin-Vahre. Hvad Værket behøvede udenlands fra, blev da opkiøbt i Drammen, hvorimod Magazinet nu forsynes dermed umiddelbar fra Kiøbenhavn. Ved dette og mere er maaskee 1 Tønde Guld bragt ud af Roullance, som nødvendig maae giøre en stor Forskiel i Folkets Tilstand, og naar nu ikke Udgifterne indskrænkes i samme Grad, som Indkomsterne, kan man deraf let slutte til Følgerne. Alt dette uagtet, ere dog de egentlige Bønder eller Jordbrugende i god eller middelmaadig Tilstand, og skiønt andensteds kan af og til gives rigere Bønder en her, er dog Tilstanden her mere jevn. I Grevskabet Jarlsberg og endeel andre Steder, tales om Bønder paa en Snees Tusind Rigsdaler, som jeg her ikke veed Exempel paa, men saadanne ere kun faa imod hine, som gemeenlig ere desto mere fattige. En Bopnde paa Eger, som eier sin Gaard (og saadanne ere næsten alle, skiønt neppe 3die Delen nu omstunder kan siges at eie den skyldfrie,) kan ansees for Eier af 2, 3 til 5000 Rigsdaler, og for en Bonde er dog dette meget, eller i det mindste nok; kort sagt, skulde den Norske Bonde i Ligning med den Danske ansees som Herremand, maatte Eger-Bonden dertil give Modellen, helst om han lagde mere Vind paa Agerdyrkning og Oeconomie, thi derved seer man, at nogle i en Hast kan betale den Gield, de have sat sig udi for at kiøbe deres Gaarde, naar slette Huusholdere maae blive ved at svare store Rente-Penge, som omsider saaledes 231

7 udarmer dem, at de maae gaae fra Huus og Gaard. 232