Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen

Transkript

1 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget løbende, sådan at skolen fremstår som en præsentabel skole med gode undervisnings- og faglokaler. Vi har 460 elever i to spor i almenskolen og skolen har et tæt samarbejde med de nærliggende børnehaver og starter førskoleordning d. 1. marts som forberedelse til skolegangen. Der ud over har skolen en specialklasserække med børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder med 64 elever. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, og 2 sfo-ledere. SFO-leder Thomas Kruuse Andersen er leder af Solstrålen og viceskoleleder Steen Jensen er primær for specialrækken. SFO-leder Claus Krogsholt er afdelingsleder for indskolingen og Skoleleder Elsebeth Andersen er for mellemtrin/udskolingen. Læs mere om skolen her: =&ForumID= Østervangsskolens vision Det er Østervangsskolens vision at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, dannelse og læring. Alle skolens børn skal udvikle deres faglige, personlige og sociale kompetencer optimalt. Et godt sted at være det bedste sted at lære! Østervangsskolens vision er vores fyrtårn det vi stræber efter via vores daglige praksis indenfor rammerne af Folkeskoleloven, Randes Byråds skolepolitiske målsætninger og skolebestyrelsens principper.

2 Alle skolens børn skal udvikle deres faglige, personlige og sociale kompetencer optimalt. Herved får børnene de bedste forudsætninger for, både som individer og i fællesskaber, at møde og mestre de udfordringer, som et demokratisk samfund og en globaliseret verden byder på. Bag vores vision ligger et holistisk menneskesyn. Dette er grunden til, at vores vision indeholder ord, som spænder videre end blot selve undervisningen, som er skolens kerneydelse. Trivsel er for os en forudsætning for at få det bedste ud af sin skolegang. Derfor søger vi til stadighed at gøre Østervangsskolen til et sted, hvor alle børn har det godt. Alle børn skal være glade for at komme på skolen! Her er anerkendelse, tolerance, respekt og ligeværd nogle af vores nøgleværdier. Med ordene dannelse og læring forstår vi mere end færdigheder og kundskaber i fagene. Børnene skal få maximalt ud af undervisningen udvikle de faglige kompetencer bedst muligt og nå så langt, som de har potentiale til. Derfor tilrettelægges undervisningen/samværet med udgangspunkt i den enkeltes interesser, potentialer, kompetencer og særlige måde at lære på. Variation af undervisnings-, arbejdsformer, valg af indhold og passende udfordringer skal tilgodese alsidig udvikling og læring. Der veksles mellem arbejdet med færdigheder og kundskaber i de enkelte fag og tværfaglige problemstillinger på et højt fagligt niveau. Der arbejdes målrettet med udviklingen af projektarbejdsformen i hele skoleforløbet. Vi vil ikke blot hjælpe børnene med at blive til noget, vi vil også hjælpe dem med at blive til nogen. Kun på denne måde sikrer vi, at børnene kan tage ansvar, være medbestemmende, har mulighed for at få sig en ungdomsuddannelse og ruste dem til vores moderne demokratiske samfund og globaliserede verden med alle de udfordringer, det giver. Skolen/klassen/gruppen/holdet udgør et forpligtende fællesskab, der er en vigtig forudsætning for læring og dermed børnenes almene og demokratiske dannelse. Både lærere og pædagoger arbejder målrettet med barnets sociale kompetencer og klassens undervisningsmiljø. Dette fordrer de dygtigste medarbejdere, som løbende videreuddannes, opkvalificeres og klædes på til opgaverne. Noget vi prioriterer højt på Østervangsskolen. En forudsætning for at opnå en så ambitiøs vision er et godt og tæt samarbejde med forældrene, som derfor inddra-

3 ges aktivt i skolens liv, ligesom der føres en løbende dialog om skolens opgave på skole-, klasse- og elevniveau. Samarbejde og forventninger mellem alle skolens parter udvikles og praktiseres. Indsatsområder: Implementering af skolereformen. Samarbejde med læreruddannelsen om praktikken Vi samarbejder med læreruddannelsen om praktikken, som det er foreskrevet i Praktikhåndbogen som læreruddannelsen i Århus har udarbejdet. Praktikkens organisering Praktikniveauer på Østervangsskolen Alle niveauer i læreruddannelsen og i meritlæreruddannelsen kan gennemføres på Østervangsskolen. Ansvarlige for praktikken Skolens ledelse har det overordnede ansvar for praktikken. Herudover har praktikvejleder Bjarne Frandsen ansvar for den praktiske afvikling af praktikken og er tillige mentor for de studerende før, under og efter praktikken. Bjarne Frandsen indgår i et samarbejde med de studerende og praktiklærerne i at nå målene. De lærere, der skal have praktikanter, udvælges ud fra, om de har linjefag i de fag, som de studerende er i praktik i, om de har passende erfaring, og om de har lyst til at lære fra sig om den praktiske lærergerning. Der kan også være et hensyn til klassen, idet lærerskift, hyppige praktikforløb eller anden uro omkring klassen, kan gøre, at den ikke skal have studerende i en periode for at give ro og kontinuitet. I forhold til forberedelse og planlægning af undervisningsforløb er det praktiklæreren, der er sparringspartner for de studerende, og det er også praktiklæreren, der vejleder om de konkrete forløb. De studerende kan forvente vejledning fra mentor 1-2 gange/praktikforløb. Ved denne vejledning deltager ud over mentor også praktiklærerne. Mentor står gerne til disposition for de studerende på mail i fht. planlægningen/forberedelse af undervisningen. Vi ser vores skole som et uddannelsessted for de studerende, hvor vi giver dem tid og rum til at udøve og reflektere

4 over egen praksis. Vi betragter de studerende som mulige, kommende medarbejdere på Østervangsskolen, hvilket betyder, at vi tager deres uddannelse og vejledning meget alvorligt. På Østervangsskolen betragter vi det som vigtigt, at vi uddanner dygtige lærere, der kan varetage undervisningsopgaven med høj kompetence og integritet. For både 1. og 2. års studerende lægger vi vægt på udviklingen af de studerendes kompetencemål. Således vil både mentor og praktiklærer indgå i reflekterende vejledning omkring didaktik, klasseledelse og relationskompetence. Disse vejledninger tager udgangspunkt i de studerendes observationer og oplevelser i klasserne. Vi forventer, at de studerende deltager i skolens mødeaktivitet, teamsamarbejdet, forældresamarbejdet og skolens sociale liv i den tid, de er her. De studerende tilknyttes skolens intra i den periode, de er her, og vi forventer, at de orienterer sig her og kommunikerer med skolens øvrige personale herigennem. På skolens PLC vil de studerende kunne få hjælp til undervisningsmaterialer, lærervejledninger, IT og lign. Den studerende skal have det, der svarer til en 37 timers arbejdsuge. Hvordan dette fordeles vil variere fra studerende til studerende, da det afhænger af de forskellige undervisningsfag, ønsker og opgaver. En fordeling af de 37 timer kunne indeholde følgende: Lektioner (+forberedelse) med praktiklærer Lektioner til observation ved andre lærere (her er ikke tilknyttet vejledning) Vejledning med praktiklærer Vejledning med mentor Reflektionstid, teamsamarbejde med videre Arbejde med portefolio og synopsis Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Evaluering og eksamen De studerende vejledes løbende af praktiklærerne i forhold til kompetencemålene, og hvis der i løbet af perioden er tegn, der viser, at den studerende måske ikke består praktikken, inddrages mentor og skolens leder med det formål at ændre på de forhold, der peger mod ikke-bestået. I forhold til udarbejdelse af synopsis vil der være en samtale mellem praktiklæreren, den studerende og vejleder fra

5 LIA. Som hovedregel varetages eksamen af praktiklæreren og en lærer fra LIA. Efterfølgende evaluerer de studerende praktikforløbet. Evalueringen vil give anledning til, at vi i fornødent omfang vil revurdere vores praksis, sådan at praktikforløbet for begge parter opleves så givende og lærerigt som muligt for begge parter. Hvordan arbejders der med kompetencemålene under praktikken på 1. årgang Kompetenceområder Kompetencemål 1. praktikniveau Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvordan arbejdes der med kompetencemålene? Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, Praktiklærerne udvælges ud fra, om de har linjefag i de studerendes undervisningsfag, passende erfaring og om de har lyst til at påtage sig opgaven med at lære fra sig om lærergerningen. Praktiklæreren tager udgangspunkt i sin egen daglig praksis og støtter den studerende i tilrettelæggelsen af en undervisning, som tilgodeser alle elever læringsudbytte og arbejdsro. Da de studerende lige er startet på deres uddannelse, forventer vi ikke, at de selv står for undervisningssekvenser i starten af perioden. Omvendt mener vi, at det er vigtigt at de studerende alle prøver at forberede, gennemføre og evaluere en kortere undervisningssekvens i slutningen af perioden. Krav til den studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvad denne ønsker at modtage af planlægningsplaner osv. for at kunne vejlede og støtte den studerende.

6 evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på pratikskolen, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, Praktiklærer: Praktiklæreren vejleder den studerende i brug af egnede evalueringsformer i forhold til undervisningen og elevgruppen. Krav til den studerende: Det forventes at den studerende evaluerer sin undervisningen, og efterfølgende reflekterer og redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen. observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Praktiklærer: Er til stede i den studerendes undervisningen og foretager løbende observationer af de studerendes undervisning. Observationerne danner elevernes læring grundlag for de studerendes vejledning med praktiklæreren, hvor der vil være mulighed for justeringer af undervisningen. Studerende: Det forventes at de studerende selv laver observationer Studerende: af deres undervisning med henblik på at bruge disse i udviklingen af undervisningen. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen Praktiklæreren tager udgangspunkt i sin egen daglig praksis og støtter den studerende i, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i den pågældende klasse. De studerende støttes i planlægning af en differentieret og varieret undervisning, som tilgodeser alle elevers læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvad denne ønsker at modtage af planlægningsplaner osv. for at kunne vejlede og støtte den studerende

7 Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde, kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Krav til den studerende: Studerende: Praktiklærer: Giver i det omfang det er muligt den studerende mulighed for at deltage i kontakt til forældrene. Krav til studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvordan denne ønsker de studerende informere forældrene om deres ophold.

8 Kompetence-, videns- og færdighedsmål for 2. praktikniveau Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

9 2. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Nedenstående er eksempler til inspiration Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærepraksis støttes studerende i Didaktik udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskel- Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, lige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder at læreren kan redegøre for konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler. Krav til studerende: der skal lave en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Der opfordres til at tage udgangspunkt i en planlægningsmodel. Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål.

10 observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Praktiklærer: praktiklæreren skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle unkommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: Skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse.

11 dervisning. Kommunikation, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan Praktiklærer: undervisningen giver den organiseres studerende og mulighed rammesættes for at i deltage en klasse. i en Studerende kontakt til støttes forældrene i bestræbelserne - primært i relation på tilrettelægge den undervisning, en undervisning studerende som sikrer har planlagt og vil læringsudbytte gennemføre. og arbejdsro. Krav til studerende: Skal at studerende lave lektionsplaner informerer for forældrene hver time i med relation henblik til den elevernes på tydelig undervisning, mål- og den rammesætning. studerende har planlagt og vil gennemføre.