Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Transkript

1 Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner for de enkelte institutioner med udgangspunkt i de aktuelle børnegrupper. Nedenstående revision af den pædagogiske læreplan for Børnehuset Ammershøj er blevet bearbejdet i medarbejdergruppen og i bestyrelsen i løbet af Udgangspunktet for revisionen af de to punkter, Sprog og Sociale kompetencer har taget udgangspunkt i TitiBo-gruppens fælles Pædagogiske Læreplan fra 2005 og vores daglige pædagogiske arbejde. At vi i første omgang har valgt at revidere disse punkter skyldes blandt andet, at det er vigtigt at kunne mestre sproget for at kunne mestre de sociale relationer I TitiBo gruppen arbejder vi ud fra et fælles menneskesyn: Mennesket er grundlæggende godt og vil det gode Alle har stærke sider Vores daglige arbejde bygger på fælles værdier: Vi lytter Vi hjælper hinanden Vi ser muligheder Vi skaber livsglæde Vi respekterer hinanden - og udvikler os sammen Vores fokusområde I Børnehuset Ammershøj for ligger altså på den sproglige udvikling og de sociale relationer.

2 Læringssyn At lære betyder bl.a. at udvikle sig individuelt og sammen med andre. At tilegne sig en viden om, eller at øve sig i noget. Børn lærer altid og hele tiden og ofte også meget hurtigere end voksne. Børn lærer både gennem spontane oplevelser, børneskabte aktiviteter, leg eller voksenskabte situationer. De lærer gennem de erfaringer, de gør sig i livet. Børn lærer gennem egen fordybelse (flow) og gennem samvær med andre børn eksempelvis i form af lege, ved at afprøve indhentede erfaringer, ved at eksperimentere med roller eller af eksempler på andres adfærd. Det enkelte barn har mange ressourcer at trække på og har forskellige læringsstile. Børn lærer det, de har brug for i den konkrete situation og først når de er klar til det. Børn lærer også ved at være sammen med voksne, som sætter standarder for anerkendende samvær, god moral, omsorg for andre, begejstring, fordybelse, forundring, nysgerrig undersøgelse og refleksion over egne erfaringer Læringsmiljøer Når vi skaber læringsmiljøer, tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal derfor mødes med mange forskelligartede tilbud for at udvikle deres sprog. Det er den voksnes ansvar at have øje for barnets proximale zone (jvnf Vigotsky) og skabe læringsrum der understøtter dette. Sprog indtænkes både i daglige gøremål (spisning, skiftning, påklædning m.m.) i de planlagte aktiviteter og i børnenes lege. Vi arbejder ofte i mindre grupper, sørger for alderssvarende forskelligartede materialer, nærværende voksne og inspirerende rum. Vi træder et skridt tilbage eller står ved siden af børnene når de er i gang med lege eller aktiviteter. Vi skaber et miljø der giver børnene mulighed for at øve sig og stiller åbne spørgsmål der giver børnene mulig hed for at formulere deres egen mening. De voksne skal være anerkendende i deres kommunikation og være gode rollemodeller for børnene. Sproglige kompetencer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene? Børn skal udvikle et nuanceret sprog lige fra vuggestuealderen. Det skal have en oplevelse af at blive lyttet til og respekteret også når der ikke er enighed. Børnene

3 skal have mulighed for at bruge deres medfødte nysgerrighed. Ud fra vores værdier om at se ressourcerne hos det enkelte barn, arbejdes der med udgangspunkt i børnenes interesser. Derfor er det også vigtigt at lytte til barnet og i dialog med forældre og andre kollegaer skabe det bedst mulige lærings- og udviklingsmiljø for det enkelte barn og for gruppen. Vi ønsker at skabe en større bevidstgørelse om, hvordan vi bruger sproget i det daglige pædagogiske arbejde, hvordan vi taler og kommuniker med hinanden og om vi er anerkendende i vores kommunikation. Alle børn skal opleve at der bliver lyttet til dem og føle at vi giver dem tid til at formulere sig. Vi er opmærksomme på at sprog ikke kun er det verbale udtryk, men inddrager også babytegn og kropssprog. På denne giver vi børnene mulighed for at udvikle deres sprog optimalt samtidig med at børnene oplever at det er sjovt. Vi har valgt at arbejde ud fra ovenstående da det dels lægger sig op af vores overordnede værdier, dels harmonerer med de udefrakommende krav som stilles til børns sproglige forståelse. Hvordan gør vi 0-2 årige? Højt læsning dialogisk læsning Narrative fortællinger Babytegn- understøtter vores handlinger med sproget Samling Sange med fagter og/eller illustrationer (fx en giraf på det runde tæppe inde i midten, når vi synger Giraffen Gumle ) Rim og remser Fantasi/bevægelseslege Mundmotoriske lege Biblioteksbesøg Dialog ved aktiviteter Dialog ud fra billedmateriale

4 Hvordan gør vi 3-6 årige? Højt læsning dialogisk læsning. Narrative fortællinger Musik Sange af forskellige karakter (ex. salmer og gamle børnesange) Rim og remser og digte Fantasi/bevægelseslege Mundmotoriske lege Biblioteksbesøg Dialog ud fra temaer fx venskaber. Dialog under aktiviteter Bogstavlege Efterbearbejdelse af oplevelser enten via billedmateriale, tegninger m.m Hvordan vil vi evaluere? Indsatsen evalueres årligt i årsevalueringen og i børnenes individuelle udvilkingsbeskrivelser. Desuden vil vi diskutere og bruge personalemøder til at vidensdele og reflektere sammen. Vi vil finde ny og egnet litteratur til inspiration, og samtidig bruger vi dokumentation i form af billeder på stuerne, så barn-barn og barn-voksen sammen kan tale om dem. Vi vil beskrive vores daglige aktiviteter i logbog. Vi vil iagttage om kommunikationen generelt bliver forbedret i huset Sociale kompetencer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene? Vi er som mennesker sociale væsner, som har basale behov for at indgå i fællesskaber. I vores relationer til andre sker der en udvikling af selvet. Derfor er det vigtigt at kunne deltage i og forstå sociale fællesskaber og dets spilleregler samt lære,

5 hvordan man kan bruge sine sociale kompetencer, som tilgang til sig selv og andre. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres trygge tilknytning (Bowlby og Ainsworth). Barnet skal opleve at det respekteres for det det er, og ikke kun for det det kan. Barnet skal opleve, at det er en del af fællesskabet og at det kan bidrage til dette fællesskab. Samtidig skal barnet opleve, at der er brug for dets samarbejdsevner både med voksne og med andre børn. Det skal lære at respektere og anderkende andres meninger og holdninger selv om de kan være forskellige fra barnet egne. Barnet skal have mulighed for at være medvirkende til at udvikle en leg eller en aktivitet i samarbejde med andre, og at lære af andre. Barnet skal øve sig i at sætte grænser og respektere andres grænser. Det skal støttes i at udvise empati og have positive oplevelser med at hjælpe hinanden og give plads til hinanden. Endvidere skal barnet have positive oplevelser ved at være sammen med andre og føle sig værdsat. Hvordan gør vi det? Fælles begivenheder såsom ture Udeliv med fælles aktiviteter på tværs af alder og grupper Dannelse vi taler om hvordan vi agerer i det offentlige rum Relationer - vi viser dem og taler om, hvordan vi skal behandle hinanden Kommunikere med hinanden Fælles aktiviteter i større eller mindre grupper Samlinger Børnene skal have mulighed for at undre sig og fordybe sig sammen. Skabe fordybende muligheder for den enkelte, men også for flere børn sammen så de kan få ro til at fordybe sig i en leg eller aktivitet Den gode stol bliver brugt til de lidt større børn.