Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
|
|
- Hanna Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA J.nr. GEUS: Emne: Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Resumé Under antagelse af konservativt stof der transporteres med det nedsivende regnvand uden nedbrydning vurderes det for landet som helhed at ca. 1/3 af ændringen i belastning vil slå igennem i vandmiljøet efter ca. 5 år og 2/3 vil af ændringen vil være slået igennem efter ca. 50 år. Det skal understreges at der er tale om meget simple beregninger baseret på en god bestemmelse af vandkredsløbet og forholdet mellem drænafstrømning, grundvandsdannelse til øvre og dybere magasiner, hvorimod der er anvendt slag på tasken vurderinger af transporttider. Denne ændring er stærkt afhængig af regionale variationer i hydrogeologi. Vurderet for større deloplande til DK-model for hhv. Sydvestjylland og Vestsjælland så viser simple beregninger udfra DK-modellens vandbalance at der går ca. 10 år i Sydvestjylland før 1/3 af belastningen er slået igennem og ca. 60 år før 2/3 er slået igennem. For Vestsjælland vurderes 1/3 af ændringen i belastningen at være slået igennem indenfor ca. 3 år og 2/3 at være slået igennem efter ca. 6 år. Mens gennembruddet for 1/3 er ret ensartet for alle morænelersområder varierer 2/3 gennembruddet meget fra opland til opland fra mellem ca. 4 år (Fyn) til ca. 20 år (Sydøstjylland). Forudsætningerne for ovenstående beregninger er følgende simple antagelser: - transporttiden for drænafstrømning er 0-5 år (jævnt fordelt) - transporttiden for afstrømning fra øvre magasiner er 5-50 år (jævnt fordelt) - transporttiden for afstrømning fra dybere magasiner er år (jævnt fordelt) Disse antagelser er baseret på viden fra studier på mindre skala. I forhold til den tidligere vurdering fra år 2000, vurderes det i dag at transporttiden i afstrømningen fra dybere magasiner er lidt mindre end tidligere vurderet. GEUS har en videnopbygning i gang omkring et PhD studie med fokus på oplandsmodellering af nitrat, men der forventes ikke afgørende ny viden om tidsfaktoren for nitratafstrømningen på oplandsniveau før om et par år når dette PhD studium afsluttes. I et andet PhD studium arbejdes der med aldersdateringer for bl.a. Odense og Vårby å. Dette studium forventes afsluttet i løbet af 2004, og vil kunne give noget viden om tolkning af aldersdateringer (bl.a. CFC og tritium/helium).
2 Side 2/7 Baggrund I forbindelse med midtvejsevaluering til Vandmiljøplan II (DMU, 2000) foretog GEUS vurderinger af tidsfaktoren for hvornår effekter af Vandmiljøplanen kunne forventes at slå igennem i vandmiljøet. GEUS s vurderinger i midtvejsevalueringsrapporten (DMU, 2000) var baseret på resultater fra to detailmodeller med DK-modellen for hhv. Svendborg og Vårby området. Begge tilfælde Østdanske lerområder, som er karakteristiske derved at en relativ stor del af nettonedbøren bidrager til relativ hurtig afstrømning (bl.a. i form af drænafstrømning). Vurderingerne for disse områder viste at ankomst i afstrømning til dræn og småvandløb typisk skete efter 1-3 år, ankomst i grundvandsafstrømning til større vandløb efter 5-50 år og ankomst i oppumpning ved kildepladser efter år. DMU havde desuden lavet vurderinger med NAM model af hvor stor en del af den samlede afstrømning der var hurtig afstrømning og langsom afstrømning for henholdsvis sand- og lerjordsoplande. Uddrag af disse resultater er desuden beskrevet i DMU nyt nr. 4, december 2000 En indsats for fremtiden. Her understreges det at Det bliver først vores børn og børnebørn der får den fulde glæde af den indsats for vandmiljøet der gøres i disse år. I en tabel i indlægget er der en smule misvisende angivet et N i forbindelse med vurderingerne af hvor lang tid der går før effekten slår igennem i hhv. dræn, grundvandsafstrømning og oppumpning ved kildepladser. Misvisende fordi tallene i GEUS s vurderinger ikke specifikt forholder sig til kvælstofproblematikken, men derimod alene omhandler et konservativt stof der transporteres med nettonedbøren uden nedbrydning og sorption. For kvælstof betyder tidsfaktoren mindre fordi der for de overfladenære zoner sker en hurtig afstrømning og nye tiltag vil derfor slå igennem her, hvorimod der i de dybere magasiner sker en naturlig reduktion i reducerende miljøer, så selvom der er lang respons tid i de dybere magasiner vil nedbrydningen sikre at disse magasiner ikke vil påvirke det akvatiske miljø langt tid ud i fremtiden. Spørgsmålet er nu om der i perioden efter 2000 og frem til i dag er fremkommet ny viden der kan supplere vurderingerne fra Kilderne til ny viden er bl.a.: Igangværende undersøgelser ved GEUS bl.a. rapporteringen af DK-modellen i Ferskvandets kredsløb, som har givet ny viden om vandbalancen og forskellige afstrømningskomponenter på landsplan Igangværende forskning (bl.a. PhD studie om grundvandsdannelse hvor der indgår forskellige aldersdateringsmetodikker som forventes afsluttet i 2004 og et PhD studie igangsat i 2003 om nitratmodellering på stor skala ) Da de igangværende forskningsaktiviteter endnu ikke er afsluttede, er det valgt at basere betragtningerne i nærværende notat på resultater af DK-modellens vandbalance og den nye forståelse af vandkredsløbets komponenter der er fremkommet med NOVA temarapporten om Ferskvandets Kresløb.
3 Side 3/7 Metodik på simpel vurdering af transporttid baseret på Ferskvandets Kredsløb I Ferskvandets kredsløb (Henriksen og Sonnenborg, 2003) er der på baggrund af DK-model opstillet vandbalancer for 10 deloplande og en vandbalance for hele landet for perioden Denne vandbalance indeholder flere komponenter bla. nettonedbør, grundvandsdannelse til magasiner i forskellige dybde, afstrømning fra grundvand, underjordisk afstrømning til hav og vandindvinding. DK-model repræsenterer en skala på 1x1 km og den er derfor for grov til at der med modellen kan foretages egentlige stoftransportsimuleringer. Men da tidskonstanten for hvornår en effekt vil slå igennem i vandmiljøet er stærkt afhængigt af fordelingen af afstrømning på de forskellige komponenter 1) overfladenær afstrømning og dræn, 2) afstrømning fra øvre magasiner og 3) afstrømning fra dybere magasiner, så kan man lave en stærkt forenklet vurdering af hvornår en ændring i belastningen vil slå igennem ved simple (og gennemskuelige) antagelser af transporttiden for de 3 ovennævnte hovedkomponenter. Det er her antaget at transporttiden for disse komponenter udgør Overfladenær afstrømning og dræn: transporttid 0-5 år (fordelingsfunktion: jævnt fordelt) Afstrømning fra øvre magasiner ned til m s dybde: transporttid 5-50 år (jævnt fordelt) Afstrømning fra dybere magasiner >30-50 m s dybde : transporttid år (jævnt fordelt) På landsplan udgør nettonedbøren i alt ca. 16 mia. m 3 /år svarende til 380 mm/år. Overfladenær afstrømning og dræn udgør i alt 170 mm/år. Grundvandsdannelsen til de øvre magasiner udgør 200 mm/år, heraf siver ca. 110 mm/år (4,7 mia. m 3 /år) videre ned til de dybe magasiner, se figur 1. Figur 1 Vandbalance for hele landet (Kilde: Henriksen og Sonnenborg, 2003)
4 Side 4/7 Opdelingen på øvre og dybere magasiner er defineret som en dybde på ca m (typisk beliggende i toppen eller lidt dybere end overgangen fra oxideret til reduceret zone). Vandbalancer for samtlige 10 deloplande fremgår af rapporten. Deloplandene udgør km 2 og repræsenterer dermed gennemsnitsværdier (der kan være stor variation fra opland til opland). Det er valgt nedenfor at præsentere resultater fra hele landet, Vestsjælland og Sydvestjylland. Resultaterne for Vestsjælland repræsenterer således et område med typisk moræneler og begrænset grundvandsdannelse til de dybere grundvandsmagasiner (relativ hurtig transporttid til overfladevand). Resultaterne for Sydvestjylland repræsenterer et sandet opland med relativ stor transporttid til overfladevand på grund af en betydelig nedsivning til både det øvre og det dybere grundvand og en mere begrænset overfladenær afstrømning og drænafstrømning. Resultater I nedenstående figur 2 er resulaterne for vandbalancen vist for Vestsjælland og Sydvestjylland, mens beregnede transporttider er vist i figur 3 (vist tilnærmet med logaritmisk kurve). Vandbalance for SJV Overfladen ær afstrømning og drænafstrømning 161 Vandbalance for JSV Vandbalance for Vestsjælland Overfladen ær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning 26 Grundvandsafstrømning Vandbalance for Sydvestjylland Figur 2 Vandbalancer for Vestsjælland og Sydvestjylland
5 Side 5/7 GENNEMBRUD FOR ÆNDRING I BELASTNING (UDVASKNING MED NETTONEDBØR) I AFSTRØMNING FRA HELE LANDET 100,0 90,0 80,0 70,0 % NETTONEDBØR 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, TID hele landet GENNEMBRUD FOR ÆNDRING I BELASTNING (UDVASKNING MED NETTONEDBØR) I AFSTRØMNING FRA VESTSJÆLLAND 100,0 90,0 80,0 % NETTONEDBØR 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, TID Vestsjælland GENNEMBRUD FOR ÆNDRING I BELASTNING (UDVASKNING MED NETTONEDBØR) I AFSTRØMNING FRA SYDVESTJYLLAND 100,0 90,0 80,0 70,0 % NETTONEDBØR 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, TID Sydvestjylland Figur 3 Simple beregninger af transporttider (% gennembrud for konservativt stof) for hele landet, Vestsjælland og SV Jylland. Tid er i år. Logaritmisk udglatning.
6 Side 6/7 Diskussion Af de simple beregninger udfra DK-modellens vandbalance og de logaritmisk tilnærmede gennembrudskurver for et konservativt stof fremgår det at der går ca. 10 år i Sydvestjylland før 1/3 af belastningen er slået igennem og ca. 60 år før 2/3 er slået igennem. For Vestsjælland vurderes 1/3 af ændringen i belastningen at være slået igennem indenfor ca. 3 år og 2/3 at være slået igennem efter ca. 6 år. Mens gennembruddet for 1/3 er ret ensartet for alle morænelersområder varierer 2/3 gennembruddet meget fra opland til opland fra mellem ca. 4 år (Fyn) til ca. 20 år (Sydøstjylland). Der er stor usikkerhed på de beregnede antal år ved f.eks. 2/3 gennembrud, men pointen er her at der er meget markant forskel fra opland til opland (f.eks. fra Vestsjælland til Sydvestjylland), afhængigt af hvor stor en del af nettonedbøren der siver ned gennem de øvre og dybere magasiner og dermed indgår i den del af kredsløbet, der har stor opholdstid. I lerområder er denne andel meget begrænset hvorved gennembruddet samlet set bliver relativt hurtigt (4-20 år for 2/3 af gennembruddet). Der er anvendt en meget simpel metodik hvor der er lavet stærkt forenklede betragtninger af transporttiden. I forhold til vurderinger fra år 2000 er det kun opholdstiden i de dybere magasiner som i nærværende vurdering er reduceret noget i forhold til tidligere skøn. Opholdstiden vurderes her til år. Modellering fra Vårby og Svendborg fra år 2000 angav en 10 % fraktil på år og en 50 % fraktil på år for ankomst ved kildepladser og denne er formentlig rimelig repræsentativ for afstrømningen fra dybere magasiner, og svarer meget godt til det skønnede interval på år. En lille del af den dybe afstrømning er længere tid undervejs (det ser vi bort fra i nærværende beregning). Afstrømningen fra grundvand og ankomsten til større vandløb i notatet fra 2000 (DMU, 2000) på år (50 % fraktil) er lidt hurtigere end skønnet af gennembrudstiden fra de øvre magasiner (5-55 år). Her skal det dog præciseres at man ikke umiddelbart kan sammenligne ankomst i grundvandsafstrømning til større vandløb med den her beregnede transporttid gennem øvre magasiner. Intervallet på 5-55 år underbygges af aldersdateringer med CFC fra grundvandsovervågningen hvor man i nitratholdige filtre typisk finder aldre på år. Drænafstrømningen i notatet fra 2000 indeholder en sammeblanding af afstrømning fra dræn med kort opholdstid og drænafstrømning i form af grundvand fra grundvandsmagasiner, og har derfor en større spredning end vurdering i nærværende simple beregninger. Gennemsnitsopholdstiden på 0-5 år er dog rimelig fornuftig idet der også vil være en vis forsinkelse i rodzonen og umættet zone. Det er ikke muligt at validere disse simple gennemsnitsbetragtninger over % - vis gennembrud udfra aldersdateringer. Dertil kommer at der i praksis er en række usikkerheder på aldersdateringer, som der i øjeblikket fokuseres på i forbindelse med et PhD studie (resultater foreligger endnu ikke). Nærværende betragtninger gælder kun for et konservativt stof (ingen sorpion eller nedbrydning). Der er i 2003 igangsat et PhD studie der kigger på kvælstoftransport på oplandsbasis. Resultater herfra kan tidligst foreligge i løbet af et par år.
7 Side 7/7 Referencer DMU (2000) Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering. DMU. December Henriksen, H.J. og Sonnenborg, A. (2003) Ferskvandets Kredsløb. NOVA temarapport. Maj Iversen, T.M. (2000) En indsats for fremtiden. Landbrugets kvælstofregnskab. DMU nyt nr. 4, December 2000.
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereAnvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen
Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereEvalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model
Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereSag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato
Notat Sag Alectia Projektnr. 16210 Projekt LOOP 6 Dato 2010-07-13 Emne Rettelser til Fase 3 rapport Initialer Rettelser fra DMU Hermed mine kommentarer til Fase 3 Nitrattransport: Også jeg syntes det er
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereDen kvantitative vandmodel
Den kvantitative vandmodel - ferskvandets kredsløb (2) Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereOpsamling. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Opsamlingsrapport, 27. maj 2009
M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opsamling Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Opsamlingsrapport, 27. maj 2009 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereModellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereKapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE
Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE 2 8.1 Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource...3 8.1.1 Teknisk approach...3
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTrafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen
Trafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra ny stitunnel under Hillerødvejen ved Nødebovej. Hillerød Kommune har d. 22. oktober 2018
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereKapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet
Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereForslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune
PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b
Læs mereBNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS
BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet Hans Jørgen Henriksen GEUS Præciseringsnotat (tabel 1) og BNBO vejledningen er upræcise HOFOR/Flemming Damgaard Christensen: The secret to successful solute-transport
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereKapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereAnalyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)
1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereInnovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013
Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 D. 19. november 2013 EA Det hydrologiske vandkredsløb N INF EA Det
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereBrug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mere