Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Vores lokale indsatsområder Børnehaven Gl. Egå skal bringes på niveau med de øvrige afdelinger i forhold til forældretilfredshed, personaletrivsel og udvikling Inddragelse af bestyrelse i udarbejdelse og evaluering af pæd. læreplaner Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Forventninger fra dagtilbuddet til forældre

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Grenåvej Øst og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de århusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Øst på følgende punkter: Med afsæt i kvalificeret selvbestemmelse understøttes implementering af de områdebaserede indsatser: - professionalisering af det pædagogiske arbejde - tidlig indsats herunder forebyggelsesstrategien - forældresamarbejdet 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Børnehaven Gl. Egå skal bringes på niveau med de øvrige afdelinger i forhold til forældretilfredshed, personaletrivsel og udvikling. Tilsynspunkt Inddragelse af bestyrelse i udarbejdelse og evaluering af pæd. Læreplaner. Tilsynspunkt Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Tilsynspunkt Forventninger fra dagtilbuddet til forældre. Udviklingspunkt At personalet viser, taler om deres faglighed med forældrene. Udviklingspunkt At arbejde med at øge andelen af børn i fællesskabet. Udviklingspunkt Vores tilsyns- og udviklingspunkter hænger tæt sammen med B&Us ambition om at inddrage forældrene både på det principielle og det praktiske plan. I forhold til det pædagogiske arbejde med dokumentation og evaluering af læreplanen er et af udgangspunkterne at drøfte dagtilbuddet/institutionernes værdigrundlag med forældreråd og 4

5 bestyrelse. Dette arbejde antages at hæve drøftelserne fra det individuelle barn til at være med fællesskabet som udgangspunkt. Vores indsatsområder handler om at tydeliggøre medarbejdernes faglighed overfor forældre og andre samarbejdspartnere. I forhold til tidlig indsats i forebyggelsesstrategien er det vores tanke, at de interne visitationsmidler kommer børnene til gavn, når der vurderes, at der er behov og i den proces er forældrene vigtige medspillere. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.4 Børnehaven Gl. Egå skal bringes på niveau med de øvrige afdelinger i forhold til forældretilfredshed, personaletrivsel og udvikling Sidste forældretilfredshed viste et meget ringe resultat det 2. laveste i Århus Kom.- personalet ytrede sig om dårlig trivsel og der var utydelig og usikker ledelse. Vi ønsker, at næste forældretilfredshedsundersøgelse kommer på linje med de øvrige afdelinger i dagtilbuddet, i forhold til højere tilfredshed som et udtryk for større trivsel blandt børnene og bedre samarbejde mellem personale og forældre. Vores ambition er, at ansættelsen af den nye leder skaber stabilitet og ro. Personalet skal opleve kontinuitet i ledelsesansvar og overblik, så det pædagogiske arbejde med børnene i højere grad prioriteres. Den nye leder skal i samarbejde med DTL, lederteamet og personalet udvikle strategier for arbejdet i børnehaven ud fra dagtilbuddets overordnede målsætning. DTL skal følge den nye leder i form af sparring og evt. konkret tilstedeværelse i forbindelse med pæd. dag for personalet. Vi forventer at det er en ekstra økonomisk belastning for dagtilbuddet, idet den tidligere leder har ret til løn i mange måneder. 2.5 Inddragelse af bestyrelse i udarbejdelse og evaluering af pæd. læreplaner. Bestyrelsen skal have indflydelse og har udtrykt behov for at være med i processen og principperne i arbejdet. 5

6 At ideen med læreplanen i højere grad bliver tydelig for forældrene til gavn for børnenes udvikling og trivsel. Idet det er bestyrelsens kompetence at fastlægge de overordnede pædagogiske principper og værdier, skal DTL inddrage bestyrelse i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pæd. læreplan på de årlige bestyrelsesmøder. DTL sørger for at sætte emnet på dagsordenen til de 4 årlige møder i dagtilbudsbestyrelsen. I forvejen er medlemmerne bekendt med læreplanerne fra forældrerådsmøderne. Vi forventer ikke at bruge ekstra økonomiske ressourcer 2.6 Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan I dagtilbuddet har vi besluttet, at den pædagogiske læreplan følger materialet fra statusudviklingssamtalerne. At forældrene kan orientere sig i materialet og derudfra kan give konstruktiv feedback til medarbejderne. At materialet i højere grad kan danne baggrund for pædagogiske drøftelser i forældreråd og med forældre generelt. Dagtilbuddet har en evalueringsplan mht. læreplanen, men arbejder stadig på at finde den ideelle og effektfulde måde at evaluere på og ikke mindst offentliggøre resultaterne. Vores ambition er at tydeliggøre for os selv og for forældrene, hvad og hvordan vi systematisk evaluerer læreplanen. Der er en beslutning om at fokusere indsatserne i 3 måneders moduler og efterfølgende evaluere på forældreråds-, leder- og personalemøder. Dokumentationen er dels individuel for den enkelte institution og fælles for dagtilbuddet. Dvs. at der ikke nødvendigvis arbejdes i retning af udarbejdelse af en fælles skabelon, men at dagtilbuddet overfor bestyrelse og omverden følger en fælles rød tråd. I forhold til børnenes trivsel er det en ide direkte at inddrage børnene fx via interviews noget vi agter at udvikle. Fokus på læreplanen har allerede og vil fortsat influere på fx indretningen af institutionerne. Der er indrettet motorik-rum og vi prioriterer at forny udearealerne. Dagtilbuddet vil prioritere at bruge tid på forvaltningens foreslåede kurser om evaluering. 6

7 2.7 Forventninger fra dagtilbuddet til forældre At næste forældretilfredshedsundersøgelse viser en fremgang i forældrenes tilkendegivelser om klare forventninger fra dagplejere og medarbejdere i institutionerne. Der er planlagt og afholdt et fælles personalemøde for hele dagtilbuddet, hvor emnet var forældresamarbejdet. Med hjælp fra Klodshans for viderekomne blev vi klogere på vores ansvar og rolle som professionelle i samarbejdet med forældre. Flere af både ledere og medarbejdere fra diverse forældreråd har deltaget i et kursus om ledelse af forældresamarbejdet. Det er de pædagogiske ledere, der har ansvar for at tydeliggøre hvilke krav, vi som dagtilbud stiller til alle medarbejdere. Drøftelserne foregår til sparring med enkelte medarbejdere og på møder. Vi vil i højere grad udvikle en ressourcetilgang til forældre, hvor de sammen med os er med til at udarbejde en praksis med respekt for pædagogikken og det arbejde, der i forvejen foregår. P-mødet koster kr. ca Kurset om ledelse af forældresamarbejdet var gratis. Kommende temamøder, fyraftensmøder etc forventes at blive afholdt indenfor de sædvanlige rammer. 2.8 At personalet viser og taler om deres faglighed med forældrene I lighed med forrige punkt skal næste tilfredshedsundersøgelse vise, at forældrene oplever endnu større faglighed blandt medarbejderne i dagtilbuddet. Den høje faglighed blandt medarbejdere skal styrkes ved faglige diskussioner, sparring og opmærksomhed på andre og nye vinkler. Som fx kurset Pædagogikken i centrum som alle dagplejere deltager i. For lederne handler det om at fokusere på kulturen på arbejdspladserne, således at forældrene oplever at indgå i et ligeværdigt og sobert samarbejde til gavn for deres barn. Det handler om i højere grad at skabe en fælles opfattelse af kerneydelsen, så alle der har deres gang i huset udfylder netop deres rolle til gavn for børnenes udvikling og trivsel. 1) En introduktion til alle nye medarbejdere 2) Jobprofiler på alle ansatte 7

8 3) Årlige kurser og/eller temamøder til medarbejderne Kursusudgift kr At arbejde med at øge andelen af børn i fællesskabet Som institution/dagplejer henvender vi os oftest til forældrene som enkeltpersoner og samtidig forventer vi, at forældrene interesserer sig for fællesskabet. At næste tilfredshedsundersøgelse i højere grad afspejler en fællesskabsfølelse hos forældrene. I alle afdelinger af dagtilbuddet vil vi styrke vi-fornemmelsen, bl.a. ved at diskutere værdierne ud fra fællesskabet med medarbejderne og forældrerådene. A) Vi vil afholde et fælles forældremøde for hele dagtilbuddet, hvor emnet er robusthed både i forhold til forældre, børn og medarbejdere. B) Lederteamet vil udvikle LUP til at være et arbejdspapir C) Vi vil skabe større sammenhængskraft og ensartethed i dagtilbuddet via arbejdet i lederteamet D) Mht. tidlig indsats /robusthed vil vi i samarbejde med bl.a. sundhedsplejersken i højere grad se på børnenes motorik, sprog og relationsdannelse som parametre for modenhed ved overgange. Det handler om tidlig indsats i forhold til at styrke forældretilliden og ud over et dagligt fokus på også at italesætte gruppen frem for det enkelte barn, vil vi diskutere indsatsen i forældreråd og bestyrelse. Afholdelse af møde kr. ca