NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
|
|
- Valdemar Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N P K
2 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Blichers Allé 20 Postboks Tjele
3 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 Serietitel Nr.: 063 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2015 DCA rapport Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , dca@au.dk, hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.
4 Forord DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Rapporten for 1993/ /14 er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (punkt FM-106 i Aftalen Bilag 2). Foulum, juli 2015 Niels Halberg Direktør, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 3
5 4
6 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING...7 METODE... 8 RESULTATER RESULTATOVERSIGT Udviklingen de seneste 5 år Udviklingen de seneste 20 år KVÆLSTOF Tilførsel af kvælstof Fraførsel af kvælstof Kvælstofoverskud Kvælstofudnyttelse FOSFOR Tilførsel af fosfor Fraførsel af fosfor Fosforoverskud...20 Fosforudnyttelse KALIUM Tilførsel af kalium Fraførsel af kalium Kaliumoverskud Kaliumudnyttelse REFERENCER OVERSIGTSTABELLER KVÆLSTOF FOSFOR KALIUM
7 6
8 Indledning DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 20 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. For næringsstoffer, hvor et tab har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet, set over en årrække, en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning. Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage på bedriften, når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter. Overskuddet er altså, hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning, eller indgå i jordens pulje af organiske forbindelser. Det skal nævnes, at balancerne er beregnet som en national bedriftsbalance, hvilket betyder at overskuddet beregnes som differencen mellem input og output fra bedriften, hvor der med bedriften her menes den samlede landbrugssektor. Det vil sige, at tiltag der foretages i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder, for at reducere kvælstofudvaskningen, nedfældning af gylle for at reducere ammoniakfordampningen eller udlægning af randzoner for at reducere udledning af fosfor, ikke påvirker bedriftsbalancen. 7
9 Metode Balancerne opstilles ud fra statistiske data, hovedsageligt på grundlag af landbrugsstatistikken iflg. Danmarks Statistik (DS), men også data fra gødningsregnskaberne (GR), DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, samt Institut for Agroøkologi (AGRO) og Institut for Husdyrvidenskab (ANIS), Aarhus Universitet (Figur 1). Næringsstofoverskuddet beregnes som en national bedriftsbalance, hvor forskellen mellem de til- og fraførte mængder udgør overskuddet af det pågældende næringsstof. I modsætning til en markbalance indgår den forholdsvis usikre, interne omsætning mellem mark og stald ikke i beregning af bedriftsbalancen (Figur 1). For yderligere oplysninger om beregning af balancerne henvises til Kyllingsbæk (2005). TILFØRSEL FRAFØRSEL Handelsgødning (DS) Mark Vegetabilske produkter (DS) - korn Organisk affald (GR) - græs- og industrifrø - kartofler Deposition (DCE) - bælgsæd Afgrøder og grovfoder - frilandsgrønsager N-fiksering (AGRO) Animalske produkter (DS) Import af fodermidler (DS & ANIS) - æg og mælk - oliekager 1 Stald - kød (okse-, svine-, fjerkræ-, - korn og veg. produkter 2 Husdyrgødning heste-, fåre- og lammekød) - animalske produkter 3 - andet 4 Export af levende dyr (DS) Dyr til destruktion (DS) Overskud 1 Oliekager 2 Korn og veg. produkter 3 Animalske produkter 4 Andet Solsikkekager Korn Fiskemel Foderurea Soyakager Majs Fiskeensilage Foderfosfat (ANIS) Rapskager Hvedeklid Fiskeaffald Andre kager Melasse Mælkepulver Tapiokamel Valle Citruskvas Guarmel Mask Bærme Roeaffald og pulp Fodergær Figur 1. Principdiagram for beregning af landbrugets næringsstofoverskud. 8
10 Ændringer i forhold til tidligere år Af hensyn til eventuel sammenligning med tidligere års balancer skal det her nævnes, at der forrige år blev foretaget et par ændringer, der betyder, at man ikke direkte kan sammenligne de enkelte år i nærværende og sidste års balancer med tidligere års balancer. Ændringerne drejede sig om, at opgørelsen af organisk affald blev ændret fra at være baseret på ældre data fra Miljøstyrelsen til at være baseret på indberetninger via gødningsregnskaberne, samt ændret beregning af glidende 3-års gennemsnit. Disse ændringer er beskrevet af Vinther & Olsen (2013). Forbruget af handelsgødnings-n har tidligere alene været baseret på opgørelser af Danmarks Statistik, men er nu suppleret med det i Gødningsregnskaberne indberettede forbrug, idet der har vist sig at være væsentlige forskelle mellem disse. 9
11 Resultater Resultatoversigt Udviklingen de seneste 5 år Nedenfor er næringsstofoverskuddet pr. ha for det dyrkede areal (Tabel 1) og -udnyttelsen (Tabel 2) for det sidste driftsår 2013/14 sammenlignet med gennemsnittet for de seneste fem driftsår. Tabel 1. Næringsstofoverskud 2013/14 og gennemsnit for de seneste fem år Næringsstof Kg pr. ha 2013/ / /14 Kvælstof 96 (100)* 96 (101)* Fosfor 5,9 5,6 Kalium * Værdier i parentes er beregnet på grundlag af gødningsforbrug indberettet via Gødningsregnskaber. Se afsnittet Tilførsel af kvælstof. Tabel 2. Næringsstofudnyttelse 2013/14 og gennemsnit for de seneste fem år Næringsstof Fraført i pct. af tilført 2013/ / /14 Kvælstof 43 (42)* 43 (42)* Fosfor Kalium * Værdier i parentes er beregnet på grundlag af gødningsforbrug indberettet via Gødningsregnskaber. Se afsnittet Tilførsel af kvælstof. Udviklingen i næringsstofoverskuddet i de seneste fem år er påvirket af høje høstudbytter i 2009/10, hvorved fraførslen af næringsstoffer med vegetabilske produkter har været særlig høj dette år. Samtidig var det samlede forbrug af handelsgødnings-p og -K i 2008/09 usædvanligt lavt, hvilket påvirkede overskuddet i 2009/10. Forbruget af handelsgødnings-p faldt fra tons P i 2007/08 til tons i 2008/09 og handelsgødnings-k faldt fra til tons K. Tilførsel af handelsgødnings- N har været mere jævnt faldende i løbet af de seneste fem år, og er i flg. Danmarks Statistik reduceret fra ca til ca tons N, og i flg. Gødningsregnskaberne fra ca til ca tons N (se Figur 3). Disse forhold med høje høstudbytter og et unormalt gødsknings-år i 2008/09 medførte, at næringsstofoverskuddet for P og K blev usædvanligt lave i 2009/10, samtidig med at det resulterede i en særlig høj næringsstofudnyttelse dette år. 10
12 Samlet set betyder det, at kvælstofoverskuddet er uændret, medens overskuddet af P og K er steget med hhv. 0,3 og 2 kg/ha i 2013/14 i forhold til gennemsnittet af de seneste fem år (Tabel 1). Udviklingen de seneste 20 år Som det fremgår af oversigtstabellerne sidst i rapporten (Tabellerne 3-5), er landbrugets overskud (tilførsel minus fraførsel) af både N, P og K reduceret ganske betydeligt i løbet af de seneste 20 år. Således er det gennemsnitlige N-overskud reduceret fra tons N i 1993/94 til mellem og tons N i 2013/14 (Tabel 3 og Tabel 3a). Tilsvarende er det gennemsnitlige P-overskud reduceret fra tons P i 1993/94 til tons P i 2013/14 (Tabel 4), og det gennemsnitlige K-overskud fra til tons K (Tabel 5). Dette svarer til, at der i 20 års perioden mellem 1993/94 og 2013/14 er sket en reduktion i overskuddet af N med % P med 71 % K med 66 %. Inden for perioden er der, for alle tre næringsstoffer, en tendens til størst reduktion i overskuddet indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter udviklingen synes at flade ud. Da høstudbytterne også fremover må formodes at variere imellem årene, med deraf følgende konsekvenser for overskuddet, forventes der ikke i de kommende år, alt andet lige, at ske nævneværdige ændringer i de gennemsnitlige næringsstofoverskud på landsplan. 11
13 Kvælstof Tilførsel af kvælstof Figur 2. Tilførsel af kvælstof (3-års glidende gennemsnit) med handelsgødning 1 i flg. Danmarks Statistik korrigeret for mængder anvendt i private haver, golfbaner, mm. (DST korr.) og i flg. Gødningsregnskaber (GR), importerede fodermidler og andet (kvælstoffiksering; organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Forbruget af N i handelsgødning i landbrugssektoren, opgjort som grovvarefirmaernes solgte mængder i Danmarks Statistik minus en anslået mængde på 5.000tons N anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign., er reduceret fra ca tons N 1993/94 til ca tons N i 2013/14 (Figur 2), svarende til et fald på i gennemsnit ca tons N pr. år. Faldet i handelsgødningsforbruget har været størst i den første 10-års periode, med et fald på ca tons N pr. år, men er dog i flg. Danmark Statistiks opgørelser yderligere reduceret med ca tons N pr. år i den seneste 10-års periode. Blicher-Mathiesen et al. (2015) har for perioden sammenlignet Danmark Statistiks opgørelser af handelsgødningsforbruget med det i Gødningsregnskaberne indberettede forbrug (Figur 3). Det fremgår her, at det indberettede forbrug via Gødningsregnskaberne i gennemsnit af hele perioden har været ca tons N højere end forbruget opgjort af Danmarks Statistik, og at det indberettede forbrug via Gødningsregnskaberne de seneste fem år har været tons N højere end den solgte mængde fra danske leverandører opgjort af Danmarks Statistik. Disse forskelle kan skyldes, at der forekommer indkøb af handelsgødning fra andre leverandører f.eks. i udlandet, som derved ikke 1 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt i et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 2013/14 anvendt indkøbt handelsgødning for driftsåret 2012/13. 12
14 registreres i opgørelsen fra Danmarks Statistik. En medvirkende forklaring kan desuden være, at forbruget i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. er lavere end de anslåede tons N. Som følge af disse forskelle i handelsgødningsforbruget er de efterfølgende beregninger af N-overskud og -udnyttelse for perioden foretaget med data både fra Danmarks Statistik og fra Gødningsregnskaberne. Figur 3. Sammenligning af Danmark Statistiks (DST) opgørelser af handelsgødningsforbruget med det i Gødningsregnskaberne (GR) indberettede forbrug. DST korr angiver, at DST s forbrug er fratrukket tons N, som er anslået anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. Dog er der her kun fratrukket 2000 tons N i Fra Blicher-Mathiesen et al. (2015). Tilførslen med importerede fodermidler har i perioden varieret mellem ca tons N i 1993/94 og ca tons N i 2013/14 (Figur 2), og har været jævnt faldende, svarende til et fald på ca tons N pr. år. Tilførsel via kvælstoffiksering, nedbør og med organisk affald har igennem hele perioden svinget mellem og tons N (Figur 2). Den totale tilførsel af kvælstof er i den seneste 20-års periode reduceret med tons N fra ca i 1993/94 til ca tons N i 2013/14 (Figur 2), svarende til en gennemsnitlig reduktion på tons N pr. år. Reduktionen har været størst indtil omkring 2003/04 med en reduktion på ca tons N pr. år, hvorefter den samlede tilførsel i de seneste 10 år er reduceret med ca tons N pr. år. 13
15 Fraførsel af kvælstof Figur 4. Fraførsel med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel af kvælstof i alt. Fraførsel med vegetabilske produkter præges af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, som det fremgår af Figur 4, hvor både årlige værdier og 3-års gennemsnit er vist. Således blev der opnået høje udbytter i 1991/92 og væsentlig lavere udbytter i 1992/93, hvilket resulterer i et middeludbytte som 3-års gennemsnit i 1993/94. Igen i 2008/09 og 2009/10 blev der opnået høje udbytter. I den mellemliggende periode var der en faldende tendens i fraførslen, svarende til omtrent tons N pr. år. Det skal bemærkes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker, hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden fra 1992 til 2007 dermed ikke er ensbetydende med generelt faldende høstudbytter. Det er sandsynligvis mere et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder, og at mængden af salgsprodukter derved er faldende. Dette underbygges af, at reduktionen i importerede fodermidler (Figur 2) er i samme størrelsesorden som reduktionen i fraførsel med vegetabilske produkter, svarende til ca tons N pr. år. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem det meste af perioden, men er stagneret, og har ligget på mellem og tons N de seneste fem år. Som gennemsnit for hele perioden, er fraførslen med animalske produkter steget med ca tons N pr. år. Ses bort fra de høje høstudbytter i starten af 90 erne og i 2008/ /10 resulterer det i en mere eller mindre konstant samlet fraførsel på tons N, idet fraførsel med animalske produkter er steget i takt med at fraførsel med vegetabilske produkter er faldet. 14
16 Kvælstofoverskud Figur 5. Kvælstofoverskud beregnet med data vedr. handelsgødningsforbrug fra Danmarks Statistik fratrukket tons N, som er anslået anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. (DST korr.) og med data fra Gødningsregnskaberne (GR). Øverst med enheden tons N pr. år og nederst kg N pr. ha pr. år. Den fuldt optrukne linje er en trendlinje. Kvælstofoverskuddet er faldet alle årene fra først i 1990 erne indtil 2003/04, hvorefter det indtil 2007/08 har været af nær samme størrelse på omkring tons N (Figur 5, øverst). De seneste år er overskuddet reduceret yderligere til ca tons N (Se Tabel 3 og 3a). Dette fald skyldes dels et stigende kornareal og dels forholdsvis høje udbytter i 2008 og 2009, men også et fortsat fald i tilførslen af handelsgødning er medvirkende (Figur 2). Det gennemsnitlige kvælstofoverskud, angivet i kg N pr. ha er faldet med ca. 70 kg N/ha fra ca. 170 til ca kg N/ha i løbet af den viste 20-års periode (Figur 5, nederst; se også Tabel 3 og 3a). I Figur 5 er der også beregnet en trend for udviklingen i perioden, som viser at den største reduktion i overskuddet er sket indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter kurverne flader ud. Denne udvikling er helt parallel med udviklingen i handelsgødningsforbruget (Figur 2). Denne trend antyder, at over- 15
17 skuddet nu er reduceret til et niveau, som med nuværende landbrugspraksis og afgrødesammensætning er vanskelig at reducere yderligere. De senere års udsving skyldes hovedsagelig variationer i høstudbytter. 16
18 Kvælstofudnyttelse Figur 6. Kvælstofudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel, beregnet med data vedr. handelsgødningsforbrug fra Danmarks Statistik fratrukket tons N, som er anslået anvendt i private haver, golfbaner, offentlige parker og lign. (DST korr.) og med data fra Gødningsregnskaberne (GR). Kvælstofudnyttelsen, dvs. fraførsel i procent af tilførsel, er steget markant igennem hele perioden, men har dog ligget omkring 42 % de seneste år, således som det fremgår af Figur 6, samt Tabel 3 og 3a. Det markante fald i 2006/07 skyldes forholdsvis lave kornudbytter, og dermed lavere fraførsel med vegetabilske produkter, hvorimod den forholdsvis høje udnyttelse i 2008/09 og 2009/10 hænger sammen med højere høstudbytter i disse år (Figur 4). 17
19 Fosfor Tilførsel af fosfor Figur 7. Tilførsel af fosfor med handelsgødning 2, importerede fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Tilførslen med handelsgødning (3-års gns.) er faldet fra ca tons P i 1993/94 til ca tons P i 2002/03, og har herefter været svagt faldende til ca tons P i 2012/13, hvorefter det igen er steget til tons P i 2013/14. Sandsynligvis som følge af et større lager opbygget i årene forinden, var forbruget af P i 2008/09 usædvanlig lavt. De sidste fire år har forbruget af handelsgødnings-p ligget på tons. Tilførslen med importerede fodermidler nåede i starten af 1990 erne et maksimum på ca tons P, men har siden været jævnt faldende med ca tons P pr år til det nuværende niveau på ca tons P. Der har i de senere år været en vis interesse omkring forbruget af foderfosfat, efter at der i 2005 blev pålagt en afgift for at nedbringe forbruget. Forbruget lå på daværende tidspunkt på omtrent tons P pr. år og blev i årene efter indførelse af afgiften reduceret med tons P. Forbruget har i de seneste fem år været ret konstant og har varieret mellem og tons P pr. år. Anden tilførsel (organisk affald og nedbør), hvoraf sidstnævnte kun udgør en ubetydelig del, har igennem det meste af perioden ligget på tons P pr år. Samlet er den totale tilførsel af fosfor faldet fra ca tons P først i 1990 erne til lidt over tons P i 2012/13. 2 Som fodnote 1. 18
20 Fraførsel af fosfor Figur 8. Fraførsel (3-års glidende gennemsnit) af fosfor med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel i alt. Som for kvælstof kan det nævnes, at fraførsel af fosfor med vegetabilske produkter er præget af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, med høje udbytter i starten af 90 erne og igen i 2008 og I den mellemliggende periode har der været en faldende tendens i fraførslen. Det skal også her nævnes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker, hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden fra 1992 til 2007 derfor ikke er ensbetydende med faldende høstudbytter, men mere sandsynligt er et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem hele perioden, men er stagneret og har ligget på ca tons P de seneste 10 år. Som gennemsnit for hele perioden, er fraførslen med animalske produkter steget med tons P pr. år. Ses der bort fra de høje høstudbytter i starten af 90 erne og i , har der været en mere eller mindre konstant samlet fraførsel på tons P, hvor fraførsel med animalske produkter er steget i takt med, at fraførsel med vegetabilske produkter er faldet. 19
21 Fosforoverskud Figur 9. Fosforoverskud. Øverst angivet som tons P pr. år og nederst som kg P pr. ha pr. år. Med udsving undervejs er fosforoverskuddet faldet fra omkring tons P først i 1990 erne til ca tons P i 2001/02, og har indtil 2006/07 været af samme størrelsesorden, hvorefter der med betydelige udsving er sket et yderligere gennemsnitligt fald på ca tons P eller 3-4 kg P/ha i løbet af de seneste 6-7 år. Overskuddet er samlet set reduceret til mellem 1/3 og 1/4 af hvad det var i begyndelsen af 90 erne. Som for kvælstof er der også i Figur 9 vist en trend for udviklingen i perioden, som viser at den største reduktion i overskuddet er sket indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter trend-kurven synes at flade ud. Og bortset fra eventuelle variationer i høstudbytter, som vil kunne påvirke overskuddet, så forventes der ikke nævneværdige ændringer i det gennemsnitlige overskud på landsplan i de kommende år. 20
22 Fosforudnyttelse Figur 10. Fosforudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel. Fosforudnyttelsen er i perioden steget fra ca. 40 % til omtrent 70 %. De markante udsving i udnyttelsen i hænger sammen med høje høstudbytter i 2008 og 2009, samtidig med at indkøbt handelsgødning i 2009/10 var tons lavere end i 2008/09 og 2010/11. 21
23 Kalium Tilførsel af kalium Figur 11. Tilførsel (3-års glidende gennemsnit) af kalium med handelsgødning 3, importerede fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Fraførsel af kalium Figur 12. Fraførsel (3-års glidende gennemsnit) af kalium med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel i alt. 3 Som fodnote 1. 22
24 Kaliumoverskud Figur 13. Kaliumoverskud. Øverst angivet som tons K pr. år og nederst som kg K pr. ha pr. år. 23
25 Kaliumudnyttelse Figur 14. Kaliumudnyttelse, dvs. fraførsel i procent af tilførsel. 24
26 Referencer Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Andersen, H.E., Timmermann, A., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L Landovervågningsoplande NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 158 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Kyllingsbæk, A. (2005) Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport 116. Vinther, F.P. & Olsen, P. (2013) Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1991/ /12. DCA rapport 025. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 25
27 Oversigtstabeller Kvælstof Tabel 3. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kvælstof. Driftsår Gødning*, atmosfære og N- fiksering Tilførsel Fraførsel Kvælstofoverskud Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Animalske produkter * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. I alt tons N ha kg N/ha % / ,9 29,5 1994/ ,8 28,5 1995/ ,4 30,7 1996/ ,6 30,9 1997/ ,7 32,6 1998/ ,4 32,5 1999/ ,9 33,0 2000/ ,4 33,5 2001/ ,9 35,1 2002/ ,3 36,5 2003/ ,1 37,8 2004/ ,9 38,5 2005/ ,2 38,8 2006/ ,4 37,8 2007/ ,2 38,6 2008/ ,4 40,6 2009/ ,6 43,4 2010/ ,2 43,1 2011/ ,5 42,5 2012/ ,1 42,3 2013/ ,9 42,8 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Kvælstofoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år Kvælstofudnyttelse Årlig Gns. 3 år 26
28 Tabel 3a. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kvælstof. Handelsgødningsforbrug baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik indtil 2004, hvorefter forbruget er baseret på indberetninger til Gødningsregnskaberne. Driftsår Gødning*, atmosfære og N- fiksering Tilførsel Fraførsel Kvælstofoverskud Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Animalske produkter * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. I alt tons N ha kg N/ha % / ,9 29,5 1994/ ,8 28,5 1995/ ,4 30,7 1996/ ,6 30,9 1997/ ,7 32,6 1998/ ,4 32,5 1999/ ,9 33,0 2000/ ,4 33,5 2001/ ,9 35,1 2002/ ,3 36,5 2003/ ,1 37,8 2004/ ,7 38,4 2005/ ,5 38,8 2006/ ,6 37,9 2007/ ,1 38,4 2008/ ,4 40,7 2009/ ,3 42,9 2010/ ,1 42,6 2011/ ,4 41,3 2012/ ,5 41,0 2013/ ,6 41,8 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Kvælstofoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år Kvælstofudnyttelse Årlig Gns. 3 år 27
29 Fosfor Tabel 4. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af fosfor. Driftsår Gødning* og atmosfære Tilførsel Importerede fodermidler I alt Vegetabilske produkter Fraførsel Animalske produkter * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. I alt Fosforoverskud tons P ha kg P % / ,7 19,6 42,8 41,5 1994/ ,2 18,9 44,7 41,2 1995/ ,6 17,2 47,9 45,1 1996/ ,3 16,4 46,1 46,2 1997/ ,5 16,1 49,3 47,8 1998/ ,8 16,2 46,8 47,4 1999/ ,6 16,3 46,1 47,4 2000/ ,5 15,3 54,6 49,2 2001/ ,4 13,2 58,2 53,0 2002/ ,5 11,1 56,7 56,5 2003/ ,1 10,0 61,5 58,8 2004/ ,5 9,7 61,0 59,7 2005/ ,9 9,2 61,0 61,2 2006/ ,7 9,4 57,5 59,9 2007/ ,3 9,0 64,6 61,1 2008/ ,6 7,5 76,7 66,3 2009/ ,4 5,4 81,3 74,2 2010/ ,0 5,0 65,9 74,6 2011/ ,3 5,2 73,1 73,4 2012/ ,9 6,0 71,4 70,1 2013/ ,6 5,9 68,2 70,9 Årlig Gns. 3 år Dyrket areal minus brak Fosforoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år Fosforudnyttelse Årlig Gns. 3 år 28
30 Kalium Tabel 5. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af kalium. Tilførsel Fraførsel Kaliumoverskud Dyrket Kaliumoverskud pr. ha Kaliumudnyttelse Driftsår Gødning* areal Importerede Vegetabilske Animalske Gns. Gns. Gns. og I alt I alt Årlig minus Årlig Årlig fodermidler produkter produkter 3 år 3 år 3 år atmosfære brak tons K ha kg K % / ,5 42,4 41,2 36,3 1994/ ,3 40,0 37,4 36,4 1995/ ,4 35,7 43,5 40,7 1996/ ,5 35,7 39,3 40,0 1997/ ,4 35,4 40,1 40,9 1998/ ,7 35,8 41,0 40,1 1999/ ,9 35,6 39,6 40,2 2000/ ,3 34,3 42,4 41,0 2001/ ,8 32,3 43,2 41,7 2002/ ,9 30,0 46,1 43,9 2003/ ,4 28,7 46,3 45,2 2004/ ,6 29,0 45,0 45,8 2005/ ,8 29,0 46,5 46,0 2006/ ,8 29,7 42,2 44,6 2007/ ,5 28,7 48,1 45,6 2008/ ,8 25,7 60,9 50,4 2009/ ,7 16,7 89,1 66,0 2010/ ,6 13,0 59,6 69,8 2011/ ,5 11,9 62,1 70,2 2012/ ,1 14,7 70,1 63,9 2013/ ,4 15,0 58,9 63,7 * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. 29
31 AARHUS UNIVERSITET DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.
32 RESUME DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, udgiver hvert år en opdatering af de seneste 20 års næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været støt faldende de seneste 20 år, og er for N reduceret med %, for P med 71 % og for K med 66 %, svarende til en reduktion på hhv kg N/ha, 14 kg P/ha og 27 kg K/ha. Udviklingen i de seneste år har været præget af store udsving, med høje høstudbytter i 2008 og 2009, hvilket sammen med usædvanligt lavt indkøb af P og K i handelsgødning resulterede i meget lave overskud i 2009/10. Høstudbytter og forbrug af handelsgødning har dog været mere normalt de efterfølgende år. Samlet set betyder det, at kvælstofoverskuddet er uændret, medens overskuddet af P og K er steget med hhv. 0,3 og 2 kg/ha i 2013/14 i forhold til gennemsnittet af de seneste fem år. Den største reduktion i næringsstofoverskuddet skete indtil omkring midten af 0 erne, hvorefter udviklingen er fladet ud. Da høstudbytterne også fremover må formodes at variere imellem årene, med deraf følgende konsekvenser for overskuddet, forventes der ikke i de kommende år, alt andet lige, at ske nævneværdige ændringer i de gennemsnitlige næringsstofoverskud på landsplan. Det skal understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning hhv. udledning.
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug Fødevarestyrelsen har i bestilling dateret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereFølgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)
Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereScenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark
Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2006/07
Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereForberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mere