Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Transkript

1 Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie

2 Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede vi en skovbørnehave, som også følger samme linie. Som det står skrevet, går fællesskabet forud for den enkelte, og samtalen er grundstenen i hverdagen. Samtalen, der stiller krav om, at alle har ret til at blive hørt og pligt til at lytte det bedste argument må afgøre en sag. Faglighed er et nøgleord i undervisningen. Der undervises gennem fag, der alle er lige vigtige, af undervisere, der er uddannede til fagene. Søborg Privatskole & Skovbørnehave har en klar holdning til undervisning og dannelse gennem nedenstående. Skolens & skovbørnehavens pædagogiske linie: Vi lægger vægt på et overskueligt og trygt miljø med en hverdag præget af samtale, fællesskab og gensidig respekt. Inden for denne ramme arbejder vi med elevernes/børnenes udvikling og tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. Det er hensigten, at eleverne/børnene gennem hele forløbet opnår en tilværelsesoplysning, en dannelse, som skal være et fundament til at tage ansvar for egen tilværelse - og til at forstå sig selv som en del af en kultur. Det betyder, at undervisningen og hverdagen skal være faglig og byde på såvel boglige, kreative, musiske, kropslige, historiske og filosofiske elementer.

3 Før en pædagogisk linie fastlægges er det nødvendigt at tage stilling til nogle grundlæggende forhold. Vi har arbejdet med tre vigtige områder, der alle er kendetegnet ved at være baseret på holdninger. Her er vores bud. Menneskesyn: Ligeværdighed alle er lige meget værd Fællesskab går forud for den enkelte Frihed og ansvar har ethvert menneske i forhold til sine holdninger og til dels sit liv Samfundssyn: Demokratisk sindelag er det bærende element i samfundet. Det tilstræbes derfor at hjælpe eleverne/børnene i den retning det er ikke nok at stemme i boksen, man skal selv tage del i og ansvar for samfundet. Samtalen er grundlaget for demokratiet, i hvilken det kan vise sig, at det ikke altid er de fleste, der har ret. Lige muligheder alle bør have lige muligheder for at nyde godt af samfundet, f.eks. ytringsfrihed, ret til uddannelse osv. Det er vigtigt at eleverne/børnene møder en hverdag, der kan understøtte, at de føler sig lige værdige og tror på deres egne evner og muligheder. Medansvar som borger har man et medansvar for samfundet. Det kræver oplysning at kunne tage dette medansvar. Eleverne/børnene skal inddrages i hverdagens beslutninger, så de kan øve sig i at tage medansvar. Det kan ske gennem samtale, i klassens time, i elev - rådet mv. Dannelsessyn: Dannelse er det der sker med os hele tiden - vi dannes af de påvirkninger, vi møder. Den dannelse, som foregår i skolen og børnehaven, kaldes ofte for almen dannelse. Det henviser til, at vi har taget stilling til, hvilke bevidste påvirkninger eleverne/børnene skal opleve gennem fællesskabet, fagene osv. Dertil kommer en række mere ubevidste påvirkninger, som handler om, hvordan eleverne/børnene mødes af de voksne og kammeraterne, og hvordan uskrevne spillregler virker i legen, skolegården eller klassen. Undervisningen er skolens ansvar. Hos os er det underviseren eller pædagogen, der har ansvaret for det, der foregår. Eleven kan tage et medansvar ved at forberede sig til undervisningen, deltage i aktiviteterne og bruge sin indflydelse gennem klassens time, elevrådet osv.

4 Samtalen er grundlaget ligeværdighed opleves i samtalen. Mod til at tro på sig selv opbygges ved, at man føler sig på lige fod med andre - også selv om samtalepartneren besidder en merviden. Indhold og form skal give mening det er vigtigt, at skolens form er i tråd med skolens indhold. Man kan ikke undervise i demokrati (indhold) og samtidig være autoritær (form). Skolen for livet når vi underviser eleverne, er det ikke med en bestemt udgang for øje. Nogle skal ud og arbejde, andre på gymnasiet, mange skal lære et håndværk og en del skal noget helt fjerde. Vores opgave er derfor at give en tilværelsesoplysning, som kan danne grundlag for et selvstændigt liv efter skolen. Vores skole er en skole for livet. Skovbørnehavens hverdag skal rumme de samme dannelseselementer som skolens: Fælleskab, kammeratskab og en undersøgende og oplysende tilgang til naturens og livets fænomener. Dertil kommer en række relevante udviklingsområder som sprog, motorik og sociale og læringsmæssige færdigheder. En tryg og god børnehave i samme ramme som skolen skal være med til at give børnene en oplevelse af kontinuitet i forhold til normer og værdier. Hvordan og hvad gør vi? Vores skole og børnehave er en forening af forældre. Der er knyttet en organisationsform til dette foreningsarbejde. Øverste besluttende organ er generalforsamlingen, hvor forældre til børn på skolen har stemmeret. Her vælges bestyrelsen blandt forældrene. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for skolens og børnehavens ledelse. Det er bestyrelsen, der ansætter en ledelse, der i samarbejde med skolens og børnehavens medarbejdere skal få hverdagen til at fungere. Skolelederen har ansvaret for den pædagogiske ledelse og skolens og børnehavens drift. Skolen og børnehaven er strukturelt organiseret som en institution. Det betyder flad ledelsesstruktur og udpræget medindflydelse for medarbejderne. I en institution, der arbejder med undervisning, dannelse og opdragelse, findes der tre niveauer for det pædagogiske personale at arbejde på. Vi kan ikke tage udgangspunkt i et enkelt af niveauerne, men er nødt til at medtænke alle tre, hvis det, vi laver, skal være fagligt lødigt.

5 De tre niveauer der arbejdes ud fra: Formål først må hensigten med arbejdet vurderes ud fra grundlæggende tanker om menneske og dannelse. Hvorfor holder vi skole? Arbejdet gøres i den årlige studiekreds, der tæller hele det pædagogiske personale. Her læses hvert år et pædagogiske værk, som danner grundlag for en generel drøftelse af særlige pædagogiske problemstillinger. Didaktisk der skal svares på, hvorfor og hvordan en given aktivitet tjener formålet med at holde skole eller børnehave. F.eks. nye fag eller emner. Det er meget vigtigt at kunne begrunde sine valg, ellers bliver undervisningen meningsløs eller difus. Pædagogiske temaer som f.eks. skole/hjemsamarbejde, fagenes fordeling, den gode undervisning mm. behandles af pædagogisk råd. Her deltager hele det pædagogiske personale ca. syv gange årligt. Praktisk hverdagens aktiviteter og undervisning planlægges og gennemføres. Efterfølgende medtænkes erfaringerne i de didaktiske overvejelser om lignende forløb. Hverdagens praksis drøftes på fællesmødet, som afholdes hver fredag morgen med deltagelse af alle medarbejdere. Det er på den måde muligt, at følge med i, hvad der foregår, og det er her, vi afklarer alle de praktiske forhold - hvem sørger for temaugen, hvordan ser det ud med idrætsdagen, skal børnehaven have besøg af en skoleklasse osv. Skolen og børnehavens virksomhed er kun delvis egnet til målinger. Den pædagogiske linie lægger heller ikke op til specifikke målinger. I stedet står der mest om hensigt, fællesskab og tilværelsesoplysning. Hele den sociale og udviklingsorienterede del af arbejdet, som i sagens natur fylder vældigt meget i hverdagen, er ikke genstand for test mv. I stedet er samtalen værktøjet i denne del af børne/ungelivet. Det er væsentligt, at hver enkelt elev/barn bliver mødt lige der, hvor udviklings- og læringspotentialet er. I skolen kan vi måle på helt specifikke færdigheder som læsning, matematik osv., som kan analysere den rent faglige formåen. Skolen afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Vi ønsker, at alle elever bliver så dygtige, som konteksten giver mulighed for. Gennemsnitlige tal for skolen og bestemte årgange eller fag er i den sammenhæng ikke brugbare til ret meget. Vi skal rumme de elever/børn - uanset forudsætningerne - som gerne vil gå i vores skole eller børnehave.

6 Fremtiden Det er svært at tale om fremtiden. Lige pludselig er den nutid og bliver sjældent, som man forestillede sig den. Dog er det vigtigt at have nogle visioner, som bæres af den pædagogiske linie. Nedenstående er et forsøg på, i en enkel form, at sætte nogle ord på, hvordan vi vil arbejde fremadrettet: Enhedsskole og børnehave på ét spor i denne tid er enhedsskolen under pres. Vi skal fastholde vores skoleform, hvor alle følges ad til skole alle kender hinanden. At være sammen på kryds og tværs af alder og kunnen giver en tolerance og forståelse for andres vilkår. Trygheden ved at kende sin kammerater giver muligheden for en mobningsfri barndom. Børnehaven er i naturlig tråd med enhedsskolen her er de samme værdier repræsenteret. Sammenhænge I vores teknotid glemmes ofte sammenhængen mellem kultur og natur. Dette bliver en stadigt vigtigere opgave for vores skole og børnehave. Naturforståelse, naturoplevelse, naturfag, samfundsfag, historie, kultur & natur og friluftsliv er vigtige emner og fag i denne sammenhæng. Vores udearealer skal dyrkes i børnehaven og på alle klassetrin i skolen. Konsolidering forandringer er gode, når de er velbegrundede i en faglig og saglig debat. At bevare det gode man har, kræver mod. Mod til at stå op imod tidens trend og mode. Det mod har vi, og det skal vi bevare. Faglig skole vi skal bevare den faglige tilgang til undervisning og dannelse. Fagene kan perspektivere verden ud fra hver sit hjørne. Det giver en klarhed, der kan åbne op for at se sammenhænge på tværs af fag og ideologier. Gennem tema-undervisning, faglinier mm. forsøger vi at få sammenhæng og mening mellem fagene i undervisningen. Det er en klar forventning, at fagligheden derigennem naturligt styrkes, da elevernes motiver for at deltage i undervisningen styrkes - det er i hvert fald hensigten. Fællesskabet skal vi kæmpe for, også i fremtiden. Grundtvig sagde, at vi lever og lærer gennem vekselvirkning. Vekselvirkning mellem den unge og den gamle, mellem læreren og eleven mellem mennesker. Vi er ikke nok i os selv. Fortællingen er den stærkeste kraft mellem mennesker, og den bærer hele vores historie med sig vi skal fortsætte den fortælling både i skolen og børnehaven. Vi er omgivet af et samfund, der stiller forventninger eller krav til os. Forventninger fra forældre er der mange af. Ikke alle forældre er professionelle i den pædagogiske verden. Det kan give mange spændende og berigende diskussioner. Mange gode ideer er født på den måde. Men vi må som skole og børnehave påtage os ansvaret for det, der kommer til at foregå også selv om det kan koste noget hårdt arbejde at argumentere for sagen.

7 Andre skoler og børnehaver stiller med gode tilbud. Vi skal altid kunne skille os ud fra mængden: Vores enestående beliggenhed, vores faglighed i undervisningen, en skole på ét spor, en enestående skovbørnehave, hvor alle kender alle er med til i fremtiden at sikre, at vi er et seriøst bud på den gode skole/institution i samfundet. Ministeriet kan stille krav og muligheder op i fremtiden, som vi selvsagt ikke kender endnu. Det kan få stor indflydelse på vores fremtid. Vil der blive ændret på princippet om statstilskud til frie grundskoler? Vi ved det ikke. Vi står i en stærk forening sammen med andre frie grundskoler, og vi vil ad den vej være med til at påvirke fremtidens lovgivere så meget, som overhovedet muligt. Dette foregår konkret ved, at ledelsen og bestyrelsen deltager i forskellige sammenhænge, hvor medlemsskolerne mødes og drøfter vores fælles anliggender. LW/NS 2014

8