Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Transkript

1 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Direkte tlf januar 2013 Journal nr. 12/25415 Udkast pixinotat 22. januar 2013 Sundhedskoordinator og klinisk funktion

2 Sundhedskoordinator og klinisk funktion Indledning: Folketinget vedtog den 19. december 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love herunder reform af førtidspension og fleksjob. Loven trådte i kraft 1. januar Indeholdt i loven er bestemmelser om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Denne del træder først i kraft 1. juli Formålet med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge personer under 40 år, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal de unge tilbydes et individuelt og helhedsorienteret ressourceforløb. Samtidig ændres fleksjobordningen, så den i højere grad målrettes personer med mindst arbejdsevne. Personer under 40 år vil højst kunne få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Herefter vil der skulle ske en ny vurdering. Det er forudsat, at kommunerne til sager, hvor ressourceforløb, fleksjob, tilskudt til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension kan overvejes, skal etablere et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet vil være sammensat af repræsentanter på tværs af forskellige kommunale forvaltninger. Teamet vil typisk bestå af medarbejdere fra det kommunale beskæftigelses, social, sundheds og undervisningsområde. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet udarbejder den kommunale sagsbehandler i samarbejde med borgeren rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af den samlede situationen. Den kommunale sagsbehandler indhenter som en del af rehabiliteringsplanens forberedelse vurdering af borgerens heldbred fra borgerens praktiserende læge. Den forberedende del skal udarbejdes, således at borgerens sag er belyst inden teamets behandling af sagen (rehabiliteringsplanens forberedende del, del 1). Regionen stiller en sundhedskoordinator og en klinisk funktion til rådighed for arbejdet. I rehabiliteringsteamet indgår en regional ansat sundhedskoordinator, som bidrager til at vurdere de enkelte sager, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Koordinatorens rolle i teamet er at screene og vurdere, om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse er velbelyst. Sundhedskoordinator kan stå for koordineringen, såfremt der er behov for fremskaffelsen af yderligere helbredsdokumenter, primært fra borgerens egen læge og fra øvrige dele af sundhedsvæsen, som borgeren allerede måtte have været i kontakt med. Koordinatoren skal således have overblik over det Side 2 af 6

3 regionale sundhedsvæsens struktur og kapacitet. Sundhedskoordinatorens kan endvidere anbefale, at sagen henvises til vurdering i den kliniske funktion. Rehabiliteringsteamet behandler samtlige sager og afgiver indstilling. På baggrund af teamets indstilling beslutter kommunen/de respektive forvaltninger den konkrete indsat. Den koordinerende sagsbehandler udarbejder herefter plan for ressourceforløbet (rehabiliteringsplanens indsatsdel, del 2). Regionen skal stille en klinisk funktion til rådighed for kommunerne, hvor de kan få foretaget en klinisk vurdering af borgerne, hvor det findes relevant. Kan den kliniske funktion ikke vurdere sagen på det foreliggende grundlag, kan der være behov for en klinisk undersøgelse i den kliniske funktion. Er der behov for undersøgelser, som den klinisk funktion ikke selv kan forestå, sørger den for undersøgelse hos andre speciallæger. Den kliniske funktion er ikke en ny fysisk enhed, med en funktion der fleksibelt kan forankres i regionens eksisterende organisation. Det fastslås med den nye aftale, at kommunerne alene skal benytte lægefaglig rådgivning fra regionen i sager omfattet af reformen. Side 3 af 6

4 Region Syddanmark tilgang til opgaven. Region Syddanmark vil i overensstemmelse med loven stille sundhedskoordinatorer og klinisk funktion til rådighed for kommunerne. Kendskab til opgavens nøjagtige omfang er for nuværende vanskeligt at fastslå. Region Syddanmark vil etablere en efterspørgselstilrettelagt ordning som løbende kan tilpasses kommunernes behov. Regionen vil arbejde for en model, hvor nøgleordene for rådgivning og funktionens sagsbehandling er entydighed, effektivt, kvalitet samt omkostningsbevidsthed. Regionen forventer, at ordningen vil kræve en del patientkontakter og overvejer derfor en model med minimum 4 5 decentrale enheder, hvor disse patientkontakter kan foregå. Tilrettelæggelsen af den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen tænkes varetaget af Friklinikken i Give, idet de har erfaring inden for området og med den praktiske tilrettelæggelse af lægekonsulentvirksomhed. Funktionens faste bemanding kan bestå af speciallæger indenfor samfundsmedicin, socialmedicin og almen medicin. Desuden kan psykologer og socialrådgiver tilknyttes funktionen. Udover den faste stab af læger vil der blive indgået aftale om mulighed for specialistrådgivning inden for andre specialer/kliniske afdelinger og faggrupper for eksempel Rygcentret i Middelfart og fysioterapeuter i forhold til borgere med lidelser i bevægeapparatet. Regionens foreløbige estimat baseret på data udleveret fra beskæftigelsesregionen er at der i Region Syddanmark vil være sager årligt i de kommunale rehabiliteringsteam. Antages det, at hver sag behandles 1,5 gang årligt og der kan behandles 5 sager pr. mødedag, vil der årligt skulle afholdes 992 møder. Med udgangspunkt heri, vil der på årsbasis for at dække en sundhedskoordinatorfunktion være behov for 6,75 årsværk til mødeaktivitet alene. Dertil kommer tid til forberedelse og rådgivning. Antages det at sundhedskoordinatorens skal bruge 50 % af arbejdstiden på mødeaktivitet og 50 % på råd, vejledning og forberedelse vil der være behov for i alt 13,5 sundhedskoordinatorårsværk. Dertil kommer 2 3 årsværk til speciallægehjælp i den kliniske funktion samt 1 leder og 1 2 adm. medarbejdere. Sundhedskoordinator i RSD. Sundhedskoordinatorfunktionen deltager ved møder i rehabiliteringsteamet i kommunerne. Sundhedskoordinator funktionen kan varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. Til hver kommune tilknyttes fast 1 2 sundhedskoordinator. Sundhedskoordinatorens rolle i Region Syddanmark er, at screene og vurdere, om borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse er velbelyst. Koordinatoren kan efter anmodning bistå den kommunale sagsbehandler i forbindelse med den forberedende sagsbehandling, herunder med indhentning af helbredsdokumentation i form af attester fra praktiserende læger, speciallæger, praktiserende psykologer, praktiserende kiropraktorer, fysioterapeuter og sygehus afdelinger samt samtaler med kommunens borgere. Sundhedskoordinatoren kan i særlige helbredsmæssige komplekse sager anbefale, at sagen henvises til rådgivning og vurdering i den kliniske funktion. Side 4 af 6

5 Sundhedskoordinatoren skal have et grundigt kendskab til sundhedsvæsenet organisering i regionen og den aktuelle kapacitet med henblik på at kunne vejlede kommunen og den praktiserende læge om eventuelle ventetider særlig til behandling. Sundhedskoordinator varetager bedst arbejdet ved at have klinisk rutine, og indgår derfor i den kliniske funktion. Klinisk funktion i RSD Funktionen leverer rådgivning og vurdering af borgernes helbredsforhold i sager, hvor sagen ikke er så velbelyst, at sundhedskoordinatoren kan vurdere sagen. Den kliniske funktion foretager en klinisk vurdering af borgeren, hvor det findes relevant. Dette forventes hovedsagligt at kunne ske ved en vurdering af de sagsakter, der forelægges rehabiliterings teamet. Kan den kliniske funktion ikke vurdere sagen på det foreliggende grundlag, kan der være behov for en klinisk undersøgelse i den kliniske funktion. Den kliniske undersøgelse foretages af primært en læge i samfundsmedicin, socialmedicin, almen medicin eller psykiatri. Herudover kan den kliniske funktion iværksætte undersøgelse ved en eller flere speciallæger. Såfremt sundhedskoordinatoren og den kliniske funktion i løbet af sagsbehandlingen vurdere, at borgeren ikke er relevant udredt og behandlet igangsættes dette via borgerens egen læge. Det er vigtigt, at den kliniske funktion leverer en samlet og entydig rådgivning vedrørende det sundhedsmæssige aspekt, og at det sker hurtigt og effektivt. Der udfærdiges epikrise til egen læge med meddelelse om anbefalingerne til kommunen samt de fundne undersøgelsesresultater. I tilfælde hvor er anbefales behandling eller ændring i behandlingen, som den praktiserende læge skal forestå, anføres dette ligeledes. Anbefales egen læge at henvise til behandling, præciseres dette. Det er fortsat den praktiserende læge, der er indgangen til det behandlende sundhedsvæsen. Klinisk funktion i regionen Sundhedskoordinator Bemanding Socialmedicinere, arbejdsmedicinere, Almene medicinere. Psykologer, socialrådgivere Opgaver Rådgivning, vurdering, undersøgelse, Andre Faggrupper som fx fysioterapeuter og Rygcentret i Middelfart Reumatologi Praksiskonsulenter Andre specialer: Neurologi, Smerteklinik Psykiatri Side 5 af 6

6 Kommunikation mv. Kommunikationen mellem rehabiliteringsteam og klinisk funktion og mellem klinisk funktion praktiserende læge og sygehusafdelingerne forudsættes at foregå elektronisk. Der tænkes en løsning, hvor medlemmerne af teamet og den kliniske funktion via adgangskode kan få elektronisk adgang til sagsakterne. Det skal vurderes, om sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamets møder kan ske som videokonferencer med henblik på, at spare transporttid mv. Kommunikationen mellem parterne i samarbejdet forudsættes at kunne ske ved indgåelse af aftaler i lighed med SAMBO. Finansiering Det er i henhold til aftalen kommunerne der skal finansiere brugen af sundhedskoordinator samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra den kliniske funktion. Pris og afregning skal aftales mellem kommuner og regioner. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) arbejder med et forslag til en rammeaftale, som kan benyttes af kommuner og regioner. Aftalen sætter rammerne for samarbejdet i forhold til indhold, pris og afregning. Region Syddanmark ser frem til drøftelserne af samarbejdsaftaler med kommunerne, når AMS modellen foreligger. Side 6 af 6