Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på ejendommen Øxenhaverne 12 i Faaborg Kommune i Fyns Amt

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 10. januar 2005 J.nr.: 03-33/ ssc Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på ejendommen Øxenhaverne 12 i Faaborg Kommune i Fyns Amt Fyns Amt har den 9. januar 2004 truffet afgørelse om, at etablering af en husdyrproduktion på 500 minktæver og 10 heste i alt 15,7 DE på ejendommen Øxenhaverne 12, matr.nr. 23, Pejrup B ved Åby i Faaborg Kommune ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelsen). Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite Faaborg har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ejendommene ligger i landzone syd for Øxenhaverne. I forbindelse med etableringen opføres der 8 stk. (2-rækket) åbne minkhaller på i alt m 2. Afstanden fra de planlagte minkhaller til nærmeste beboelse i samlet bebyggelse er ca. 200 m. Der ønskes etableret en husdyrproduktion på 500 minktæver og 10 heste i alt 15,7 DE på ejendommen. Denne produktion skal have mindst 11,2 ha til udspredning af husdyrgødning. Der er for det ansøgte projekt redegjort for udspredningsareal på 19,4 ha fordelt på 8,4 ha ejede arealer og 11 ha aftalearealer. Udspredningsarealerne ligger fordelt omkring ejendommen og vest for Kegleholme. Fyns Amts afgørelse Fyns Amt den 9. januar 2004 truffet afgørelse om, at etableringen på i alt 15,7 DE ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Af amtets afgørelse fremgår bl.a., at den ansøgte etablering vil give anledning til et forøget næringsstoftab til Seden Strand/Odense Fjord

2 2 med en merudvaskning af kvælstof i størrelsesordenen kg kvælstof/år. Der vil ske en overskudstilførsel af fosfor til udspredningsarealerne på kg fosfor/ha/år, udover hvad afgrøderne fjerner. Dette overskud kan med tiden ophobes i jorden. Hvis denne overskudstilførelse fortsætter, vil udvaskningen af fosfor fra udspredningsarealerne til vandmiljøet øges. Udspredningsarealerne ligger i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord, der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord. Området er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer, og målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og luften. Amtet har vurderet, at enhver merbelastning med næringsstoffer af vand- og naturområder i internationale naturbeskyttelsesområder vil være i strid med målsætningerne for områderne. Det fremgår af amtets afgørelse af 9. januar 2004, at den ansøgte etablering vil give anledning til en påvirkning af et moseområde nordøst for ejendommen og to skovområder, Øxenhaverne og Gærup Skov, der ligger henholdsvis 150 m øst og 1,5 km nordvest for det planlagte staldanlæg. Den aktuelle baggrundsbelastning udgør ca. 19,5 kg kvælstof/ha/år, hertil kommer et lokalt bidrag som følge af den eksisterende husdyrproduktion i området. I det B-målsatte moseområde er bl.a. forekomst af den fredede orkidé Kødfarvet Gøgeurt. Moseområdets tålegrænse ligger i størrelsesordenen kg. Den ansøgte etablering vil give anledning til en merbelastning med atmosfærisk kvælstof på ca. 0,8 kg kvælstof/ha/år. Efter etableringen vil den samlede lokale afsætning være på ca. 20,3 kg kvælstof/har/år. Skovområdet Øxenhaverne har en meget artsrig flora, bl.a. forekomst af de fredede orkidéer Rederod og Skov-Gøgelilje. Området er værdisat som skovområde af meget stor botanisk betydning. Områdets tålegrænse vurderes at være i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Den ansøgte etablering vil give anledning til en merbelastning med atmosfærisk kvælstof på ca. 3,8 kg kvælstof/ha/år. Efter etableringen vil den samlede lokale afsætning være på ca. 23,3 kg kvælstof/har/år. Hertil kommer, at dele af udspredningsarealerne grænser op til skovområdet.

3 3 Et andet udspredningsareal nord for ejendommen grænser op til Gærup Skov, der er et stort skovområde registeret som fredskov. Skovens tålegrænse kendes ikke. Amtet har vurderet, at merbelastningen med atmosfærisk kvælstof af de to skovområder i forbindelse med udspredning af husdyrgødning vil udgøre ca. 0-0,4 kg kvælstof/ha/år. I Gærup Skov er registreret forekomst af Hasselmus, som er strengt beskyttet i henhold til habitatdirektivets artikel 12. Etableringen af en minkproduktion kan medføre risiko for minkudslip, hvilket muligvis vil kunne skade bestanden af Hasselmus og deres yngle- eller rasteområder. Klagen Klager har anført en række klagepunkter i relation til den ansøgte udvidelse. Det drejer sig bl.a. om, at - der i Gærup Skov er registreret forekomst af Hasselmus, som er strengt beskyttet efter habitatdirektivet. Denne beskyttelse skal sikre, at der inden for hasselmusens naturlige udbredelsesområde ikke sker skade på yngle og rasteområder. Produktion vil medføre en risiko for minkudslip, hvilket muligvis vil kunne skade bestanden af hasselmus, - der i Gærup Skov er bl.a. højmoseområdet Igelsø og søen Sorte Sø. Begge naturområder ligger inden for internationale naturbeskyttelsesområder, - moseområdet og de to skovområder påvirkes negativt af den ansøgte etablering, idet naturområdernes tålegrænser overskrides og merbelastningen er i strid med målsætningerne for områderne, og at - udspredningsarealerne afvander til sårbare og højt målsatte områder, herunder Seden Strand/Odense Fjord, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. En merbelastning i form af kvælstofudvaskning og overskudstilførsel af fosfor er efter klages opfattelse i strid med forpligtelserne efter habitatdirektivet. Fyns Amts udtalelse Fyns Amt har til klagepunktet om overskridelse af tålegrænsen for skovområdet Øxenhaverne fremført, at allerede med den nuværende husdyrproduktion i området vurderes det, at skovområdets tålegrænse er overskredet. Skove, der ikke udgør en del af udpegningsgrundlagene for habitatområder, foreligger der ikke målsætninger for. Disse skove er endnu ikke omfattet af amtets naturkvalitetsplan. Amtet har vurderet, at der ikke sker merbelastning af de internationale naturbeskyttelsesområder Igelsø og Sorte Sø. Der vil dog ske en forøgelse af baggrundsbelastnin-

4 4 gen i lokalområdet. Risiko for minkudslip skal minimeres ved overholdelse af anden lovgivning på området. Udtalelse fra Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) Naturklagenævnet har i denne og en anden af nævnets sager bedt DMU om en udtalelse om anvendelsen og betydningen af fastsatte tålegrænser for 3-områder, og hvilke konsekvenser en overskridelse af disse grænser har for naturområderne. Det fremgår bl.a. af denne udtalelse fra DMU, at en merbelastning af skovområdet Øxenhaverne på ca. 3,8 kg kvælstof/ha/år vil medføre en væsentlig påvirkning af området, og at denne ekstra belastning må forventes på sigt at medføre en forringelse af områdets tilstand, herunder de fredede arter. Fyns Amt, ansøger eller klager har ikke haft bemærkninger til udtalelsen fra DMU. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets samtlige 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Marie Louise Andreasen, Poul Søgaard, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler enstemmigt: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med amtsrådets afgørelser efter planloven, herunder afgørelser om VVM-pligt. Det er et retligt spørgsmål, om et anlæg er omfattet af planloven 6c, stk. 1. Det fremgår heraf, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes (VVM-pligt), før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenhed og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser (VVM-redegørelse). I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelsen) fastsættes nærmere, hvilke anlæg der er omfattet af VVM-pligten. Det er desuden et retligt spørgsmål, om amtets afgørelse opfylder kravene i samlebekendtgørelsen.

5 5 Reglerne om VVM og anlæg til husdyrproduktion Det fremgår af samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, at forslag til regionplanretningslinier for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg, ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, skal ledsages af en VVM-redegørelse. Bilag 1 omfatter bl.a. anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90 % heraf stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg. Reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, gælder også for de i bekendtgørelsens bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2. Det fremgår af bilag 2, nr. 1e, at anlæg til intensiv husdyravl er omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2. Hertil kommer, at ændringer eller udvidelser af anlæg opført på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført eller er ved at blive udført, ifølge bilag 2, nr. 13, også er omfattet af bekendtgørelses 3, stk. 2, når de må antages at kunne være til skade for miljøet. For etablering og udvidelse omfattet af bilag 2 (under 250 (270) DE) skal der kun undtagelsesvis udarbejdes en VVM-redegørelse. Det er herved forudsat, at de generelle miljøregler (om udbringningsarealer til gylle, afstand til beboelse m.v.) normalt er tilstrækkelige til at sikre miljøet ved de mindre produktioner. Grunde til undtagelsesvis at kræve en VVM-redegørelse for disse etableringer eller udvidelser vil navnlig kunne foreligge ved en placering af produktionen/udbringningsarealerne i et særligt miljøfølsomt område. Sådanne områder kan f.eks. være områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller områder med særlige grundvandsinteresser. Ved vurderingen, af om et anlæg på bilag 2 må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering, samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Miljøpåvirkningen fra det konkrete projekt skal i den forbindelse bl.a. sammenholdes med baggrundsbelastningen (den kumulative effekt), jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 1. Det vil sige den eksisterende miljøpåvirkning fra bl.a. andre husdyrproduktioner i området. Det bety-

6 6 der, at et yderligere anlæg, der ikke i sig selv vil påvirke miljøet væsentligt, i kumulation med baggrundsbelastningen kan have en miljøpåvirkning, der må anses som væsentlig og dermed udløse VVM-pligt for projektet. Fyns Amt har under hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 foretaget en vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet. Det er amtets samlede vurdering, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Fyns Amt har bl.a. redegjort for projektets merbelastning af moseområdet og de to skovområder, som den ansøgte etablering vil give anledning til. Den største merbelastning vil ske i forhold til skovområdet Øxenhaverne, der har en meget artsrig flora og bl.a. forekomst af de fredede orkidéer Rederod og Skov-Gøgelilje. Området er værdisat som skovområde af meget stor botanisk betydning. Områdets tålegrænse vurderes at være i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Den ansøgte etablering vil give anledning til en merbelastning med atmosfærisk kvælstof på ca. 3,8 kg kvælstof/ha/år. Efter etableringen vil den samlede lokale afsætning være på ca. 23,3 kg kvælstof/ha/år, svarende til en forøgelse med ca. 19,5 % i forhold til den eksisterende baggrundsbelastning. En merbelastning af et sårbart naturområde som det omhandlede der i forvejen er belastet til grænsen af hvad naturen kan tåle med 3,8 kg kvælstof/ha/år, indebærer efter Naturklagenævnets opfattelse en så væsentlig påvirkning, at der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af anlæggets indvirkning på miljøet (VVM), jf. samlebekendtgørelsens 3, stk. 2. Naturklagenævnet ændrer herefter Fyns Amts afgørelse af 9. januar 2004 således, at etableringen af en minkproduktion i Faaborg Kommune på 15,7 DE kræver tilvejebringelse af regionplanretningslinier med tilhørende VVM-redegørelse. På Naturklagenævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.