Bredbåndsdækningen i Danmark 2014
|
|
- Frida Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: Marts 2015
2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning for boliger og virksomhederfejl! Bogmærke er ikke defineret. Dækningen for boliger 11 Dækningen for virksomheder 13 Geografiske forskelle 16 Teknisk mulige og udbudte hastigheder 20 Metode og datagrundlag 22 BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK
3 Forord Adgang til en veludviklet og tidssvarende digital infrastruktur er en forudsætning for, at vi kan udnytte de nye digitale muligheder. Regeringens mål er, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark. Regeringen har i februar 2015 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Vækstplanen indeholder en række initiativer til at fremme bredbåndsog mobildækningen i hele landet, ikke mindst i de områder af landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning, som de ønsker. Som led i Vækstplanen har Erhvervs- og Vækstministeriet i samarbejde med KL og Danske Regioner lanceret en ny hjemmeside, Tjekditnet.dk, som giver forbrugere, virksomheder og kommuner mulighed for at se bredbåndsdækningen på adresseniveau, søge på udbydere og måle bredbåndsforbindelsens hastighed. Tjekditnet.dk giver desuden mulighed for at se dækningen på adresseniveau, kommuneniveau og regionalt niveau. Det gør det lettere for virksomheder og forbrugere at spille en aktiv rolle ved at efterspørge god dækning i deres lokalområde samt for kommuner og regioner at tilrettelægge en målrettet lokal indsats for at forbedre dækningen lokalt. Til sommer kommer mobildækningen også med. Denne publikation præsenterer hovedresultaterne af den nye fastnetbredbåndskortlægning. Kortlægningen viser, at Danmark generelt set har en god dækning med højhastighedsbredbånd, og at dækningen er forbedret de seneste år. 83 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2014 adgang til mindst 100 Mbit/s download, og 64 pct. havde adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Generelt set er der god dækning på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i byområder over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. De steder, som ikke har adgang hertil, er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre driver virksomhed. Yderligere har 95 pct. af alle boliger og virksomheder adgang til fastnetbredbånd på mindst 10 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload. Bredbåndskortlægningen er baseret på en ny og mere nøjagtig metode i forhold til tidligere år. Kortlægningen bygger på data fra teleselskaberne om den maksimale bredbåndshastighed, de kan tilbyde helt ned på adresseniveau, hvor det tidligere blev opgjort som gennemsnit på postnummerniveau. BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK
4 Hovedresultater Kortlægningen er baseret på en ny metode i forhold til tidligere år. Bredbåndsdækningen er opgjort på adresseniveau for boliger og virksomheder. Tidligere blev bredbåndskortlægningen baseret på estimater af dækningen på postnummerniveau. Det indebar en risiko for over- eller underestimering af dækningen. Denne kortlægning vedrører alene fastnetbredbånd, og indeholder ikke data om dækningen på mobilt bredbånd som i tidligere kortlægninger. Det betyder, at dækningen på lavere hastigheder kan være underestimeret. Kortlægningen forventes at blive suppleret med data om mobildækningen i juni Det er muligt at se mere om bredbåndsdækningen på den nye hjemmeside Tjekditnet.dk, der gør det nemt at undersøge bredbåndsdækningen på lokalt niveau for både boliger, virksomheder og sommerhuse og sammenligne dækningen i forskellige kommuner og regioner. Dækning Kortlægningen viser, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til mindst 100 Mbit/s download. De nye tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene fra tidligere år bl.a. på grund af nye definitioner og opgørelsen af dækningen på adresseniveau frem for postnummerniveau, men indikerer en fremgang i dækningen, som blev opgjort til 70 pct. i pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til bredbånd på mindst 30 Mbit/s upload. Dette er en stigning i forhold til sidste år hvor dækningen var 58 pct.. Ser man alene på boliger, viser bredbåndskortlægningen, at 85 pct. af alle boliger kan få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download, mens 65 pct. af alle boliger har adgang til mindst 30 Mbit/s upload. For virksomheder viser kortlægningen, at 55 pct. har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 53 pct. til mindst 30 Mbit/s upload. Det bemærkes, at opgørelsen af dækningen på virksomheder er forbundet med usikkerhed. Det skyldes bl.a., at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem de forskellige bygninger og adresser. Med den nye opgørelsesmetode er det også blevet muligt at se kombinerede hastigheder. Kortlægningen viser, at 87 pct. af alle boliger og virksomheder HOVEDRESULTATER 4
5 har adgang til højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s (30/5 Mbit/s). Ses der på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til mindst 10 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload (10/1 Mbit/s). Her kan dækningen være underestimeret, da mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. Langt størstedelen - dvs. 98 pct.- af de danske boliger og virksomheder har adgang til basalt bredbånd med en downloadhastighed på mindst 2 Mbit/s. Også her kan dækningen være underestimeret, da mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. Geografiske forskelle Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd. Generelt set er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload (100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. Endvidere har hele Sydjylland, Midtjylland og dele af Fyn god adgang til højhastighedsnet uden for byerne. De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre driver virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland, Djursland, visse steder i Nordjylland og på dele af Sjælland. Endvidere er der mindre dækning med højhastighedsnet på flere af de små danske øer. Dækningen med bredbåndshastigheder på mindst 10/1 Mbit/s er generelt set god i hele landet. De områder, hvor boliger og virksomheder ikke kan få 10/1 Mbit/s, er spredt udover hele landet i mindre lokale områder uden for byerne. Dækningen kan her være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. Områder, hvor der ikke er adgang til basalt bredbånd på mindst 2 Mbit/s download og 0,5 Mbit/s upload (2/0,5 Mbit/s), er spredt i få mindre områder over hele landet. Også her kan dækningen være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. De teknisk mulige hastigheder Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne om, hvilke teknisk mulige hastigheder der kan opnås på den eksisterende infrastruktur på adressen, samt hvilke hastigheder der kan købes. For lave hastigheder er der ingen forskel på, hvilke hastigheder der er teknisk mulige, og hvad der sælges. For de høje hastigheder gælder, at det ikke er alle steder, det er muligt at købe den hastighed, som den eksisterende infrastruktur giver mulighed for. Det kan skyldes, at der ikke er en HOVEDRESULTATER 5
6 efterspørgsel efter meget høje hastigheder, og de derfor ikke markedsføres. I denne publikation ses der alene i lighed med tidligere kortlægninger - på de hastigheder, det er muligt at opnå på den eksisterende infrastruktur, med mindre andet angives. Metode Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan eksempelvis være tilfældet i områder uden for byerne, hvor der er sket fraflytning. Kortlægningsmetoden er ikke 100 procent præcis, da der kan være unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med Bygnings- og Boligregistret (BBR-registret). Hovedtallene er samlet i nedenstående tabeller. HOVEDTAL 2014 Tabel 1 Hovedtal 2014 Boliger og Boliger Virksomheder virksomheder 100 Mbit/s download 83 pct. 85 pct. 55 pct. 30 Mbit/s download 89 pct. 92 pct. 66 pct. 10 Mbit/s download 95 pct. 97 pct. 82 pct. 2 Mbit/s download 98 pct. 99 pct. 90 pct. 30 Mbit/s upload 64 pct. 65 pct. 53 pct. 10 Mbit/s upload 87 pct. 89 pct. 61 pct. 2 Mbit/s upload 91 pct. 93 pct. 71 pct. 0,5 Mbit/s upload 98 pct. 99 pct. 91 pct. Med den nye opgørelsesmetode er det blevet muligt at se på kombinerede hastigheder, fx regeringens bredbåndsmålsætning 100/30 Mbit/s og dækningen på bredbånd 30/5 Mbit/s, jf. tabel 2. HOVEDTAL 2014 Tabel 2 Hovedtal 2014 Boliger og Boliger Virksomheder virksomheder 100/30 Mbit/s 63 pct. 64 pct. 52 pct. 30/5 Mbit/s 87 pct. 90 pct. 62 pct. 10/1 Mbit/s 95 pct. 96 pct. 81 pct. 2/0,5 Mbit/s 98 pct. 99 pct. 90 pct. HOVEDRESULTATER 6
7 METODE Teleoperatørerne har medio 2014 indberettet hvilke adresser, de kan dække samt med hvilke hastigheder. I afsnittet om Metode og datagrundlag er der en nærmere gennemgang af definitionerne. Oplysningerne om dækningen på adresseniveau er blevet sammenholdt med data fra BBR-registret om, hvor der er boliger og virksomheder. Ud fra kortlægningen af på hvilke adresser, der er dækning, er der herefter udregnet dækningsprocenter for både boliger og virksomheder. Tidligere var kortlægningen baseret på et estimat af dækningen for husstande og virksomheder samlet på postnummerniveau og ikke opdelt i dækningsprocenter for husstande og virksomheder. Da kortlægningen er baseret på en helt ny metode er tallene fra tidligere år ikke direkte sammenlignelige med dette års dækningstal. Kortlægningen for 2014 viser en fremgang i bredbåndsdækningen i forhold til tidligere år for boliger og virksomheder, jf. tabel 3, bemærk også at mobilt bredbånd ikke er medtaget for Tabel 3 Hovedtal HOVEDTAL Mbit/s download 23 pct. 36 pct. 60 pct. 70 pct. 50 Mbit/s download 62 pct. 67 pct. 70 pct. 72 pct. 30 Mbit/s download 71 pct. 77 pct. 79 pct. 81 pct. 10 Mbit/s download 90 pct. 94 pct. 96 pct. 96 pct. 2 Mbit/s download 99,7 pct. 99,9 pct. 99,9 pct. 99,9 pct. 100 Mbit/s upload 22 pct. 28 pct. 30 pct. 55 pct. 50 Mbit/s upload 27 pct. 32 pct. 36 pct. 58 pct. 30 Mbit/s upload 28 pct. 32 pct. 36 pct. 58 pct. 10 Mbit/s upload 44 pct. 54 pct. 75 pct. 81 pct. 2 Mbit/s upload 90 pct. 94 pct. 97 pct. 98 pct. Kilde: Bredbåndskortlægning 2013 HOVEDRESULTATER 7
8 Bredbåndsdækning for boliger og virksomheder Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger og virksomheder på forskellige download- og uploadhastigheder. Denne kortlægning viser dækningen med fastnetbredbånd opgjort på den hastighed, som er muligt at opnå med den eksisterende infrastruktur. Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det fremgår af tabel 4, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder midt i 2014 har adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download. De nye tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene fra tidligere år bl.a. på grund af ny opgørelsesmetode, hvor dækningen opgøres på adresseniveau frem for postnummerniveau, men indikerer en fremgang i dækningen, som blev opgjort til 70 pct.pct. i Endvidere har 64 pct. af boliger og virksomheder adgang til infrastruktur, der kan levere mindst 30 Mbit/s upload, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor dækningen var 58 pct. Årsagen til forskellen i dækningen på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload skyldes i nogen grad, at kabel-tv-nettet mange steder ikke kan levere mindst 30 Mbit/s upload og 100 Mbit/s download samtidig. Den højeste samlede kapacitet i kabel-tv-nettet er mange steder i landet 120 Mbit/s, typisk fordelt på henholdsvis 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s upload. BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER 8
9 Tabel 4 Dækningen for boliger og virksomheder DÆKNINGEN PÅ BOLIGER OG VIRKSOMHEDER Mbit/s download 83 pct. 30 Mbit/s download 89 pct. 10 Mbit/s download 95 pct. 2 Mbit/s download 98 pct. 30 Mbit/s upload 64 pct. 10 Mbit/s upload 87 pct. 2 Mbit/s upload 91 pct. 0,5 Mbit/s upload 98 pct. 100/30 Mbit/s 63 pct. 30/5 Mbit/s 87 pct. 10/1 Mbit/s 95 pct. 2/0,5 Mbit/s 98 pct. Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder. For så vidt angår højhastighedsbredbånd, viser kortlægningen, at 89 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til mindst 30 Mbit/s download, som er definitionen på højhastighedsbredbånd. Dette er en stigning i dækningen i forhold til 2013, hvor det blev estimeret, at 81 pct. havde adgang til mindst 30 Mbit/s download. Kortlægningen viser endvidere, at 87 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til en uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s, mens den samme andel har adgang til mindst 30/5 Mbit/s. DOWNLOAD OG UPLOADHASTIGHEDER Download er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet. Download er bl.a. relevant, når borgere eller virksomheder skal læse mails, se film eller høre musik på internettet. Upload er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller til servere på internettet. Uploadhastigheden er af betydning, når brugere skal sende mails, uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv. Bredbåndsdækningen er opgjort som den andel af boliger eller virksomheder som - eventuelt med en beskeden graveindsats (se afsnittet om metode) - har adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet. Ser man på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til mindst 10/1 Mbit/s. Endvidere har 98 pct. adgang til basalt bredbånd med en downloadhastighed på mindst 2 Mbit/s, mens den samme andel har adgang til bredbånd på mindst 2/0,5 Mbit/s. På de lavere hastigheder er dækningen lidt mindre end sidste år, hvilket dels skyldes, at den hidtidige metode givetvis har overestimeret dækningen lidt på de lavere hastigheder, dels at mobilt bredbånd ikke indgår i estimatet af dækningen i BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER 9
10 år. Det er især for hastighederne på mindst 2 Mbit/s upload samt 10 og 2 Mbit/s download, at dækning er lidt lavere i år. Det bemærkes, at der kan være usikkerhed, om hvorvidt de bygninger, der mangler bredbånd rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan fx være tilfældet i områderne uden for byerne, hvor befolkningstallet kan være faldende. BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER 10
11 Dækningen for boliger Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger med forskellige download- og uploadhastigheder for boliger. Den nye kortlægningsmetode giver mulighed for at skelne mellem dækningen på boliger og virksomheder. Generelt set er der flere boliger, der har adgang til bredbåndsforbindelser end virksomheder. Dette kan skyldes flere forhold, herunder at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem bygninger på forskellige adresser (se kapitel om dækningen for virksomheder). Tabel 5 Dækningen for boliger DÆKNINGEN FOR BOLIGER 100 Mbit/s download 85 pct. 30 Mbit/s download 92 pct. 10 Mbit/s download 97 pct. 2 Mbit/s download 99 pct. 30 Mbit/s upload 65 pct. 10 Mbit/s upload 89 pct. 2 Mbit/s upload 93 pct. 0,5 Mbit/s upload 99 pct. 100/30 Mbit/s 64 pct. 30/5 Mbit/s 90 pct. 10/1 Mbit/s 96 pct. 2/0,5 Mbit/s 99 pct. Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder. Kortlægningen viser, at 85 pct. af alle boliger har adgang til infrastruktur, der kan levere mindst 100 Mbit/s download. Samtidig har 65 pct. adgang til en infrastruktur, der kan levere mindst 30 Mbit/s upload. Kortlægningen viser desuden, at 90 pct. af boligerne har adgang til højhastighedsbredbånd på mindst 30/5 Mbit/s, mens 96 pct. har adgang til mindst 10/1 Mbit/s, og 99 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s. 89 pct. af boligerne har ifølge kortlægningen adgang til bredbånd med en uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s. DÆKNINGEN FOR BOLIGER 11
12 Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være boliger som står tomme. Det kan være tilfældet i de landområder, som oplever en befolkningstilbagegang. DÆKNINGEN FOR BOLIGER 12
13 Dækningen for virksomheder Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen med forskellige download- og uploadhastigheder for virksomheder. Tabel 6 Dækningen for virksomheder DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER 100 Mbit/s download 55 pct. 30 Mbit/s download 66 pct. 10 Mbit/s download 82 pct. 2 Mbit/s download 90 pct. 30 Mbit/s upload 53 pct. 10 Mbit/s upload 61 pct. 2 Mbit/s upload 71 pct. 0,5 Mbit/s upload 91 pct. 100/30 Mbit/s 52 pct. 30/5 Mbit/s 62 pct. 10/1 Mbit/s 81 pct. 2/0,5 Mbit/s 90 pct. Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder. Kortlægningen viser, at dækningen for virksomheder generelt ikke er lige så høj som for boliger. 55 pct. af virksomhederne har adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download, mens 53 pct. har adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Den lavere dækning for virksomheder skyldes bl.a., at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem bygninger på forskellige adresser. 62 pct. af virksomhederne har ifølge kortlægningen adgang til en højhastighedsbredbåndsforbindelse på mindst 30/5 Mbit/s, mens 81 pct. har adgang til mindst 10/1 Mbit/s, og 90 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s download. Kortlægningen viser desuden, at 61 pct. af virksomhederne har adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s upload. Samtidig har 91 pct. af virksomhederne adgang til mindst 0,5 Mbit/s upload. DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER 13
14 USIKKERHEDER VED KORTLÆGNINGEN AF ERHVERVSDÆKNING Dækningen for erhverv er ikke tidligere blevet opgjort særskilt hverken i Danmark eller andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Usikkerheden skyldes primært: Mange virksomheder består af flere bygninger, der er registreret på forskellige adresser i BBR, og som er beliggende på forskellige matrikler. Der er typisk foretaget en intern kabling imellem disse bygninger. I bredbåndskortlægningen af virksomheder er der delvist taget højde for denne problematik ved at antage, at hvis én adresse har dækning, har hele den tilknyttede matrikel dækning. Metoden tager dog ikke højde for de tilfælde, hvor en virksomhed er beliggende på flere matrikler, hvilket er en af de primære årsager til, at dækningen for erhverv er lavere end for boliger. Erhvervsbygninger er ofte beliggende i områder, hvor bredbåndsforbindelsen først etableres, når den konkret er efterspurgt. Det betyder, at mange virksomheder vil have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse, selvom de ikke er dækkede af eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Der medregnes i kortlægningen bygninger, hvor der ikke nødvendigvis er en aktiv virksomhed tilknyttet. Dette skyldes, at formålet med kortlægningen både er at estimere, hvor mange af de eksisterende boliger og virksomheder, der aktuelt har dækning, og at kortlægge dækningen for potentielle boliger og virksomheder. Derudover kan der være virksomheder, der er registreret med forskellige produktionsenheder, hvor bredbåndsforbindelsen alene er nødvendig i nogle af dem. Fx kan man have en lagerbygning uden bredbåndsforbindelse. Der kan ligge virksomheder i bygninger, der er registeret som boliger, som derfor ikke indgår i beregningen. Dækningen for aktive virksomheder For at give et mere nuanceret billede af dækningen for virksomheder er der foretaget en dækningsberegning baseret på de virksomheder, der er registeret i CVR-registret, dvs. aktive virksomheder. Her beregnes dækningen alene på aktive virksomheder, og der medtages ikke adresser, hvor der i dag ikke er en aktiv virksomhed. I dækningsberegningen indgår alle bygninger, der er registeret BBR, og ikke kun bygninger registreret til erhverv, men også boliger eller sommerhuse. DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER 14
15 ERHVERVSDÆKNING FOR AKTIVE VIRKSOMHEDER Tabel 7 Erhvervsdækning for aktive virksomheder Tilgængelige hastigheder Dækning for virksomheder Dækning for aktive (erhvervsadresser) virksomheder 100 Mbit/s download 55 pct. 67 pct. 30 Mbit/s download 66 pct. 75 pct. 10 Mbit/s download 82 pct. 83 pct. 2 Mbit/s download 90 pct. 87 pct. 30 Mbit/s upload 53 pct. 58 pct. 10 Mbit/s upload 61 pct. 72 pct. 2 Mbit/s upload 71 pct. 79 pct. 0,5 Mbit/s upload 92 pct. 87 pct. 100/30 Mbit/s 52 pct. 58 pct. 30/5 Mbit/s 62 pct. 73 pct. 10/1 Mbit/s 81 pct. 83 pct. 2/0,5 Mbit/s 90 pct. 87 pct. Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder. For hastigheder på mindst 100 Mbit/s download er dækningen for aktive virksomheder 67 pct., mens den er 55 pct., når der beregnes på alle erhvervsadresser. Dækningen på mindst 30 Mbit/s upload er 58 pct., når der regnes med aktive virksomheder, mens den er 53 pct. opgjort for alle erhvervsadresser. Dækningen på mindst 30/5 Mbit/s beregnet på aktive virksomheder er 73 pct., mens den er 62 pct. opgjort for alle erhvervsadresser. For de lavere hastigheder, herunder mindst 10/1 Mbit/s og mindst 2/0,5 Mbit/s, nærmer opgørelserne sig hinanden. Dette betyder, at en større andel af de aktive virksomheder har adgang til højere bredbåndshastighed, end det er tilfældet for opgørelsen af erhvervsadresser. Blandt aktive virksomheder med meget lav dækning er bl.a. håndværkervirksomheder, transportvirksomheder, byggepladser og fremstillingsvirksomheder. Det kan skyldes, at de formentlig har flere lagerbygninger, der ikke har dækning. DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER 15
16 Geografiske forskelle Der er geografiske forskelle i dækningen med bredbånd i Danmark, særligt i forhold til dækningen med højhastighedsbredbånd. Dette kapitel gennemgår hovedtrækkene i de geografiske forskelle i dækningen. Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd. Generelt set er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i byområder over hele landet. 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 64 pct. har adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Der er fortsat områder, hvor dækningen med højhastighedsbredbånd er mindre god. Disse områder er spredt over hele landet. Tabel 8 Dækning i regioner DÆKNING I REGIONER Region Nordjylland Boliger og virksomheder 100 Mbit/s download 30 Mbit/s upload Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 77 pct. 84 pct. 87 pct. 71 pct. 85 pct. 67 pct. 71 pct. 74 pct. 50 pct. 56 pct. Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder. Region Syddanmark er den region, hvor dækningen generelt er højest, mens dækningen generelt er lavest i Region Sjælland. Fx har 87 pct. af alle boliger og virksomheder i Region Syddanmark mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download, mens dette gælder for 71 pct. i Region Sjælland. 74 pct. af alle boliger og virksomheder i Region Syddanmark har adgang til mindst 30 Mbit/s upload, mens tallet er 50 pct. i Region Sjælland. Region Hovedstaden har den næsthøjeste dækning på mindst 100 Mbit/s download og den næstlaveste dækning på mindst 30 Mbit/s upload. Det skyldes især en stor udbredelse af kabel-tv, som har en samlet kapacitet på 120 Mbit/s. Denne kapacitet er typisk fordelt med 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s upload, og er derfor i denne kortlægning medtaget som 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s upload. GEOGRAFISKE FORSKELLE 16
17 Figur 1 Dækningen på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload for boliger og virksomheder Figur 1 viser dækningen på mindst 100/30 Mbit/s. Generelt set er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload (100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. Endvidere har hele Sydjylland, Midtjylland og dele af Fyn god adgang til højhastighedsnet uden for byerne. Det er muligt på Tjekditnet.dk at undersøge dækningen helt lokalt, idet man kan slå op, hvordan dækningen er på adresseniveau. De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre driver virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland, Djursland, visse steder i Nordjylland og på dele af Sjælland. Endvidere er der mindre dækning med højhastighedsnet på flere af de små danske øer. GEOGRAFISKE FORSKELLE 17
18 Figur 2 Dækningen på mindst 10/1 Mbit/s for boliger og virksomheder Som det fremgår af figur 2, er dækningen med bredbåndshastigheder på mindst 10/1 Mbit/s generelt set god i hele landet. De områder, hvor boliger og virksomheder ikke kan få mindst 10/1 Mbit/s, er spredt udover hele landet i mindre lokale områder uden for byerne. Dækningen kan her være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. Figur 3 Dækningen på mindst 2/0,5 Mbit/s for boliger og virksomheder GEOGRAFISKE FORSKELLE 18
19 Som det fremgår af figur 3, god dækning på mindst 2/0,5 Mbit/s i hele landet. De områder der ikke har adgang er spredt i få mindre områder over hele landet. Også her kan dækningen være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen. Det skal bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang. Endelig er kortlægningsmetoden ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret. GEOGRAFISKE FORSKELLE 19
20 Teknisk mulige og udbudte hastigheder Dette kapitel gennemgår forskellen på hvilke teknisk mulige hastigheder, der kan opnås på den eksisterende infrastruktur, og hvilke hastigheder der kan købes. Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne. Selskaberne har indberettet hvilke teknisk mulige hastigheder, der kan opnås på det eksisterende bredbåndsnet på adressen, samt hvilke hastigheder der kan købes. TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER Teknisk mulig hastighed dækker over den andel af boliger og virksomheder, der - eventuelt med en beskeden graveindsats - har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndshastighed. Udbudt hastighed dækker over den andel af boliger og virksomheder, der har mulighed for at købe en given bredbåndshastighed. Dvs., at teleselskaber tilbyder abonnementer med den givne hastighed. Figur 4 Teknisk mulige og udbudte download- og kombinerede hastigheder for boliger og virksomheder TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER 20
21 For de lave hastigheder er der generelt ingen forskel på de udbudte hastigheder og de teknisk mulige hastigheder. På de høje hastigheder er der derimod en forskel, jf. figur 4. Fx udbydes mindst 100 Mbit/s download til 73 pct. af boliger og virksomheder, mens 83 pct. har adgang til infrastruktur, der kan levere denne hastighed. For mindst 100/30 Mbit/s gælder det, at hastigheden udbydes til 38 pct., mens 63 pct. af boliger og virksomheder har teknisk adgang hertil. Forskellen kan skyldes, at der ikke er en efterspørgsel efter meget høje hastigheder, og de derfor ikke markedsføres af teleselskaberne. Figur 5 Teknisk mulige og udbudte af uploadhastigheder for boliger og virksomheder For uploadhastigheder udbydes de lave hastigheder ligeledes til alle, hvor det er teknisk muligt, mens færre kan købe de høje hastigheder. 64 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til en infrastruktur, der kan levere mindst 30 Mbit/s upload, mens hastigheden kun udbydes til 43 pct. Det skal bemærkes, at mange kabel-tv-kunder vil have mulighed for at købe mindst 30 Mbit/s upload, hvis hastigheden kombineres med en hastighed på højest 90 Mbit/s download. I forbindelse med denne kortlægning er den samlede kapacitet på 120 Mbit/s for kabel-tv-selskaber typisk indberettet som 100/20 Mbit/s, eftersom dette er den mest solgte hastighed. TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER 21
22 Metode og datagrundlag Dette kapitel gennemgår den metode, der ligger til grund for kortlægningen. Datagrundlag Kortlægningen er baseret på data om fastnet bredbånd indhentet fra teleoperatørerne medio I kortlægningen indgår xdsl/kobber, Kabel-TV, fiber og fast trådløst. Mobilt bredbånd indgår ikke. Alle hastigheder i bredbåndskortlægningen bygger på teleoperatørernes indberetninger af hastigheder, som de forventer, infrastrukturen reelt kan understøtte medio Teleoperatørerne har indberettet både de højest udbudte og teknisk mulige hastigheder. Ved de højest udbudte forstås de hastigheder, der sælges. Ved teknisk mulige hastigheder forstås hastigheder, som teleoperatørerne kan udbyde, såfremt de ønsker det. De hastigheder, der indberettes, skal overholde følgende generelle betingelser, der er inspireret af Forbrugerombudsmandens retningslinjer: Oplysninger om hastighed skal afspejle den nettohastighed, forbrugeren reelt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode. Kapacitet som går til datastyring eller lignende, og som forbrugeren reelt ikke opnår, må således ikke medregnes i den angivne hastighed. Services som fx IPTV, IP-telefoni o.l. skal inkluderes. Hvis en hastighed for bredbåndsforbindelser via fast bredbånd ikke kan garanteres, kan der i stedet gives oplysninger om op til for nettohastigheden i en normal brugsperiode. Der skal indberettes den maksimale kombination for download- og uploadhastigheder, der forventes at kunne opnås. Særligt for kabel-tv gælder det desuden, at der indberettes den forventede gennemsnitshastighed svarende til den hastighed, en forbruger normalt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode fra kl til kl , idet der tages hensyn til samtidige brugere. For kobber er der indberettet adresser, der er homes connected, mens teleoperatørerne for kabel-tv og fiber har indberettet både homes connected og adresser, der er homes passed. Homes connected dækker over allerede forbundne slutbrugere, mens homes passed dækker over, at der maksimalt er 30 meter fra skellet af en ejendom til et fuldt etableret tilslutningspunkt. Dvs., at det METODE OG DATAGRUNDLAG 22
23 kan kræve et begrænset gravearbejde, og at adressen vil kunne tilsluttes inden for en relativt kort tidsperiode på højst 2-3 måneder. For faste trådløse teknologier skal der indberettes allerede forbundne slutbrugere med tilhørende højest udbudte hastighed. Dette er for at sikre ensartethed i indberetningerne. De indberettede hastigheder nedrundes til nærmeste 10 Mbit/s. For hastigheder under 10 Mbit/s nedrundes til 0,5, 1, 2 og 5 Mbit/s, mens der for hastigheder under 20 afrundes til 15, og for hastigheder under 30 afrundes til 25. Bygninger, der er under opbygning, er fjernet fra kortlægningen. Databehandling Erhvervsstyrelsen har analyseret de indberettede data, matchet dem med data fra BBR og sammenstillet data til dækningskort. Erhvervsstyrelsen sammenstiller de adresser, som teleoperatørerne har indberettet, med adresser fra BBR, hvor der er registreret mindst én bygning med en relevant anvendelseskode. De anvendelseskoder, der er med i kortlægningen, fremgår af tabel 9. METODE OG DATAGRUNDLAG 23
24 ANVENDELSESKODER I BBR Placering* Enheder, der anvendes til helårsbeboelse 110 Stuehus til landbrugsejendom B 120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus) B 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to familiehus (vandet adskillelse mellem enhederne) 150 Kollegium B 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) 190 Anden enhed til helårsbeboelse B Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign. 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri mv.) E 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk mv.) E 230 El-, gas-, vand-, varmeværk, forbrændingsanstalt el. lign. E Enheder, der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavn o.l.) Kontor, handel, lager, offentlig administration 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirk. Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner B B B E E E Tabel 9 Anvendelseskoder i BBR 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. E 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) E 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende E 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) E 490 Bygning til anden inst., herunder kaserne, fængsel og lign. E Enheder der anvendes til fritidsformål 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) E 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus el. lign. (idrætsudøvelse) E *B=boliger, E=erhverv, S=Sommerhuse Kortlægningsmetoden er ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret. Der kan være usikkerheder ved data bl.a. på grund af, at data fra BBR eller fra teleoperatørerne ikke fuldstændigt matcher, fx hvis de ikke er opdateret. Der indsamles løbende oplysninger om nye operatører, men der kan forekomme teleoperatører, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Der kan rettes henvendelse til Erhvervsstyrelsen herom. Hvis en adresse, som en teleoperatør har indberettet, ikke kan findes i BBR, vil denne ikke fremgå af kortlægningen. Dette har været tilfældet for ca. 1,7 pct. af de indberettede adresser. Fejlene kan fx skyldes, at adressen er stavet forkert i METODE OG DATAGRUNDLAG 24
25 indberetningen, eller at den tilhørende bygning er registreret med en anden adresse hos teleoperatøren end i BBR. Dette kan betyde, at nogle adresser i kortlægningen vil fremgå som udækkede, selvom de muligvis dækkes af én eller flere teleoperatører. Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang. Antagelser om dækningen I forbindelse med sammenstillingen af teleoperatørernes data og BBR-data foretages en række antagelser. Hvis et selskab har indberettet, at de dækker et nummer på en vej, men dette nummer ifølge BBR kun findes kombineret med et bogstav, knyttes dækningen til nummeret med det laveste bogstav. Har et selskab fx indberettet nr. 7 på en gade, hvor der ifølge BBR kun findes et nummer 7a og nummer 7b, knyttes dækningen til nr. 7a. Dækningen på boliger: Når dækningen beregnes for beboelsesejendomme, vægtes dækningen i hver bygning efter antallet af adresser, dvs. boliger med eget køkken. Hvis der for en boligejendom er dækning til opgangen, antages det, at alle lejligheder kan dækkes. Når dækningen beregnes, vægtes boligdækningen efter antallet af køkkener, BBR har registreret, dvs. at alle boliger med køkken vægtes med faktor én. Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken dækning, der registreres på adressen. Illustrationen nedenfor viser én matrikel med tre bygninger, der ifølge BBR anvendes til private boliger. I den ene af disse bygninger er registreret fire boliger med eget køkken, mens der i en anden er registreret to boliger med eget køkken og i den tredje er registreret en bolig med eget køkken. Det ses, at der er modtaget en indberetning om dækning på bygningen i nederste venstre hjørne, hvorefter alle boligerne i denne bygning registreres som havende dækning. Da der er fire boliger i bygningen, vægtes dækningsgraden med faktor 4. METODE OG DATAGRUNDLAG 25
26 Dækningen på virksomheder: Dækningen for virksomheder opgøres i denne kortlægning i forhold til erhvervsadresser, således at dækningstallene for virksomheder dækker over hvor stor en andel af erhvervsadresserne, der har dækning. Når dækningen beregnes for virksomheder, vægtes dækningen efter antallet af adgangsadresser. Er der eksempelvis to adgangsadresser på én matrikel, som illustreret ovenfor, vægtes dækningen med faktor 2, idet adgangsadresser svarer til en bygning. Fordi der ofte er intern kabling mellem erhvervsbygninger, antages det desuden, at såfremt der er dækning i én erhvervsbygning, er der dækning i alle bygninger på matriklen. Illustrationen nedenfor viser en matrikel med tre bygninger, der ifølge BBR anvendes til erhverv. I den ene af disse bygninger er der registreret fire adresser, i den anden bygning er der registreret to adresser, og i den tredje er der ikke registreret en egen adresse. Det ses, at der er modtaget én indberetning om dækning for bygningen i nederste venstre hjørne. Det antages, at der er foretaget intern kabling, hvorefter alle bygningerne på matriklen registreres som havende dækning. Da der er to adgangsadresser, vægtes dækningsgraden med faktor 2. METODE OG DATAGRUNDLAG 26
27 Hvis en virksomhed er fordelt på flere matrikler, er der ikke taget højde for, at der kan være intern kabling mellem disse. METODE OG DATAGRUNDLAG 27
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:
Læs mereBredbåndsdækningen i Danmark 2016
Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN: 978-87-93180-30-7 Maj 2017 Indholdsfortegnelse SIDE Indledning 3 Resultater 5
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej
Læs mereNye anvendelseskoder for enheder
Nye anvendelseskoder for enheder Nuværende koder (Under udfasning) Kort beskrivelse (Under udfasning) Nye koder Kort beskrivelse Enheder til helårsbeboelse 110 Stuehus til landbrugsejendom 110 Stuehus
Læs mereHøringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014
2. juli 2014 Sag Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014 1. Indledning Den 9. maj 2014 sendte Erhvervsstyrelsen et notat om ændring af definitioner og
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Assensvej 1 Assensvej 2 Assensvej 4 Assensvej 6 Assensvej 8 Assensvej 10 Assensvej 12 Assensvej 14 Egeballe 2 Egeballe
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Assensvej 1 Assensvej 2 Assensvej 4 Assensvej 6 Assensvej 8 Assensvej 10 Assensvej 12 Assensvej 14 Egeballe 2 Egeballe
Læs mereMILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:
# A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV
Læs mereBredbå nd i Region Nordjyllånd
Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...
Læs mereBredbåndskortlægning 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen
DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 3755 95776 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg
DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 770 20399 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereKortbilag 1. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr
Kortbilag 1 Udvidelse af forsyningsområde Bilag 2 Berørte ejendomme (adresseliste) Birkum Bygade 5 Birkum Bygade 6 Birkum Bygade 8 Birkum Bygade 9 Birkum Bygade 10 Birkum Bygade 11 Birkum Bygade 15 Birkum
Læs mereAalborg Universitet. Lokalisering af boligtilvækst. Staunstrup, Jan Kloster. Publication date: 2007. Document Version Peer-review version
Aalborg Universitet Lokalisering af boligtilvækst. Staunstrup, Jan Kloster Publication date: 2007 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereAlle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.
Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,
Læs mereTelenor dækningskort
3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.
Læs merePartsdeling Test af principper. Materiale til drøftelse med kystsikringslaget 17.August 2017/wml
Partsdeling Test af principper Materiale til drøftelse med kystsikringslaget 17.August 2017/wml Test I det følgende er de parametre, som ønskes testet og muligvis ændret i den nuværende partsmodel markeret
Læs mereKortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968
Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Agervænget 1 Agervænget 2 Agervænget 3 Agervænget 5 Banevej 1 Birkevænget 1 Birkevænget 2 Birkevænget 3 Birkevænget 4
Læs mereErhvervsudvalget. Referat. Dato 07. april :00 Sluttidspunkt 17:35. Mødetidspun kt. Lokale 2, Vordingborg Rådhus
Erhvervsudvalget Referat Dato 07. april 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 16:00 Sluttidspunkt 17:35 Lokale 2, Vordingborg Rådhus Asger Diness Andersen, Thorbjørn Kolbo, Poul A. Larsen, Kim
Læs mereUændret samlet påbegyndt byggeri
Byggevirksomheden. kvt. 03 Erhvervslivets sektorer NR. 8 7. maj 03 Uændret samlet påbegyndt byggeri Det påbegyndte samlede etageareal er i første kvartal 03 uændret forrige kvartal, når der korrigeres
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereHvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?
HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har
Læs mereOplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Grundens vandforsyningsforhold registreres medmindre
Bilag 1 Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Om den enkelte grund. Afløbsforhold Vandforsyning Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger,
Læs mereDIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur
DIGITAL INFRASTRUKTUR Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur INTRO FYN DIGITAL INFRASTRUKTUR: Mobil- og bredbåndsdækningen
Læs mereReferat af branchemøde om bredbåndskortlægning den 26. marts 2014
28. april 2014 Team IKT-Infrastruktur /METLYK Referat af branchemøde om bredbåndskortlægning den 26. marts 2014 Tidspunkt: Onsdag den 26. marts 2014 kl. 13.00-14.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, Langelinie
Læs mereBredbånds-Danmark illustreret med GIS
Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk
Læs mereBilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.
Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der
Læs mereMobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen
Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder
Læs merePublikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste
Læs mereMaj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011
Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) I bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) foretages
Læs mereSamråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
BEK nr 1338 af 28/11/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-2191 Senere
Læs mereBilag 1. Tillæg til Retningslinjer om god skik på teleområdet
Bilag 1 Tillæg til Retningslinjer om god skik på teleområdet 2013 BILAG 1 Bilag 1 Bilagets paragrafhenvisninger m.v. er opdateret den 1. juli 2017 i overensstemmelse med den nye markedsføringslov (lov
Læs mereBredbåndskortlægning 2011
Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed
Læs mereBredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010
Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark
Læs mereVækst med IKT og digitalisering
Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereEtablering af mobildækning
Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse
Læs mereSvar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.
NOTAT: Sag: Ringe Fjernvarme Sag nr. 2015-007 Udvidelse af forsyningsområde Emne: Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. Dato: 28. februar 2017 Til: Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
BEK nr 74 af 22/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2841650 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereNotat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur
IT OG DIGITALISERING Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: 25353715 E-mail: jbd@balk.dk Kontakt: Jette Brøndum Sagsid: 85.11.08-P05-1-15 Notat Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur Ballerup Kommunes behov
Læs mereMed kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:
Maj 2009 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2009 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 17 pct. i første kvartal 2009 i
Læs mereRAPPORT DIGITAL INFRASTRUKTUR: OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS SAGSBEHANDLING OG AREALUDLEJNING
Til Energistyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 RAPPORT DIGITAL INFRASTRUKTUR: OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS SAGSBEHANDLING OG AREALUDLEJNING RAPPORT DIGITAL INFRASTRUKTUR: OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS SAGSBEHANDLING
Læs mereOplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk
Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Introduktion Kapitlet om
Læs mereMed kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:
Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet
Læs mereSvar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind
Læs mereUdviklingstrends i Region Midt s landområder
Udviklingstrends i Region Midt s landområder Beskrivelser og modeller med fokus på at fastslå udviklingstræk og kvalificere prognoser, bl.a. med relation til den fremtidige energiforsyning Jan Kloster
Læs mereFELT_NAVN KODE_VAERDI KODE_TEKST Bygningen har direkte adgang til gade og vej. ADGANG_KODE 1 Bygningen har ikke direkte adgang til gade og vej
FELT_NAVN KODE_VAERDI KODE_TEKST ADGANG_KODE Bygningen har direkte adgang til gade og vej. ADGANG_KODE 1 Bygningen har ikke direkte adgang til gade og vej BAD_KODE C Der er adgang til badeværelse BAD_KODE
Læs mereUdbredelse af digital infrastruktur på Sjælland
Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland Thomas Woldiderich Branchechef for telepolitik Dansk Energi Twitter: @Digital_Agenda Tlf. 22 750 412 Mail: two@danskenergi.dk 17 forbrugerejede energiselskaber
Læs mereStRategI- og handlingsplan FoR digital InFRaStRuktuR
M I D T J Y L L A N D 2016 StRategI- og handlingsplan FoR digital InFRaStRuktuR REGION MIDTJYLLAND OG DE 19 KOMMUNER I DEN MIDTJYSKE REGION TIDSSVARENDE DIGITAL INFRASTRUKTUR TU ER EN FORUDSÆTNING FOR
Læs mereOplæg: Inspirationskatalog. Mobil- og bredbåndsdækning. Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1
Oplæg: Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1 » Vi er for længst rykket ind i den digitale tidsalder og den digitale infrastruktur er et fuldstændigt
Læs mereEvaluering af bredbåndspuljen Opsamling
Evaluering af bredbåndspuljen 2016-2017 Opsamling 2. marts 2018 1. Baggrund Bredbåndspuljen er en del af den politiske aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark, som Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mereBallerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd
Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk
Læs mereIT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland
IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940
Læs mereSagsnr P
Energistyrelsen Att.: Center for Tele Mailto: tele@ens.dk Dato 24. maj 2018 Sagsnr. 13.16.00-P20-1-18 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV Høringssvar Frederikssund Kommune er fortsat positive over for den dialog
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereBOLIGER OG BYGGERI, M.M.
BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER REGLER. Version 2012. Bilag 2012. Gyldig fra den 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 REGLER Bilag 2012 Gyldig fra den 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 02 Generelt 02 Energimærkningsskala 08 Brændsel 17 BILAG GENERELT BBR anvendelseskoder Anvendelseskoder
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2007 var der 2.684.002 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 26.173 i forhold til året før.
Læs mereStrategi- og handlingsplan for digital infrastruktur
Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur Indledning Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen er enige om, at det er vigtigt at bringe mobiltelefoni og bredbåndsdækningen op på et tidssvarende
Læs mereLedige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019
TEMASTATISTIK 219:3 Ledige boliger i den almene boligsektor januar 218 januar 219 I januar 219 er der 1.745 boliger i den almene boligsektor, hvilket er 282 boliger flere end i januar 218. Ledighedsprocenten
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2008 var der 2.710.297 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.910 i forhold til året før.
Læs mereMANUAL BBR side 1 (22-10-2015)
MANUAL BBR side 1 (22-10-2015) Kapitel 10 BBR Indholdsfortegnelse GENEREL BESKRIVELSE AF MODULET 2 SYSTEMOPSÆTNING 5 TABELOPSÆTNING 6 DIREKTE REKVIRERING 7 Tilmeld direkte rekvirering 7 Rekvirering af
Læs mereF & U ENERGIFORBRUG I BYG- NINGER
F & U ENERGIFORBRUG I BYG- NINGER KOLOFON Titel F & U Energiforbrug i Bygninger Dato 24. februar 2017 Udarbejdet af Steffen Nielsen, Lars Grundahl, Rasmus Bundegaard Eriksen og Kasper Jessen Merkurvej
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse om bredbåndspuljens 2017-runde samt justering af bekendtgørelsen for 2016-runden
Høring om udkast til bekendtgørelse om bredbåndspuljens 2017-runde samt justering af bekendtgørelsen for 2016-runden Kontor/afdeling Center for Tele Dato 22. marts 2017 J nr. 2017-916 /rro Energistyrelsen
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereDenne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.
BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter
Læs mereNotat om model for tildeling af tilskud fra bredbåndspuljen
Notat om model for tildeling af tilskud fra bredbåndspuljen Dato 14. marts 2016 Kontor i departementet KKT Udgangspunktet er, at bredbåndspuljen skal være efterspørgselsdrevet og teknologineutral. Tildelingen
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1997
Nr. 3.02 August 1997 BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1997 x Knap 281.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1. juli 1997. Det er en fremgang på godt 57.000 m 2 eller 26 pct.
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereENS - Center for Telekommunikation Fra: Michael Koch-Larsen Sendt: 28. februar 2018 17:01 Til: ENS - Center for Telekommunikation Emne: Høringssvar - evaluering af bredbåndspuljen Vedhæftede
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereTelestatistik Andet halvår 2013
Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven
Notat Dok. ansvarlig: TWO Sekretær: ILA Sagsnr.: s2013-718 Doknr: d2013-12809-13.0 06-11-2013 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven Hermed
Læs mereDigital infrastruktur i praksis Hvad kan kommunerne? Vicedirektør Katrine Winding 21. august 2014, Middelfart
Digital infrastruktur i praksis Hvad kan kommunerne? Vicedirektør Katrine Winding 21. august 2014, Middelfart Indhold Status for bredbånds- og mobildækningen Udfordringerne løses i fællesskab Kommunerne
Læs mereNævnsformand, dommer Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør, Kirsten Engelund Thomsen Chef for forretningsudvikling, ingeniør Bjarne Spiegelhauer
(Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager]over Energistyrelsen af 13. juli 2006 Afslag på dispensation fra pligten til at stille gyldig energimærkning
Læs mereHovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013
17. juni 2013 /moruhr-erst Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 Deltagende medlemmer af Teleforum: Jens Hauge, Tom Togsverd, Christian Hannibal, Ann-Louise Hansen, Christian Berg, Martin
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs mereANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser
ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs merePERSONALEOMSÆTNING 2014
16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereBYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1998
Nr. 3.02 Sept. 1998 BYGGEVIRKSOMHEDEN ÅRHUS KOMMUNE 1. HALVÅR 1998 x Godt 256.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1. juli 1998. Det er en tilbagegang på godt 24.000 m 2 eller 9 pct.
Læs mereBrugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør
Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse
Læs mereBredbåndskortlægning 2012
Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet
Læs mereEftersyn af registeret Sengepladser og Belægning
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 138 Offentligt 12. december 2017 Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice KAFA/LAFK/KRNI Eftersyn af registeret Sengepladser
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011
Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i
Læs mereVejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling
31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mere