Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
|
|
- Bodil Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV
2
3 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser blandt børn og unge i forskellige livssituationer. Rigtigt mange af de børn og unge, vi har talt med, har på et tidspunkt i deres liv været i kontakt med det offentlige system, fordi de eller deres forældre har haft det svært. I undersøgelserne har vi blandt andet talt med unge, der har været frihedsberøvede i fængsler eller på sikrede institutioner; børn og unge, der har været indlagt i psykiatrien; børn og unge, der har været i Statsforvaltningen i forbindelse med deres forældres skilsmisse; børn og unge, der har været anbragt; børn, der vidner i retten og unge uledsagede flygtninge. Mange af børnene og de unge fortæller, at de har mødt kompetente og dedikerede fagpersoner på deres vej i systemet. De har haft oplevelsen af, at systemet har taget imod dem på deres præmisser, og at der mange steder har været både tid, rum og kapacitet til at imødekomme deres behov. Men en del fortæller også om oplevelsen af et stift og rigidt system med voksne uden øje for børnenes behov og om oplevelser, de helst ville have været foruden. I denne pjece har vi på tværs af Børnerådets undersøgelser samlet en række gode råd fra Børnerådet til dig, der i det daglige arbejder med børn og unge. De gode råd er formuleret på baggrund af børn og unges oplevelser. Du kan læse om, hvad der har gjort mødet med det offentlige system til en god oplevelse. Og så kan du læse om, hvad de børn og unge, vi har talt med, helst så gjort på en anden måde. Der skal naturligvis lyde en stor tak til alle de børn og unge, der har deltaget i Børnerådets undersøgelser. Samtidig vil vi gerne takke VELUX FONDEN for samarbejdet om projektet Børn som eksperter. Samarbejdet har givet os mulighed for at udgive denne pjece, og fremover giver det os mulighed for at inddrage endnu flere børn og unge. God læselyst. PER LARSEN Formand for Børnerådet 3
4 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BØRNENE, DET HANDLER OM. DERES MENING ER FAKTISK RET VIGTIG BØRN OG UNGE VIL HØRES OG TAGES ALVORLIGT Flere af de børn og unge, som Børnerådet har talt med, fortæller, at der ofte er blevet truffet beslutninger om dem hen over hovedet på dem. Det frustrerer dem, og de efterspørger i langt højere grad at blive lyttet til og taget alvorligt. Det gælder fx i forhold til sagsbehandling, behandlingsplaner, regler, udviklingsforløb og i forhold til relationer til plejefamilie eller behandlere. Når fagpersoner i offentlige myndigheder tager beslutninger, der vedrører børn og unge, er det ofte beslutninger, som har stor betydning for deres liv og trivsel. Som Sidsel på 16 år siger: Jeg har sagt til min sagsbehandler, at jeg ikke vil bo der, og hun skulle finde et nyt sted til mig. Men det gjorde hun ikke. Og så begyndte jeg at stikke af og pjække fra skole. Børn og unge har ret til at blive inddraget i deres egen sag, men retten til inddragelse er ikke nødvendigvis lig med, at tingene skal være, som de ønsker og det er de også helt på det rene med. Børnene og de unge efterspørger blot at blive taget alvorligt og respekteret som ligeværdige. De ønsker som minimum at blive informeret om beslutninger, der vedrører dem, og så efterspørger de en begrundelse, hvis deres ønsker ikke kan efterleves. Det er Børnerådets erfaring, at de løsninger, der bliver til i dialog med børn og unge, er bedre og mere holdbare, end hvis børnene og de unge ikke høres. Inddragelsen og oplevelsen af medbestemmelse motiverer børn og unge, og det får dem til at opleve sig selv som medspillere i forhold til de forskellige indsatser og beslutninger. I Børnerådets Håndbog i børneinddragelse kan fagpersoner finde praktiske værktøjer til arbejdet med inddragelse. Bogen, som er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN, kan findes på Børnerådets hjemmeside 4
5 Gode råd om inddragelse af børn og unge Tilpas inddragelsen i forhold til børns alder, modenhed, personlighed og temperament. Forventningsafstem med børnene og de unge, og gør det helt tydeligt, på hvilke områder de kan få indflydelse. Giv altid en forklaring og anerkend børnene og de unges følelser, hvis det ikke er muligt eller forsvarligt at imødekomme deres ønsker. Gør det helt klart, hvad de ting, børnene og de unge siger, kan få af betydning for deres liv, og hvem det bliver fortalt videre til. Der må aldrig være tvivl om, hvornår noget er en uformel samtale, og hvornår det, der bliver sagt, bliver videregivet og kan få betydning for et sagsforløb. 5
6 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DER STÅR EN MASSE TUNGE ORD, SOM JEG IKKE KENDER TIL BØRN OG UNGE VIL INFORMERES OM DERES RETTIGHEDER I ET LETFORSTÅELIGT SPROG Mange af de børn og unge, der har været med i Børnerådets undersøgelser, har meget lidt viden om deres rettigheder. Det betyder, at de ikke er bevidste om de handlemuligheder, de har, fx i forhold til at gøre indsigelser, få aktindsigt eller blive hørt. De efterlyser bedre og mere målrettet information om deres rettigheder og handlemuligheder. Nogle af børnene har en svag erindring om, at de på et tidspunkt har fået noget information, men den er blevet formuleret i voksensprog og formidlet i en form eller på et tidspunkt, som ikke var optimalt for barnet eller den unge. Derfor har de glemt eller måske ikke hørt detaljerne. Det har 16-årige Mark, som har været frihedsberøvet, også oplevet: Altså, vi har fået sådan nogle papirer vedrørende vores rettigheder og sådan noget. Jeg har læst dem, men det er sådan meget tunge ord, synes jeg. Så det er svært at forstå. Når børn og unge er i kontakt med det offentlige system, har de nogle selvstændige rettigheder, som de løbende bør oplyses om. Det kan fx være retten til at klage over en afgørelse eller retten til at få en bisidder. Men for at børn og unge kan gøre brug af deres rettigheder, er de nødt til at kende dem. Det er derfor de voksnes ansvar at informere børnene og de unge i et sprog og på en måde, der er målrettet den enkelte. En del af børnene og de unge på tværs af Børnerådets undersøgelser er ofte forvirrede over den mængde information, de får og også over utilgængeligheden af den. Det betyder, at flere af dem opgiver at forstå, hvilke rettigheder de har. På rettigheder kan børn, unge og voksne, som skal hjælpe dem, finde informationer om love og rettigheder på et sprog, der er tilpasset børn og unge. 6
7 Gode råd om formidling af rettigheder til børn og unge Gør børnenes rettigheder så enkle og konkrete som muligt, og brug gerne konkrete eksempler, som børnene kan relatere til deres eget liv. Tilpas formidlingen af rettigheder til det enkelte barns behov. Nogle har brug for at høre tingene flere gange. Nogle har brug for fred og ro omkring sig for at forstå deres rettigheder. Nogle har brug for et skriftligt materiale. Nogle har brug for noget visuelt, mens andre gerne vil have oplysningerne fortalt mundtligt. Afmål mængden af information, så børnene kun får den information, de har brug for i situationen. Timingen og mængden af information har stor betydning for forståelsen. Store mængder eller svært tilgængelig information må dog aldrig blive et argument for at undlade at informere børnene. 7
8 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER SÅ BLIVER DET BARE SÅDAN NOGET: HELD OG LYKKE, FARVEL BØRN OG UNGE EFTERSPØRGER STABILE VOKSNE, DER FØLGER DEM GENNEM DERES SAGSFORLØB En del af de børn og unge, som Børnerådet har talt med, savner stabile relationer hos de myndigheder og offentlige institutioner, som de er i kontakt med. Mange oplever også, at der er en meget dårlig koordinering medarbejdere imellem, hvis de er i kontakt med forskellige dele af det offentlige system. Børnene og de unge efterlyser voksne, der følger dem og kender dem også som mere end en sag. Det er særligt, når ansvaret for barnet eller den unge skifter fra én myndighed til en anden, at de har oplevelsen af, at der ikke er nogen, der kender dem eller deres sagshistorik. Men også når der sker omstruktureringer internt, fx i kommunen, fortæller flere børn og unge, at de alt for ofte får en ny sagsbehandler eller kontaktperson ofte uden at blive informeret om det. Når det sker, oplever mange, at de starter forfra. Som Frida på 17 år, der har været anbragt på en døgninstitution, siger: De bliver ved med at sige: Jeg kæmper for dig, jeg skal nok blive ved. Så går der en måned, og så er de forsvundet. Så er der en ny, som man skal prøve at overtale og forklare alting. De stabile relationer har særlig stor betydning i overgange mellem systemer. Flere af børnene og de unge beskriver det som meget utrygt at skulle stå på egne ben, når man ikke føler sig klar til det. De efterspørger, at der er en voksen, som de har tillid til, når de skal videre fra fx en indlæggelse, en midlertidig anbringelse eller en frihedsberøvelse. Erfaringer viser også, at chancen for, at deres videre forløb bliver en succes og en god oplevelse, er større, hvis de følges på vej af en voksen, som de har en god relation til. 8
9 Gode råd om relationer til voksne og overgange mellem systemer Etabler interne procedurer for, hvordan man sikrer, at børn og unge kommer godt igennem overgange. Afklar med børnene, hvad der er brug for af hjælp til at klare sig godt gennem overgangen og i de nye rammer eller den nye livssituation. Sørg for, at der er nem adgang til de voksne, der følger børnene og de unge. Sagsbehandleren skal fx være til at få fat i, når barnet eller den unge har brug for det. Forsøg så vidt muligt at imødekomme børnenes ønsker om bestemte relationer. Gode og stabile personlige relationer har stor betydning for børnenes motivation for samarbejde og udvikling. Vær grundig med at forstå børnene og de unges historie. Den er meget betydningsfuld og kan kaste lys over, hvorfor fx små ændringer kan opleves som voldsomme. Sørg for at inddrage børnene i og informere dem om, hvilken hjælp og støtte familien får. Familiens situation har stor betydning for børnene og de unge. 9
10 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Gode råd om at skabe klarhed for børn og unge Gør sagsbehandlingstiden så kort som mulig, og prioriter sager, hvor børn venter på afgørelser eller afklaring. Prøv så vidt muligt at oversætte fagtermer til almindeligt hverdagssprog, så det giver mening for børnene. Brug tid på at sikre, at barnet eller den unge har forstået informationen. Sørg for, at én person er ansvarlig for, at det enkelte barn har et overblik over sit sagsforløb, fx via en dagbog, logbog eller en tidslinje. Vær gerne et skridt foran, så børnene kan præsenteres for en større plan, der rækker ud over den aktuelle foranstaltning hvis der er uklarheder om det fremtidige forløb, så vær åben om det. Undgå, at børnene eller de unge skal fortælle deres historie unødigt mange gange. Sørg i stedet for, at vigtig information om barnet bliver overleveret mellem fagfolk. 10
11 DER HAVDE JEG SOMMER- FUGLE I MAVEN, FORDI JEG VIDSTE IKKE, HVOR- DAN DET VILLE VÆRE BØRN OG UNGE VIL HAVE KLARHED OVER DERES SAGSFORLØB OG HJÆLP TIL AT FORSTÅ DET Mange af de børn og unge, som har været med i Børnerådets undersøgelser, befinder sig i en usikker livssituation. Men det er ikke kun lige nu og her, livet kan overraske for børnene og de unge. Fælles for mange uanset om de er frihedsberøvede, anbragte eller flygtninge er, at de har levet et liv præget af uforudsigelighed. Når man er i kontakt med det offentlige system, og ens liv er i hænderne på andre mennesker, har man i særlig grad brug for at vide, hvad der skal ske og hvorfor. Men mange af børnene og de unge fortæller, at det kan være svært at få et overblik over eksempelvis, hvor deres sag er i systemet, hvad de forskellige fagpersoners rolle er, hvorfor de får en given behandling, hvad der skal ske i fremtiden, og hvad de har ret til af hjælp, juridisk bistand og støtte. Samtidig udtrykker flere frustration over ventetid og over systemet og de mange regler, de ikke forstår. Det bevirker, at flere opgiver at få et overblik over deres livssituation. Sonya, der tidligere har været i netværkspleje, er en af de unge, der har oplevet, at det kan være svært at få styr på de mange forskellige mennesker, der pludselig optræder i ens liv, når man bliver anbragt. Som hun siger: Jeg aner ikke, hvem der har været sagsbehandler, støttepersoner og kontaktpersoner det hele er et stort kluddermudder. En del af de børn og unge, Børnerådet har talt med, efterspørger selv mere viden om deres sagsforløb. De vil informeres på forhånd om de store linjer, men også løbende uanset om der sker noget i deres sag eller ej. Uvisheden er værre end at vide, at tingene står stille i en periode. Klarhed over deres sagsforløb kan også være med til at sikre, at børnene og de unge har mulighed for at handle i forhold til deres rettigheder på de rigtige tidspunkter. Komplekse lovgivninger og sagsforløb kan indimellem være afskrækkende også for de voksne omkring børnene og de unge. Korte opholdstider, skiftende voksne og andre praktiske forhold kan ligeledes være med til at forhindre, at børnene og de unge får den viden, de efterspørger. Selvom virkeligheden indimellem kan være svær at navigere i, er det alligevel altafgørende for børnene og de unge, at de får et overblik. Derfor er det vigtigt, at de voksne aftaler og prioriterer, hvem der sørger for, at det enkelte barn eller den enkelte unge får den information, de har brug for og krav på. 11
12 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER MAN SKULLE TRÆKKE ET NUMMER, OG JEG TÆNKTE BARE, AT DET ER SÅDAN NOGET, MAN GØR PÅ ET APOTEK BØRN OG UNGE VIL MØDES I ØJENHØJDE OG I TRYGGE RAMMER Når børn og unge er i kontakt med det offentlige system, er der flere, der oplever, at systemet er indrettet på de voksnes præmisser. Der mangler med andre ord for ofte et børneperspektiv i systemet det gælder i forhold til den fysiske indretning, men også i forhold til de voksne, børnene og de unge møder, og de noget bureaukratiske arbejdsgange, som de oplever. Det betyder meget for børnene og de unge, at de føler sig velkomne, og de fortæller, at det er ubehageligt, hvis de føler, de træder ind i en verden, der ikke er indrettet til at tage imod dem. Olivia på 13 år har fx modtaget information om en afgørelse i hendes forældres skilsmissesag, der var skrevet i et sprog, som, hun mener, et barn eller ung ikke kunne forstå: Jeg synes godt, at de kunne lave det sådan, at der var et brev til forældrene og så et brev, der var skrevet kort og enkelt til børnene Følelsen af at blive taget godt imod handler først og fremmest om, at de voksne er imødekommende og møder børnene og de unge som ligeværdige. Det betyder for børnene og de unge, at de fagpersoner, de møder, taler i et sprog, de kan forstå, og viser, at de ser dem som hele mennesker og ikke alene som en sag eller en diagnose. Men det handler også om fysisk at ankomme til nogle omgivelser, der signalerer, at børn og unge er velkomne. Det kan fx være psykiatriske afdelinger, der er indrettet på børns præmisser; venteområder i Statsforvaltningen eller i kommunen, hvor der er ting at tage sig til som barn; eller asylcentre og sikrede institutioner, hvor der er tænkt over, at unge har brug for at røre sig. Nogle gange er det ikke ret meget, der skal til. Det kan fx være læsestof i et venterum. Eller at der hænger noget på væggene, som appellerer til børn og unge. Til de mindre børn kan det være noget legetøj. Det er nogle ting, der kan få dem til at føle, at de hører til. Og ifølge børnene og de unge er det vigtigt for resten af oplevelsen, at de fra start føler sig velkomne på deres præmisser. 12
13 Gode råd om at skabe trygge rammer og møde børn og unge i øjenhøjde Sørg altid for, at al kommunikation er tilpasset børnenes alder, modenhed og aktuelle tilstand. Følelsen af at blive mødt i øjenhøjde starter med god kommunikation. Sørg for, at det børnefaglige personale er klædt fagligt på til at kommunikere i børnehøjde. Det er særligt vigtigt i forhold til sårbare og udsatte børn og unge. Giv børnene en oplevelse af, at der er tænkt på dem, fx i forhold til indretning af lokaler eller valg af samtalerum. Tænk over, hvordan børn og unge kan være udgangspunkt for en aktivitet, fx i forhold til hvordan man sidder til et møde; at barnet er den første, man hilser på og siger farvel til; og at der ikke tales om børn, men med børn. 13
14 1 1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS UNDER- SØGELSER OM BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Alle undersøgelser er tilgængelige på Børnerådets hjemmeside TEMAUNDERSØGELSER ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BØRNENE, DET HANDLER OM. DERES MENING ER FAKTISK RET VIGTIG ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM DERES MØDE MED STATSFORVALTNINGEN JEG VAR FAKTISK EN GOD DRENG ENGANG UNGE FORTÆLLER OM DERES OPLEVELSER MED AT VÆRE FRIHEDSBERØVEDE DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV JEG VAR FAKTISK EN GOD DRENG ENGANG Unge fortæller om deres oplevelser med at være frihedsberøvede. (2015) DET ER BØRNENE, DET HANDLER OM. DERES MENING ER FAKTISK RET VIGTIG Børn og unge fortæller om deres møde med Statsforvaltningen. (2015) DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED Børn og unge fortæller om at være indlagt i psykiatrien. (2014) DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT Et indblik i 113 anbragte børn og unges liv. (2012) EKSPERTGRUPPER ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE UNGE ULEDSAGEDE FLYGTNINGE MAN HAR BRUG FOR BÅDE HJÆLP OG HELD Unge fortæller om deres erfaringer som uledsagede flygtninge i Danmark ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie MAN HAR BRUG FOR BÅDE HJÆLP OG HELD Unge fortæller om deres erfaringer som uledsagede flygtninge i Danmark. (2015) RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb. (2015) DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie. (2014) 14
15 JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge Udgivet af Børnerådet November 2016 ISBN: Grafisk design: Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Foto: Jeppe Carlsen og Lizette Kabré Tekst og redaktion: Jesper Enemark Christiansen og Katrine Munch Bechgaard
16 De bliver ved med at sige: Jeg kæmper for dig, jeg skal nok blive ved. Så går der en måned, og så er de forsvundet. Så er der en ny, som man skal prøve at overtale og forklare alting. BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V TLF.:
17
18 BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V TLF.:
19 Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER TAG UD OG GEM
20 Gode råd om inddragelse af børn og unge Tilpas inddragelsen i forhold til børns alder, modenhed, personlighed og temperament. Forventningsafstem med børnene og de unge, og gør det helt tydeligt, på hvilke områder de kan få indflydelse. Giv altid en forklaring og anerkend børnene og de unges følelser, hvis det ikke er muligt eller forsvarligt at imødekomme deres ønsker. Gør det helt klart, hvad de ting, børnene og de unge siger, kan få af betydning for deres liv, og hvem det bliver fortalt videre til. Der må aldrig være tvivl om, hvornår noget er en uformel samtale, og hvornår det, der bliver sagt, bliver videregivet og kan få betydning for et sagsforløb. Gode råd om formidling af rettigheder til børn og unge Gør børnenes rettigheder så enkle og konkrete som muligt, og brug gerne konkrete eksempler, som børnene kan relatere til deres eget liv. Tilpas formidlingen af rettigheder til det enkelte barns behov. Nogle har brug for at høre tingene flere gange. Nogle har brug for fred og ro omkring sig for at forstå deres rettigheder. Nogle har brug for et skriftligt materiale. Nogle har brug for noget visuelt, mens andre gerne vil have oplysningerne fortalt mundtligt. Afmål mængden af information, så børnene kun får den information, de har brug for i situationen. Timingen og mængden af information har stor betydning for forståelsen. Store mængder eller svært tilgængelig information må dog aldrig blive et argument for at undlade at informere børnene. Gode råd om relationer til voksne og overgange mellem systemer Etabler interne procedurer for, hvordan man sikrer, at børn og unge kommer godt igennem overgange. Afklar med børnene, hvad der er brug for af hjælp til at klare sig godt gennem overgangen og i de nye rammer eller den nye livssituation. Sørg for, at der er nem adgang til de voksne, der følger børnene og de unge. Sagsbehandleren skal fx være til at få fat i, når barnet eller den unge har brug for det. Forsøg så vidt muligt at imødekomme børnenes ønsker om bestemte relationer. Gode og stabile personlige relationer har stor betydning for børnenes motivation for samarbejde og udvikling.
21 Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Vær grundig med at forstå børnene og de unges historie. Den er meget betydningsfuld og kan kaste lys over, hvorfor fx små ændringer kan opleves som voldsomme. Sørg for at inddrage børnene i og informere dem om, hvilken hjælp og støtte familien får. Familiens situation har stor betydning for børnene og de unge. Gode råd om at skabe klarhed for børn og unge Gør sagsbehandlingstiden så kort som mulig, og prioriter sager, hvor børn venter på afgørelser eller afklaring. Prøv så vidt muligt at oversætte fagtermer til almindeligt hverdagssprog, så det giver mening for børnene. Brug tid på at sikre, at barnet eller den unge har forstået informationen. Sørg for, at én person er ansvarlig for, at det enkelte barn har et overblik over sit sagsforløb, fx via en dagbog, logbog eller en tidslinje. Vær gerne et skridt foran, så børnene kan præsenteres for en større plan, der rækker ud over den aktuelle foranstaltning hvis der er uklarheder om det fremtidige forløb, så vær åben om det. Undgå, at børnene eller de unge skal fortælle deres historie unødigt mange gange. Sørg i stedet for, at vigtig information om barnet bliver overleveret mellem fagfolk. Gode råd om at skabe trygge rammer og møde børn og unge i øjenhøjde Sørg altid for, at al kommunikation er tilpasset børnenes alder, modenhed og aktuelle tilstand. Følelsen af at blive mødt i øjenhøjde starter med god kommunikation. Sørg for, at det børnefaglige personale er klædt fagligt på til at kommunikere i børnehøjde. Det er særligt vigtigt i forhold til sårbare og udsatte børn og unge. Giv børnene en oplevelse af, at der er tænkt på dem, fx i forhold til indretning af lokaler eller valg af samtalerum. Tænk over, hvordan børn og unge kan være udgangspunkt for en aktivitet, fx i forhold til hvordan man sidder til et møde; at barnet er den første, man hilser på og siger farvel til; og at der ikke tales om børn, men med børn.
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereDE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKlar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF
23 MARTS 2019 Klar RET Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar Klagesvar, der lever op til kommunens værdigrundlag og principperne for god forvaltningsskik, vil almindeligvis efterlade borgerne med
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereEFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereEFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereGuldborgsund Handicap November 2018
Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereNår dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget
Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. En god dag i børnehaven
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER En god dag i børnehaven Kære børn i Børnerådets Minibørnepanel Tusind tak til alle jer, der har besvaret det talende spørgeskema. I er 1278 børnehavebørn fra 90 forskellige børnehaver,
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereSÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager
SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 70 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 54% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP. 7. Juni 2019
SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP 7. Juni 2019 Program 1. Alliancen og hvem er de unge v/susanne Pihl Hansen og Peter Jensen 2. De unges erfaringer med psykiatri, rusmidler
Læs mereSTYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereHørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik
Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,
Læs mereDelebørn hele børn. børnegruppen.dk
Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der
Læs mereReferat af direkte patientfeedbackmøde om PSI, PC Glostrup
Referat af direkte patientfeedbackmøde om PSI, PC Glostrup Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 19. juni 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Glostrup, motionshallen Deltagere: 9
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereUdkast til procedure for klagesager
DOP 4 Personalekontoret Udkast til procedure for klagesager Generelt Skoleforeningen ønsker, at organisationen er præget af en tillidsfuld og respektfuld kommunikation til fremme for børnenes/elevernes,
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 955 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP Samrådsspørgsmål AÆ Ministrene
Læs mereNår børn ikke fortæller og voksne ikke forstår
Når børn ikke fortæller og voksne ikke forstår Foredrag på baggrund af Huset Zornigs rapport om 35 voksne krænkede børn herunder 20, der sagde noget http://husetzornig.dk/files/dok/seksuelt%20krænkede%20børn2
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereTelefonrådgivning og bisidderordning
Telefonrådgivning og bisidderordning Indledning Dansk Handicap Forbund arbejder for et liv med lige muligheder for mennesker med bevægelseshandicap. Derfor vil vi gerne være med til at sikre, at medlemmerne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereRETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereUnge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde
Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereEr dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mere