Medicoteknik vedr. grund og bygninger i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen

Transkript

1 Medicoteknik vedr. grund og bygninger i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen D. 16. oktober 2008 Fremtidens medicoteknik skal indtænkes i det kommende sygehusbyggeri i Region Syddanmark. Arbejdsproces Materialet er udarbejdet af Medicoteknik, Region Syddanmark

2 Inspiration til Planlægningsgruppe 20 vedr. grund og bygninger. Ønsker til fremtidens sygehus funktionel disponering og logistik Følgende idéer til grund og bygninger er funderet i et ønske om at skabe et bygningskompleks som er modulært og skalerbart samt med fokus på logistik og synergi. Højhusbyggeri giver væsentlig bedre logistik med kortere afstande end fladt "landsby byggeri". MT peger på et Nyt Universitetshospital med 4-5 højhuse (eller tårne) med centralt placerede "primære funktions bygninger". Modulært byggeri: Aht. den dynamiske udvikling indenfor sundhedssektoren, er det nødvendigt, at sygehusbyggeri er modulært i sin grundtanke. Højhusene er modulære enheder med bærende elevatorkerner og tekniksøjler. Arealdispositionen til ethvert formål skal kunne ændres relativt hurtigt og billigt. Ved at samle funktioner (miljøer) frem for i afdelinger gives der optimal mulighed for at udnytte et modulært byggeri. Alle sengeafsnit i ét højhus, alle administrative kontorer (fra afdelingsniveau til direktion) i ét højhus, ambulatorier og patienthotel i ét højhus, akut og intensiv funktioner inkl. helikopter og ambulance indgang i ét højhus, alle op-stuer i ét højhus eller i et fladt stræde mellem de øvrige højhuse. Billeddiagnostik og strålebehandling i et fælles lavt stræde med nem adgang til udskiftning af de store medicotekniske modaliteter. Ingen kan på nuværende tidspunkt sige, hvor de forskellige funktioner på et givent sygehus optimalt skal være om 50 år. Skalerbart byggeri: Grundkonstruktionen skal være dimensioneret således at der er mulighed for at skalere (udvide) såvel højhuse med flere etageplan som lavhuse med flere moduler. Alle råhuse / etagemeter indrettes i modulære rum med lette vægge. Ingen kan på nuværende tidspunkt sige, hvor stort et givent sygehus skal være om 50 år. Logistik: Logistik i et sygehuskompleks handler meget om afstande. Spildtid til transport af patienter, personale, apparatur og forbrugsartikler. Et samlet sygehuskompleks med relativt høje etagebygninger kan medvirke til korte adgangsveje for patienter, pårørende og personale. Fra en underjordisk p-kælder eller grundplanet er der adgang til alle lokaler i højhusene fra 4-5 elevatorknudepunkter og et tryk på en knap. Synergi: Grundstrukturen i byggeriet kan bidrage til at skabe synergi i driften af sygehuset. Synergi mellem ledelsesniveauer der samles i et fælles hus med faglige klynger. Synergi mellem afdelingerne med fælles opholdsområder (café miljøer) i stedet for afdelingsrettede personalestuer. Synergi med patienter, pårørende, universitetet, befolkningen ved at skabe fælles opholdssteder, fælles videnscentre, fælles uddannelsesfaciliteter, fælles sundhedsfaciliteter såsom fitness, weelness etc. centre. I fig. 1-4 viser grovskitser af kernekomplekset i Ny Universitetshospital. Under jorden: p-areal, teknik og transport. Over jorden: 4 skalerbare og modulære højhuse med fælles funktioner, forbundet af to stæder: opholdsstræde og operationsstræde, som i den ene ende er forbundet med en stor eksperimentel blok og i den anden ende med en billeddiagnostisk og stråterapeutisk blok. I højhusene med patienttransport skal elevatorerne være rigeligt store til transport af sengeliggende store patienter inkl. diverse apparatur. Ligesom "gader" og døre i de kliniske områder skal være så store, at adgangsvejene ikke forsinker akut patienttransport, eller vanskeliggør flytning af apparatur. Billeddiagnostikken, stråleterapien og den fælles operationsblok bør være i lave bygninger, hvor man har nem adgang til udskiftning af tungt apparatur. Operationsblokken kan være 2-3 etager høj inkl. lavere mellemetager til teknik. Operationsgaden skal designes på en sådan måde, at varierende behov i de enkelte specialer kan tilgodeses både i den daglige planlægning og ved varige ændringer i hospitalets kliniske opgaver. Sengeafdelingerne (ikke mindst de intensive) skal indrettes på en måde, så der er mulighed for at fjerne/gemme mest muligt udstyr fra patientens nærhed. Det meget apparatur, slanger og ledninger

3 skræmmer pårørende og sygeliggør patienterne - samt vanskeliggør en god hygiejne. Der bør indrettes teknikrum til sengestuer og ikke mindst op-stuer så kun de dele af apparaturet, der skal betjenes, er synligt. Trådløse løsninger bør tilstræbes. Alle tavler, skilte og andre informationskilder skal styres fra centrale it-enheder. Ligeledes skal der i alle kliniske rum være integrerede interaktive it-skærme til visning af alle ønskelige patientdata, fra overvågningsudstyr, til laboratoriesvar til diagnostiske billeder, til logistik etc. Forskning / udvikling På Nyt Universitetshospital bør der til forskningsformål og uddannelse indrettes en relativ stor eksperimentel afdeling som en parallel lilleput-verden af driftssygehuset inklusive tilhørende medicoteknisk apparatur. Formålet med den eksperimentelle afdeling er foruden udførelse af fx dyreeksperimentelle forsøg også at oprette praktiske uddannelsesmiljøer på simulatorer og apparatur.

4 Fig. 1

5 Fig. 2 Tværsnit af hovedstrøget mellem højhusene. Hovedstrøget indeholder et højt og lyst opholdsstrøg for såvel patienter som personale se fig. 2a. Op-gaden anvendes til patienttransport til/fra de delvist fælles op-stuer. På den anden side af op-stuerne er den rene op-gade hvor det kliniske personale gør sig klar og klargør instrumentariet, apparatur etc. Lægevask, depotrum, apparaturrum, affaldsrum etc. findes i op-service yderst th. Fra op-service er der transportbånd direkte til fjerndepot, sterilcentral, affaldscentral etc. Fig. 2a. Opholdsstrøget er opdelt i større områder til hhv. patienter og personale samt fælles områder. I områderne er der café miljøer, videnscentre, møde-områder, vente-faciliteter mv.

6 Fig. 3 Hovedstrøget se ovenfra. Fig. 4 Billeddiagnostikken og stråleterapien er placeret i lave bygninger, hvor man har nem adgang til udskiftning af tungt apparatur. Billeddiagnostikken og stråleterapien er aht. logistikken placeret i forlængelse af operationsstrædet (som dog kan udvides) og tæt på akut-intensiv huset og sengeafdelingshuset.