Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv"

Transkript

1 Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet

2 Program Biologien i Vandrammedirektivet 1. Introduktion til vandrammedirektivet 2. Typeinddeling 3. Klassificering 4. EU-interkalibrering 5. Referencetilstand og målsætninger 6. De enkelte medier 7. Afrunding

3 1. Introduktion til vandrammedirektivet De første vandmiljøhandleplaner VMPI OG VMPII Bygger på konkrete reduktionstiltag for kvælstof på 50 % i forhold til et vurderet udvaskningstab fra landbruget til vandmiljøet. Målet var således en samlet reduktion af udvaskning på ca kg N fra landbrugsarealer inden 2003 i forhold til midt 80 erne som var vurderet til ca tons (eksklusiv gårdbidrag på tons). Opfylde nitratdirektivet VMPIII Blev indgået i 2004 og bygget bl.a. på en fortsat forbedring af vandmiljø. Yderligere reduktion af kvælstofudvaskning på minimum 13 %. Halvering af fosforoverskud.

4 Grundlæggende elementer i Vandrammedirektivet Rammelov Fastsættelse at en række konkrete miljømål god tilstand for alle vandområde Fastlæggelse af referencetilstand (naturlig uberørt tilstand). Nuværende tilstand må ikke forringes Opgøres af aktuelle tilstand Beregning af nødvendig indsats Interkalibrering på tværs af EU Miljømål skal opnås inden et bestemt tidspunkt (2015)

5 2 minutters snak med nabo Hvad syntes du/i vil være den optimale måde (metode og redskaber) at sikre et godt vandmiljø?

6 2. Typeinddeling Vandrammedirektivet overordnet formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandøkosystemerne: vandløb søer overgangsvande kystvande grundvand (terrestriske økosystemer og vådområder direkte afhængig af vand) For hvert vandmedie foretages en yderligere typeinddeling (karakterisering)

7 Typeinddeling af vandløb Type Oplandsareal (km2) < >100 Bredde (m) < > 10 Afstand til kilde (km) < > 40 Ureguleret vandløb type 1 med høj fysisk kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.

8 Typeinddeling af søer Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde ** Type Lav < 0,2 meq/l (kalkfattig) Høj 0,2 meq/l (kalkrig) Lav < 60 mg Pt/l (klarvandet) Høj 60 mg Pt/l (brunvandet) Lav < 60 mg Pt/l (klarvandet) Høj 60 mg Pt/l (brunvandet) Lav < 0,5 Lav 3 m 1 (fersk) Dyb > 3 m 2 Høj 0,5 Lav 3 m 3 (brak) Dyb > 3 m 4* Lav < 0,5 (fersk) Høj 0,5 (brak) Lav < 0,5 (fersk) Høj 0,5 (brak) Lav 3 m 5 Dyb > 3 m 6 Lav 3 m 7* Dyb > 3 m 8* Lav 3 m 9 Dyb > 3 m 10 Lav 3 m 11 Dyb > 3 m 12* Lav < 0,5 Lav 3 m 13 (fersk) Dyb > 3 m 14 Høj 0,5 (brak) Lav 3 m 15 Dyb > 3 m 16*

9 Type 9-Søer Kalkrig klar fersk lavvandet Hjulby sø

10 Type 10-Sø Kalkrig klar fersk dyb Grusgravssø

11 Eksempel Typeinddeling af kystvande åbne farvande

12 Benyttede deskriptorer Fjorde og Nor

13

14 Kystvande Holckenhavn Fjord (M3) Nyborg Fjord (P) Åbne Storbælt (OW3a)

15 3. Klassificering Klasseindeling af tilstand i vandområder

16 Kvalitetselementerne Kvalitetselementer til at måle med er for vandløb, søer og hav parallelle: Biologiske kvalitetselementer Planter (planteplankton og rodfæstede planter) Smådyr (bundlevende dyr) Fisk Hydromorfologi ( og øvrig fysik) Fysik-kemi (temperatur, ilt, ph m.v., specifikke forurende stoffer) Som udgangspunkt opstilles miljømål for de biologiske kvalitetselementer Det øvrige kvalitetselementer betragtes som støtteelementer for de biologiske kvalitetselementer

17 Høj tilstand Biologiske forhold: Værdierne svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold Hydromorfologiske forhold De hydrologiske og morfologiske forhold svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Fysisk-kemiske forhold De fysisk-kemiske forhold svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. De fysisk-kemiske værdier viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer tæt på nul for syntetiske forurenende stoffer og inden for de grænser der normalt findes ved uberørte forhold for ikke-syntetiske forurenende stoffer

18 God tilstand Biologiske forhold: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type vandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overflade vand under uberørte forhold. Hydromorfologiske forhold Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer Fysisk-kemiske forhold De fysisk-kemiske værdier, når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer overstiger ikke de krav, der er fastsat efter Miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan

19 Moderat tilstand Biologiske forhold: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Hydromorfologiske forhold Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske forhold Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold med koncentrationer af specifikke forurenende stoffer svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

20 Kvalitetselementer - Vandløb Biologiske kvalitetselementer: Planter (alger og højere planter) Smådyrsfauna (makroinvertebrater) Fisk Hydromorfologiske kvalitetselementer Vandføring Afstrømningsmønstre (forbindelse til grundvand) Kontinuitet (sammenhæng i vandløbenes forløb m.m.) Variation i dybde, bredde, bund og bredzone Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, organisk stof, jern, PH, vandtemperatur, iltforhold, salinitet. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioriterede stoffer)

21 Kvalitetselementer - Søer Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Fisk Hydromorfologiske kvalitetselementer Dybdeforhold Bundforhold (struktur og substrat) Volumen og opholdstid Forbindelse til grundvand Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, sigtedybde, vandtemperatur, iltforhold, salinitet, forsuring. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioterede stoffer)

22 Kvalitetselementer - Kystvande Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Makroalger og rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Hydromorfologiske kvalitetselementer Tidevandsregime Morfologiske forhold Opholdstid dybdeforhold bundforhold (struktur og substrat) Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, sigtedybde, vandtemperatur, iltforhold. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioterede stoffer)

23 Grundvand Klassificering af grundvand God kemisk (kvalitativ) tilstand God kvantitativ tilstand God tilstand Ringe tilstand

24 Klassifikation af økologisk tilstand og kemisk tilstand for specifikke forurenende stoffer Kemisk tilstand Økologisk tilstand Miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer mv. angiver grænsen mellem god og ikke god tilstand Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektivet opdeler økologisk tilstand i fem klasser God Ikke god Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer nær nul eller baggrundsniveau Miljøkvalitetskrav for specifikke forurenende stoffer angiver om Mindre grad af afvigelser der er risiko for skadelige biologiske effekter, dvs. er med til at definere grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand

25 Vurdering af økologisk tilstand

26 4. EU-interkalibrering Der skal være sammenlignelighed mellem medlemsstaternes vurdering af værdierne for de biologiske kvalitetselementer inden for samme økoregion. Hver medlemsstat udpeger en række lokaliteter der indgår i et interkalibreringsnetværk For hvert overfladevand skal til interkalibreringen indgå mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem høj/god tilstand og god/moderat tilstand Der er etableret ét økoregionsystem for vandløb og søer Der er etableret et andet system for kystvande

27 VRD økoregioner for floder og søer 10. Karpaterne 11. Det ungarske lavland 12. Sortehavsområdet 13. Det vestlige lavland 14. Det centrale lavland 15. Det baltiske område 16. Det østlige lavland 17. Irland og Nordirland 18. Storbritannien

28 5. Referencetilstand og målsætninger For hver type overfladevand skal der tilknyttes en typespecifik referencetilstand. Referencetilstanden er den i princippet uberørte tilstand. Såfremt et sådan område ikke kan findes kan der inddrages: andre data, som historiske data, palæologiske eller andre typer tilgængelig data Prognoser eller tilbageskrivningsmodeller Ekspertvurderinger

29 Vandløb Biologiske kvalitetselementer: Planter (alger og højere planter) Smådyrsfauna (makroinvertebrater) Fisk Indmeldt biologiske kvalitetselementer - Bentiske markoinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Parameter eller bedømmelsesmetode - Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) Interkalibreringslokalitet - Alle vandløb Referancetilstand ingen indmelding Grænse mellem høj og god tilstand ingen indmelding Grænse mellem god og moderat tilstand - Grænse mellem faunaklasse 4 og 5

30 Søer Indmeldt biologiske kvalitetselementer Fytoplankton, biomasse Parameter - Klorofyl a, koncentration (vækstsæson) Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton Rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Fisk Interkalibreringslokalitet - Dybe søer (3-15 m) og Lavvandet søer (< 3 m) Referancetilstand ingen indmelding. EU har dog Lavvandede søer (type 9): 7 μg/l Dybe søer (type 10 : 3 μg/l Grænse mellem høj og god tilstand ingen indmelding Grænse mellem god og moderat tilstand Dette svarer til et ca. fosforindhold på hhv. 50 og 100 µg/l. Lavvandede søer (type 9): μg/l Dybe søer (type 10) : μg/l

31 Søtype 9 og 10 udgør ca. 75 % af alle 600 danske søer over 5 ha. Øvrige søer oversat til de søtyper som ikke er indgået i interkalibreringen. L-CB3 (lobeliasøer) er oversat til søtyperne 1-8 hvor der er krav til lavt næringsstofindhold og er derfor målsat som dybe søer og samtidig vurderes referanceværdier for klorofyl ikke at være forskellige for søer med en alkalinitet under 1 meg/l God/Moderat tilstand Søtype 1 12,0-15,0 2 (L-CB3) 12,0-15,0 3 12,0-15,0 4 12,0-15,0 5 12,0-15,0 6 12,0-15,0 7 12,0-15,0 8 12,0-15,0 9 (L-CB2) 22,0-28,0 10 (L-CB1) 12,0-15, ,0-28, ,0-15, ,0-28, ,0-15, ,0-28, ,0-15,0

32 Kystvande Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Makroalger og rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Biologiske kvalitetselement Blomsterplanter, udbredelse Parameter Dybdegrænse for ålegræs Fytoplankton, biomasse Klorofyl a Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk kvalitetsindeks

33 Der er indmeldt værdier for alle tre parameter Kun ålegræs er ekstrapoleret til øvrige kystområder

34 Grundvand For grundvand arbejdes der ikke med en typespecifik referencetilstand. Miljømål for grundvand interkalibreres ikke på tværs af EU Miljømål fastsættes ud fra grundvandets sammenhæng med overfladevand. Dvs. at grundvandets kvalitet og kvantitet skal være af en sådan tilstand at overfladevandene som påvirkes af grundvand skal kunne leve op til deres miljømål. Kemisk: 50 mg nitrat pr. l (tærskelværdi) 0,1 µg/l pesticider(enkeltstoffer) Kvantitativt: Grundvandsstanden i forekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger grundvandsdannelsen. OBS:Der må ikke ske forringelser Mål afhænger af om grundvandet påvirker overfladevandsområder kemisk og kvantitativt

35 6. De enkelte medier Vandløb Dansk Vandløbsfaunaindeks DVFI Faunaklassen er en indeksværdi for vandløbet biologiske tilstand (siger fortæller kun indirekte noget om hvorvidt vandløbets kontinuitet og fysisk variation er tilstrækkelig). Omfatter en standardiseret prøvetagning og bearbejdning af indsamlede prøver og fastsættelse af faunasammensætning. Faunaprøven foretages ved - en sparkprøve i vandløbet - en pilleprøve i vandløbet Udsorterede prøver placeret i skema der ud fra en artssammensætning fastsætter indeksniveauet.

36 Vandløb P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Fysiske påvirkninger Genåbning af rørlagte vandløb Genslyngning af udrettede vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Spærringer fjernes eller forsynes med velfungerende faunapassage Spildevandsudledninger En reduktion af belastningen fra regnbetingede spildevandsudløb Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Indsats over for miljøfarlige stoffer

37 Søer Klorofyl a er et udtryk for mængden af fytoplanktons biomasse i søen. Måles direkte ved prøvetagning af vand (0,2 meters dybde + sigtedybde + 2 x sigtedybden) Klorofyl a indholdet kan ud fra empiriske sammenhænge mellem fosfor og kvælstof omregnes til en fosforkoncentration og kvælstofkoncentration (fosfor vælges i 1. vandplan da det er begrænsende næringsstof). Ud fra målte eller modellerede tilførsler af fosfor og vand beregnes den forventede koncentration

38 Søer P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Maksimal belastning med kvælstof og fosfor Maksimale koncentrationer af kvælstof og fosfor Koncentration af Klorofyl a iflg. miljømål Tilførsel af vand og fosfor til sø Modelberegninger: Prairie Vollenveider Jensen m.fl. [Chl. a] = b [P] c [Chl. a] = k [N] r

39 Kystvande Meget stort historisk materiale for ålegræssets udbredelse til stede fra perioden 1890 til Fastlæggelse af ålegræsset udbredelse i dag forholdsvist let (dykkerundersøgelser) Flere måder at fastlægge referencetilstand og nuværende tilstand for kystvande hvor der ikke er konkrete historiske data og nuværende undersøgelser.

40 Marine Vandområder Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år ) observationer af ålegræs Stig Eggert Pedersen / Workshop om Vand- og Naturplanlægning den 13. maj 2008

41 Fra miljømål til indsatsplanlægning Værktøjer Værktøj 3 Omregningsfaktor mellem sommergennemsnit og årsgennemsnit af kvælstofkoncentration på repræsentative lokaliteter i fjorden Figur. Tre værktøjer til brug for fastlæggelse af referenceforhold og miljømål udtrykt ved ålegræs dybdeudbredelse

42 Marine Vandområder P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Indsatsbehov: Begrænse udledningen af kvælstof og fosfor Operationalisering af miljømål Miljømål bundvegetation: Ålegræs dybdegrænse: xx meter Max fosfor og kvælstof koncentration i fjord/kystvand Max påvirkning: tons kvælsto/år tons fosfor/år Stig Eggert Pedersen / Workshop om Vand- og Naturplanlægning den 13. maj 2008

43 Indsatsplanlægning Referencetilstand Ønsket tilstand Virkemiddel n Virkemiddel 4 Afstand til målet Baseline 2015 Virkemiddel 3 Virkemiddel 2 Virkemiddel 1 Effekt af allerede vedtagne og besluttede tiltag Tilstand i dag

44 7. Afrunding Vandrammedirektivet inddrager flere biologiske kvalitetselementer for hvert type overfladevand. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer er støtteparametre for de biologiske kvalitetselementer. Krav til grundvand relatere sig til påvirkning og mulighed for overfladevande at opfylde deres målsætning. 1 vandplanperioden kun få biologiske kvalitetselementer i brug. Metoder til brug for flere biologiske kvalitetselementer er under udarbejdelse og vil sandsynligt kunne inddrages i næste vandplanperiode. Inddragelse af flere parametre vil kunne flytte graden af målopfyldelse.

45 Odense PRB Tak for opmærksomheden Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen PRB_Maastricht_31okt03.NR

46 Miljømål DK s indmelding til EU Faglige anbefalinger til miljømål. Biologisk kvalitetselement Parameter eller bedømmelsesmetode Interkalibreringslokalitet Referencetilstand Grænse mellem høj og god tilstand Grænse mellem god og moderat tilstand Vandløb Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk Vandløbsfaunaindeks Alle vandløb Grænse mellem faunaklasse 4 og 5 Søer Fytoplankton, biomasse Klorofyl a, koncentration (vækstsæson) Dybe søer (3-15 m) Lavvandede søer (< 3 m) µg/l µg/l Kystvande Blomsterplanter, udbredelse Dybdegrænse for ålegræs % afvigelse fra referencetilstand Nordlige Kattegat Ud for Århus Bugt Nord for Fyn Nordlige Øresund Faxe Bugt Hjelm Bugt 9,5 m 8,6 m 9,4 m 7,7 m 6,7 m 9,4 m (7,1-6,7 m) (6,5-6,0 m) (7,1-6,6 m) (5,8-5,4 m) (5-4,7 m) (7,1-6,6 m) Fytoplankton, biomasse Nordøstatlantiske område: Klorofyl a, sommermiddelkoncentration (marts-sept.), 90-percentil Vadehavet Ud for Vadehavet (Tyske Bugt) Skagerrak Hirtshals Nordlige Kattegat Ud for Århus Bugt Nord for Fyn Nordlige Øresund 4 µg/l 4 µg/ 2 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 5 µg/l 5 µg/l 3 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 7,3-8,8 µg/l 7,3-8,8 µg/l 3,4-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l Østersøområdet: Klorofyl a, sommermiddelkoncentration (maj-sept.), aritmetrisk gennemsnit Faxe Bugt Hjelm Bugt Bornholm vest Dybsø Fjord 1,4 µg/l 1,4 µg/ 1,2 µg/l 0,9 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,3 µg/l 1,1 µg/l 1,7-2,6 µg/l 1,7-2,6 µg/l 1,5-1,9 µg/l 1,6-3,1 µg/l Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk kvalitetsindeks Nordøstatlantiske område: Type 8-kystvande Østersøområdet: Type 12-kystvande 0,80 0,69 0,63 0,37

47 AKTIVITET TIDSPLAN HØRING Basisanalyse Nyt overvågningsprogram udarbejdet Arbejdsprogram for processen udarbejdet December 2006 Høring 6 måneder Idéfase Juni 2007 Indkaldelse af ideer 6 måneder Udkast til Vandplan / Natura 2000 plan December 2008 Høring 6 måneder Endelige vandplaner og naturplaner med indsatsprogram vedtaget December 2009 Forslag til kommunale handleplaner Juni 2010 Høring 8 uger Endelige kommunale handleplaner December 2010 Iværksættelse af foranstaltninger jf. indsatsprogram Opfyldelse af miljømål Senest december 2012 (vandplan) Senest december 2015 (vandplan)

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Referencetilstand - udfordringer

Referencetilstand - udfordringer Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Præsentation af de danske vandplaner

Præsentation af de danske vandplaner Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 116 Offentligt Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Version 5.0 høring af vandplanforslag Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, december 2010

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Vandplaner 2010-2015 Miljøministeriet Naturstyrelsen, maj 2012 Indhold INDHOLD 3 INDLEDNING 9 1 ANVENDELSESOMRÅDE OG REFERENCEFORHOLD 11 1.1 VANDFOREKOMSTERNES

Læs mere

Indvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,

Indvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg, mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning

Læs mere

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.

(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4800-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om overvågning

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017

BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4205-00010 Senere ændringer

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type

Læs mere

Vandplan Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb

Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb Den nye Vandmiljøplan III (VMP III) blev vedtaget af Folketinget i april 24, og senest har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet et bud på de fremtidige

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere