Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv
|
|
- Anne Marie Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet
2 Program Biologien i Vandrammedirektivet 1. Introduktion til vandrammedirektivet 2. Typeinddeling 3. Klassificering 4. EU-interkalibrering 5. Referencetilstand og målsætninger 6. De enkelte medier 7. Afrunding
3 1. Introduktion til vandrammedirektivet De første vandmiljøhandleplaner VMPI OG VMPII Bygger på konkrete reduktionstiltag for kvælstof på 50 % i forhold til et vurderet udvaskningstab fra landbruget til vandmiljøet. Målet var således en samlet reduktion af udvaskning på ca kg N fra landbrugsarealer inden 2003 i forhold til midt 80 erne som var vurderet til ca tons (eksklusiv gårdbidrag på tons). Opfylde nitratdirektivet VMPIII Blev indgået i 2004 og bygget bl.a. på en fortsat forbedring af vandmiljø. Yderligere reduktion af kvælstofudvaskning på minimum 13 %. Halvering af fosforoverskud.
4 Grundlæggende elementer i Vandrammedirektivet Rammelov Fastsættelse at en række konkrete miljømål god tilstand for alle vandområde Fastlæggelse af referencetilstand (naturlig uberørt tilstand). Nuværende tilstand må ikke forringes Opgøres af aktuelle tilstand Beregning af nødvendig indsats Interkalibrering på tværs af EU Miljømål skal opnås inden et bestemt tidspunkt (2015)
5 2 minutters snak med nabo Hvad syntes du/i vil være den optimale måde (metode og redskaber) at sikre et godt vandmiljø?
6 2. Typeinddeling Vandrammedirektivet overordnet formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandøkosystemerne: vandløb søer overgangsvande kystvande grundvand (terrestriske økosystemer og vådområder direkte afhængig af vand) For hvert vandmedie foretages en yderligere typeinddeling (karakterisering)
7 Typeinddeling af vandløb Type Oplandsareal (km2) < >100 Bredde (m) < > 10 Afstand til kilde (km) < > 40 Ureguleret vandløb type 1 med høj fysisk kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.
8 Typeinddeling af søer Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde ** Type Lav < 0,2 meq/l (kalkfattig) Høj 0,2 meq/l (kalkrig) Lav < 60 mg Pt/l (klarvandet) Høj 60 mg Pt/l (brunvandet) Lav < 60 mg Pt/l (klarvandet) Høj 60 mg Pt/l (brunvandet) Lav < 0,5 Lav 3 m 1 (fersk) Dyb > 3 m 2 Høj 0,5 Lav 3 m 3 (brak) Dyb > 3 m 4* Lav < 0,5 (fersk) Høj 0,5 (brak) Lav < 0,5 (fersk) Høj 0,5 (brak) Lav 3 m 5 Dyb > 3 m 6 Lav 3 m 7* Dyb > 3 m 8* Lav 3 m 9 Dyb > 3 m 10 Lav 3 m 11 Dyb > 3 m 12* Lav < 0,5 Lav 3 m 13 (fersk) Dyb > 3 m 14 Høj 0,5 (brak) Lav 3 m 15 Dyb > 3 m 16*
9 Type 9-Søer Kalkrig klar fersk lavvandet Hjulby sø
10 Type 10-Sø Kalkrig klar fersk dyb Grusgravssø
11 Eksempel Typeinddeling af kystvande åbne farvande
12 Benyttede deskriptorer Fjorde og Nor
13
14 Kystvande Holckenhavn Fjord (M3) Nyborg Fjord (P) Åbne Storbælt (OW3a)
15 3. Klassificering Klasseindeling af tilstand i vandområder
16 Kvalitetselementerne Kvalitetselementer til at måle med er for vandløb, søer og hav parallelle: Biologiske kvalitetselementer Planter (planteplankton og rodfæstede planter) Smådyr (bundlevende dyr) Fisk Hydromorfologi ( og øvrig fysik) Fysik-kemi (temperatur, ilt, ph m.v., specifikke forurende stoffer) Som udgangspunkt opstilles miljømål for de biologiske kvalitetselementer Det øvrige kvalitetselementer betragtes som støtteelementer for de biologiske kvalitetselementer
17 Høj tilstand Biologiske forhold: Værdierne svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold Hydromorfologiske forhold De hydrologiske og morfologiske forhold svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Fysisk-kemiske forhold De fysisk-kemiske forhold svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. De fysisk-kemiske værdier viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer tæt på nul for syntetiske forurenende stoffer og inden for de grænser der normalt findes ved uberørte forhold for ikke-syntetiske forurenende stoffer
18 God tilstand Biologiske forhold: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type vandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overflade vand under uberørte forhold. Hydromorfologiske forhold Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer Fysisk-kemiske forhold De fysisk-kemiske værdier, når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer overstiger ikke de krav, der er fastsat efter Miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan
19 Moderat tilstand Biologiske forhold: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Hydromorfologiske forhold Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske forhold Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold med koncentrationer af specifikke forurenende stoffer svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
20 Kvalitetselementer - Vandløb Biologiske kvalitetselementer: Planter (alger og højere planter) Smådyrsfauna (makroinvertebrater) Fisk Hydromorfologiske kvalitetselementer Vandføring Afstrømningsmønstre (forbindelse til grundvand) Kontinuitet (sammenhæng i vandløbenes forløb m.m.) Variation i dybde, bredde, bund og bredzone Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, organisk stof, jern, PH, vandtemperatur, iltforhold, salinitet. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioriterede stoffer)
21 Kvalitetselementer - Søer Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Fisk Hydromorfologiske kvalitetselementer Dybdeforhold Bundforhold (struktur og substrat) Volumen og opholdstid Forbindelse til grundvand Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, sigtedybde, vandtemperatur, iltforhold, salinitet, forsuring. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioterede stoffer)
22 Kvalitetselementer - Kystvande Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Makroalger og rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Hydromorfologiske kvalitetselementer Tidevandsregime Morfologiske forhold Opholdstid dybdeforhold bundforhold (struktur og substrat) Fysisk-kemisk kvalitetselementer Generelle forhold som f.eks: næringsstoffer, sigtedybde, vandtemperatur, iltforhold. Forurening med specifikke forurenende stoffer (både dem med miljøkvaliteskrav og de i EU prioterede stoffer)
23 Grundvand Klassificering af grundvand God kemisk (kvalitativ) tilstand God kvantitativ tilstand God tilstand Ringe tilstand
24 Klassifikation af økologisk tilstand og kemisk tilstand for specifikke forurenende stoffer Kemisk tilstand Økologisk tilstand Miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer mv. angiver grænsen mellem god og ikke god tilstand Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektivet opdeler økologisk tilstand i fem klasser God Ikke god Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Koncentrationer af specifikke forurenende stoffer nær nul eller baggrundsniveau Miljøkvalitetskrav for specifikke forurenende stoffer angiver om Mindre grad af afvigelser der er risiko for skadelige biologiske effekter, dvs. er med til at definere grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand
25 Vurdering af økologisk tilstand
26 4. EU-interkalibrering Der skal være sammenlignelighed mellem medlemsstaternes vurdering af værdierne for de biologiske kvalitetselementer inden for samme økoregion. Hver medlemsstat udpeger en række lokaliteter der indgår i et interkalibreringsnetværk For hvert overfladevand skal til interkalibreringen indgå mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem høj/god tilstand og god/moderat tilstand Der er etableret ét økoregionsystem for vandløb og søer Der er etableret et andet system for kystvande
27 VRD økoregioner for floder og søer 10. Karpaterne 11. Det ungarske lavland 12. Sortehavsområdet 13. Det vestlige lavland 14. Det centrale lavland 15. Det baltiske område 16. Det østlige lavland 17. Irland og Nordirland 18. Storbritannien
28 5. Referencetilstand og målsætninger For hver type overfladevand skal der tilknyttes en typespecifik referencetilstand. Referencetilstanden er den i princippet uberørte tilstand. Såfremt et sådan område ikke kan findes kan der inddrages: andre data, som historiske data, palæologiske eller andre typer tilgængelig data Prognoser eller tilbageskrivningsmodeller Ekspertvurderinger
29 Vandløb Biologiske kvalitetselementer: Planter (alger og højere planter) Smådyrsfauna (makroinvertebrater) Fisk Indmeldt biologiske kvalitetselementer - Bentiske markoinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Parameter eller bedømmelsesmetode - Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) Interkalibreringslokalitet - Alle vandløb Referancetilstand ingen indmelding Grænse mellem høj og god tilstand ingen indmelding Grænse mellem god og moderat tilstand - Grænse mellem faunaklasse 4 og 5
30 Søer Indmeldt biologiske kvalitetselementer Fytoplankton, biomasse Parameter - Klorofyl a, koncentration (vækstsæson) Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton Rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Fisk Interkalibreringslokalitet - Dybe søer (3-15 m) og Lavvandet søer (< 3 m) Referancetilstand ingen indmelding. EU har dog Lavvandede søer (type 9): 7 μg/l Dybe søer (type 10 : 3 μg/l Grænse mellem høj og god tilstand ingen indmelding Grænse mellem god og moderat tilstand Dette svarer til et ca. fosforindhold på hhv. 50 og 100 µg/l. Lavvandede søer (type 9): μg/l Dybe søer (type 10) : μg/l
31 Søtype 9 og 10 udgør ca. 75 % af alle 600 danske søer over 5 ha. Øvrige søer oversat til de søtyper som ikke er indgået i interkalibreringen. L-CB3 (lobeliasøer) er oversat til søtyperne 1-8 hvor der er krav til lavt næringsstofindhold og er derfor målsat som dybe søer og samtidig vurderes referanceværdier for klorofyl ikke at være forskellige for søer med en alkalinitet under 1 meg/l God/Moderat tilstand Søtype 1 12,0-15,0 2 (L-CB3) 12,0-15,0 3 12,0-15,0 4 12,0-15,0 5 12,0-15,0 6 12,0-15,0 7 12,0-15,0 8 12,0-15,0 9 (L-CB2) 22,0-28,0 10 (L-CB1) 12,0-15, ,0-28, ,0-15, ,0-28, ,0-15, ,0-28, ,0-15,0
32 Kystvande Biologiske kvalitetselementer: Fytoplanton Makroalger og rodfæstede planter Bentisk invertebratfauna Biologiske kvalitetselement Blomsterplanter, udbredelse Parameter Dybdegrænse for ålegræs Fytoplankton, biomasse Klorofyl a Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk kvalitetsindeks
33 Der er indmeldt værdier for alle tre parameter Kun ålegræs er ekstrapoleret til øvrige kystområder
34 Grundvand For grundvand arbejdes der ikke med en typespecifik referencetilstand. Miljømål for grundvand interkalibreres ikke på tværs af EU Miljømål fastsættes ud fra grundvandets sammenhæng med overfladevand. Dvs. at grundvandets kvalitet og kvantitet skal være af en sådan tilstand at overfladevandene som påvirkes af grundvand skal kunne leve op til deres miljømål. Kemisk: 50 mg nitrat pr. l (tærskelværdi) 0,1 µg/l pesticider(enkeltstoffer) Kvantitativt: Grundvandsstanden i forekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger grundvandsdannelsen. OBS:Der må ikke ske forringelser Mål afhænger af om grundvandet påvirker overfladevandsområder kemisk og kvantitativt
35 6. De enkelte medier Vandløb Dansk Vandløbsfaunaindeks DVFI Faunaklassen er en indeksværdi for vandløbet biologiske tilstand (siger fortæller kun indirekte noget om hvorvidt vandløbets kontinuitet og fysisk variation er tilstrækkelig). Omfatter en standardiseret prøvetagning og bearbejdning af indsamlede prøver og fastsættelse af faunasammensætning. Faunaprøven foretages ved - en sparkprøve i vandløbet - en pilleprøve i vandløbet Udsorterede prøver placeret i skema der ud fra en artssammensætning fastsætter indeksniveauet.
36 Vandløb P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Fysiske påvirkninger Genåbning af rørlagte vandløb Genslyngning af udrettede vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Spærringer fjernes eller forsynes med velfungerende faunapassage Spildevandsudledninger En reduktion af belastningen fra regnbetingede spildevandsudløb Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Indsats over for miljøfarlige stoffer
37 Søer Klorofyl a er et udtryk for mængden af fytoplanktons biomasse i søen. Måles direkte ved prøvetagning af vand (0,2 meters dybde + sigtedybde + 2 x sigtedybden) Klorofyl a indholdet kan ud fra empiriske sammenhænge mellem fosfor og kvælstof omregnes til en fosforkoncentration og kvælstofkoncentration (fosfor vælges i 1. vandplan da det er begrænsende næringsstof). Ud fra målte eller modellerede tilførsler af fosfor og vand beregnes den forventede koncentration
38 Søer P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Maksimal belastning med kvælstof og fosfor Maksimale koncentrationer af kvælstof og fosfor Koncentration af Klorofyl a iflg. miljømål Tilførsel af vand og fosfor til sø Modelberegninger: Prairie Vollenveider Jensen m.fl. [Chl. a] = b [P] c [Chl. a] = k [N] r
39 Kystvande Meget stort historisk materiale for ålegræssets udbredelse til stede fra perioden 1890 til Fastlæggelse af ålegræsset udbredelse i dag forholdsvist let (dykkerundersøgelser) Flere måder at fastlægge referencetilstand og nuværende tilstand for kystvande hvor der ikke er konkrete historiske data og nuværende undersøgelser.
40 Marine Vandområder Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år ) observationer af ålegræs Stig Eggert Pedersen / Workshop om Vand- og Naturplanlægning den 13. maj 2008
41 Fra miljømål til indsatsplanlægning Værktøjer Værktøj 3 Omregningsfaktor mellem sommergennemsnit og årsgennemsnit af kvælstofkoncentration på repræsentative lokaliteter i fjorden Figur. Tre værktøjer til brug for fastlæggelse af referenceforhold og miljømål udtrykt ved ålegræs dybdeudbredelse
42 Marine Vandområder P å v i r k n i n g e r M å l I n d s a t s b e h o v Indsatsbehov: Begrænse udledningen af kvælstof og fosfor Operationalisering af miljømål Miljømål bundvegetation: Ålegræs dybdegrænse: xx meter Max fosfor og kvælstof koncentration i fjord/kystvand Max påvirkning: tons kvælsto/år tons fosfor/år Stig Eggert Pedersen / Workshop om Vand- og Naturplanlægning den 13. maj 2008
43 Indsatsplanlægning Referencetilstand Ønsket tilstand Virkemiddel n Virkemiddel 4 Afstand til målet Baseline 2015 Virkemiddel 3 Virkemiddel 2 Virkemiddel 1 Effekt af allerede vedtagne og besluttede tiltag Tilstand i dag
44 7. Afrunding Vandrammedirektivet inddrager flere biologiske kvalitetselementer for hvert type overfladevand. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer er støtteparametre for de biologiske kvalitetselementer. Krav til grundvand relatere sig til påvirkning og mulighed for overfladevande at opfylde deres målsætning. 1 vandplanperioden kun få biologiske kvalitetselementer i brug. Metoder til brug for flere biologiske kvalitetselementer er under udarbejdelse og vil sandsynligt kunne inddrages i næste vandplanperiode. Inddragelse af flere parametre vil kunne flytte graden af målopfyldelse.
45 Odense PRB Tak for opmærksomheden Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen PRB_Maastricht_31okt03.NR
46 Miljømål DK s indmelding til EU Faglige anbefalinger til miljømål. Biologisk kvalitetselement Parameter eller bedømmelsesmetode Interkalibreringslokalitet Referencetilstand Grænse mellem høj og god tilstand Grænse mellem god og moderat tilstand Vandløb Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk Vandløbsfaunaindeks Alle vandløb Grænse mellem faunaklasse 4 og 5 Søer Fytoplankton, biomasse Klorofyl a, koncentration (vækstsæson) Dybe søer (3-15 m) Lavvandede søer (< 3 m) µg/l µg/l Kystvande Blomsterplanter, udbredelse Dybdegrænse for ålegræs % afvigelse fra referencetilstand Nordlige Kattegat Ud for Århus Bugt Nord for Fyn Nordlige Øresund Faxe Bugt Hjelm Bugt 9,5 m 8,6 m 9,4 m 7,7 m 6,7 m 9,4 m (7,1-6,7 m) (6,5-6,0 m) (7,1-6,6 m) (5,8-5,4 m) (5-4,7 m) (7,1-6,6 m) Fytoplankton, biomasse Nordøstatlantiske område: Klorofyl a, sommermiddelkoncentration (marts-sept.), 90-percentil Vadehavet Ud for Vadehavet (Tyske Bugt) Skagerrak Hirtshals Nordlige Kattegat Ud for Århus Bugt Nord for Fyn Nordlige Øresund 4 µg/l 4 µg/ 2 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 5 µg/l 5 µg/l 3 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 1,7 µg/l 7,3-8,8 µg/l 7,3-8,8 µg/l 3,4-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l 1,7-4,0 µg/l Østersøområdet: Klorofyl a, sommermiddelkoncentration (maj-sept.), aritmetrisk gennemsnit Faxe Bugt Hjelm Bugt Bornholm vest Dybsø Fjord 1,4 µg/l 1,4 µg/ 1,2 µg/l 0,9 µg/l 1,5 µg/l 1,5 µg/l 1,3 µg/l 1,1 µg/l 1,7-2,6 µg/l 1,7-2,6 µg/l 1,5-1,9 µg/l 1,6-3,1 µg/l Bentiske makroinvertebrater, artssammensætning og udbredelse Dansk kvalitetsindeks Nordøstatlantiske område: Type 8-kystvande Østersøområdet: Type 12-kystvande 0,80 0,69 0,63 0,37
47 AKTIVITET TIDSPLAN HØRING Basisanalyse Nyt overvågningsprogram udarbejdet Arbejdsprogram for processen udarbejdet December 2006 Høring 6 måneder Idéfase Juni 2007 Indkaldelse af ideer 6 måneder Udkast til Vandplan / Natura 2000 plan December 2008 Høring 6 måneder Endelige vandplaner og naturplaner med indsatsprogram vedtaget December 2009 Forslag til kommunale handleplaner Juni 2010 Høring 8 uger Endelige kommunale handleplaner December 2010 Iværksættelse af foranstaltninger jf. indsatsprogram Opfyldelse af miljømål Senest december 2012 (vandplan) Senest december 2015 (vandplan)
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 116 Offentligt Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Version 5.0 høring af vandplanforslag Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, december 2010
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer
Læs mereVandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner
Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Vandplaner 2010-2015 Miljøministeriet Naturstyrelsen, maj 2012 Indhold INDHOLD 3 INDLEDNING 9 1 ANVENDELSESOMRÅDE OG REFERENCEFORHOLD 11 1.1 VANDFOREKOMSTERNES
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER
ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereVandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:
Læs mereVandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereHydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet
Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning
Læs mereVandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.
minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereVandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Læs mere(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.
(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4800-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om overvågning
Læs mereUdkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereVandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereVandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereVandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereVandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereBEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017
BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4205-00010 Senere ændringer
Læs mereVandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereVandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereVandplan Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereForslag til Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.
Læs merePerspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb
Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb Den nye Vandmiljøplan III (VMP III) blev vedtaget af Folketinget i april 24, og senest har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet et bud på de fremtidige
Læs mereVandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:
Læs mereUdkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,
Læs mereForslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:
Læs mereForslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010
Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereUdkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,
Læs mereVandhandleplan 2010-2015
Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.
Læs mere